dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fem år i Fremmedlegionen
    af Simon Nielsen
    114,95 - 204,95 kr.

    Simon Nielsen smadrer sine fremtidsdrømme, da han en aften kommer i slagsmål og efterfølgende får en voldsdom. Han skulle have været af sted som dansk soldat til Afghanistan, men bliver i stedet smidt ud af Forsvaret. I fængslet rammer han bunden. Det liv, han drømte om, er væk – og det er hans egen skyld. Langsomt begynder en ny drøm dog at vokse. En drøm om Fremmedlegionen, der lover alle egnede soldater en ny chance. Stik imod alle gode råd tager Simon til Sydfrankrig til Fremmedlegionens hovedbase. Han har ikke penge nok til returbilletten, så der er kun én vej. Det bliver til fem år i Fremmedlegionen: en brutal rekruttid, vold og udfordringer, på mission mod islamister i Afrika og på guldjagt i Amazonas – men også broderskab og genrejsning. Simon Nielsen er i dag brandmand i Specialtjenesten ved Hovedstadens Beredskab. I sommers løb han et maraton for Børne-cancerfonden i brandmandsuniform. Sammen med sin makker har han desuden for nylig vundet en guldmedalje ved Danmarksmesterskabet i FireFit og skal i september 2024 til VM i Canada.

  • - Et liv uden bremser
    af Poul Ferdinand & Nicki Pedersen
    128,95 - 237,95 kr.

    Speedwaystjernens dramatiske vej til toppen, hvor ingen blev skånet. Mindst af alle ham selv.Han pakker kufferten og stiller den midt på gulvet i hotelværelset. Så er den klar, hvis det går galt i dag. Et simpelt uheld kan nemt smadre kød og knogler. Men i dag er anderledes. I dag er Nicki parat til at trække sin største rival med ned. ”Jeg er træt af den lille nar. Det slutter i dag. Uanset, hvad det koster,” siger han til sig selv.KNALLERTKONGEN er historien om Nicki Pedersen. Den danske verdensmester i speedway, som med brutalitet, rå vilje og charme blev en af landets største sportsstjerner. Kom helt tæt på en mand, der ærligt og selvkritisk fortæller om en konfliktfyldt opvækst og en barsk rivalisering mellem brødre på benzintanken i Brenderup. Nicki Pedersen er klar til at ofre alt i jagten på succes. Og den mentalitet har givet ham en ekstraordinært dramatisk karriere og et vildt luksusliv i Monaco og Dubai.Men han har betalt prisen med en række uhyrlige ulykker, der blandt andet har kostet brandsår og mere end 30 brækkede knogler. Der er ingen bremser på en speedwaymotorcykel, og det samme gælder Nicki Pedersen, der lever ET LIV UDEN BREMSER.

  • - Karakter slår talent
    af Johan Sundstein & Jacob Mignon
    128,95 - 227,95 kr.

    Dramatisk fortælling om, hvordan Johan Sundstein erobrede esporten, fik hævn og blev mangemillionær.Han synker og lukker øjnene kort. Da han åbner dem på klem, fosser euforien ud i fingrene. Han banker tastaturet itu med næverne og tager sig til hovedet. De gjorde det fandeme. De vandt det hele. Sammen. Johan ’N0tail’ Sundstein er et af de mest prominente navne på den globale esportsscene. Med sin ukuelige tro på egne evner er han blevet den esportsstjerne, der har tjent flest præmiepenge i verden på tværs af alle spil. Nu fortæller han om den dramatiske rejse fra snuskede netcaféer på Frederiksberg til et liv i enorme arenaer med tusindvis af skrigende fans. En rejse fyldt med venskaber, svigt og hævn. Fremfor alt har turen til tops lært Johan, at talent alene aldrig kan give dig succes. Det kræver karakter. N0tail – Karakter slår talent er Johan Sundsteins fortælling om esportsscenens skyggesider, om troen på sig selv og om vrede som drivkraft i en tid, hvor hans tætteste forlod ham, da han havde allermest brug for dem.

  • - Eviggyldige indsigter i rigdom, grådighed og lykke
    af Morgan Housel
    183,95 kr.

    Hvis man skal være god til det med penge, handler det ikke nødvendigvis om, hvor meget man ved. Det handler mere om, hvordan man opfører sig. Og det er svært at lære, selv for de rigtigt kvikke.Penge—investeringer, privatøkonomi og forretningsbeslutninger—er typisk noget, man underviser i med udgangspunkt i matematik, hvor data og formler kan fortælle os nøjagtigt, hvad vi skal gøre. Men i den virkelige verden træffer vi ikke beslutninger om vores penge baseret på regneark. Vi træffer dem ved middagsbordet eller i et mødelokale, hvor vores egen personlige historik, vores verdenssyn, ego, forfængelighed, markedsføring og alskens drivkræfter er rodet sammen.I Pengenes psykologi præsenterer den prisvindende forfatter Morgan Housel 19 korte fortællinger, som udforsker de forunderlige måder, vi tænker på penge. Det drejer sig om psykologiske mekanismer og brugbare indsigter, der kan hjælpe, når det handler om vores egen privatøkonomi og investeringer.

  • - En konge bliver til
    af Anne Sofie Kragh
    308,95 kr.

    ”En dag skal du arve landet!” Sådan sagde Dronning Margrethe, første gang Kong Frederik X husker, at der blev sat ord på, at han skulle være konge. Det var, lige før han fyldte 11 år. På det tidspunkt havde han været tronfølger og kronprins i 7 år – siden den dag, hans morfar døde, og hans mor arvede tronen.Bogen om Danmarks nye konge fortæller i mere end 200 fotos og fem kapitler Kong Frederiks historie som barn, ung, ægtemand, far og kongelig. Om, hvordan han som barn boede sammen med sin bror på øverste etage på Amalienborg, mens forældrene holdt til nedenunder. Om hans ungdom, hvor han var en næsten helt almindelig studerende i Aarhus, og hvordan han fik styrke til at acceptere sin skæbne gennem sin uddannelse i Frømandskorpset. Om, hvordan han mødte kærligheden og blev far til fire.

  • af David Goggins
    217,95 - 252,95 kr.

    David Goggins voksede op i fattigdom, blev mobbet i skolen og fik tæsk af sin far. Da han som 23-årig vejede 140 kilo, besluttede han sig for at tage ansvar for sit eget liv. Med en uhørt vilje og selvdisciplin kom han i topform og skabte sig en militær karriere uden sidestykke.Her fortæller han om sin egen rejse fra taber til superatlet og giver dig opskriften på, hvordan du kan bruge hans metoder. For at forløse dit potentiale kræver det, du er brutalt ærlig over for dig selv, overvinder frygten og smerten og fortsætter, når det gør allermest ondt.

  • af Thomas Bredsdorff
    143,94 - 207,95 kr.

    Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i "Lykkeligt nær". Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved at der er ting, han gør for sidste gang. "Lykkeligt nær" er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse indtil skønheden i det nære træder frem. Om forfatteren:Thomas Bredsdorff (f. 1937) er litteraturforsker og kritiker. Han er professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet og har siden 1965 været skribent på Politiken. Bredsdorff har udgivet over 20 bøger, heriblandt den anmelderroste "Tøsne og forsytia", der skildrer livet med en dement ægtefælle.

  • - Spejl dig i fortiden
    af Gry Jexen
    118,95 - 235,95 kr.

    Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år. Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.

  • - Friis Arne Petersen om fire årtiers diplomati på øverste hylde med aktivisme og nye brudflader
    af Kurt Strand
    212,95 - 258,95 kr.

    Friis Arne Petersen befandt sig gennem flere årtier i verdensbegivenhedernes centrum, for eksempel til møde med den amerikanske præsident i Det Ovale Kontor. I denne bog åbner han en dør til diplomatiets maskinrum på højeste niveau og sit interessante arbejdsliv.Den tidligere topdiplomats syn på tilværelsen er præget af en opvækst som fiskersøn i Skagen, hvor intet var selvfølgeligt. Med flid og dygtighed fik han en karriere med blandt andet ministersekretær, direktør for Udenrigsministeriet og tunge ambassadørposter i Washington, Beijing og Berlin på visitkortet. Men succesen har også en bagside for nogle af dem, som ikke kunne leve op til hans nulfejlskultur. Og for familien, der ikke altid havde hul igennem, når der var brug for ham. Friis Arne Petersen har kant og holdning og sammen med den anerkendte journalist Kurt Strand giver han sit syn på Danmarks aktivistiske rolle i storpolitiske spørgsmål og verdens dramatiske udvikling - for eksempel Putins angrebskrig i Ukraine, der forandrer vores verdensbillede.

  • af Lea Korsgaard
    43,94 - 167,95 kr.

    Gennem mere end et halvt århundrede har Ghita Nørby givet liv til nogle af de mest markante figurer i danskernes fælles historiefortælling – fra benzintankens baronesse over Ingeborg i Matador til Misantropens forføriske Célimène. Men hvad kræver det at blive landets førende skuespillerinde? Og hvad koster det?  Ghita Nørby er – siger hun selv – et både »dybt rasende og meget elskværdigt menneske«. I denne usædvanlige biografi fortæller hun og en række af hendes venner, eksmænd, kollegaer, chefer og instruktører om hendes bemærkelsesværdige liv både på og uden for scenen. Om vejen fra konfektsøde roller i solbeskinnede folkekomedier til afgrundsdybe kvindeskikkelser i scenekunstens klassikere. Om heftige forelskelser og hårdhændede læremestre. Om gennembrud og sammenbrud. Om oprør og disciplin. Om hjemmerørt majonæse. Og om – som seksoghalvfjerdsårig – at befinde sig midt i sin anden  kræftsygdom og på vej ud af sit fjerde ægteskab.   Lydbogen er indlæst af skuespiller Tammi Øst, som har medvirket i utallige teaterforestillinger, senest Misantropen på Det Kongelige Teater som hun fik en Reumertpris for i 2011. Desuden er hun kendt for sine roller i tv-serier som fx Rejseholdet og Anna Pihl.     LEA KORSGAARD, f. 1979, er journalist og medejer af bureauet Syndikat. Korsgaard er tidligere ansat på Politiken og Berlingske Tidende som kultur- og featureskribent, medforfatter til bogen Det store bogtyveri (2005) og samme år modtager af De Berlingske Journalisters Pris.

  • af Sigurd Barrett
    123,95 - 142,95 kr.

    Ved sin nytårstale 2023 overraskede Dronning Margrethe hele landets befolkning, da hun meddelte sin abdikation. Efter 52 på tronen gav hun nu roret videre til sin søn, Kronprins Frederik. SIGURD FORTÆLLER OM DANMARKS NYE KONGE udkommer i anledning af tronskiftet og fortæller både om kongefamilien, om vores tidligere dronning gennem fem årtier og om selve tronskiftet. Om de mange ceremonier, om kongens mange opgaver og om selve personen Hans Majestæt Kong Frederik den 10.. Hvad vil det egentlig sige at være konge? Hvad laver en konge til daglig? Og hvad er det for en konge, vi har fået?Bogen henvender sig til det store familiepublikum, børn, forældre og bedsteforældre. Den står på skuldrene af Sigurds bestsellere SIGURD FORTÆLLER DANMARKSHISTORIE og SIGURD FORTÆLLER OM KONGERÆKKEN.

  • - Danskeren der afgjorde Anden Verdenskrig
    af Ole Sønnichsen
    164,95 kr.

    Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året. ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten. William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne. ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.

  • af Jennette McCurdy
    195,95 kr.

    I'm Glad My Mom Died is a deeply moving and poignant book written by Jennette McCurdy. Published by Simon + Schuster Inc. in 2022, this book belongs to a genre that beautifully blends raw emotions with captivating storytelling. The author, Jennette McCurdy, is known for her ability to weave words into a narrative that touches the heart and provokes thought. In 'I'm Glad My Mom Died', she explores themes of loss, love, and acceptance in a way that is both riveting and relatable. This book not only showcases McCurdy's prowess as a writer but also offers readers a glimpse into her personal journey. A must-read for those who appreciate honest and heartfelt storytelling. Published by the renowned Simon + Schuster Inc., this book is a testament to McCurdy's literary talent and her courage to share her story with the world.

  • af Jytte Rex
    43,94 - 189,95 kr.

    Ny udgave af forfatteren og filmkunstneren Jytte Rex' debutbog fra 1972, der i mellemtiden er blevet en klassiker."Kvindernes bog" er et udsnit af en lang række historier fortalt af kvinder om drømme, mænd, kjoler, orgasmer, skyer, fødsler, kærlighed, barndom, kærlighed, fødsler, frihed, æbleskiver, politi, breve og meget andet. En stor rig collage af kvindebilleder - modbilleder til de idealiserede og ofte forvrængede fremstillinger vi fyldes med gennem opdragelsen, presse og litteratur.Naja Marie Aidt har skrevet efterord til bogen. Jytte Rex har revideret teksten og skrevet nyt forord.

  • af Jacob Wendt Jensen
    273,95 kr.

    I Bogen om Badehotellet går Jacob Wendt Jensen bag om tilblivelsen af den populære tv-serie fra idé til seersucces. Resultatet er blevet en unik og underholdende fortælling, spækket med anekdoter, flotte fotos og nyt materiale. Fra forfatternes første møde, casting og læseprøver, over kostumer, musik og lyd, til kulisser, mad og blomster. Bogen er baseret på interviews med mere end 40 personer, der alle har spillet en rolle i eller omkring serien.Badehotellet er en komedie-drama-serie, skabt af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad for TV 2. Den havde premiere i 2013og består foreløbig af ni sæsoner med i alt 55 episoder. Tiende og sidste sæson vises i 2024.Serien er blevet en enorm succes med et seertal på 1,9 mio. Den følger hverdagen hos Andersens Badehotel i Nordjylland, hvor velhavende familier fra København tilbringer deres somre. Serien skildrerhotellets ansatte og gæster og deres indbyrdes forhold fra 1928 og frem til1946, mens en ny verdenskrig bliver stadig vanskeligere at holde på afstand.

  • - Min historie
    af Birgitte Wulff & Cathrine Laudrup-Dufour
    197,95 - 230,95 kr.

    Cathrine Laudrup-­Dufours Passage er en ekstra­ordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelses­fortælling om kampen for at finde sin egen måde at ­forvalte sit talent og sin ­personlighed på.I sin selvbiografi giver ­Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressur­ryttere – og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med ­springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen. Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM, Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogen­sinde. Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie.Cathrine Laudrup-­Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning. Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestseller­biografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin.400

  • - Den sande historie om storstikkeren Sven Hazel
    af Martin Q. Magnussen
    247,95 - 257,95 kr.

    I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.

  • af Karl Ove Knausgård
    252,95 kr.

    Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar for at få råd til at skrive. I det nordlige møder han en helt ny verden med kolleger og elever, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i. Romanen skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og ofte uforløst blanding. Som i de forrige bøger stilles der skarpt - helt skarpt - på de bittesmå ting i menneskelivet.

  • af Helle Hedegaard Hein & Mads Davidsen
    273,95 kr.

    Sammen med en lang række af Danmarks absolut bedste sportsfolk undersøger forfatterne – en fodboldtræner og en ledelsesforsker – hvad det har af konsekvenser, når man ikke primært er motiveret af at vinde, men føler sig forpligtet af sit talent til at sætte sig spor på anden måde. Ofte bliver de misforstået med et potentielt talenttab til følge.Vi tror ofte, at topatleters primære drivkraft er at vinde. At de sætter sig mål, og at deres karriere og motivation kulminerer, når de løfter trofæet eller får guldmedaljen om halsen. Men langt fra alle har det sådan. Nogle dyrker deres sport for at vinde, andre ønsker at gøre en forskel. Andre igen er i konkurrence med sig selv og søger ikke sejrens ydre sødme. Alle vil gerne vinde, men sejr er ikke den primære drivkraft for alle.De atleter, hvis primære drivkraft ikke er at vinde, bliver ofte misforstået i en verden, der hylder de ydre præstationer. Når de bliver mødt med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen, de mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. I mødet med præstationskulturen indstiller nogle karrieren, før den overhovedet er kommet i gang, mens andre præsterer ringere og ringere, fordi deres flamme ikke længere brænder rent. Nogle bliver sat af holdet, fordi de bliver opfattet som arrogante, fordi de ikke motiveres af de målsætninger, de mødes med. Alt i alt er der risiko for et ødelæggende talenttab, hvis man ikke forstår, hvad disse atleter er drevet af, og hvordan de skal ledes.Talent tabes dog ikke kun i sportens verden. Det tabes også i erhvervslivet og i skolesystemet og andre steder, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. Målstyring motiverer nogle, men langt fra alle, og den motiverer slet ikke originalerne og de kreative og innovative talenter. Bogens casestudie af elitesport skal derfor illustrere et større talenttab: Det talenttab, vi som samfund ikke har råd til og derfor er forpligtet til at forhindre.Deltagerne i bogen er Mikkel Kessler (boksning), Rikke Møller Pedersen (svømning), Frederik Løchte Nielsen (tennis), Pierre-Emile Højbjerg (fodbold), Rasmus Henning (triatlon), Sara Slott (hækkeløb), Rene Holten Poulsen (kajak), William Kvist (fodbold), Lisbeth Seierskilde (dressurridning), Michael Maze (bordtennis).

  • af Diego Maradona & Daniel Arcucci
    227,95 kr.

    VM i Mexico, 1986. Én mand. Diego Armando Maradona.Der skal 11 fodboldspillere til at vinde en kamp. Det er en fodboldkliché. Og det er sandt. Men aldrig før eller siden har en enkelt mand været så afgørende for et verdensmesterskabs afgørelse som i 1986. Maradona var en sjældent set kombination af teknisk perfektion og sydlandsk passion for fuld udblæsning, og ved dette VM stod den geniale driblekonge på toppen af sin karriere og vandt fodboldens største trofæ til sit elskede hjemland Argentina.Maradona fortæller medrivende om den myteomspundne VM-triumf, som han nægter at tage hele æren for. Som fodboldens Che Guevara - altid på de svages side og selv vokset ud af et argentinsk slumkvarter - fremhæver han holdet, kollektivet som vinderen. Men samtidig praler og skryder han sig igennem alle de verserende rygter om korruption i UEFA, stofmisbrug, magtsyge. Og vi skal ikke være i tvivl om, at han var den bedste - bedre end Platini, bedre end Rummenigge, bedre end Zico. Og den bedste vandt!

  • - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
    af Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund
    93,95 - 227,95 kr.

    FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

  • af Asser Amdisen
    92,95 - 205,95 kr.

    I AUGUST 2001 brød historiker Asser Amdisen forseglingen på den første af en stor bunke støvede arkivpakker i rigsarkivets læsesal. Pakkerne have ligget urørte som en del af de kongelige danske arkiver, siden højesteretsdommer Henrik Stampe i 1772 forseglede dem – kort efter den brutale henrettelse af Johann Friedrich Struensee. I pakkerne befandt sig retsprotokoller, vidneudsagn, breve og enkelte genstande fra skilsmissesagen mod dronning Caroline Mathilde, og dermed trådte Asser Amdisen direkte ind i hjertet af en af Danmarkshistoriens mest mytologiske beretninger. En beretning om galskab, forræderi, venskab, idealisme, magt og afmagt. I Struensee blotlægger forfatteren et helt usædvanligt liv fra vugge til grav og sætter Struensees liv i forhold til oplysningstidens danske og europæiske tænkning. Vi er med helt inde i de kongelige gemakker og intrigernes kringelkroge, og på vejen finder forfatteren nye oplysninger og rydder op i de mange fejlfortolkninger, Struensee har været udsat for."I kølvandet på Struensee-filmen kommer han som bog i en sober og indholdsrig levnedsbeskrivelse." - Jyllands-Posten"Det er velfunderet. Der spilles på det sikre – og det er mere end, hvad man kan sige om meget af den fiktion, der har været med til at tegne billedet af Struensee." - Kulturkapellet

  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    187,95 - 269,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • af Barack Obama
    118,94 - 184,95 kr.

    "Der er ikke noget, der kan sammenlignes med at skrive en bog færdig, og jeg er meget stolt af denne. Jeg har brugt de sidste par år på at reflektere over min præsidenttid, og i ET FORJÆTTET LAND har jeg prøvet at give en ærlig beskrivelse af min præsidentkampagne og mine år i embedet, de nøglebegivenheder og -personer, der var med til at forme det; min vurdering af hvad jeg gjorde rigtigt, og hvilke fejltagelser jeg begik; og de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som jeg dengang måtte håndtere sammen med mit team - og som vi stadig kæmper med som land. Jeg har også prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture. Og endelig, på et tidspunkt hvor USA gennemgår enorme omvæltninger, byder bogen også på nogle af mine mere overordnede tanker omkring, hvordan vi kan mindske splittelserne i vores land fremover og få vores demokrati til at fungere for alle - en opgave, som ikke hænger på en enkelt præsident, men på os alle som engagerede borgere. Jeg håber ikke kun, det er en sjov og underholdende læseoplevelse, men endnu mere at bogen kan inspirere unge mennesker over hele landet - og i hele verden - til at tage handsken op, tage ordet og tage del i arbejdet med at gøre verden til et bedre sted." - Barack Obama

  • - Et portræt af Kronprins Frederik
    af Jens Andersen
    118,95 - 269,95 kr.

    I otte kapitler - Dreng, Teenager, Akademiker, Frømand, Erobrer, Familiefar, Sportsmenneske og Konge - fortæller Jens Andersen om Kronprins Frederiks liv. Fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968 til det moderne familiefællesskab i Frederik 8.s Palæ i vore dage, hvor et modent og stærkt kronprinspar er klar til den store opgave, der i mange år var et åg for Kronprinsen. Under bjælken - et portræt af Kronprins Frederik er en usædvanlig bog om et usædvanligt menneske i en usædvanlig livssituation. Den er baseret på samtaler og rejser med Danmarks kommende konge igennem halvandet år samt en lang række interviews med hans hustru, bror, forældre, private vennekreds, tidligere hofchef, samt Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige. Bogen går tæt på Kronprins Frederiks viljestærke kamp for at forlige sig med sin skæbne og rolle, skildrer hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser og følger den personlige rejse fra rebelsk drengebarn og genert ungt menneske til fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire.

  • af Rune Skyum-Nielsen
    187,95 - 207,95 kr.

    I et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen udgiver fodboldspiller Nicklas Bendtner i år sin selvbiografi, hvor han med en bemærkelsesværdig ærlighed fortæller om sit livs lyse og mørke sider. Biografien handler blandt andet om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser.Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu.Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv.Nicklas Bendtner (f. 1988) er professionel fodboldspiller. Voksede op på Amager og spillede som dreng for Tårnby Boldklub og KB. Har som professionel spillet for Arsenal, Birmingham, Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest, Rosenborg og FCK. Fik debut på landsholdet som 18-årig og er nummer otte på alle tiders danske målscorerliste med 30 mål i 81 landskampe. Bl.a. italiensk mester 2013, norsk mester 2017 og 2018 og årets spiller i Danmark 2009. Rune Skyum-Nielsen (f. 1978) er uddannet journalist og har bl.a. været ansat på Dagen, Information, Jyllands-Posten og Ud & Se. Freelancer med speciale i magasinportrættet. Forfatter til Nr. 1 (2006) – om hiphophistorien, Alt går efter planen (2009), Medina har slået sig (2014), Jakob var her (2016) og Vi ved jo hvordan det er at være menneske (2019) – om og med skuespilleren Thure Lindhardt.

  • af Renée Toft Simonsen
    167,95 - 207,95 kr.

    I bogen " Jeg er f*ucking hot" beskriver Renée Toft Simonsen både humoristisk og helt råt for usødet, den store forandring det er for kvinder at gå i overgangsalderen. René Toft Simonsen fortæller ærligt om hvordan hun oplevede og oplever netop de år hvor hormonproduktionen falder, hvor følelsesmæssige rutsjeture er hverdag, hvor hedeturerne giver varme og urolige nætter og dage og hvor alt opleves lige så intenst og forvirrende, som da teenagelivet gjorde sit indtog. Yderligere giver René, som både er psykolog, fotomodel og børnebogsfatter, fantastiske visdomsord og erkendelser omkring den situation der indtræffer når man er fyldt de 50. Den tid hvor overgangsalderen er sat ind, børnene er fløjet fra reden og man tager sig selv I at stå og kigge på hjemmets tomme og tidligere børneværelser. For hvem er man - når ens eksistens ikke længere kun er indbefattet af det, at være en andens mor?

  • af Thomas Skov
    167,95 - 187,95 kr.

    En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

  • - Opskrifter til en travl hverdag med børn
    af Camilla Framnes
    247,95 kr.

    Den populære blogger og 'De unge mødre'- deltager, Camilla Framnes, viser hvordan hun smed 77 kilo og i dag har en sund BMI. Hemmeligheden bag det imponerende vægttab er blandt andet, at Camilla har lagt sit liv om, ændret synet på sig selv og lært at planlægge. Og det er disse tips, tricks og opskrifter, som Camilla øser ud af i ”Mit gale køkken”, der er en selvstændig fortsættelse af bestselleren fra 2011 ”Hvis jeg kan, kan du også”. Camilla fortæller uden omsvøb hvordan hun håndterer tilværelsens op- og nedture, travlhed med dine, mine og vores børn og inspirerer til, hvordan læseren også kan tabe sig, blive sund og glad ved at følge hendes gode råd og erfaringer. ”Framnes' GALE Køkken” er en nem og brugbar kogebog for alle – uanset pengepung. Alle ingredienser i opskrifterne kan købes i almindelige butikker og alle retter og gode råd er nemme og velsmagende, så hele familien kan være med og blive mæt. Med denne bog behøver du ikke flere kure. Camilla har erfaret, at det handler om at spise sundt og godt – ikke bare for en periode, men resten af livet. God fornøjelse og velbekomme.

  • - Fra vild teenager til businesskvinde og mor
    af Katrine Memborg & Stephanie Karma Salvarli
    167,95 - 187,95 kr.

    En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.  

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.