Historisk og sammenlignende lingvistik

VALGAKTUEL BOG OM UDLÆNDINGEDEBATTENS RÅ RETORIK På basis af et meget stort eksempelmateriale fra den offentlige debat dokumenterer og analyserer bogen sprog og forestillinger i den såkaldte udlændingedebat. Retter sig til den alment interesserede borger, men er også særdeles velegnet til undervisningsbrug fra ungdomsuddannelser og opefter. Bogen er efter udgivelsen hædret af SPORTGOODSFONDEN med et legat på 80.000 kroner. Fremragende anmeldelser og anbefalinger, fx disse: Knud Lindholm Laus bog er en bedrift, Georg Metz, Information | Hermed min varmeste anbefaling, prof. emer. Heine Andersen, KU | En inspiration for alle, der vil forholde sig kritisk til vore dagessprog. Bred anskaffelse anbefales, lektørudtalelse | Måskeårets vigtigste udgivelse, journalist Paula Larrain, Altinget. dk | Politisk korrekt? Jovist, og mange tak. Bedre endsmå doser arsenik, seniorkorrespondent Anders Jerichow, Politiken. Efter min mening burde den sendes i klassesættil Christiansborg, Lone Theils, POV International. En sober sproglig analyse, der godtnok er hårrejsende,mangeårig formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge, Indhold: DEM Hvilke virkemidler skaber det negative indtryk, og hvad er konsekvenserne?OS Er Danmark virkelig så homogent, harmonisk og uforandret? DEN POLITISKE GRUNDORDEN Magtens tredelingvaklerBEGRUNDELSER Hvordan tilskærer retoriske greb debatten,og er følelser bedre end fornuft?KOMMUNIKATIONSPOPULISMEN forhindrer samtalen om løsning af problemer ØNSKER til alle samfundsaktører om at bidrage til et nyt VI. Forfatteren er udgiver af Victor Klemperers "LTI - Det Tredje Riges sprog" på dansk (2010). Knud Lindholm Lau, f 1954. Cand.phil.fra Inst. f. Statskundskab, ÅU, uddannetmedieretoriker ved DR, journalist sammested 1973-1993. Egen undervisningsvirksomhedtekst og tale ApS siden 1989 medførende virksomheder, advokathuse, institutionerog organisationer på kundelisten.

Fra vikingetid og Jellingsten over reformation og Hamlet til Grundlov, Besættelsen og Yahya Hassans digte. ORD DER FORMEDE DANMARK er et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater fra runesten, taler, sange, romaner, avisartikler, reklameslogans og meget mere. Joakim Jakobsen tager os på en rejse med nogle af de ord, der gennem de sidste 1500 år har skabt, forandret, truet og bevaret Danmark.

Samtaleanalysen (efter Conversation Analysis og ofte forkortet CA) har verden over vundet fodfæste som en væsentlig tilgang til analyse af interaktion og mundtlig kommunikation. I Danmark vinder metoden også frem, og en del danske forskere og studerende arbejder med metoden. I denne bog giver forfatterne Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen en kortfattet og basal indføring til metoden og dens væsentligste begreber. Således viser de, hvordan man arbejder med en analyse, og hvad metoden giver af unikke indsigter.Bogen henvender sig især til sprog- og kommunikationsstuderende på de indledende stadier af universitetsstudiet.

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ordene fra, og hvor går de hen, når de går ud? Det samme spørgsmål kunne man stille til naturens rytme. Det er, hvad denne bog vil. Den vil skabe en munter fortælling om sammenhængen mellem sprogets liv og naturen med dens årstider. Hvorfor falmer skoven hos Grundtvig, når den ellers tilsyneladende stråler i mangfoldige farver? Hvordan ryger der finker af panden, når man også kan stege finker på panden?Årets gang, rytme og sproglige liv Spørgsmålene er mange, svarene dog mange flere her i bogen, hvor mødet mellem dansk digtning, landskaber, natur og sprogets liv spændes ud og tages under kærlig behandling. Digteren Thøger Larsen lader Europa hælde mod sol igen. Det får en ny dybde, når man ved, at ordet klima betyder hældning. Der bliver også plads til glimt i øjet i mødet med pandalånere, en ko på isen, markerne som majsfængsler i oktober, til hamstringer, lemminger, selvisolation og mørketal. Jo, der er ugler i mosen i danskernes sprog. Bogen rummer 16 kapitler a cirka 12 sider inddelt i fire hovedtemaer, der med glimt i øjet introducerer til ordenes og sprogets liv, foranderlighed og skabende kræfterJohs. Nørregaard Frandsen, født 1950, er professor ved og leder af H.C. Andersen Centret, SDU. Han har gennem mange år skrevet en populær sprogklumme i Kristeligt Dagblad og er forfatter af utallige bøger om bl.a. H.C. Andersen og Limfjordsdigterne.

Helene Uri er optaget af, hvordan kvinder og mænd bruger sproget, og af hvordan vi bliver omtalt. For ti år siden begyndte hun at klippe artikler ud og lægge dem i en blå mappe. Hun finkæm­mede bøger, i smug lyttede hun til samtaler i bus­sen og til fester, hun målte taletid og optalte nekrologer - på jagt efter, hvad vi siger, hvordan vi siger det, og hvem der siger det. Det, hun fandt, var langt fra en verden, hvor kønnene er ligestillede. I Helene Uris afslørende og veloplagte bog vil du genkende dig selv, få nye indsigter, blive meget over­rasket - og more dig over noget, som måske i grunden ikke (kun) er til at grine af. "Et pletskud ... Skarp, indsigtsfuld og vittig." *****

Sproget vækster hele tiden, nye ord dukker op, og hvis man ikke er woke, må man spørge sig selv: Hvad fanden betyder det?50 danske bladtegnere forsøger at fremme forståelsen ved at tegne de nye ord. Måske bliver du klogere, når du kigger denne regnbuefamilie af visuelle ord igennem, måske bliver du mere forvirret. Det kan også være, at du hurtigt når et glasloft eller kommer til at lide af hudsult. Måske er bogen i virkeligheden blasfemi eller for meget mansplaining, eller måske er du for privilegieblind eller føler dig for bemægtiget af mikroaggresivitet til at kunne forstå den. Måske udspringer denne bog af postkoloniale strukturer, eller også er den for politisk korrekt. Eller er der simpelthen tale om hyggeracisme eller kulturel appropriation, eller er vi ovre i overvågningskapitalisme, rematerialisering eller mangel på retsfølelse, når man sådan tegner sproget? Eller symbolpolitik? toksisk maskulinitet? For mange personlige pronominer eller mangel på safe space? Tænker du: Sikke en sølvpapirshat – eller tænker du bare spurgt?Bogen er produceret i samarbejde med DANSKE BLADTEGNERE.

Vendelbomålet er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vendelboer. Mien føst tusi or på wæjlbomol oversat af Ingrid Carlsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser. Der er ingen officiel retstavning på vendelbomål, men i balancegangen mellem genkendelig dansk stavning (trækker) og det meget lydrette (trajgå) har vi konfereret med Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard og valgt den gyldne middelvej, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale. De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. i, en og æ. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Dansk til det 21. århundrede er en hyldest til professor Frans Gregersen for hans mangeårige virke inden for dansk sprogforskning. Gregersens brede interessefelt er afspejlet i antologiens 25 videnskabelige tekster der strækker sig fra sprogteori og sprogpsykologi over grammatik og genrer til sociolingvistiske og etnografiske studier. Samlingen af tekster repræsenterer ny dansk og nordisk forskning, og den vil have interesse både for studerende, forskere og undervisere i sprog.

Asterix har gennem årtier bidraget til utallige danskeres første møde med klassiske latinske citater. Med René Goscinnys mesterlige sans for humor blev historierne om de gæve gallere krydret med bevingede ord på latin som en vittig replik i handlingen – og ofte som en finurlig satirisk kommentar til samtiden.Latinbogen samler og forklarer på underholdende vis mere end 70 af citaterne fra de populære tegneserier med Asterix og Obelix. Alle naturligvis illustreret med Albert Uderzos vidunderlige tegninger. Bogen indeholder også fakta om oldtidens klassiske forfattere, digtere og talere, der griflede citaterne ned eller deklamerede dem allerede for et par tusind år siden, samt om det latinske sprogs historie og Romerrigets storhed og fald.

Juraen og måden at tænke juridisk på blev skabt af romerne i antikken og er et af det gamle Roms vigtigste bidrag til verdenskulturen. De romerske jurister udviklede en eminent god måde at analysere komplicerede retlige spørgsmål på, hvilket endnu i dag præger jurister verden over. Latin var romernes sprog og blev også juraens sprog i næsten 2000 år, og vi finder stadig i juristernes sprog rester af det latinske grundlag. Juristlatin er et særligt fagsprog med fagudtryk og vendinger, som man ikke finder i det litterære latin, der normalt læses i skolen og på universitetet. Denne bog er en indføring i den rige kulturelle verden, som romerretten er en del af. Den er på en gang en lærebog i latin, en indføring i juristlatin og en introduktion til romernes juridiske verden.Denne bog indgår i serien LATINERKVARTERET, der udgives i samarbejde med Societas Latina Daniae (Latinselskabet).

Hvordan forvalter københavnske unge social og etnisk heterogenitet? Hvordan skaber de som deltagere i praksisfællesskaber orden og mening i den sproglige forskellighed og gør den til en betydningsressource i sociale og stilistiske praksisser? Disse og andre spørgsmål søger Stilistisk Praksis at give svar på i kraft af resultaterne fra en etnografisk og sproglig undersøgelse foretaget blandt unge på Nørrebro. Bogen undersøger, hvordan identitetsprocessen ser ud for eleverne på en multietnisk skole i en tid præget af traditionsopbrud, omskiftelige fremtidsperspektiver og øget fysisk og social mobilitet. Der fokuseres på det, der kendetegner den komplekse og sammensatte sproglige virkelighed, eleverne befinder sig i. Forfatteren behandler således en lang række sammenhængende sociolingvistiske temaer, fx sociolingvistik i senmoderniteten, praksisfællesskaber, identiteter og spørgsmålet om stil og stilistiske praksisser. Pia Quist, ph.d., adjunkt ved Nordisk Forskningsinstitut, Afd. for Dialektforskning, Københavns Universitet.

Hvad er grimt sprog? Og kan man tale om, at børns sprog er krænkende? Denne bog går i dybden med skoleelevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord.Med udgangspunkt i 'Sprogsneglen' som analyseredskab undersøger forfatteren såkaldt grimt sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget.Bogen indeholder en række konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø.Bogen er et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling. Heidi Honig Spring er lærer og uddannet i systemisk ledelse og konsultation. Hun arbejder som AKT-konsulent i Høje-Taastrup Kommune.

»Din luder!«, siger Bertram fra 1.A til sin lærer, der bliver sur og sender ham ud af klassen. Bertram bliver ked af det. Inden timen begyndte, hørte han nogle af de større elever sige ’luder’ til hinanden, og de havde det så sjovt! Bertram ville også bare være sjov …Bogen går i dybden med de mindre elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord. For hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som ’luder’ og ‘fuck’ altid krænkende?Bogen er skræddersyet til indskolingen og SFO’en og tager udgangspunkt i, at forbud og straf er udtryk for en instrumentel og endimensionel tilgang. Læreren/pædagogen skal i stedet være medoversætter af sproget og dets virkninger og sørge for, at eleverne reflekterer over, hvorvidt og hvornår ord kan vække anstød og ændre betydning.Bogen er sprængfyldt med opgaver og øvelser – lige til at tage med ud i klassen. Masser af tegninger gør det nemt for de yngste at følge med.Opgaverne og øvelserne kan downloades gratis nedenfor.Heidi Honig Spring er lærer og uddannet i systemisk ledelse og konsultation. Hun arbejder som AKT- og inklusionskonsulent i Høje-Taastrup Kommune og er forfatter til flere bøger.

This scarce antiquarian book is a selection from Kessinger Publishing's Legacy Reprint Series. Due to its age, it may contain imperfections such as marks, notations, marginalia and flawed pages. Because we believe this work is culturally important, we have made it available as part of our commitment to protecting, preserving, and promoting the world's literature. Kessinger Publishing is the place to find hundreds of thousands of rare and hard-to-find books with something of interest for everyone!

This book introduces the theory of Medio-translatology. Proposed by Professor Tianzhen Xie, Medio-translatology combines comparative literature with translation studies. It has been influential in Chinese Translation Studies since its emergence in the 1990s and has since generated a myriad of heated discussions and productive applications of the theory in the analysis of translation both as an activity and a product. With ten chapters authored by leading scholars in this area, this book explicates the development and the main theoretical tenets of Medio-translatology in the first part and demonstrates the application of the theory with a number of case analysis of translations by different translators in the second part. As the first and only edited book on Medio-translatology written in English, this volume will also provide a useful window on contemporary translation studies in China.

This book brings together an interdisciplinary group of academic researchers in order to examine how and to what extent the challenge of language revitalisation should be reassessed and reconceptualised to take account of our fast-changing social context. The period of four decades between 1980 and 2020 that straddled the end of the twentieth century and the beginning of the twenty-first is widely regarded as one that witnessed a series of fundamental social, economic and political transformations. Many societies have become increasingly individualistic, mobile and diverse in terms of ethnicity and identity; their economies have become increasingly interconnected; and their governance structures have become increasingly complex, incorporating a growing number of different levels and actors. In addition, rapid advancements with regard to automated, digital and communication technology have had a far-reaching impact on how people interact with each other and participate in society. The chapters in this book aim to advance an agenda of key questions that should concern those working in the field of language revitalisation over the coming years, and the volume will be of interest to students, scholars and policy-makers in related areas including sociolinguistics, education, sociology, geography, political science, law, economics, Celtic studies, and communication technology.