Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Scenekunst

Her finder du spændende bøger om Scenekunst. Nedenfor er et flot udvalg af over 303 bøger om emnet.

Vis mere
Filter
Filter
Bogtype
  • (303)
  • (74)
  • (28)
Format
  • (158)
  • (67)
  • (55)
  • (49)
  • (28)
  • (23)
  • (7)
  • (3)
  • (1)
Vis mere
Sprog
  • (281)
  • (19)
  • (2)
  • (1)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (9)
  • (11)
  • (11)
  • (11)
  • (11)
Serie
  • (5)
  • (4)
  • (3)
  • (3)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Vis mere
Tag
  • (65)
  • (61)
  • (55)
  • (54)
  • (54)
  • (32)
  • (26)
  • (18)
  • (18)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard
    335,95 kr.

    Lise Nørgaard fik ideen. Erik Balling forløste den. Danmarks Radio udsendte den til de danske tv-seere i årene 1978-1981 – og har gjort det adskillige gange siden. Matador er ikke alene en fantastisk tv-serie. Den er også blevet en uomgængelig del af den kollektive fortælling om Danmark i tiden før og under Anden Verdenskrig. På baggrund af mere end 40 nye interview med menneskene foran og bag kameraet, avisartikler, arkivmateriale og brevvekslinger fortæller Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen nu den definitive historie om skabelsen af ’verdens bedste tv-serie’. Rigt illustreret med velkendte stillfotografier fra serien og sjældent sete billeder fra optagelserne, fotografier af rekvisitter, produktionstegninger og kostumeskitser.

  • af Birgitte Vestermark & Ihan Haydar
    142,95 - 198,95 kr.

    Ihan var ti år, da hun kom til Danmark og blev forenet med sin far, som var flygtet fra Irak tre år tidligere. Dengang lå det på ingen måde i kortene, at den lille pige skulle blive en dygtig og eftertragtet trommeslager. Forældrene ville have, at hun læste jura, men fra Ihan fik et sæt trommestikker i hånden første gang, vidste hun, at hun ville noget andet. Hun ville musikken.I denne bog fortæller hun, hvordan hun tog kampen op mod forældrenes mellemøstlige normer og fordomme for at forfølge sine drømme, skabe sig en karriere og et liv sammen med den mand, hun elsker. Men hun giver også et indblik i musikbranchens veje og vildveje, hvor successen kræver både held og hårdt arbejde, og hvor man indimellem må træffe svære beslutninger.Ihans fortælling er en bog om viljestyrke, vedholdenhed og evnen til at finde en udvej, men det er også en bog om stor kærlighed, sammenhold og accept.

  • - Den fulde historie efter 45 års tavshed
    af Jan Priiskorn Schmidt & Klaus Thodsen
    114,95 - 247,95 kr.

    Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.

  • af Henning Jensen
    116,95 - 231,95 kr.

    Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.

  • af Tanis Gray
    235,95 kr.

    ‘Harry Potter: Magi på pindene’ er den officielle Harry Potter-strikkebog af Tanis Gray. Strikkebogen tydeliggøre 28 autentiske strikke muligheder, så du nu kan lære at strikke en helt masse fra de eventyrlige Harry Potter film. Du bliver introducerede til en unik strikkeguide til troldmandsverdenen om alt lige fra sweatre, accessories og naturligvis de ikoniske kostumer til boligtekstiler og strikkede bamser inspireret af filmene. ‘Harry Potter: Magi på pindene’ indeholder et hav af farvestrålende fotos og illustrationer, og du kan nu langt om længe strikke dit helt eget halstørklæde med farver og mønstre fra Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw, Slytherin eller den mere komplicerede julesweatre fra fru Weasley. Flere af opskrifterne indeholder autentiske farveforslag, så du kan tilpasse modellen til dit mest elskede kollegie. Hvis du er stor fan af Harry Potter og ønsker at dykke længere ned i det magiske univers, er denne bog et perfekt match til dig. Bogen er tiltænkt til strikkere i alle aldersgrupper, og byder desuden på en række interessante facts om filmene, så der er noget til enhver smag. Find dit garn frem og få endelig magi på pindene!

  • af J. K. Rowling
    185,95 kr.

    Fantastiske skabninger og hvor de findes: Filmmanuskriptet er en ny historie, som er inspireret af den originale Hogwarts-skolebog af samme navn. Det er J.K. Rowlings debut som manuskriptforfatter. Om bogen: Da magizoologen Newt Scamander ankommer til New York, har han i sinde at gøre sit ophold så kort som muligt. Men da han mister sin magiske kuffert, og nogle af hans fantastiske skabninger undslipper, medfører det store problemer for alle … Filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes havde biografpremiere d. 18. november 2016, og bogen er filmmanuskriptet bag denne film.

  • - Noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole
    af Mogens Rukov & Elsebeth Nielsen
    177,95 - 206,95 kr.

    Titlen Dramaturgi med Mogens Rukov. Noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole skal forstås meget konkret. Bogen er nemlig blevet til på grundlag af forfatterens noter fra Mogens Rukovs undervisning på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje, hvor hun var elev fra 2001 til 2003. Noterne blev taget i løbet af selve undervisningen, som regel i manuskriptlinjens undervisningslokale eller i mørket i Filmskolens biograf. I bogen fremstår de i renskreven form med de justeringer, Mogens Rukov selv var med til at lave under en senere gennemgang af alle noterne.Siden er bogens fortløbende tekst tilføjet. Her bliver pointerne uddybet, grundbegreber bliver forklaret og belyst, og sider af skriveprocessen berøres. Bogen er struktureret efter skriveprocessen for et filmmanuskript: fra man starter med de store linjer og opbygger skelettet for historien, til man zoomer ind på sekvenser og scener, og går mere og mere i detaljer for at ende med dialogen. I virkelighedens skriveproces bevæger man sig altid frem og tilbage mellem faserne. På samme måde kan man hoppe frem og tilbage mellem de forskellige kapitler i bogen.Denne fagbog henvender sig ikke blot til manuskriptforfattere i filmbranchen, men også til interesserede fra andre faggrupper eller brancher. Forhåbentlig vil den inspirere og bibringe viden om, hvordan man opbygger og optimerer en historie, hvad enten det drejer sig om film eller andre former for fiktion.

  • - Roskilde Festival i et halvt århundrede
    af Anna Ullman
    188,95 - 206,00 kr.

    Roskilde Festival er musikminder og stjernestunder, der væver sig ind i tusindvis af menneskers liv. Det er en institution i dansk kultur, som mange har et nært forhold til, føler ejerskab over eller har en markant holdning til. Festivalens historie kan gøre os klogere på vores kultur – både det, der skiller os, og det, der samler os.Denne bog undersøger det markante aftryk, som Roskilde Festival har sat på dansk kulturliv. Meget større end gymnasieeleverne Mogens Sandfær og Jesper Switzer Møller anede, da de arrangerede den første interimistiske Sound Festival på Dyrskuepladsen i 1971.Roskilde Festival er uden sidestykke 68-generationens største bidrag til dansk kulturliv. Efterkrigstidens unge mennesker ville sætte kroppen fri og give fællesskabet plads i et utopisk frirum. Bogen analyserer, hvordan Roskilde Festival som selverklæret holdningsfestival har udviklet sig både med og imod tankegodset fra ungdomsoprøret.

  • af Silas Holst
    132,00 - 156,00 kr.

    Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.

  • - 125 danske revysange fra før og nu
    af Finn Jørgensen
    278,95 kr.

    Et vigtigt indslag i enhver revyforestilling har siden starten været sang og musik, og her har revyvisen været det væsentligste og mest holdbare element. Der har siden 1850 været hundredvis af revyer - og flere tusind revyviser. Mange er for længst gået i glemmebogen – vel nok de mest dagsaktuelle – men mange har overlevet gennem flere generationer. Deres kvaliteter har været dels en god tekst, en fængende melodi samt en original fremførelse … Blandt Ølhunde og Månestråler er den første samlede udgivelse af udvalgte revyviser fra 1849 til vore dage. Gennem revyviserne oplever vi et stykke danmarkshistorie, og da de her præsenteres kronologisk, kan de samtidig give et indtryk af periodernes skiftende udtryksformer såvel på det tekstmæssige som på det musikalske område. De enkelte viser er forsynet med melodi og becifring samt fyldige noter om skuespillere, komponister og forfattere. Endvidere er mere end 200 fotografier og illustrationer med til at sætte stemningen og gøre nærværende samling til en ganske særlig oplevelse for såvel musik- og teaterinteresserede som folk med deres kulturelle nysgerrighed intakt.

  • af Kasper Holten
    47,95 - 198,95 kr.

    "Opera er en slags følelsernes fitnesscenter. Her kan vi træne både vores kærlighedsmuskel og vores angstmuskel. Ligesom vi går i fitnesscentret for at træne vores fysiske muskler, så vi er i form til at møde tilværelsen. Men det er ligesom nede i fitnesscentret: Det nytter ikke noget at stå og kigge på maskinerne. Man skal selv gøre arbejdet." Kasper Holten er en eksperimenterende og ofte kontroversiel instruktør og operachef. Hans bog er ikke en operaguide. Det er hans personlige fortælling om opera: Om hvordan han selv som barn blev grebet af kunstarten; om stemmerne; om koret; om arierne; om 6 operamesterværker (Carmen, Orfeo, Figaros bryllup, Wozzeck, Valkyrien, La traviata); om de store operahuse, hvor han har instrueret (Operaen på Holmen, Wiener Staatsoper, Royal Opera House Covent Garden, La Scala); om instruktørens, dirigentens og scenografens rolle; om hvordan en operaopsætning bliver til. Alt er krydret med hans egne refleksioner, anekdoter, eksempler og fotos. Playliste med 43 indspilninger af arier, kor etc.

  • - Hovedstaden i levende billeder
    af Sophie Engberg Sonne & Katrine Sommer Boysen
    238,95 kr.

    De senere år er København begyndt at insistere på en plads blandt filmens verdensbyer. Med film som En kongelig affære og The Danish Girl og tv-serier som Forbrydelsen og Borgen er København rejst ud i verden med billeder af en by, der ikke længere alene tilhører folkekomedien fra Olsen Banden eller tidligere tiders socialrealisme, men nu også rummer elementer af thriller, krimi, mystik og magt. Filmens København, fortæller hele historien i ord og billeder. Fra cykelpigerne i PH’s Danmarksfilm til gadedrengene i Michael Noers Nordvest, fra den folkelige trappeopgang i Huset på Christianshavn til et landskab af magt, glas og stål i DRs Bedrag. Fra den skøre sci-fi-fantasi i kultklassikeren Reptilicus til Christoffer Boes vrangvendte leg med den indre by i Reconstruction. Bogen inviterer sin læser på en visuel vandring gennem en by, vi både kender fra vores egne bevægelser gennem byen og fra de levende billeders blik. Filmens København er mere end bare en spejling; filmene og tv-serierne skaber tilsammen et sted så rigt på drømme, minder og følelser, at vi instinktivt genkender det og kobler det på vores oplevelse af virkelighedens by. Der findes righoldige skildringer byer som Paris og New York på film. Men bogen om København på film mangler. Det vil Filmens København råde bod på.

  • af Lise Nørgaard & Cecilie Frøkjær
    45,95 - 153,95 kr.

    Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”

  • af Julie Andem
    148,95 kr.

    Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener, der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien der har tryllebundet millioner af seere verden over. Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og andet bind handler om Noora, som er den smukke pige i venindegruppen. Hun har tilsyneladende styr på sit eget liv og hjælper andre med deres. Men Noora kæmper med at leve op til det hele og må indse, at »mennesker har brug for mennesker«. Manuskriptet er en kærlighedshistorie mellem 1.g.'eren Noora og William fra 3. g. Pressen skriver: »I Råmanus bøgerne er der meget der ikke er med i serien. Der er scener der er skrevet men ikke optaget, der er optagede scener der er blevet slettet. Der er sætninger der ikke er de samme som i serien […] Der er massere af små finurligheder med i bogen, som jeg synes er mega vigtige. Og derfor er det fedt at have bogen.« ***** - Krummeskrummelurer »Det bedste ved, at Høst&Søn udgiver alle fire manuskripter, er, at jeg og alle andre SKAM-fans får lov at opleve hele historien på egen hånd. Derfor er det bestemt værd at læse manuskriptet, selvom man har set serien. Man får for det første indblik i Julie Andems geniale hjerne, men derudover får man en helt anden oplevelse, når man gennemlever historien via skrevne ord. « - 8/10, AnnaM, Boggnasker.

  • af Julie Andem
    148,95 kr.

    Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener, der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien, der har tryllebundet millioner af seere verden over.Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og første bind handler om Eva, som starter i gymnasiet, kort efter at hun er blevet uvenner med bedsteveninden, Ingrid. Hun føler sig alene og kæmper for at få forholdet til sin kæreste, Jonas, til at fungere. Eva bliver en del af en ny venindegruppe, men må indse, at det kan være svært at balancere venskab og kærlighed. Og ikke kun for hende selv.Pressen skriver:»Man skal – næsten – have levet under en sten, hvis man ikke har hørt om SKAM: den norske ungdomsserie, som gik sin sejrsgang over hele verden fra 2015-2017. Med de fire sæsoner fik skaberen, Julie Andem, sat vigtige problemstillinger under debat som homoseksualitet, identitet, religion, psykisk sygdom, spiseforstyrrelser og den første store kærlighed. Nu er Høst & Søn i gang med at udgive de fire råmanuskripter, som de blev skrevet af Julie Andem. Manuskriptet indeholder scener, som aldrig kom med, en ny prolog og epiloger og Julies kommentarer til sig selv. Særligt kommentarerne fik mig til at smile og grine flere gange […] Det er en perfekt gave til en person, der elsker SKAM, og som gerne vil lære lidt mere.«9/10 – Bookeater»Manusset er skrevet meget levende, og jeg sad på intet tidspunkt og tænkte; ej det er bedre på film. Det var lige så godt! Jeg var dybt imponeret over, hvordan bogen kunne leve op til mine forventninger, men det gjorde den på alle måder […] SKAM som bog er både til de etablerede SKAM-fans og til de nye. Her får man lidt ekstra med, og den mindede mig om, hvad det er, som SKAM kan. Den er realistisk og meget nøgen, hvilket virkelig gør, at den tvinger sin læser til at investere sig i fortællingen. Dens umiddelbarhed er et unikum, og jeg glæder mig virkelig til at læse de andre manuskripter.«- Xenia Svensson, Xenias Bog-blog »Har du set SKAM? Så køb bogen.«***** - Krummeskrummelurer »SKAM sæson 1: Eva er en anbefalelsesværdig bog, hvis man er stor fan af TV-serien. Fortællingen er lige så medrivende i bogform, som den var i TV-format.«- Shukri Abdullahi Ali Mahamud, Bogbotten»At læse dette manus er som at gense serien med genkendelsens glæde og nostalgi, samtidig med at den giver et unikt indblik i seriens tilblivelse. For alle Skam-fans […] Andem formår klokkerent at skrive personerne frem, med alle de følelser, problemer, glæder og sorger der hører til at være ung (og menneske), med en understrøm af eksistentielle spørgsmål og en boblende overflade af grin, gråd og genkendelse. Råmanuskriptformen fungerer virkelig godt: Det giver læseren mulighed for at følge den kreative proces. Andems kommentarer til sig selv og andre på holdet er virkelig morsomme, og giver en yderligere bevidsthed om det kreative arbejde.«- Johanne Elvers Madsen, Lektør

  • - Danske filmfolk gennem tiderne
    af Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard
    270,95 kr.

    Lige siden Hollywood blev grundlagt for godt 100 år siden, og hurtigt blev centrum for den hastigt voksende amerikanske filmindustri, har byen tiltrukket håbefulde sjæle fra hele verden. Ikke så få af dem har været danskere, der har gjort karriere både foran og bag ved kameraet i den legendariske filmby. Filmhistorien gemmer på en perlerække af spændende, dramatiske og nogle gange tragiske skæbnefortællinger om danskere, der gennem tiden har forsøgt at nå til tops i den hårde, amerikanske filmverden. 


Drømmen om Hollywood er et stort illustreret værk, der for første gang kaster lys over 126 danske skæbner i den amerikanske filmindustri, fra stumfilmens svundne dage til i dag, fra Jean Hersholt og Karl Dane til Susanne Bier og Mads Mikkelsen.
Anmeldelser "Veloplagt, velskrevet og analytisk portrætterer Jensen og Monggaard vores landmænd over there (...)" ♥♥♥♥ – Politiken"Jensen og Monggaard har både øje for Hollywoods kolorit, filmhistoriens vingesus og den røde, journalistiske tråd bogen igennem" – Information"126 danskeres skæbne i Hollywood fra stumfilmen og til i dag berettes i grundig og gemytligt veloplagt bog" ★★★★ – Ekko"Bogen kan på alle måder anbefales." ★★★★★ – Kulturkupeen

  • - ... og 49 andre historier om opgør og eventyr
    af Pelle Hvenegaard
    145,00 - 231,95 kr.

    50 inspirerende historier fra Pelle Hvenegaards liv, der har sat sig fast i hans erindring, og som har inspireret, påvirket og formet ham som menneske. Forfatteren deler oplevelser fra Afrika med blod, HIV, tisvåde penge og maskinpistoler, men også stille stunder med tanker og følelser omkring død, kærlighed og ordentlighed opstået efter at have gennemlevet sin Alzheimer-ramte morfars langsomme forsvinden. Tåkrummende anekdoter har også sneget sig ind, som da Pelle vågnede nøgen i en foyer på et hotel i Las Vegas … og et arsenal af historier om dårlige chefer og andre idioter, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt og gik langt over grænsen. Desværre også et par stykker, hvor pilen peger på forfatteren selv. Her får du dem alle sammen. Rørende, tankevækkende, sjove og overraskende fortællinger, der bringer læseren vidt omkring, fra Kina over Hollywood og til Nordjylland, på et ridt, hvor de største overraskelser nogle gange viser sig at ligge lige rundt om hjørnet.

  • af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    151,95 kr.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.  

  • af Søren Østergaard
    118,95 - 153,95 kr.

    Igennem tyve år har zirkusdirektør Søren Østergaard rejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som hver på sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst. I bogen møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk har ladet sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømmet for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med den bedstsælgende samling 15 erotiske brøddigte, som går som varmt brød. Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni Manden, der ikke kan fløjte, som igennem årtier har betaget en nation med sine koncerter, hvor han ikke har fløjtet alt fra Jazz, rock og pop til de store klassiske værker af blandt andre Wagner, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning. Også den fænomenale showdressør Ib Glann har mødt tragedien, faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i hans karriere, da han efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: ”Rid Ib”, og det gjorde han så. Smadremanden er i en kategori for sig. Om ham ved man absolut intet om hans baggrund, intet af det han selv har fortalt, har man kunne bakke op med andre kilder. Vi ved, at han i dag bor i Otterup på Fyn, men den mest sandsynlig teori om hans oprindelse går på, at han kommer fra det ydre rum og er blevet placeret her på planeten for at observere menneskene. Med fotos af Steen Broholm.

  • - Fra idé til digital prototype
    af Morten Rold
    259,95 kr.

    De fleste kender nok frustrationen ved websites og apps, hvor interfacet er så uforståeligt eller besværligt at bruge, at vi opgiver at løse den opgave, vi havde sat os for. Omvendt kender vi også tilfredsstillelsen ved websites, hvor interfacet er så intuitivt og enkelt at bruge, at det føles som om, det er skræddersyet til netop os. Interfacedesign fra idé til digital prototype lærer dig at designe et interface, der "føles rigtigt" for brugeren.I bogen deles designprocessen op i fem trin, der sikrer, at du får forholdt sig aktivt til de problemstillinger, der er særligt afgørende i forhold til interfacedesign, og samtidig sørger for, at du som designer får brugt dine ressourcer mest effektivt. Du lærer bl.a. at arbejde med idé- og konceptudvikling, sketching, task flows, wireframes, typografi, farver, navigationsdesign og digitale prototyper.Bogen henvender sig til multimediedesignere, webdesignere, interaktionsdesignere, grafiske designere, UI/UX-designere, front-end-udviklere og andre, der arbejder med visuelt design og design af digitale brugeroplevelser.

  • - En uundværlig guide til 100 højdepunkter i klassisk musik og opera
    af Søren Schauser
    198,95 - 273,95 kr.

    En oplagt og uundværlig gennemgang af de 100 mest spillede værker i klassisk musik og opera for både novicer og kendere.Søren Schauser formulerer vigtig viden og fortæller sjove anekdoter, mens han guider gennem det særlige ved hvert eneste musikstykke – hvad er det, man kan og skal lægge mærke til. Og hvad gør stykket centralt i musikhistorien? Guldstykker-guiden byder på oplagte citater og en lille klassisk musikquiz af varierende sværhedsgrad. Ligger der et hemmeligt budskab gemt i Beethovens Für Elise? Hvorfor er Edward Elgars Gåde-variationer så hemmelige? Og hvad har komponisterne egentlig selv sagt om det hele?

  • - En biografi om Niels Olsen
    af Jacob Wendt Jensen
    116,95 - 231,95 kr.

    Niels Olsen har levet sit skuespillerliv i humorens verden. Det er her, han trives. Fuldt og helt – med stærke musikalske og sanglige strejf. Og for de fleste danskere rager han på alle tænkelige måder op i det danske humorlandskab. Biografien handler om liv og karriere, om familie og skuespil, om at vælge det, som nogle kalder den lettere del af kunsten – humoren og underholdningen – men som fuldt og helt har Niels Olsens hjerte. Han kan sit komikerkram – og har aldrig fortrudt. Vi kender ham blandt andet som Niller i Susanne Biers kæmpesucces ”Den eneste ene”, adskillige år i Cirkusrevyen og som Far i seks ”Far til Fire”-film. For ikke at tale om logens mester Khamel Ull-Zuut i Ørkenens sønner. Og fra meget mere – i et skuespillerliv, der foldes ud i biografien, hvor også flere end 30 familiemedlemmer, kolleger og venner er med til at tegne et nuanceret portræt.

  • - en biografi om Jørgen Ryg
    af Peter Borberg & Henrik Busborg
    235,95 kr.

    Jørgen Ryg (1927-1981) regnes for en af landets mest elskede og folkekære komikere gennem tiderne, og ord som ”monologens mester” og ”geni” klæber til hans navn. Men Jørgen Ryg var meget mere end det. Han var også en fremragende tegner og en af Europas førende jazztrompetister, der i en årrække nød international anerkendelse. Med en usædvanlig evne til at balancere det komiske og det melankolske var Jørgen Ryg altid i øjenhøjde med den almindelige dansker, der elskede ham, hvad enten han optrådte på film, i tv, på teater eller i en af landets mange populære revyer. Jørgen Ryg var en sjælden sammensat kunstner, der ville prøve det hele. Og som endte med at fare vild i sit utrolige talent. I bogen sætter Ulf Pilgaard, Torben Ulrich, Bent Fabricius-Bjerre, Daimi, Per Pallesen, Jytte Abildstrøm og et væld af andre stemmer ord på, hvordan det var at arbejde sammen med en af de mest særegne skikkelser i nyere dansk kulturhistorie.

  • af David Lynch & Kristine McKenna
    266,95 - 268,95 kr.

    I denne unikke blanding af biografi og selvbiografi lukker filminstruktøren og kunstneren David Lynch os for første gang ind i sit liv. Vi hører om hans bestræbelser på at realisere sin kunstneriske vision og om de mange hjertekvaler og kampe, han har måttet igennem for at virkeliggøre sit uortodokse projekt. David Lynchs poetiske, fortrolige og ufiltrerede personlige overvejelser veksler som musikalske riff med de biografiske afsnit, skrevet af hans nære samarbejdspartner Kristine McKenna. Hun har skrevet på grundlag af flere end hundrede nye interview med overraskende åbenhjertlige ekshustruer, familiemedlemmer,skuespillere, agenter, musikere og kolleger på forskellige områder, som alle har deres egen opfattelse af Lynch som menneske og kunstner. Drømmerum er en skelsættende bog, der giver adgang til enenestående rundtur i en af de mest gådefulde og originale nulevende kunstneres liv og tanker.

  • - John Olsen tiden
    af Paw Kåre Pedersen & Niels Jørgen Clement
    263,95 kr.

    Dette er historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige danske films guldalder. Primus motor bag selskabet var John Olsen, der stiftede selskabet og helt usædvanligt drev det som et enkeltmandsfirma frem til sin død i slutningen af 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Den driftige John Olsen skrev selv det grundlæggende manuskript til denne og de fleste af den tids andre Saga-film. Han drev sideløbende filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor samt den enorme københavnske premierebiograf Saga Teatret. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger selskabets forhistorie, dets opbygning og optagelserne af de enkelte film fra John Olsens periode. Via interviews og udtalelser givet gennem tiderne er det langt hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Ikke alene havde han mistet udlejningen af de populære ASA-film, som Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede – han fik heller ikke længere ASA-filmenes premierer på Saga Teatret. Hvis John Olsen for alvor skulle holde gryden i kog, måtte han etablere et nyt filmselskab, som kunne producere en række populære danske film pr. år til udlejning igennem hans udlejningsselskab og til premiere på Saga Teatret. Nordisk Film, Palladium og nu også ASA disponerede til anden side, så der var ikke anden mulighed end at starte helt forfra for sig selv, hvis han ville fortsætte på samme niveau som hidtil. John Olsens nye filmselskab måtte have sit eget atelier … Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest De allerbedste med John Mogensen: Hvad er der så mer’? (Universal, 2014). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal, 2010).

  • - om filmdramaturgi og manuskriptskrivning
    af Trine Breum
    145,95 - 205,95 kr.

    Et godt manuskript er den første forudsætning for enhver god film. Men hvordan skriver man en god historie? Hvordan skaber man levende og troværdige karakterer? Hvordan strukturerer man forløbet så det bliver både spændende og bevægende? Hvordan får man replikkerne til at fungere som en naturlig del af historien, karaktererne og dramatikken? Hvordan fanger fastholder og forfører man sit publikum? "FILM – Fortælling og Forførelse 2" handler om det dramatiske, psykologiske og fortællemæssige håndværk der ligger bag en hver god fortælling. Bogen sigter mod at give læseren en indgående viden om den dramatiske fortælling og dens virkemidler. "...jeg bliver slået med ydmyghed over den indsigt og det overblik Breum lægger for dagen ... bogen er uforskammet godt skrevet og spækket med fantastisk fagkundskab." Kim Bruun, Pråsen 2011 "Finally it is here - the book the professional community has looked out for, the educational institutions has begged for and the general well-informed public will find useful, enlightening and in-expendably informative" Kjeld Veirup, tidligere Script editor på DreamWorks i California og leder af den Europæiske Filmhøjskole. "... lad det være klart fra starten – det er en uddybende og inspirerende metodebog. Breum er en smittende og inciterende læser af film og TV-serier" Bo Tao Michaëlis, Politiken 2001 "Det er på alle måder en fornøjelse som retoriker at læse en bog der ubekymret og ubesværet beskæftiger sig med den store kunst at forfører" Christina Matthiesen,RetorikMagasinet 2001

  • af Lisbeth Thorlacius
    217,49 kr.

    Visuel kommunikation på digitale medier præsenterer en model til analyse af visuel kommunikation på digitale medier eksemplificeret på hjemmesider, Facebook og Instagram.Bogen præsenterer æstetikbegreber, designprincipper og semiotiske begreber. Derudover gennemgår den de væsentligste visuelle virkemidler i form af farver, skrifttyper, layout og billedbrug, samt aktuelle genrer og stilarter.Bogen henvender sig til studerende på sprog-, medie- og kommunikationsuddannelser, men vil også være anvendelig for folk, som beskæftiger sig professionelt med visuel kommunikation på nettet.

  • - En biografi
    af Jacob Wendt Jensen
    116,95 - 231,95 kr.

    Kirsten Lehfeldt er en af landets store skuespillere. Vi kender hende fra en lang og bred kunstnerisk karriere, der spænder fra teater, revy, film, reklamefilm og tv-serier til at sætte en helt ny dagsorden for humor og satire. Hendes univers af skæve figurer er elsket af de fleste danskere, og de har underholdt høj som lav, rørt os, fået os til at grine, men også fået os til at tænke over, at der var en mening med grinet. I biografien fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv, og mere end 50 personer blandt familie, venner og kolleger bidrager, når Jacob Wendt Jensen tegner et portræt af en af landets dygtigste og morsomste skuespillere.

  • af Peer Kaae
    91,95 - 178,95 kr.

    Karl Stegger var stor og rund, men på film spillede han den lille mand. Den rolle havde han lært af livet, opvokset som han var på bunden af Danmark. Faren skred, inden sønnen blev født, moren døde tidligt. 10 år gammel måtte Karl lære tilværelsens ubarmhjertighed at kende, alene i verden på et børnehjem lidt uden for Aarhus.Peer Kaaes biografi er historien om dansk films ydmyge arbejderhelt. Skuespilleren, der kom fra ingenting og kæmpede sig til en plads i en verden, hvor en klodset figur med håndbajer og tung jysk accent ikke var hverdagskost.Bogen er også fuld af muntre anekdoter fra dengang, dansk film var fuld af farverige originaler som Dirch, Ove Sprogøe og Jens Okking. Med 160 film på 30 år var Karl Stegger tidens mest benyttede "fjæs", som han selv sagde med stolthed. Han blev en levende legende, både på lærredet og på optagelserne, hvor han var kendt for sit snorlige skuespil – og sin hang til jydewhist.

  • af Dorte Palle & Tor Arnbjørn
    212,95 kr.

    Hvad skal der til for at lave en god podcast? Sludrende snakke, bestialske mord eller daglige nyheder? Podcasts er fordybelse, oplysning og underholdning. Korte og lange, enkeltstående og serielle. Mulighederne er nærmest uendelige. I Podcastbogen viser Dorte Palle og Tor Arnbjørn, hvordan man forvandler en løs idé til en fær­digproduceret podcast. De kommer dermed omkring alle facetter af arbejdet med lyd: program­typerne, den gode vært, sproget og speaken, interviewet, fortællingen, idéudviklingen og kon­ceptet samt finansieringen. Dorte Palle og Tor Arnbjørn har selv arbejdet professionelt med lyd gennem mere end tyve år, ligesom de har lyttet til hundredvis af podcasts fra udlandet, DR og Radio24syv og fra både kommercielle og uafhængige producenter. Desuden har de interviewet en lang række radiovær­ter, podcastere, tilrettelæggere og redaktører om deres arbejdsmetoder. Alle disse oplevelser, erfaringer og gode råd er nu samlet i en grundbog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.