Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - ABC på vendelbomål
    af Michael Bach Ipsen
    115,95 - 197,95 kr.

    Den enorme interesse for Mien føst tusi or på wæjlbomol (2022) viser, at vi mangler bøger til dem, der gerne vil tage de yngste vendelboer med på sproglig opdagelsesrejse i det dialektlandskab, de selv er vokset op i.Til både små og store lancerer vi derfor 29 finurlige rim på vendelbomålet med fokus på dialektord og -udtryk og med kærlighed til det nordjyske lune. Flere scener inviterer til samtale i alle aldre om dilemmaer og opførsel i mødet mellem mennesker.På lydbogen kan alle remserne høres med den dialektale udtale. De er indtalt af Ingrid Carlsen og forfatteren selv. To af dem er indsunget af Ib Grønbech og en af Sæby Friskole – Vær og lær v/ Peter Kastrup Krogh.Vi håber, at denne ABC for mange vendelboer vil få samme betydning og status, som Halfdans ABC har for de fleste dansktalende.Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

  • - Eviggyldige indsigter i rigdom, grådighed og lykke
    af Morgan Housel
    197,95 kr.

    Hvis man skal være god til det med penge, handler det ikke nødvendigvis om, hvor meget man ved. Det handler mere om, hvordan man opfører sig. Og det er svært at lære, selv for de rigtigt kvikke.Penge—investeringer, privatøkonomi og forretningsbeslutninger—er typisk noget, man underviser i med udgangspunkt i matematik, hvor data og formler kan fortælle os nøjagtigt, hvad vi skal gøre. Men i den virkelige verden træffer vi ikke beslutninger om vores penge baseret på regneark. Vi træffer dem ved middagsbordet eller i et mødelokale, hvor vores egen personlige historik, vores verdenssyn, ego, forfængelighed, markedsføring og alskens drivkræfter er rodet sammen.I Pengenes psykologi præsenterer den prisvindende forfatter Morgan Housel 19 korte fortællinger, som udforsker de forunderlige måder, vi tænker på penge. Det drejer sig om psykologiske mekanismer og brugbare indsigter, der kan hjælpe, når det handler om vores egen privatøkonomi og investeringer.

  • af Susanne Gram Larsen, Birgitte Pedersen & Giulia Bellesso
    287,95 - 417,95 kr.

    Denne første del af Passaparola-serien består af tekstbog incl. to CD'er med lytteøvelser og oplæsning af bogens tekster. Hver lektion består af en tekst, opgaver til lytteøvelserne, grammatik, grammatiske øvelser og samtaleøvelser. Teksterne tager udgangspunkt i dagligliv i Italien med temaer som familie, hverdagsliv, ferie og fritid. Øvelserne i bogen fokuserer især på samtale og lægger vægt på, at man skal kunne klare sig i Italien. Sidst i bogen finder man en grammatisk oversigt og en ordliste. Passaparola har et stort billedmateriale, der giver indblik i italienernes dagligdag og er velegnede til samtale på italiensk. Derudover er der mulighed for særskilt at købe et hæfte med skriftlige øvelser, samt adgang til bogens website der bl.a. indeholder supplerende øvelser, oplæsninger, lytteøvelser og facitliste til bogen.

  • af Birgitte Possing
    247,95 kr.

    Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).

  • - En håndbog - NU med indoktrinering, vold og hjernevask
    af Klaus Kjøller
    269,95 kr.

    Manipulation er den reviderede udgave af Klaus Kjøllers bog fra 1991. Den har siden udgivelsen solgt 25.000 eksemplarer i.Bogen handler om, hvordan man manipulerer med andre mennesker for at få sin vilje. Den er derfor blevet kaldt den ækleste bog. Men det er også en bog der kan ændre ens liv.Bogen viser, hvordan man opfatter hinanden, og hvordan man styrker sit image over for ´modstanderen´. Den gennemgår persontyper og en lang række metoder, som man kan bruge til at manipulere i forskellige situationer: Hvordan får man sin vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere, skrankepaver. Skal man hidse sig op, snakke modstanderen efter munden, gøre hende utryg, bekræfte hendes opfattelse osv.?Bogen er også en vaccination mod manipulation: Hvordan undgår man at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal man passe på?Denne nye, reviderede udgave er tilpasset det nye årtusindes skærpede krav og ændrede livsvilkår, og det har gjort den om muligt endnu mere nødvendig. Med sine nye kapitler om indoktrinering (systematisk manipulation) og hjernevask er den yderst relevant i en tid, hvor medierne er fulde af f.eks. terrorangst og nye fjendebilleder.

  • af Stine Kragholm Knudsen & Lone Wulff
    397,95 kr.

    Kom ind i sproget kvalificerer folkeskolens faglærere til at møde flersprogede elever med den særlige faglighed, der knytter sig til dansk som andetsprog. Gennem faglige forløb og andre praksiseksempler viser forfatterne, hvordan lærere kan tilrettelægge stilladserende og sprogudviklende undervisning i og på tværs af klassetrin i skolens fag.Vigtige emner i bogen er:sprogbaseret undervisning: samtale, ordforråd og literacyvurdering, analyse af læremidler med særligt blik for sprog og sproglig udvikling, evaluering af elevsprog, inddragelse af forældre som ressource,udslusning af elever fra modtagelsesklasse- til almenundervisningHvert kapitel afsluttes med studieopgaver, der understøtter den studerendes refleksioner over, hvordan det læste hænger sammen med andre fag og egen erfaring, og hvordan det kan inspirere og udvikle undervisningen.Undervisning af flersprogede elever er en del af læreruddannelsens obligatoriske fagområde 'Pædagogik og lærerfaglighed'.Forfatterne har alle erfaring med undervisning i dansk som andetsprog på læreruddannelsen og videreuddannelsen og erfaring med at samarbejde med folkeskolelærere om udvikling af undervisning.

  • af Susanne Gram Larsen, Birgitte Pedersen & Giulia Bellesso
    697,95 kr.

    Denne anden del af Passaparola-serien består af en tekstbog, der indeholder:Et varieret tekstmateriale inden for mange genrer og emnerSamtaleøvelserØvelser i udtaleGrammatik, der forklares overskueligt med øvelserOplysninger om italiensk levevis og kultur Lektionerne er forsynet med billeder, der illustrerer italiensk dagligliv, og som vil være velegnede som udgangspunkt for samtale på italiensk.Der er også mulighed for at købe en CD-er med lytte- og udtaleøvelser.Passaparola 2 er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.Serien omfatter:BogSkriftlige øvelser – med opgaver i tilknytning til bogens grammatik og oversættelser

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Joseph Roth, August Strindberg, Aksel Haaning, mfl.
    167,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • - En fortælling
    af Lisbeth M. Imer
    308,95 kr.

    De danske runesten er et direkte møde med Danmark og de mennesker, der levede her for 1000 år siden – og en helt enestående kulturarv. De blev rejst fra midten af 700-tallet til midten af 1100-tallet; hvor mange, der blev rejst igennem de 400 år, ved vi ikke – men i dag kender vi til ca. 260 sten fra det danske område. Lisbeth Imer er landets runeekspert og Roberto Fortuna en af landets bedste fotografer. Danmarks runesten er i tekst og enestående billeder fortællingen om denne del af vores fortid.

  • af Nils Christie
    111,95 - 172,95 kr.

    At forme ord er en storslået beskæftigelse. Ord kan skabe broer. Men de kan også skabe spærringer.Målet med denne bog er at udvide det sproglige fællesskab, udvide kredsen af mennesker, der kan og vil deltage i samtalerne om liv og samfundsforhold.Det gør vi bedst ved at bevare respekten for dagliglivets små ord.Bogen giver konkrete råd om skrivning og også om, hvordan man ikke bør skrive.Nils Christie er samfundsforsker. Han er en af Norges mest oversatte faglitterære forfattere.Nyt dansk forord af Allan Holmgren.

  • - Learning and Teaching English Grammar
    af Karen Lassen Bruntt & Ulla Bryanne
    403,95 kr.

    A Handbook for Language Detectives gives a thorough presentation of English grammar at bachelor level and discusses how to teach grammar.The book unveils to the readers, who will be working as grammar detectives, the fascinating world of language. It does not only deal with ‘traditional grammar’, but also discusses what different grammatical structures mean (semantics) and how they influence the level of style (pragmatics).Grammar should not be taught as a separate discipline; it can and should be integrated in communicative language teaching. The book gives you innovative and valuable ideas of how this can be done.The book serves a double purpose:- English grammar and language usage at bachelor level from a functional linguistic point of view. How to teach English grammar within a communicative approach.The book is mainly intended for Danish student teachers of English, but anyone else interested in teaching English grammar within an inductive and communicative approach may find it profitable.Special emphasis is given to areas that are known to be difficult for Danish learners. A Handbook for Language Detectives was awarded LÆREBOGSPRISEN in 2010.

  • af Susanne Staun
    43,94 - 138,94 kr.

    FUCK, EN LÆKKER RØV! ER EN SUPERFORENKLET GUIDE TIL DEN SVIGTEDE SPROGBRUGER. DU LÆRER ALT DET BASALE, SOM DU BURDE HAVE LÆRT I FOLKESKOLEN – OGSÅ AT SÆTTE KOMMAER UDEN AT DØ AF KEDSOMHED. OG DU KOMMER TIL AT FORSTÅ, HVORFOR DET ER VIGTIGT.BOGEN KAN LET OG SMERTEFRIT REDDE DIT LIV – I HVERT FALD KAN DEN REDDE DIT OMDØMME, JÆVNE VEJEN TIL DRØMMEJOBBET OG I DET HELE TAGET GØRE DIG MERE SKINNENDE LÆKKER PÅ SKRIFT, END TILFÆLDET ALLEREDE ER.FUCK, EN LÆKKER RØV! ER EN SPROGLIG MAKEOVER MED TURBO FOR ALLE, DER HVER DAG DUMMER SIG, NÅR DE SKRIVER.

  • - En filologs notesbog
    af Victor Klemperer
    313,95 kr.

    Forfatteren tog fra nazismens begyndelse noter til sin analyse af Det Tredje Riges sprog, og resultatet udkom på tysk i 1947. Bogen dokumenterer i detaljer, hvorledes nazitidens sprog på samme tid var et spejl og et kompas. I spejlet sås mentalitet og hensigt, i kompasset lå regimets kurs udstukket.

  • - Italiensk grammatik
    af Flemming Forsberg
    646,95 kr.

    La Grammatica er en udførlig basisgrammatik, der afspejler moderne standarditaliensk og har et omfattende eksempelmateriale med pædagogisk valgte, men helt almindelige italienske sætninger.Bogen er inddelt i to niveauer, så den passer til niveauerne i gymnasiet, men denne deling gør også La Grammatica velegnet som basisgrammatik på andre undervisningsinstitutioner - lige fra aftenskoler til de første år på videregående uddannelser.Den grundige gennemgang af alle grammatiske problemstillinger gør endvidere bogen hensigtsmæssig til selvstudium.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Joseph Roth, Vibeke Grønfeldt, Amalie Smith, mfl.
    207,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • - Sprog og forestillinger i udlændingedebatten
    af Knud Lindholm Lau
    177,95 - 230,95 kr.

    VALGAKTUEL BOG OM UDLÆNDINGEDEBATTENS RÅ RETORIK På basis af et meget stort eksempelmateriale fra den offentlige debat dokumenterer og analyserer bogen sprog og forestillinger i den såkaldte udlændingedebat. Retter sig til den alment interesserede borger, men er også særdeles velegnet til undervisningsbrug fra ungdomsuddannelser og opefter. Bogen er efter udgivelsen hædret af SPORTGOODSFONDEN med et legat på 80.000 kroner. Fremragende anmeldelser og anbefalinger, fx disse: Knud Lindholm Laus bog er en bedrift, Georg Metz, Information | Hermed min varmeste anbefaling, prof. emer. Heine Andersen, KU | En inspiration for alle, der vil forholde sig kritisk til vore dagessprog. Bred anskaffelse anbefales, lektørudtalelse | Måskeårets vigtigste udgivelse, journalist Paula Larrain, Altinget. dk | Politisk korrekt? Jovist, og mange tak. Bedre endsmå doser arsenik, seniorkorrespondent Anders Jerichow, Politiken. Efter min mening burde den sendes i klassesættil Christiansborg, Lone Theils, POV International. En sober sproglig analyse, der godtnok er hårrejsende,mangeårig formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge, Indhold: DEM Hvilke virkemidler skaber det negative indtryk, og hvad er konsekvenserne?OS Er Danmark virkelig så homogent, harmonisk og uforandret? DEN POLITISKE GRUNDORDEN Magtens tredelingvaklerBEGRUNDELSER Hvordan tilskærer retoriske greb debatten,og er følelser bedre end fornuft?KOMMUNIKATIONSPOPULISMEN forhindrer samtalen om løsning af problemer ØNSKER til alle samfundsaktører om at bidrage til et nyt VI. Forfatteren er udgiver af Victor Klemperers "LTI - Det Tredje Riges sprog" på dansk (2010). Knud Lindholm Lau, f 1954. Cand.phil.fra Inst. f. Statskundskab, ÅU, uddannetmedieretoriker ved DR, journalist sammested 1973-1993. Egen undervisningsvirksomhedtekst og tale ApS siden 1989 medførende virksomheder, advokathuse, institutionerog organisationer på kundelisten.

  • af Søren Kierkegaard
    268,95 kr.

    Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

  • af Charlotte Jørgensen & Merete Onsberg
    230,95 - 248,94 kr.

    * Over middagsbordet diskuterer familien hvem der skal tage opvasken * Kl. 10 søndag morgen vil Jehovas Vidner ind ad din hoveddør for at frelse dig * I partilederdebatten på TV op til folketingsvalget kæmper partierne om din stemme * På avisernes debatside går bølgerne højt for og imod fri abortDet er den slags situationer Praktisk argumentation handler om.Bogen giver læseren redskaber til at analysere og vurdere andres argumentation og til selv at argumentere hensigtsmæssigt og godt.Praktisk argumentation henvender sig til alle der interesserer sig for den almindelige debat i samfundet eller i kraft af deres arbejde har brug for at argumentere i offentlige sammenhænge. Bogen er lettilgængelig med levende og alsidige eksempler og øvelser. Den benyttes som lærebog i kommunikationsfag på mange uddannelser.Charlotte Jørgensen, f. 1948. Cand.mag. i dansk og retorik. Lektor i retorik ved Københavns UniversitetMerete Onsberg, f. 1946. Cand.phil. i retorik. Lektor i retorik ved Københavns Universitet

  • - en grundbog
    af Peder Skyum-Nielsen & Henrik Galberg Jacobsen
    296,94 kr.

    Denne bog er en almen introduktion i dansk sprog på akademisk niveau. Den er en revideret og udvidet udgave af forfatternes grundbog om dansk sprog og sprogbrug, der i en årrække har været et standardværk på seminarer, handelshøjskoler og universiteter.DANSK SPROG henvender sig primært til studerende ved de videregående uddannelser i Danmark. Også danskstuderende ved universiteter i udlandet kan dog bruge den med udbytte, ligesom danske fremmedsprogsstuderende ved hjælp af den kan få en indsigt i deres eget sprog som er værdifuld ved deres øvrige sprogstudier.DANSK SPROG sigter umiddelbart mod anvendelse som lærebog ved danskuddannelsernes hold- eller klasseundervisning, men er også velegnet til mere individuel studiebrug.DANSK SPROG indeholder 11 kapitler: Skriftlig fremstilling Sprogbrugsanalyse Sprognormer Ord, helheder og orddannelse Sætningsled og sætningsskema Juridisk sprogbrug Mundtlig fremstilling Fonetik Referater Fynd (sproglig koncentration) Sproglige termer.Sidst i hvert kapitel giver grundbogen fyldige kommenterede litteraturhenvisninger, og i kapitlet »Skriftlig fremstilling« er der desuden en udførlig oversigt over ordbøger og andre håndbøger til det praktiske arbejde med dansk sprog.Herudover rummer DANSK SPROG både et navneregister og et meget omfattende emneregister. De to registre giver – sammen med alle litteraturhenvisningerne – talrige muligheder for, at læseren også kan bruge grundbogen som fagligt opslagsværk.

  • af Gitte Luk
    132,95 kr.

    Hæftet gennemgår enkelt og klart de vigtigste regler for kommaet, som de er fastsat af Dansk Sprognævn. En slags førstehjælp, som du hurtigt kan læse - og genlæse, når du kommer i tvivl. Ha´det ved hånden, i lommen, i tasken, i skuffen - så vil du være i stand til at løse langt de fleste kommaproblemer. Til bogen hører et program, så man på computer kan øve sig i både kryds&bolle og at sætte kommaer.

  • - diskursiv produktion af selver
    af Bronwyn Davies & Rom Harre
    115,95 - 142,95 kr.

    I 1990 udkom Bronwyn Davies og Rom Harrés banebrydende artikel om begrebet positionering. De ønskede at finde et mere dynamisk social-psykologisk begreb end rolleteorien til at beskrive, hvordan menneskers identitet og sociale liv udspilles. Det lingvistisk inspirerede positioneringsbegreb peger på, at subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i.Begrebet positionering har haft en omfattende virkningshistorie og tilbyder os stadig i dag en utrolig anvendelig analyse af enhver form for samtale, idet Davies og Harré medinddrager kontekst, situation, kropssprog, symboler og signaler.Det er første gang, at teksten foreligger i dansk oversættelse. Bogen indledes med en begrebsgennemgang ved oversætter Ole Lindegård Henriksen. Forord ved Thorkild Olsen.Bogens målgruppeDenne bog er til alle, studerende og professionelle, der interesserer sig for kommunikation, sproghandlinger, relationer og identitet.

  • - Alle Trunte Lunte bøgerne samlet i en kuffert
    af Anne Holst Moulvad
    256,95 kr.

    Tolv Trunte Lunte historier i hæfteform i en fiks kuffert. Lige til at tage med på tur. Kufferten er 15 x 15 cm. NYT: Udover de 10 kendte historier, er der to nye: Trunte Lunte laver mad og Trunte Lunte i Tivoli. (De kan ikke købes separat) Kufferten indeholder også de Trunte Lunte historier som er udgået som hardcoverbøger.

  •  
    352,95 kr.

    This new Sogang Korean series is an updated version of its predecessor with the following changes:- new Grammar textbook- Information on social and cultural context updated and modernized- New illustrations and more effective layout- Complete guide for Korean language learning, covering grammar, reading, speaking, listening and writingDescription of the original Sogang Korean series:The objective of this book is to assist readers to improve their communication skills in the Korean language. The format of the textbook and the workbook allows the learner to select and focus on any of the four language skills (speaking, listening, reading, and writing). These skills are connected by a common learning objective in each lesson, enabling the student to build on each through new situations and repetition.The students learn specific language functions through meaningful practice dialogues. Ultimately, students are able to create their own original conversations. Relevant illustrations accompany each lesson to provide visual context and to heighten student interest. In addition, lesson objectives and tasks have been written in English to facilitate the learning process for beginners. To further assist independent study, the book also includes English explanations of Korean grammar, scripts for each CD, complete translations for each lesson, and a glossary of terms.

  • af Margarita Madrigal
    167,95 kr.

    Madrigal's Magic Key to Spanish: A Creative and Proven Approach is an innovative book by Margarita Madrigal. Published by MAIN STREET in 1989, this book has stood the test of time, remaining a popular choice for Spanish learners. The genre of this book falls under educational, specifically language learning. Margarita Madrigal, an acclaimed author in this field, offers a unique and proven approach to learning Spanish. Through her creative techniques, she makes the process of learning a new language not only easier but also enjoyable. The book is designed in such a way that it unlocks the 'magic key' to understanding Spanish and its nuances. Published by MAIN STREET, a publisher known for its quality educational books, this book is a must-have for anyone embarking on their Spanish learning journey.

  •  
    217,95 kr.

    This new Sogang Korean series is an updated version of its predecessor with the following changes:- new Grammar textbook- Information on social and cultural context updated and modernized- New illustrations and more effective layout- Complete guide for Korean language learning, covering grammar, reading, speaking, listening and writingDescription of the original Sogang Korean series:The objective of this book is to assist readers to improve their communication skills in the Korean language. The format of the textbook and the workbook allows the learner to select and focus on any of the four language skills (speaking, listening, reading, and writing). These skills are connected by a common learning objective in each lesson, enabling the student to build on each through new situations and repetition.The students learn specific language functions through meaningful practice dialogues. Ultimately, students are able to create their own original conversations. Relevant illustrations accompany each lesson to provide visual context and to heighten student interest. In addition, lesson objectives and tasks have been written in English to facilitate the learning process for beginners. To further assist independent study, the book also includes English explanations of Korean grammar, scripts for each CD, complete translations for each lesson, and a glossary of terms.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Frans af Assisi, Amalie Smith, Jeppe Brixvold, mfl.
    167,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • af Donald Shaw, Suphat Sukamolson & Aruntidaa Srisopha
    687,95 kr.

    Dette er en flergangsbog, der henvender sig til danskundervisningen på sprogskolerne.TilgangOrdbøgerne er udviklet til brug i danskundervisningen på sprogskoler og til generel sprogtilegnelse for nye borgere i Danmark.Ordlisterne er udarbejdet med afsæt i ordlister fra Dansk Flygtningehjælp. Der er forklaringer på de danske ords forskellige betydninger med mange eksempler, og ordbøgerne har særligt fokus på det sprog, som er nødvendigt for at kunne skabe sig i hverdag i Danmark.Med disse ordbøger kan kvaliteten i danskundervisningen øges, idet timerne i klassen kan koncentreres om undervisningen og ikke sinkes af omstændelige ordforklaringer.IndholdI denne udgave af Thai-dansk ordbog er der tilføjet lydskrift og information om tonerne til alle opslagsord. De danske oversættelser af de thailandske ord, som har flere betydninger, er blevet forsynet med en indikation af betydningen på thai.Der er brugt thailandske tegn i oversættelsen.DownloadsDu kan høre samlingen af almindelige udtryk herunder:1a. Generelt 1b. Generelt 2. Hilsner 3. Skolen 4. Indkøb 5a. Hos lægen 5b. Hos lægen 6. Tidsudtryk 7. Klokken 8. Ugedage og måned

  • - 1500 års historie fortalt gennem citater
    af Joakim Jakobsen
    297,95 kr.

    Fra vikingetid og Jellingsten over reformation og Hamlet til Grundlov, Besættelsen og Yahya Hassans digte. ORD DER FORMEDE DANMARK er et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater fra runesten, taler, sange, romaner, avisartikler, reklameslogans og meget mere. Joakim Jakobsen tager os på en rejse med nogle af de ord, der gennem de sidste 1500 år har skabt, forandret, truet og bevaret Danmark.

  • - Filosofiens store årti 1919-1929
    af Wolfram Eilenberger
    237,95 - 257,95 kr.

    Wolfram Eilenberger har sat nye standarder for formidling af filosofi med denne nye bog, som sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling - ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personer i årene 1919-1929 - et tiår, som ifølge forfatteren har været definerende for den filosofiske debat siden. De fire havde nærmest ingen omgang med hinanden, men meget med hinanden at gøre. Fire livsudkast, fire forskellige svar på spørgsmålet: hvad er et menneske? “En enorm og lærd præstation - og oveni det et fortælleteknisk mesterværk, der med usædvanlig fingerfærdighed sammenstrikker de fire mænds kærlighedsliv, pengeproblemer og ontologiske bekymringer.”The Times“Et gruppeportræt af fire brillante filosoffer i kølvandet på Første Verdenskrig … Eilenberger beretter suverænt og smagfuldt.”Guardian

  • - teori, metode og analyse
    af Pirkko Raudaskoski & Anders Horsbøl
    197,95 - 260,94 kr.

    Diskursanalyse har efterhånden etableret sig som forskningsretning inden for humaniora og samfundsvidenskab.Der er sket en betydelig udvikling inden for diskursanalytiske metoder, metodologier og analyseformer, hvor kendte tilgange har måttet stå deres prøve og nye tilgange er kommet til. Diskurs og praksis - teori, metode og analyse fører udviklinger inden for diskursanalyse up to date og præsenterer nyere diskursanalytiske tilgange, som ikke tidligere er blevet introduceret sammenhængende på dansk. Bogen fokuserer især på multimodale tilgange, hvor både sproget og andre udtryksformer (fx billeder, kropssprog og artefakter) behandles analytisk. Desuden præsenterer bogens kapitler forskellige måder, hvorpå forholdet mellem diskurs og praksis kan forstås og analyseres. Det er et krævende arbejde at tilrettelægge og udføre gode diskursanalyser. Ambitionen med Diskurs og praksis - teori, metode og analyse er derfor at klæde læseren på til selv at kunne gennemføre faktiske diskursanalyser. Bogen lægger op til en metodisk reflekteret analyse, hvor analyseredskaberne ikke anvendes mekanisk, men involverer selvstændig tænkning og dømmekraft. Bogens forfattere er alle tilknyttet Mattering: Center for Diskurs og Praksis ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.