Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Litteratur og litteraturstudier

Her finder du spændende bøger om Litteratur og litteraturstudier. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - om slægten og folket
    af Ove Korsgaard
    44,50 - 248,95 kr.

    Bogen tager udgangspunkt i Ove Korsgaards eget liv og hans egen familie, og han bruger ”familien som metode”, som han selv siger. Det bliver på en måde også en beskrivelse af Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland, og bogen føjer sig på smukkeste vis til den beskrivelse af det nordlige Jylland, som Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og Hans Edvard Nørregård-Nielsen har påbegyndt.

  • af Svend Brinkmann & Malene Friis Andersen
    168,95 - 288,95 kr.

    Mange i den danske befolkning føler sig stressede, og vi hører meget om, at stress koster samfundet og virksomheder dyrt. Det forekommer derfor paradoksalt, at stress ikke er en officiel diagnose. Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser?Bogen her giver nye bud på, hvad stress handler om. Den formidler både den nyeste viden om fænomenet og rummer løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress.

  • af Annette Kolding Rørvik, Per Bagi, Jesper Durup, mfl.
    431,95 kr.

    Dette er den første danske fagbog om operationssygepleje. Bogen er delt i fire overordnede dele.Første del beskæftiger sig med operationssygeplejerskens faglige identitet, kompetencer og funktionsområder, herunder juridiske, etiske og humanistiske aspekter. Organisation og samarbejde samt dokumentation og kvalitetsudvikling indgår også i denne del.Anden del indeholder kapitler om infektionsprofylakse og hygiejniske principper samt steriliseringsprocedurer og vedligeholdelse af operationsteknisk udstyr, som ikke tidligere er beskrevet i dansk faglitteratur. Endvidere er der fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt forebyggelse af latexallergi.I den tredje del beskrives komplikationsprofylakse, herunder forebyggelse af lejringskomplikationer og profylakse i relation til håndtering af stomi, dræn og katetre. Kapitlet indeholder desuden et afsnit om sårheling samt om anæstesi og farmakologi.Redaktører på bogen er uddannelsesleder Annette Kolding Rørvik og oversygeplejerske Susanne Sebens.Bogen henvender sig til såvel sygeplejestuderende som uddannede operationssygeplejersker på alle kompetenceniveauer og inden for alle grene af operationsspecialet. Bogen er endvidere velegnet som opslagsværk for alle sygeplejersker ansat i ambulatorier, sengeafdelinger, steriliseringscentraler samt opvågnings- og anæstesiafsnit, ligesom medicinstuderende også vil have glæde af bogen som inspiration til specialet.Endelig kan bogen anvendes til operationssygeplejersker på videre- og specialuddannelser i Norge og Sverige.

  • af Puk Damsgård
    188,95 - 208,95 kr.

    I 2008 ringer talibanere til den danske bataljon i Helmand og laver telefonfis. I 2021 fejrer de sig selv som sejrherrer med selfies i Kabuls præsidentpalads. Desperate mænd forsøger forgæves at klamre sig til amerikanske militærfly, før de endegyldigt letter fra afghansk jord. Kvinder fikseres til køkkentaburetten, og piger må fortsætte deres undervisning i hemmelige hjemmeskoler. Taliban er blevet fremtiden, og Puk Damsgård må skrive igen. Hun rejser ad ringvejen Highway 1, der ved indvielsen blev udråbt som vejen til velstand, men som i krigsårene forvandlede sig til Helvedes hovedvej. Et monument over Vestens deroute i Afghanistan, hvor avancerede hære led samme skæbne som dragen Shamar i pashtunernes kærlighedsmyte.Drageland er en mosaik af forfatterens knap tyve års dækning af landet og NATO’s største fiasko. En flerstemmig epilog fra en krigsmartret nation og danske soldaters endestation. En personlig fortælling om afghanernes liv under de nye, gamle magthavere. Om kvinders insisteren på at blive set og hørt og om hellige krigere, der nu sidder på kontorstole. Nogle kun med et enkelt øje tilbage.Hvad ser de? Hvad så vi?

  • - De mennesker som byggede og ødelagde det moderne Europa
    af Ian Kershaw
    245,95 - 313,95 kr.

    I vor tid har vi oplevet enkeltpersoner, som rådede over et skræmmende arsenal af midler til at overtale, tvinge og dræbe andre mennesker. Hele samfund er blevet forandret, og krige udkæmpet, ofte med nådesløs foragt for de mest grundlæggende normer. I spidsen for disse samfund har der stået ledere, hvis personlighed på en eller anden måde satte dem i stand til at gøre, hvad de ville. Ian Kershaws nye bog er et overbevisende, klarsynet og intellektuelt udfordrende forsøg på at forstå disse herskere, uanset om de har optrådt på den store scene (Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini) eller har haft et mere begrænset virkefelt (Tito, Franco). Hvad var det ved disse ledere og den tid, de levede i, som gjorde det muligt for dem at udøve deres magt så hæmningsløst og morderisk? Og hvorfor sluttede denne tid? Som kontrast bruger Kershaw også sine usædvanlige evner til at analysere, hvordan en helt anderledes kreds af ledere anvendte deres magt (Churchill, de Gaulle, Adenauer, Gorbatjov, Thatcher, Kohl).

  •  
    353,95 kr.

    This new Sogang Korean series is an updated version of its predecessor with the following changes:- new Grammar textbook- Information on social and cultural context updated and modernized- New illustrations and more effective layout- Complete guide for Korean language learning, covering grammar, reading, speaking, listening and writingDescription of the original Sogang Korean series:The objective of this book is to assist readers to improve their communication skills in the Korean language. The format of the textbook and the workbook allows the learner to select and focus on any of the four language skills (speaking, listening, reading, and writing). These skills are connected by a common learning objective in each lesson, enabling the student to build on each through new situations and repetition.The students learn specific language functions through meaningful practice dialogues. Ultimately, students are able to create their own original conversations. Relevant illustrations accompany each lesson to provide visual context and to heighten student interest. In addition, lesson objectives and tasks have been written in English to facilitate the learning process for beginners. To further assist independent study, the book also includes English explanations of Korean grammar, scripts for each CD, complete translations for each lesson, and a glossary of terms.

  •  
    200,00 kr.

    I bogen kan du også læse om Mary, der udtaler sig om emner, såsom sin kærlighed til naturen, opvækst i Tasmanien og hendes liv som barn.Mary elsker at bruge tid i naturen og nyde udendørslivet; især sammen med familien og familiens hun Grace.Dette er en perfekt coffee table book for dig der har en lille prinsessedrøm gemt i dig. Når du bladrer gennem siderne, vil du hurtigt blive opslugt af de smukke billeder og personlige tekster af selveste kronprinsesse Mary. Denne bog er en perfekt måde at fortælle Kronprinsessens historie, og som giver læser mulighed for at komme helt tæt på. Et af bogens højdepunkter vil naturligvis være de eksklusive fotografier fra tronarvingens bryllup i 2004, hvor Mary og Frederik forenes i en smuk ceremoni.

  • af Zeinab Mosawi med Birgitte Vestermark
    93,95 kr.

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas. Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

  • af Sapfo
    267,95 kr.

    Sapfo er den mest berømte kvindelige digter fra antikken – og fik allerede i sin samtid tilnavnet den tiende muse. Hendes digte er gennemtrukket af længsel, erotik og begær efter begge køn og foregår i et privat og personligt rum. Og selvom de fleste af digtene kun er overleveret i fragmenter, har de med deres skildring af det mangefarvede kvindelige begær haft en stor virkningshistorie helt frem til moderniteten og i dag. Dette er den første samlede danske nyoversættelse af Sapfos digte. Det sidste forsøg var Thøger Larsens udgave i 1924, der i højere grad var en meddigtende gendigtning – som dertil forsøgte at reparere fragmenterne – end en egentlig oversættelse. I 2002 udkom imidlertid en oversættelse af Sapfos fragmenter på engelsk af Anne Carson, der har dannet skole. Den lod teksterne stå rå frem, så læseren selv kan møde det overleverede og fornemme det tabte. Afstanden og den sitrende tilstedeværelse.‘Jeg er grønnere end græs’ følger den vej. Og rummer end videre en række helt nyfundne fragmenter. Digtene er oversat fra oldgræsk til dansk af kunstneren Mille Søndergaard og filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen. De fremstår side om side med Sapfos originale græske tekst – og akkompagneres og kommenteres af kunstneren Mille Søndergaards værker, der er særligt skabt til bogen. Endelig vil bogen rumme et efterord af Elisabeth Friis.Sådan taler den mest moderne af de antikke til os – på én gang fremmed og velkendt, intim og aktuel.

  • - En historie
    af Pernille Stensgaard
    119,95 - 309,95 kr.

    I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

  • af Steen Stender, Karl Møller Bek, Bent Ottesen, mfl.
    518,95 kr.

    Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler er en tværfaglig og praktisk orienteret obstetrisk lærebog om håndteringen af det normale og det komplicerede fødselsforløb. Bogen gennemgår i kortfattet form og med mange tegninger og fotos relevante håndgreb og procedurer samt understøtter klinisk beslutningstagning.Bogens indhold baserer sig i videst mulig udstrækning på eksisterende evidens for god klinisk praksis i Skandinavien. Denne 2. udgave er en gennemgribende revision af tekst og illustrationer og er suppleret med nye selvstændige kapitler om Hjemmefødsel, Dystoci, CTGovervågning og Præterm fødsel.Forståelsen for, hvornår man skal og ikke skal intervenere i fødselsforløbet, er altafgørende på en fødestue. Visse akutte hændelser indtræder så hyppigt på fødestuen, at man som studerende, uddannelsessøgende eller sundhedsprofessionel kan opnå viden og erfaring gennem klinisk praksis. Andre akutte hændelser indtræder derimod så sjældent, at det er vanskeligt alene gennem arbejdet på fødestuen at opøve en praksisbaseret rutine i håndteringen heraf. Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler dækker således et behov for en kortfattet og let tilgængelig lærebog, som guider sundhedsprofessionelle i beslutninger, håndgreb og teamsamarbejde på og omkring en fødestue. Bogen kan også bruges som opslagsbog i den akutte situation.Forfatterne er primært læger i gynækologi og obstetrik samt jordemødre fra forskellige fødesteder og jordemoderuddannelsen i Danmark. Enkelte kapitler inddrager forfattere fra andre specialer som fx anæstesiologi og klinisk biokemi. Målgruppen er først og fremmest yngre læger under speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik, speciallæger med vagt på fødegang, jordemødre og jordemoderstuderende samt sygeplejersker ansat på svangre- og barselsafsnit. Bogen kan også have interesse for læger indenfor andre specialer, som indgår i samarbejdet omkring behandling af gravide og fødende.

  • - Den ufortalte historie om tyveriet fra Rigsarkivet
    af Martin Q. Magnussen
    218,95 - 231,95 kr.

    Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

  • af Anton Geist, Lasse Skou Andersen & Sebastian Abrahamsen
    158,95 - 206,95 kr.

    Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogenAnton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    94,95 - 112,95 kr.

    I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at rejse langt væk og alligevel være fanget - men også om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden.

  • af Rachel Renee Russell
    92,95 - 134,95 kr.

    Sådan ved du, at dit crush kan lide dig: Han vil gerne følges med dig til årets største fest. (Der er stadig masser af tid til at spørge ham ...) (OMG - hvad nu, hvis han siger nej?!) (OMG - hvad, hvis han skal følges med MacKenzie?!!!)

  • af Rachel Renee Russell
    92,95 - 134,95 kr.

    "Kære frøken Orakel. Jeg tror, min ærkefjende spreder rygter om mig. Hjælp!" "OMG!!! Starter din ærkefjendes navn med MAC og slutter med KENZIE? Måske kan DU give MIG et godt råd!! Din ven, frøken Orakel"

  • af Jørgen Leth
    73,95 - 165,95 kr.

    I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag 14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.

  • af Ernest Hemingway
    94,95 - 209,50 kr.

    Afrikas grønne bjerge er Ernest Hemingways selvbiografiske rejsebeskrivelse fra en storvildtsjagt for foden af Kilimanjaro. En bog fuld af rå og upolerede drengebogsdrømme og en bog der med sit farverige persongalleri og maleriske Afrika-skildringer lader sig læse som en halvdokumentarisk roman."Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet"- Bo Green JensenHemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

  • - Rockpoesi og litteratur hos Steffen Brandt
    af Jesper Hougaard Larsen
    114,95 - 208,95 kr.

    ★★★★ Salmekender skriver solid bog om Steffen Brandts sangskrivning Gaffa »Selvfølgelig findes tøven og tvivl, og alt det er en del af det hele, men det skal ikke være slutfacit. Livet kan gøre ondt, det skal gøre ondt, og det gør ondt. Men det skal ikke tage magten fra én. Hvis det gode ikke er slutfacit, så gider jeg ikke mere.« Steffen Brandt At livet gør ondt, kan ingen tv-2 lytter være i tvivl om. Men om det også er slutfacit må tiden vise, og der er i hvert fald altid mere at sige. Jesper Hougaard Larsen bringer i denne bog et portræt af rockpoeten Steffen Brandt. Når man gransker det gode liv er det fuld af sorg og tab og smerte. Og når forfatteren gransker det tekstunivers, der har været lydsporet til en hel generations liv, dukker de store fortællinger og de store digtere op som litterære referencer. Så tag med på et eksklusivt ridt gennem lyrik og livsklogskab, hvor vi allerede her kan afsløre: det er godt nok at være nærmest lykkelig og kærligheden overvinder alt.

  • - Introduktion til Michel Foucault
    af Dag Heede
    198,95 kr.

    Mange af de fænomener, vi i vores vanetænkning opfatter som natur, er moderne ideologiske konstruktioner. Den franske filosof Michel Foucault viser hvordan sindssygdom, kriminalitet og seksualitet altsammen er historiske forestillinger, der foregiver at vise hen til noget essentielt, men i virkeligheden fungerer som spændetrøjer i komplicerede sammenhænge som ´magtviden´, der omgærder det moderne menneske. Det tomme menneske er den første samlede introduktion på dansk til Foucaults forfatterskab og fører os igennem det videnskabsarkæologiske arbejde til en kritisk erkendelse af, hvad mennesket ikke er - som sådant, som natur. Går man de herskende forestillinger om menneskets natur efter i sømmene og graver ned for at finde de dybeste lag, finder man intet. Menneskets væsen eller natur er at ligne med et løg, hvis kerne man vil finde ind til ved at skrælle det.

  • - Helligdage, Hjemveje, Trækruter. Samlede erindringsdagbøger
    af Michael Falch
    44,50 - 206,95 kr.

    I Michael Falchs tre dagbøger skriver han om turnéliv og musikalske koryfæer, om litterære forbilleder og tvangsprægede mønstre, om faderopgør og forsoning, om det svære parforhold, om alkoholiserede helte, skilsmisse og vejen til et ædru liv, om kristendom, fugle og fodbold og om en ny overraskende kærlighed. De tre bøger, der her udgives samlet i en let redigeret form, er erindringsglimt, øjebliksbilleder og eksistentielle refleksioner.Læs mere om forfatteren, Michael Falch.

  • af Morten Nielsen
    44,50 - 134,95 kr.

  • af Signe Wenneberg
    248,95 kr.

    Maden bliver ikke sundere eller mere lokal, end når den kommer direkte fra egen køkkenhave eller altankasse! Spis din have er en lettilgængelig bog om køkkenhaven – nærmere bestemt køkkenhavekassehaven, som er stærkt fremadstormende lige nu. Det er en appetitlig bog med opskrifter, citater og billeder, og den gennemgår de bedste og sjoveste grønsager og krydderurter, som egner sig til dyrkning i en lille dansk køkkenhave. Der er et interessant kapitel om køkkenhaven som global tendens – hvor forfatteren kommer ind på sine nylige besøg i køkkenhaver i Afrika, Amerika og Asien. Og der er en forklaring på, hvorfor John Seymour havde ret, da han i havebiblen Den selvforsynende have slog fast, at køkkenhave dyrker man bedst i kasser.

  • - Alle de ting, du har glemt, du kan huske
    af Ove Dahl
    124,50 - 248,95 kr.

    Tilbage til 30’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af dagligdagens genstande fortælles historien om et årti med et samfund i krise og opbrud. Det er historien om depression, arbejdsløshed, teknologiske landvindinger, politisk polarisering, filmdrømme – og ikke mindst den helt almindelige hverdag for tidens børn og unge. Oplev svinekort, børstabeller, prinser, hjemløse, hjemmelavet legetøj, Ping-klub, Richs album, Familien Hansen, Evas Filmroman, trækpapir, Drengebladet, Børnenes Kontor, herskab og tjenestefolk, Lillebæltsbro, jazzøvelser for børn – kort sagt alt fra Stauning til kaos.

  • af Holger Bech Nielsen & Jonas Kuld Rathje
    148,95 - 268,95 kr.

    Teorien om ingenting handler om alt det, der ikke er noget - i hvert tilfælde ikke noget, vi rigtigt forstår.Universet er stort, og i forhold til pladsen er der forsvindende lidt i det store vakuum. Det synlige stof, vi kender og selv er lavet af, er små bølger i kvantefelter og fylder kun omkring fem procent af universets hele, mens det mørke stof og den mørke energi fylder resten.Oven i købet tyder alle observationer på, at universet udvider sig, så det synlige materiale kommer til at fylde mindre og mindre i forhold til ‘ingenting’, som der på sin vis bliver mere og mere af. Holger Bech Nielsen konfronterer i bogen andre slags ’ingenting’, som man let kommer til at tænke på, hvis man forestiller sig vores univers, bl.a.:Det ‘ingenting’, der måske var inden Big Bang – hvis man da overhovedet kan tale om et ‘inden’ Big Bang, når tiden i teorien først opstod netop med den hændelse. Og det ‘ingenting’, som man kunne forestille sig var uden for vores univers, og som er det ‘ingenting’, mange intuitivt tænker på, at vores univers må brede sig ud i, når det udvider sig. Endelig filosoferer Holger Bech Nielsen over, hvorvidt vi selv og vores bevidsthed ender som ‘ingenting’ eller noget helt andet.Holger Bech Nielsens og Jonas Kuld Rathjes forrige bog, Teorien om alt, udkom i 2019.

  • af Peter A.G. Nielsen
    188,95 - 218,95 kr.

    Siden 1989 har Peter A.G.’s sang Når jeg bli´r gammel været en af Danmarks mest elskede sange. I teksten lover han os, at han på sine gamle dage vil sidde på en bar og ”dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”. Det gør han nu.Peter A.G. fortæller levende og humoristisk og vidt og bredt. Om livet som barn og ung i Vestjylland, om at realisere drømme og starte Gnags sammen med sin storebror. Om udlængsel idealer og chancer, der skulle gribes undervejs for at få Danmarks nu ældste rockorkester til at fungere i næsten 60 år og hele tiden komme med nyt til den danske sangskat.Peter A.G. fortæller i erindringerne også om alle de mange skuldre, han har lænet sig op ad, og som bar Gnags frem. Ildsjæle, kollegaer og venner, som alle er en vital del af dansk rockhistorie. Det er beretninger fra bagsiden af scenetæppet om alle de menneskelige og umenneskelige indsatser, der skulle til for at lykkes med at få showet til at køre. Peter A.G. beskriver ikke bare sine egne og bandets op- og nedture, men også alle de livgivende og produktive pauser ind imellem, hvor fiskene fanges.Rødvin & memoirer er en personlig og ærlig fremstilling af et levet liv som Danmarks Mr. Swing King, hvor succeserne undervejs har været store og nederlagene få. Men hvor begge dele har haft personlige omkostninger. Bogen er samtidig en odyssé gennem kunstens verden og danskernes mentale landskab siden 1966, hvor Peter med sit band har pløjet hver en fure gennem landet, så enhverdialekt kan efterlignes til perfektion. Den er en kærlighedserklæring til hver og én, både dem fra barndommens land, dem som har stået og klappet foran scenerne, og dem som har knoklet bagved, så drømmen om livet som rockpoet kunne blomstre.Rødvin & memoirer er et stykke oplevet danmarkshistorie fra 1952 og helt frem til Gnags’ nyeste album og turné i sommeren 2022.

  • - Da mine mødre gjorde noget nyt
    af Pernille Ipsen
    73,95 - 270,95 kr.

    Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

  • - En europæisk historie
    af Hans Boll-Johansen
    73,95 - 248,95 kr.

    Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

  • af Michael Strunge
    73,95 - 134,95 kr.

    I 2018 ville digteren Michael Strunge være fyldt 60 år. I den anledning udgives Min krop er tung af drøm - et udvalg af Michael Strunges poesi ved Caspar Eric. ‘At være så tung af drøm, at man løftes op i luften’ er et motiv hos Strunge, der peger på, hvordan både krop og hverdag kan være spundet ind i et system af drømme og forventninger, men også hvordan poesien kan være med til at formulere nye visioner og overskride den måde, vi normalt lærer at tænke og føle. I den forstand kan det netop være i kraft af sin insisteren på det naive, det teenagede og det melankolske, at Michaels Strunges poesi er politisk. Noget, der både kan implodere og eksplodere i sin kamp for nye sanseligheder og nye drømme om, hvad et menneske kan og skal være.

  • af Gyldendal
    165,95 kr.

    Lige siden Blækspruttens start i 1889 har man haft et kærligt, satirisk og humoristik forhold til Kongehuset. Med glimt i øjet fortælles mere end 130 års royal Danmarkshistorie med hovedvægt på de seneste 70 år med den tatoverede og folkelige Frederik den 9., hans svenske Dronning Ingrid og de tre prinsesser, Anne Marie, Benedikte og HM Dronning Margrethe. Både Majestæten og hendes Prinsgemal Henrik samt sønnerne Joachim og Kronprinsen Frederik er blevet tegnet og fortalt af Blækspruttens utrolige team af medarbejdere. Blæksprutten følger Kongehusets udvikling fra distance til inkluderen. Danmark har verdens mest moderne monarki, og det er Blæksprutten det bedste bevis på.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.