Mekaniske musikinstrumenter

Als wir anfingen, ein Instrument zu lernen, waren wir neugierig und fasziniert davon. Doch nach einigen Jahren Unterricht empfinden wir Uben oft als harte Arbeit, sind unzufrieden mit dem Ergebnis oder verlieren sogar ganz die Lust am Musik machen. Mussen wir uns also mehr anstrengen, noch gewissenhafter uben? Was wir dabei vergessen: Musik ist mehr, als die richtigen Noten in der richtigen Intensitat zu spielen! Dieses Buch habe ich fur Hobby-Musiker geschrieben, die spuren das etwas nicht funktioniert, aber nicht wissen, woran das liegen konnte. Es zeigt einfache Wege, um zu einem gelingenden Lern- und Entwicklungs-Prozess bei der eigenen Musik zuruck zu finden. So konnen auch Laien-Musiker mit wahrer Freude wirkungsvolle Musik erschaffen, gleichwertig zu professionellen Interpreten. Die grundlegenden Prinzipien und praktischen Ansatze basieren auf uber zwei Jahrzehnten Erfahrung mit verschiedenen Instrumenten und Methoden zum Lernen. Sie sind kein Ersatz fur einen Lehrer, sondern eine wertvolle Erganzung zu jedem Unterricht. Mit Hilfe dieses Buches konnen die Leser ihre eigene Musik wieder richtig genieen und herausfinden, wozu sie fahig sind - und das ist weit mehr als wir bisher gedacht und gelernt haben. Andere Blickwinkel bietet das Buch auch fur Musiklehrer, die ihre Schuler begleiten und ermutigen wollen, statt sie immer effizienter zu belehren.

Takket være fremsynethed og virkelyst hos Christian IV blev Danmark et af de lande uden for klokkespillenes fædrelande – Holland, Belgien og Nordfrankrig – der tidligst fik et klokkespil. Det var i 1621, hvor orgelbyggeren Johann Heckelaur fra Nordhausen leverede et sangværk (klokkespil) med 16 små klokker, som kan slaa 100 underskedlige [forskellige] Psalmer. Klokkespillenes ældre historie er dybt forbundet med danmarkshistoriske begivenheder såsom krige og brandkatastrofer, og dramatikken er ofte på et højdepunkt, som det var tilfældet ved Københavns bombardement i 1807, hvor Vor Frue Kirkes højtelskede sangværk fra 1736 spillede sin egen dødssang, mens det 125 m høje spir slingrede og faldt ned over kirken. Efter Frederiksborg Slots brand i 1859, hvor klokkespillet fra Christian IV’s tid blev luernes bytte, stod landet helt uden klokkespil, men i 1889 fik Frederiksborg Slot landets første klokkespil i nyere tid. Det var bekostet af brygger I.C. Jacobsen. Siden er det gået slag i slag, således at Danmark med sine 105 klokkespil indtager en 3. plads blandt verdens lande målt på klokkespil pr. indbygger. Klokkespil i Danmark fortæller historien om alle landets klokkespil fra 1621-2021 og indeholder desuden afsnit om klokkestøbning og klokkespillenes tekniske indretning.

Orgelbyggeren Johan Lorentz den ældre (o. 1580 – 1650) var manden bag en række betydelige orgelværker, hvoraf enkelte facader endnu er bevarede. Han var kong Christian 4.s privilegerede orgelbygger og satte i allerhøjeste grad sit præg på dansk orgelbyggerkunst, som med ham nåede op på et meget højt kunstnerisk niveau. I dette smukt udstyrede og farveillustrerede værk gennemgår orgelbygger og organist Henrik Fibiger Nørfelt – på baggrund af årelangt arbejde og en lang række nye kilder – samtlige kendte orgler fra Lorentz’ hånd. Hermed belyses for første gang i bogform en vigtig dansk kunstnerskikkelse samt en kunst- og kulturhistorisk epoke af direkte betydning for senere tids så velkendte navne som Buxtehude og Bach.