Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys. Emil Nolde er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male, og hvis malerier blev fjernet fra tyske museer. Han var selv medvirkende til, at det er den historie, vi har hørt, og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere og kunstkritikere og understøttede efter Anden Verdenskrig den udlægning. Også ledelsen på Nolde-museet lige syd for den dansk-tyske grænse var bevidst med til at skabe en usand fortælling.Hans Christian Davidsen har i 20 år været på sporet af Noldes antisemitiske holdninger og hans fascination af nazismen, og han har i mange år forsøgt at få adgang til arkiverne på Nolde-museet. Det blev først for alvor muligt, da museets nuværende leder tiltrådte. I museets arkiver fandtes en omfattende korrespondance mellem Nolde og hans kone, Ada, som viser, at de begge beundrede Adolf Hitler.Der er gennem tiden skabt myter om mange af Noldes billeder, der ikke holder længere. Andre værker skal ses i et helt nyt lys. For selv om han aldrig tilpassede sin kunst til nazisternes smag, så tog hans motivvalg en drejning efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Nolde malede værker for at indynde sig i toppen af nazistpartiet. I bogen gennemgås det, hvilke malerier der er der tale om, og hvordan de kan tolkes i dag.Nolde blev født i 1867 som Hans Emil Hansen i byen Nolde, der siden 1920 har været en del af Danmark. Hans familiebaggrund var sønderjysk-tysk-frisisk, og han beholdt sit danske statsborgerskab fra 1920 og til sin død.
Dronning Caroline Mathilde sygner mere og mere hen efter at have opfyldt sin pligt som kongelig fødemaskine. Kong Christian 7. kæmper fortsat med sit skrøbelige sind og gør livet svært for dem, der kun har magten for øje. Derfor får Johann Friedrich Struensee til opgave at få styr på den uregerlige konge, men livlægen bringer mere med til det lille kongerige end bare sin viden om medicin. Måske bliver i morgen virkelig bedre?Pressen skriver om I morgen bliver bedre 1: Kongen"En ny stjerne er født"- Jyllands-Posten: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Suveræn tegneseriedebut"- Fyens Stiftstidende: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Elegant og fornemt udført"- Politiken: ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ "Et brusende flot værk"- Berlingske: ★ ★ ★ ★ ★ "Bragende flot debut... smuk og stemningsskabende"- Ekstrabladet: ★ ★ ★ ★ ★ "En imponerende debut"- Information "Årets bedste tegneseriedebut; en kongelig affære ligefrem"- Atlas Magasin
Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har personificeret deres regering og deres parti. De har tegnet deres regeringer udadtil, og sammen med deres finansministre har de stået de for en meget stærk ledelse.Da nutidens regeringsform blev indført ved enevældens fald i 1848, stod kongen som formel leder af regeringen. Kongen blev skridt for skridt frataget magten. Med tiden er statsministeren sammen med finansministeren blevet statsmagtens centrum og har i dag mere magt til at tage politiske initiativer end for bare få årtier siden. Gennem tiden er hver ny statsminister indtrådt i et særligt kompleks af forventninger og forestillinger om embedet, men har også gennem sit eget magtspil, sin selviscenesættelse og imagepleje haft muligheder for at ændre og udvikle rollen. De enkelte statsministre har således i større eller mindre omfang givet deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.Værket Statsministeren 1-5 viser, hvordan denne historiske udvikling fra 1848 til i dag har udspillet sig, hvorfor den er forekommet, og den rejser spørgsmålet om de demokratiske konsekvenser af denne udvikling.I dette Bind 1 behandles perioden 1848-1901.
Nr. 1. New York Times-bestseller.En enestående bevægende og ærlig bog, som giver indblik i, hvem Joe Biden, Demokraternes præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020, er.Med varme fortæller Joe Biden om det mest personlige, familielivet, og om det allerstørste tab, et menneske kan lide, tabet af et barn. Velskrivende og menneskelig giver Biden indblik i sit legendariske venskab og samarbejde med Barack Obama, og i hvorfor han valgte ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, et valg som Donald Trump endte med at vinde. Og man forstår gennem bogen, hvorfor han nu er klar til at stille op i et af de præsidentvalg, som vil gå over i historien som mest afgørende for verdens fremtid.I 2015 - da Biden sad som vicepræsident under præsident Obama - mistede han sin søn, Beau, til kræft. I bogen fortæller Biden om det voldsomme tab, og om hvordan det påvirkede hans beslutning om ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, som utallige opfordrede ham til. ‘Menneske først, siden politiker’ er Joe Bidens tilgang til livet og til politik.
Dette er et anderledes portræt af skibsrederen og millionæren, Lars Juhl, der levede i overhalingsbanen, indtil han en dag faldt død om – og tog sit liv op til revision. En universel historie om den bagside af medaljen, som jagten på rigdom og anerkendelse kan have. Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op er et hæsblæsende, gribende og ærligt portræt af millionæren og skibsrederen Lars Juhl. Det er historien om erhvervsmanden, som tjente millioner af kroner, havde 45 skibe og kontorer på seks kontinenter. Han var så rig, at han købte dådyr for sjov, en hær af dyre biler og forkælede sin kone med fuldblodsheste, som om de var blomster. Men en eftermiddag faldt han død om på stuegulvet. Han overlevede og begyndte bagefter at tage sit liv op til revision. Som han selv udtrykker det: ”Først for sent lærte jeg alt, jeg burde have vidst. Alt, hvad jeg med et knips ville have ofret hele min formue på at have vidst.” Journalisten Steffen Stubager skrev for første gang Lars Juhls historie i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten. Artiklen blev på nettet en af de mest delte og læste i Danmark, fordi den er en universel fortælling om medaljens dunkle bagside, om grådighed og om at glemme livets vigtigste værdier i jagten efter penge, storhed, succes og eventyr. Fortællingen kan vi alle spejle os i, og den bliver nu i bogen Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op bredt helt ud.
Gennem sit møde med Anna Ancher viser litteraten Lilian Munk Rösing hvordan mødet med kunsten kan åbne dine øjne, ikke bare for malerkunsten, men også for dit eget liv. Det handler om at få sit eget rum. Og om at ”lære at se”. Det handler om, hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum, mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres. Bogen betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere, og den som i højeste grad koncentrerede dens vilde energi til moderne, banebrydende malerkunst.
Operation Bøllebank i 1994 var første gang i nyere tid, at dansk militær kom i rigtig krig. Slaget kostede ingen danske soldater livet, men hos de serbiske modstandere blev mange dræbt. Operationen vakte international beundring og gjorde en dansk officer til lidt af en mediestjerne. Det var historien om heltemod og snarrådighed, og sådan er den blevet fortalt i 25 år af i virkeligheden ganske få officerer. I denne bog gør seniorsergent Johnny C. Jensen op med den officielle version om en nærmest perfekt militær operation. Han sad som leder inde i en af kampvognene, og punkterer nu myten om Bøllebank. Med afsæt i sin egen detaljerede dagbog fra sin tid som udsendt i Bosnien fortæller han en historie om et katastrofalt ledelsessvigt fra officerernes side, druk og en unødvendig macho-attitude, som skulle provokere serberne til at skyde, så Leopard-kampvognene kunne blive sat ind. Det er også fortællingen om højstående personernes interne psykologiske spil, som ender med sammenbrud og tillidstab. Tillidstab hos dem der skal ud og skyde.
Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.
Én af landets mest populære sangskrivere sætter ord på sit livs lyse nætter med musik, skæve Dalton-dage, kvinder og lidenskab men også et liv med dystre dage, dæmoniske drukture og en evigt, borende længsel. Lars Lilholt fortæller sin egen families historie og giver et enestående indblik i, hvad der har formet mennesket bag Danmarks største kærlighedssang "Kald det Kærlighed." "På scenen var min fornemmelse og timing fantastisk, men i privatlivet var alt kaos. Der skulle stadig gå mange år, før jeg lærte, at man må og skal lægge sine inderste drømme ud for hinandens fødder. Man skal turde lægge sine sorte huller frem i lyset. Derude er deres sugende tyngdekraft ikke så stor, og de bliver lettere at se og nemmere at undgå. Havde jeg i tide fortalt Bente om knivene, om fantasiprinsessen Birgitte, om angstanfaldende, om savnet, om tvivlen så havde livet måske set anderledes ud. Men jeg skulle først lære at være ved, hvem jeg er. "
I maj 2018 kastede bjergbestigeren Jakob Urth sig ud i et vovestykke af en anden verden, da han med livet som indsats begav sig mod toppen af Mount Everest uden brug af ekstra ilt. I denne enestående og hudløst ærlige beretning guider Jakob Urth læserne 8.848 meter op mod den iskolde tinde, der alene i år har kostet syv mennesker livet – dramaet blev i øvrigt fulgt af TV 2’s kamerahold til en spændende dokumentarserie. I bogen kommer Danmarks dygtigste bjergbestiger desuden ind på andre togter til legendariske bjerge i godt otte kilometers højde, ligesom han humoristisk fortæller om sit eventyrlige liv som guide i nogle af klodens fjerneste afkroge. Glæd dig til en åndeløst spændende fortælling af en eliteidrætsudøver, der ikke er som andre.
Mod til at tvivle er fortællingen om Ahmed Akkaris forvandling fra islamist til humanist i årene efter Muhammedkrisen. Akkari udsendte i 2014 bogen Min afsked med islamismen, der fortalte historien om de danske imamers dobbeltspil under Muhammedkrisen, men i Mod til at tvivle åbner han for første gang op for den syvårige forvandlingsproces, der forandrede hans verdensbillede totalt. Nu fortæller han resten af historien - og måske den vigtigste del. Mod til at tvivle er fortalt medrivende og indlevet fra Akkaris eget perspektiv, men fortæller også bredt om baggrunden for de tanker, han gør sig. Vi hører både om fascinationen ved islam og om hvilke erkendelser, der ligger i f.eks. skønlitteraturen, psykologien, filosofien, sociologien og humanismen. Det er ikke en bog, der stiller sig i nogen "lejre", men er et vægtigt indlæg i debatten om islam, radikalisering, dannelse, tolerance og vestlige værdier.
MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement. Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.
Superligaen af den internationale og danske rockbranche, tællende navne som Bob Dylan, Neil Young, The Who, Lou Reed, Black Sabbath, Metallica og D-A-D, har i 15 år nydt godt af Knud Damgaards kogekunst ved grillen bag Orange Scene under Roskilde Festival. Udover livet som frivillig i festivalkøkkenet fortæller Knud Damgaard ligeledes om et liv som musiker og rejsende repræsentant for det legendariske guitarfirma Fender, hvor han mødte markante personligheder som Roger Waters, Jack Bruce og The Who-bassisten John Entwistle. Kok´n´roll er fyldt med muntre, spektakulære og til tider nærmest besynderlige anekdoter om megastjerner, musik og mad.
Karen Blixen i billeder - en livsskildring af Marianne JuhlGennem ca. 250 fotos og andre illustrationer fortælles historien om Karen Blixens liv, om barndommen på Rungstedlund, om faren, Wilhelm Dinesens selvmord, opvæksten i et stærkt 'kvinderegimente' bestående af moren, mosteren og mormoren, ægteskabet med halvfætteren Bror Blixen-Finecke, det 17 år lange ophold i Afrika, kærlighedsforholdet til Denys Finch Hatton, skilsmissen, konkursen, hjemkomsten til barndomshjemmet, debuten, forfatterskabet, betydningen og positionen i det danske litterære miljø og verdensberømmelsen. Billeder – nogle af dem ikke tidligere offentliggjorte - og tekst supplerer hinanden, så de tilsammen danner en biografi.
Da Churchill var 25, havde han været i krig på tre kontinenter, skrevet fem bøger og var blevet valgt ind i det engelske underhus. Da han rundede 60, var det den almindelige vurdering, at han var mislykket, udbrændt, færdig!Sådan opsummerer Thomas Kielinger, hvor Churchill stod i den engelske bevidsthed, da krigen brød ud. Den tyske London-redaktør og korrespondent for die Welt, Thomas Kielingers biografi om Churchill er ikke først og fremmest læsværdig for detaljernes skyld, eller fordi den tilføjer nye oplysninger til krigshistorien. Nej, Kielingers biografi er en nærmest poetisk biografi, som lægger vægten på personligheden, den komplekse, aldeles upolitiske personlighed, som var Churchills. Det hedder bl.a. om ham, at han mobiliserede det engelske sprog i kampen mod nazismen. Men der skulle først en alvorssituation, der truede England og truede det gamle Europa og dets værdier, til før aristokraten, digteren, maleren og levemanden kunne træde i karakter. I de sidste kapitler lægger Kielinger vægten på Churchills indsats for internationalt samarbejde – efter han som koloniminister havde stået i spidsen for den ulyksalige deling af Mellemøsten, som i dag står for fald.Bogen er illustreret.Ole Thage har oversat fra tysk.
Den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.2. oplag kommer i januar 2021
Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.
AGF er en af Danmarks største fodboldklubber – og en af kontinentets ældste. Siden Anden verdenskrig har den aarhusianske storklub vundet 20 medaljer og mønstret en lang række landsholdspillere.I tobindsværket Legenderne portrætteres de største profiler og nogle af de mest legandariske øjeblikke i AGF’s historie. Flere af legenderne, hvoraf mange er interviewet ti denne bog, vil være kendt af enhver fan, mens andres historie fortjener at blive genfortalt. Fælles for dem alle er deres enorme betydning for klubben, fansene og byen.I første bind hører vi om nordmanden, der tilbragte de fleste aftener på kasino, om den blonde forward, som (måske) blev dopet i Italien, og om Aarhus-drengen der fik sin far til at vende bilen på Horsens Landevej og blev en af klubbens største.I andet bind hører vi om publikumsfavoritten med de utrolige frispark, om den evigt skadede landsholdspiller fra Hammel og om den alt for unge lillebror, der måtte vente to år med at få debut, men siden gjorde landspokalturneringen til sin egen.
Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det.Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.
“Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.” Sådan begynder Skammen. Annie Ernaux er 12 år, da hun overværer, at hendes far forsøger at slå hendes mor ihjel i kælderen ved familiens café og købmandsbutik. Umiddelbart efter den voldsomme hændelse falder faren til ro. Moren erklærer, at “det er ovre”. Samme eftermiddag tager forældrene Annie med på en cykeltur. Et halvt århundrede senere undersøger den voksne Annie Ernaux, hvad der præcis skete den dag i juni, og hvordan familien kunne eksistere herefter. Jo mere Ernaux dykker ned i fortiden, jo mere indser hun, hvilket spændingsfelt hendes forældre har levet i. Mellem ønsket om social fremgang og skammen over det, de kom fra. Samtidig skildrer Ernaux sin egen skam og sine bestræbelser på at undslippe de konventioner, hun er vokset op med, og i stedet følge sin længsel efter et andet liv end sine forældres.
René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.
Hæsblæsende Hells Angels-historie fra et eksmedlem i bad standing.George Christie er den længst siddende præsident i Hells Angels’ historie. Han var rockerverdenens førende fredsmægler og nummer to i Hells Angels’ internationale hierarki, kun overgået af klubgrundlæggeren og veteranen over dem alle, Sonny Barger. Men i 2010 blev gammelt venskab til fjendskab. George Christie smed rygmærket, som han havde båret i mere end 40 år, og Hells Angels svarede igen. Status: out bad, no contact – forvist til den sorte liste af de tidligere brødre.I sin biografi fortæller George Christie om sit dramatiske liv som outlaw-biker i Amerika. Om kampene mod rivaliserende 1%-klubber, de indre magtkampe i Hells Angels og den evige kamp mod politiet. Og om hvordan man slipper ud af miljøet med både livet og æren i behold.Bogen er forsynet med en introduktion af Carsten Norton, journalist og forfatter til Engle dør aldrig om Hells Angels i Danmark.
Genudgivelse med forord af Kwamie Liv.Ungdom er fortællingen om den unge Tove Ditlevsens første spæde skridt ud i en tilværelse som forfatter.Tove er sulten: sulten efter poesi, efter kærlighed og efter at det rigtige liv skal til at begynde. Mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen, bliver Tove kastet rundt mellem en række uinspirerende ansættelser, en nazistisk udlejer og mere eller mindre interessante mandlige bekendtskaber.Ungdom er et ærligt og indlevende portræt af ungdomsårene, fortalt med Toves velkendte humor, sårbarhed og poetik.Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.
I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere. Den anerkendte musikformidler Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN. DEN SYMFONISKE MESTER en indføring i Beethovens musikalske univers.Beethoven var et musikalsk vidunderbarn. Han udgav sit første værk som 12-årig, og som bare 13-årig spillede han med i hofkapellet i Bonn. Han besad en særlig viljestyrke og et heftigt temperament. Beethoven levede for sin kunst og var fuldstændig bevidst om sit unikke talent.Trods tiltagende døvhed komponerede han helt til sin død storslåede musikalske værker. Han var den sidste wienerklassiker og indvarslede romantikken. Som kunstner komponerede han for fremtiden og fornyede de musikalske genrer, han dyrkede. Det gælder i højeste grad symfonien, som han gennem sit liv komponerede ni af. Netop symfonierne er denne bogs nøgle. Gennem en forståelse af dem forstår man også manden bag.BEETHOVEN. DEN SYMFONISKE MESTER hjælper både uerfarne og mere garvede lyttere ind i Beethovens univers. Bogen er skrevet i et veloplagt og tilgængeligt sprog og består af tre dele, tre satser, om man vil. Gennem disse indvies læseren i Beethovens omskiftelige liv og virke og de begivenheder, der udspillede sig undervejs og påvirkede hans værker.PETER DÜRRFELD (f. 1942) har årtiers erfaring med at formidle klassisk musik til et dansk publikum. Siden 2011 har han været musikanmelder for Kristeligt Dagblad,og han er forfatter til en lang række bøger om klassisk musik, herunder 117 symfonier (2016), Den lille Carl Nielsen (2014) og Den lille Mozart (2005).
Creme fraiche er historien om æstetikerens lystfokuserede liv. Den er nedfældet i et fly, hvor fortælleren sidder med bl.a. en tigerblok, en thailandsk tepotte, en forstuvet fod, en brækket negl og en tropegrøn afstøbning af sin kusse. Bogen vakte ekstrem opsigt, da den udkom i 1978.Creme fraiche, Ja og Transparence udgør en samlet føljeton, men bøgerne kan læses hver for sig.
Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen
Jagt med bue og pil er anderledes end traditionel jagt. Det er sværere, fordi jægeren helst skal ind på 20 meter af det dyr, der skal nedlægges. I modsætning til riffeljagt, så er der ingen høje lyde forbundet med buejagt - og med buen skal man levere al kraften selv. Nærheden og stilheden giver en følelse af samhørighed med dyret og med den natur, man jager i. ? "At trække buen og levere et godt skud er smukt - næsten som jeg tror en balletdanser føler et vanskeligt spring, når det lykkes," forklarer forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky. ? Med bue og pil er Riebnitzskys egne jagtoplevelser fra hendes første ture ud med buen i 2013 til i dag. Her er både de bevægende, de spændende og de virkelig nervepirrende jagtoplevelser i den danske natur. Historier, der kan læses af jægere og af alle med interesse for natur og naturoplevelser. Anne-Cathrine Riebnitzsky er, foruden en ivrig buejæger, også prisbelønnet forfatter, tidligere soldat, faldskærmsspringer og medlem af Kvindelige Eventyreres klub. ? ?
Fremragende og evigt aktuelle reportager, kommentarer, essays og noveller fra 55 års skribentvirksomhed.I bogen PÅ TRYK tager en af dansk journalistiks grand old ladies, Gretelise Holm, læseren med på en rejse gennem et halvt århundredes journalistik og beskriver en verden – fra Grønland til Afrika – i forandring. Bogen dækker et bredt spektrum af emner: Kvinder og mænd; lov, ret og straf; socialt stof; de fremmede; medier og politik; militarisme; og det arvelig monarki. Undervejs hører vi om hekseprocesser, justitsmord, magtfuldkomne mænd, udemokratiske regenter, stærke kvinder og meget, meget andet. ”Gretelise Holm er en fryd at læse. Altid velskrivende, nysgerrig, engageret, fascineret og undrende. Magtkritisk, målrettet, mild, munter og modig. Velegnet til natbordet.” Lone Kühlmann Siden hun var 17, har Gretelise Holm arbejdet som journalist på bl.a. Børsen, Berlingske Tidende og Politiken. I 1980 modtog hun Poul Henningsen-prisen for sin indsats inden for social journalistik. Hun har været lektor og prorektor for Danmarks Journalisthøjskole. Ved siden af sit journalistiske virke har hun opbygget et stort skønlitterært forfatterskab og er en af landets mest populære krimi-forfattere.
EN DRAMATISK FORTÆLLING OM TIETGEN OG TELEGRAFLINJER, REVOLUTIONER OG KRIGE OG EN DANSK VIRKSOMHED, DER HAR SAT SIT PRÆG PÅ DANMARKS OG VERDENSHISTORIEN.Det Store Nordiske Telegraf-Selskab skrev verdenshistorie, da det i 1870-1871 indførte telegrafen i Kina og Japan og forbandt de to lande til resten af verden gennem det globale telegrafnet.Siden fulgte forbindelser over Stillehavet og i Nordatlanten. I bogen følger vi Store Nordiske gennem det 19. og 20. århundredes historie med opstande, revolutioner og borgerkrige i Kina og Rusland, konflikter og krige i Stillehavet og Østasien, Stalin tidens terror samt to verdenskrige og Den Kolde Krig frem til vor tids globaliserede og digitaliserede verden.Scenen er regeringskontorer og kejserlige gemakker i Kina, Rusland, Japan og Storbritannien, anlæg af telegraflinjer i kinesiske rismarker, kabellægninger i ukendte farvande, rejser på hesteryg i det uvejsomme Sibirien og skelsættende beslutninger i vor tids direktions- og bestyrelseslokaler.Efter 2. Verdenskrig måtte Store Nordiske gentagne gange genopfinde sig selv. Datterselskabet STORNO blev en af verdens største producenter af mobile telefoner, og mobiltelefonselskabet Sonofon var først til at udfordre det statslige monopol i Danmark på telefoni og datatrafik. Gennem de 150 år har der været talrige kriser og nedture, hvoraf flere har truet Store Nordiskes eksistens. Hver gang er selskabet kommet på fode igen, og i dag er man i GN Group – med de to hovedselskaber GN Hearing og GN Audio – globalt ledende inden for produktion af høreapparater og headsets. Bogen bygger på arkivstudier i Danmark, Rusland, Storbritannien og Kina.
VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv. Det er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.