Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier: sport

Her finder du spændende bøger om Biografier: sport. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.276 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Christensen
    115,95 - 257,95 kr.

    Holger Rune - på og uden for banen giver et indblik i Holger Runes verden og i livet som professionel tennisspiller på ATP-touren.Som junior lå han nummer 1 på verdensranglisten og vandt Roland Garros for juniorspillere. Da han som senior blev professionel, rykkede han op blandt de allerbedste. Som 19-årig begyndte han året uden for top 100 og nåede allerede inden for et år op i top ti side om side med forbilleder som Novak Djokovic og Rafael Nadal.I bogen kommer man med Holger Rune rundt til de fire store grand slam-turneringer – Australian Open, Roland Garros, Wimbledon og US Open – og hører om hans oplevelser som både junior- og seniorspiller i Melbourne, Paris, London og New York.I Holger Rune - på og uden for banen lærer man både om og med Holger Rune. Bogen er rigt illustreret og rummer træningsøvelser med konkrete beskrivelser i tekst og billedsekvenser af alle de vigtige slag i tennis. Holger Rune giver tips til, hvordan man lærer slagene, og gode råd om bl.a. træning, ernæring og udstyr.Et af hans vigtigste råd til både motionister og elitespillere er: Husk, at det skal være sjovt at spille tennis!

  • af Rune Skyum-Nielsen
    187,95 - 207,95 kr.

    I et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen udgiver fodboldspiller Nicklas Bendtner i år sin selvbiografi, hvor han med en bemærkelsesværdig ærlighed fortæller om sit livs lyse og mørke sider. Biografien handler blandt andet om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser.Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu.Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv.Nicklas Bendtner (f. 1988) er professionel fodboldspiller. Voksede op på Amager og spillede som dreng for Tårnby Boldklub og KB. Har som professionel spillet for Arsenal, Birmingham, Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest, Rosenborg og FCK. Fik debut på landsholdet som 18-årig og er nummer otte på alle tiders danske målscorerliste med 30 mål i 81 landskampe. Bl.a. italiensk mester 2013, norsk mester 2017 og 2018 og årets spiller i Danmark 2009. Rune Skyum-Nielsen (f. 1978) er uddannet journalist og har bl.a. været ansat på Dagen, Information, Jyllands-Posten og Ud & Se. Freelancer med speciale i magasinportrættet. Forfatter til Nr. 1 (2006) – om hiphophistorien, Alt går efter planen (2009), Medina har slået sig (2014), Jakob var her (2016) og Vi ved jo hvordan det er at være menneske (2019) – om og med skuespilleren Thure Lindhardt.

  • - Sort kaffe & hvide sokker 2
    af Tonny Vorm, Rolf Sørensen, Brian Holm, mfl.
    137,95 kr.

    0

  • af Jakob Kvist & Lars Høgh
    138,95 - 227,95 kr.

    En varm og ærlig fortælling om et optimistisk og ligefremt menneske, der møder muren: I sommeren 2018 fik Lars Høgh konstateret livstruende kræft i bugspytkirtlen, som sendte ham gennem opslidende operationer og kemoforløb. I denne bog fortæller han om, hvordan han bevarede troen og optimismen, når det så sortest ud.Samtidig er bogen en enestående historie om mere end 40 år i dansk topfodbold. Om begyndelsen i fynsk fodbold sidst i 1970?erne, før professionaliseringen, da en dansk topspiller tjente 1200 kroner om måneden. Om at blive i barndomsklubben gennem en hel professionel karriere, i medgang og modgang, fra triumfer til trænerfyringer. Og om de store øjeblikke med landsholdet fra den uforglemmelige Mexico 1986-slutrunde til i dag, hvor Lars Høgh stadig er en nøglefigur i teamet omkring det danske landshold.

  • af Helle Hedegaard Hein & Mads Davidsen
    72,95 - 287,95 kr.

    Sammen med en lang række af Danmarks absolut bedste sportsfolk undersøger forfatterne – en fodboldtræner og en ledelsesforsker – hvad det har af konsekvenser, når man ikke primært er motiveret af at vinde, men føler sig forpligtet af sit talent til at sætte sig spor på anden måde. Ofte bliver de misforstået med et potentielt talenttab til følge.Vi tror ofte, at topatleters primære drivkraft er at vinde. At de sætter sig mål, og at deres karriere og motivation kulminerer, når de løfter trofæet eller får guldmedaljen om halsen. Men langt fra alle har det sådan. De atleter, hvis primære drivkraft ikke er at vinde, bliver ofte misforstået i en verden, der hylder de ydre præstationer. Når de bliver mødt med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen, de mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. I mødet med præstationskulturen indstiller nogle karrieren, før den overhovedet er kommet i gang, mens andre præsterer ringere og ringere, fordi deres flamme ikke længere brænder rent. Nogle bliver sat af holdet, fordi de bliver opfattet som arrogante, fordi de ikke motiveres af de målsætninger, de mødes med. Alt i alt er der risiko for et ødelæggende talenttab, hvis man ikke forstår, hvad disse atleter er drevet af, og hvordan de skal ledes.Talent tabes dog ikke kun i sportens verden. Det tabes også i erhvervslivet og i skolesystemet og andre steder, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. Målstyring motiverer nogle, men langt fra alle, og den motiverer slet ikke originalerne og de kreative og innovative talenter. Bogens casestudie af elitesport skal derfor illustrere et større talenttab: Det talenttab, vi som samfund ikke har råd til og derfor er forpligtet til at forhindre. Forfatterne viser gennem interviews med atleterne og arketypeanalyser, hvor store forskelle der er i, hvad der motiverer den enkelte atlet til store præstationerDeltagerne i bogen er Mikkel Kessler (boksning), Rikke Møller Pedersen (svømning), Frederik Løchte Nielsen (tennis), Pierre-Emile Højbjerg (fodbold), Rasmus Henning (triatlon), Sara Slott (hækkeløb), Rene Holten Poulsen (kajak), William Kvist (fodbold), Lisbeth Seierskilde (dressurridning), Michael Maze (bordtennis).

  • af Peter Schmeichel
    132,95 - 195,95 kr.

    The autobiography of one of the greatest goalkeepers of all time.

  • af Peter Schmeichel
    187,95 - 207,95 kr.

    Verdens bedste målmand ser i en moden og ærlig selvbiografi tilbage på sit livs triumfer og fejltagelser.Peter Schmeichel er et af fodboldens helt store ikoner og leverede en legendarisk indsats som målmand for bl.a. det danske landshold og Manchester United.I denne selvbiografi fortæller han om sin tidlige succes i Brøndby og om de mange år i engelsk fodbold, der indledtes med, at Sir Alex Ferguson kaprede ham til Manchester United og hyldede ham som 'århundredets handel'. Han beretter om at være en nøgleperson i Uniteds succeser igennem et årti – kulminerende med den utrolige sejr i Champions League-finalen i 1999. Et tiår hvor han blandt mange andre spillede sammen med stjerner som Eric Cantona og David Beckham. Han fortæller naturligvis også den fulde historie om det danske landsholds bemærkelsesværdige triumf ved EM i fodbold i 1992.Men Peter Schmeichels historie er ikke blot et væld af triumfer. Han fortæller i bogen også personlige ting – heriblandt hvordan han blev alvorligt syg som 15-årig og om et turbulent forhold til sin far, en dygtig musiker oprindeligt fra Polen med hemmeligheder i bagagen. Han udforsker sit liv, efter målmandshandskerne blev lagt på hylden, med en forbløffende ærlighed, og han retter blikket mod arvtageren i målet: sønnen Kasper Schmeichel.Peter Schmeichel fortæller selv:“Et spørgsmål, jeg har stillet mig selv i årevis, er: Hvorfor mig? Hvorfor kunne jeg i en alder af otte år sige: 'Jeg vil spille for Danmark, og jeg vil vinde FA Cup på Wembley med Manchester United' og så få det til at ske? I arbejdet med denne bog fandt jeg nogle af svarene – og jeg håber, historien om hvordan en lille dreng fra København opnåede alt dette, kan inspirere andre, der drømmer stort.Jeg fortryder ikke noget i min fodboldkarriere. Hvorfor skulle jeg det? Men på min rejse fra deltidsfodboldspiller i den danske liga til Champions League-vindende anfører var der op- og nedture og mange følelser. Også et par fejltagelser. Normalt er jeg ikke en, der ser tilbage på fortiden, men det var tid til at se tilbage og være ærlig omkring det, jeg så.”

  • af Andre Agassi
    72,95 - 117,95 kr.

    Vi kender ham som en lille hidsig fyr med løvemanke (inklusive lyse striber), guldkæder og alt for stramme tennisshorts. Han gjorde fra start alt, hvad han kunne for at provokere etablissementet, og publikum elskede det. Andre Agassi er en af nyere tids allerstørste tennisspillere. Han har vundet otte Grand Slam titler og ligget nr. 1. på verdensranglisten. Alt det handler ”Open”, Agassis selvbiografi, selvfølgelig om: de afgørende kampe, der genfortælles i suveræn dramatisk stil, rivaliseringen på banen og i omklædningsrummene, træningen, opturene og nedturene – livet som professionel tennisspiller kort sagt. Men ”Open” handler også om en lille dreng, der fra start hader at spille tennis – og som stadig hader det. Om en psykopatisk far der tyranniserer Agassi til at droppe skolen og træne time efter time ud fra filosofien: ”Hvis du slår et par tusinde slag om dagen hele din barndom og din ungdom, bliver du verdens bedste tennisspiller”. Andre hader og frygter sin far, men faren får ret. Andre Agassi bliver nærmest mod sin egen vilje bedre og bedre. Hele vejen op ad ranglisten stritter han imod. Han drikker, fester, kommer op at slås, får hanekam og optræder i nogle mildest talt utraditionelle munderinger på banen. Det ligner et almindeligt teenageoprør, men det udspiller sig for øjnene af millioner af seere, og stikker langt dybere. ”Open” er en fortælling om kampen for at frigøre sig fra en ekstremt dominerende far og finde en måde at forvalte både sit talent og sin personlighed på, en personlighed der i mange år ikke er til at skelne fra den offentlige person, der skaber sig åndssvag i medierne. Om det i den sammenhæng er sundt for Agassi, at han konstant omgiver sig med en hær af rådgivere, der til forveksling ligner fadererstatninger, er tvivlsomt.

  • - Min historie
    af Birgitte Wulff & Cathrine Laudrup-Dufour
    197,95 - 230,95 kr.

    Cathrine Laudrup-­Dufours Passage er en ekstra­ordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelses­fortælling om kampen for at finde sin egen måde at ­forvalte sit talent og sin ­personlighed på.I sin selvbiografi giver ­Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressur­ryttere – og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med ­springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen. Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM, Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogen­sinde. Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie.Cathrine Laudrup-­Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning. Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestseller­biografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin.400

  • af Ulrik Jönsson & Kevin Magnussen
    137,95 - 227,95 kr.

    Alt eller intet er Kevin Magnussens spændende historie om sine syv sæsoner i Formel 1. Det er et ærligt indblik i motorsportens kongeklasse, hvor ambitionerne, forventningerne og pengene er rigtig store - det samme er egoerne og den nådesløse konkurrence mellem både modstandere og holdkammerater.Kevin Magnussen er født til fart og frygtløshed. Han var kun to år gammel, da han sad i en gokart, og så langt tilbage han kan huske, har Formel 1 været en stor drøm. Den blev hurtigt til en klar karriereplan. Det kræver ikke kun talent at komme indenfor i racerkørernes fineste selskab, men også mange millioner af kroner, og den side af motorsporten, den benhårde business, beretter Kevin Magnussen også om i bogen.I Alt eller intet tager Kevin Magnussen dig med helt ind bag rattet i en Formel 1-racer, og han fortæller åbenhjertigt om livet i kulissen bag det brølende spektakel på verdens mest berømte racerbaner; om venskab og fjendskab, om at sætte livet på spil, om podieplaceringer og slemme skuffelser, om at vokse op med en farverig racerkører som far og meget anderledes end de fleste andre børn og om at realisere en drøm, der viste sig at være en helt anden virkelighed.

  • af Morten Glinvad
    117,95 - 254,95 kr.

    I Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer får vi den fulde historie om forløbet op til Kasper Hjulmands ansættelse som dansk landstræner i 2019. Og siden da har forfatteren Morten Glinvad fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han gemte sig væk fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.I den tid har Hjulmand udforsket selve fodboldens tilstand gennem besøg hos nogle af verdens største trænere og klubber. Og han har forsøgt at forstå identiteten i det land, han nu skal repræsentere som landstræner.Vi hører også, hvad Kasper Hjulmand er formet af: fra barndommen på Djursland til den fodboldmæssige vækkelse ved synet af Ajax og Barcelonas spektakulære storhold i halvfemserne. De hold gav ham en inspiration, som også har givet ham modstand undervejs. For er man ikke en romantisk drømmer, hvis man tror på, at man i en lille dansk klub kan få succes ved at angribe i stedet for at forsvare?Kasper Hjulmand vil gerne drømme stort. Det har vist sig både at være hans styrke og svaghed som fodboldtræner. I FC Nordsjælland førte han en lille klub med en klar identitet til et sensationelt mesterskab. Og i Mainz i Tyskland oplevede han, hvor galt det kunne gå, når han og hans overordnede ikke drømte om det samme.Da Kasper Hjulmand i 2017 sagde ja til at medvirke i denne bog, havde hverken han eller Morten Glinvad i tankerne, at hovedpersonen ville slutte bogen som dansk landstræner. Store klubber i udlandet fristede. Men selvfølgelig kunne en bonderøv fra Auning ikke sige nej til at blive træner for hele Danmarks hold.

  • af Peter Sagan
    103,95 - 205,95 kr.

    Den første selvbiografi fra den tredobbelte verdensmester i landevejscykling Peter Sagan. Fra 2015 til 2017 vandt Peter Sagan verdensmesterskabet i cykling tre gange i træk. I sig selv en umulig bedrift. Ingen anden cykelrytter har formået at vinde den regnbuefarvede trøje tre gange i træk. Denne bedrift har gjort Peter Sagan til en af cykelsportens absolut største navne. Peter Sagans bedrift er kun en del af historien. Peter Sagan elsker ikke kun at vinde. Han elsker også at underholde. Cykelentusiaster over hele verden elsker ham for det. De jubler, når han han laver en “wheelie” og krydser mållinien på kun et hjul eller laver sjov på en af de mest besværlige stigninger på Mount Ventoux. Hans skæve smil og underfundige kommentarer til pressemøderne er værdsat og elsket af journalister. I bogen beretter Sagan med egne ord om opvækst, familieliv, træningsprogrammer og de store sejre, han har vundet. Hans tid sammen med Bjarne Riis og den russiske rigmand Oleg Tinkoff kommer han også ind på.

  • af Daniel Friebe
    125,95 - 245,95 kr.

    The first full biography of one of the most controversial champions of the Tour de France, Jan Ullrich.

  • - en liga for sig
    af Michael Søvsø
    138,95 - 297,95 kr.

    Selv om Danmark ikke er verdens største ishockeynation, leverer vi stadig stjerner til verdens bedste ishockeyliga, den amerikanske National Hockey League (NHL).Siden Frans Nielsen blev den første dansker i amerikansk ishockey i 2007, har 13 andre danskere spillet sig til en plads i verdenseliten. I DANSKERNE I NHL går ishockeyskribenten Michael Søvsø tæt på den danske succes i USA og fortæller spillernes egne historier om at udleve drømmen på ishockeyens øverste hylde.I bogen kan du bl.a. møde Lars Eller, Nikolaj Ehlers, Frans Nielsen, Frederik Andersen, Jannik Hansen, Mikkel Bødker, Peter Regin, Oliver Lauridsen og Oliver Bjorkstrand.

  • af Matti Breschel
    137,95 - 297,95 kr.

    VÆDDELØBER er Matti Breschels hæsblæsende og humoristiske historie om at gå fra at være en drengerøv med fart i benene til at blive en af verdens bedste cykelryttere og køre for nogle af cykelsportens allerstørste hold. Han vandt flere VM-medaljer og løb, kørte med helt fremme i klassikere og først over målstregen på en Grand Tour-etape. I 15 år levede han på landevejene som en del af det professionelle felt med masser af succes, lige så mange skuffelser, slemme styrt og sjove stunder i og af sadlen. Hans fortælling er et vildt ridt fyldt med blod, sved, tårer, sammenbidte tænder af smerte og et skævt smil på læberne.I VÆDDELØBER skriver Matti Breschel åbenhjertigt om det specielle forhold til sin far, der hjalp ham med at realisere en barnedrøm om at blive cykelsportsstjerne, men nogle gange så meget, at døre blev smadret eller de kom op at slås. Det er ikke kun en personlig beretning om cykellivet oplevet indefra, det er også en kærlighedserklæring til sporten på godt og ondt - til regnvåde dage i et forblæst Flandern, til fortidens helte, til gear og lir og til det omrejsende cykelcirkus og alle dets røverhistorier.

  • - Min vej til toppen af Everest
    af Rasmus Kragh
    138,95 - 205,95 kr.

    Den 23. maj 2019 blev Rasmus Kragh den første dansker nogensinde til at bestige Mt. Everest, verdens højeste bjerg, uden brug af kunstig ilt. Det var kikset 200 meter fra toppen i både 2017 og 2018, men denne gang gik han hele vejen.EGOTRIP er hans beretning om at sætte sig store mål, bryde grænser og tro på det umulige - også selv om familien beder én om at lade være. Det er en fortælling om store ambitioner og drømme og om at være moderne eventyrer, der tilbringer livsfarlige dage på bjergsiden for at nå sit mål. EGOTRIP er illustreret med Rasmus Kraghs egne fotos fra hans ekspeditioner på Mt. Everest.

  • af Jonathan Richter
    222,95 kr.

    Under en fodboldkamp på Hvidovre Stadion i 2009 slog lynet ned i Jonathan Richter. Efter genoplivning lå han i kunstigt koma i flere uger – hvor hele Danmark fulgte med på sidelinjen. På mirakuløs vis lykkes det at få Jonathan bragt tilbage til livet – men hvilket liv ventede ham? Lynet ødelagde nemlig ikke kun Jonathans lovende fodboldkarriere, men også hans fysik og livsmod.Jonathan var indlagt i et halvt år på Hvidovre Hospital, hvor han fik amputeret sit venstre underben. Han fik ileostomi, led et voldsomt vægttab og gennemgik utallige operationer – så mange, at han på et tidspunkt helt opgav at holde tal på dem. I ”Ramt af lynet” fortæller Jonathan om den kamp, der ventede ham i tiden efter ulykken. Han fortæller også om, hvordan det var at udleve fodbolddrømmen, sammen med sin enæggede tvillingebror, Simon Richter, og om en barndom, der var præget af kaos, ordblindhed, men mest af alt af kærlighed.

  • af Joakim Jakobsen
    197,95 kr.

    Den fantastiske historie om dengang i 1986, da et dansk fodboldlandshold for første gang deltog i et VM. Holdet var seedet nederst i sin gruppe, men var efter de tre puljekampe slutrundens bedste. Forud var gået Sepp Pionteks opgør med foreningslandets gemytlighed. Nu var det slid og disciplin, det gjaldt, og resultaterne kom. Det var Danmarks bedste hold gennem tiderne, og et uoverkommeligt ideal for dansk fodbold siden (også selv om ottendedelsfinalen mod Spanien forvandlede ekstase til traume).

  • - Viktor Axelsen
    af Nikolaj Albrectsen & Axelsen Sport Consult
    137,95 - 166,95 kr.

    Viktor Axelsen er Danmarks mest unikke sportsmand. Han er verdensmester og olympisk mester i badminton, begge dele uden at tabe et eneste sæt. Og han har vundet flere af de største turneringer i verdens næstmest spillede sport.  I 'Vindervilje' fortæller Viktor Axelsen om at være drevet af en særlig mentalitet. Han gør op med alt, der hedder plejer og søger konstant sportslig og personlig udvikling. I bogen fortæller han åbnet om at bruge utraditionelle metoder, begå fejl og lære af dem, have markante holdninger og tage opsigtvækkende valg både privat og professionelt.Han fortæller blandt andet om sin kontroversielle flytning til Dubai, om at skabe sit eget setup og samarbejdet med B.S. Christiansen, om at flyve fra en turnering i et isolationskammer og selvfølgelig også om sportslige højdepunkter.Samtidig brænder Viktor Axelsen for at motivere andre - fra sportsudøvere til erhversfolk. Med erfaringer fra sin succesfulde karriere og konkrete råd vil inspirere læseren til at jagte sit fulde potentiale.

  • af Mads Pedersen & Per Bausager
    187,95 - 207,95 kr.

    Verdensmesteren Mads Pedersen fortæller ærligt og bramfrit om sine største sejre og mest smertelige nederlag og tager læseren med ind til cykelsportens inderste væsen.Cykelstjernen Mads Pedersen fik sin første mountainbike som otteårig, og hans kometagtige karriere nåede et foreløbigt højdepunkt, da han som den første danske cykelrytter nogensinde blev professionel verdensmester på landevej. Mads P, som de fleste kalder ham i dag, er kendt og elsket blandt cykelfans – ikke blot for sine resultater, men i høj grad også for sin bramfri tone og skarpe evne til at spotte anekdotisk materiale. Denne selvbiografi er rig på interessante og underholdende historier fra landevejen.Han tager os med helt ind i maskinrummet og fortæller om de mange måneders forberedelser til store løb, om monstertræningspas og endeløse tests af materiel, og om de tanker, der farer gennem hovedet i finalerne i monumenter som Flandern Rundt og VM. Han beretter om sine største sejre, men taler også åbent om svære tider og smertelige nederlag som fx et dramatisk styrt under Paris-Roubaix, hvor han ellers var ved at køre sig i vinderposition, og endelig giver han sit åbenhjertige syn på ryttere som Kasper Asgreen, Michael Valgren, Magnus Cort, Søren Kragh, Matthieu van der Poel, Alberto Contador m.fl.Bogen er blevet til i et nært samarbejde med vennen Per Bausager, som selv er tidligere professionel cykelrytter og kender vejen ind til cyklingens inderste væsen. Via lange samtaler med Mads P selv og netværket omkring ham (familie, ledere, trænere og konkurrenter) forsøger Per Bausager at nå frem til en forklaring på, hvad der har gjort Mads P til en så markant figur i cykelsporten.Mads P’s uforfærdede vilje til at fortælle hudløst ærligt om sine oplevelser er ikke hverdagskost i en tid, hvor sportsfolk optræder meget kontrolleret, og slet ikke for en ung stjerne med mange år foran sig. Men som han svarede, da Per Bausager på en cykeltur spurgte, om de skulle lave denne bog sammen: ”Ja, men kun hvis jeg kan fortælle præcis, hvordan jeg oplever tingene, og der ikke bliver censureret i det”.Sådan er det blevet.

  • af Steffen Pedersen & Søren Lerby
    122,95 - 237,95 kr.

    Søren Lerby forlod Danmark allerede som 17-årig for at blive professionel fodboldspiller i Holland. Med nedrullede strømper blev han på klubniveau en nøglefigur for Ajax Amsterdam, Bayern München, Monaco og PSV Eindhoven. Ved siden af var han en væsentlig del af det danske fodboldlandsholds internationale gennembrud med EM 1984 i Frankrig og VM 1986 i Mexico.   Søren Lerbys begivenhedsrige liv udfoldes nu for første gang fra barndomsårene i Valby og Taastrup gennem en udlandskarriere med hele 17 trofæer samt det efterfølgende liv som selvstændig agent i firmaet Essel Sport op til salget i 2022.   Lerby fortæller i Dirigenten bl.a. om den tidlige start i Ajax Amsterdam, om et halsgreb på en Real Madrid-træner, om tiden på landsholdet og om det nære forhold til de magtfulde Hoeness-brødre fra Bayern München, til Johan Cruyff i Ajax og til sine børn og familie. Bogen er blevet til efter mange samtaler med Søren Lerby samt interviews med familie, venner og profiler fra fodboldens verden som Uli Hoeness, Dieter Hoeness, Marco van Basten, Frank Rijkaard, Michael Laudrup, Ronald Koeman, Preben Elkjær, Jesper Olsen, Hans van Breukelen, Klaus Augenthaler, Karl-Heinz Rummenigge og mange flere.

  • af Jonas Nyrup & Rolf Sørensen
    317,95 kr.

    Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne sætter fokus på verdens største etapeløb, der starter i Danmark i 2022. Tour de France. Mange danskere sidder år efter år klistret til skærmen, når cykelløbet over dem alle køres. Tv'et er indstillet på TV2, og med Rolf Sørensens stemme i ørerne bliver vi guidet sikkert og underholdende gennem det mytiske etapeløb. Sådan er det også i hans nye bog, hvor Rolf i tekst og smukke billeder kigger tilbage på sine egne år og triumfer i Tour-feltet og grundigt behandler nutidens Tour med hjælp fra en lang række af Danmarks største profiler.Jonas Vingegaard, Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Jakob Fuglsang, Michael Mørkøv, Bjarne Riis og mange flere fortæller uddybende om deres roller i feltet og giver den flotte coffee table-bog et både dybt, aktuelt og tidsløst præg.

  • af Tonny Vorm & Jesper Skibby
    167,95 - 192,95 kr.

    Engang var jeg Jesper Skibby er et indgående portræt af et komplekst menneske, som vi alle har mere tilfælles med, end vi tror, og dertil en stærk og velskrevet sportskrønike.Jesper Skibby er en af landets mest populære og vindende cykelryttere. Vi lærte ham at kende som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister efter de udmarvende Tour-etaper og i første sæson af Vild med dans. Men bag facaden gemte sig en rastløs og usikker dreng, der tørstede efter farens anerkendelse og kæmpede med mindreværd, pillemisbrug og præstationsangst. Efter karrieren ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer.I Engang var jeg Jesper Skibby går forfatteren Tonny Vorm på jagt efter sandheden om mennesket bag masken. Hvem er Jesper Skibby i virkeligheden? Hvad drev ham til den slidsomme træning og mod målstregen i de store etapeløb? Hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport?Venner, familie og tidligere kolleger fortæller om deres indtryk af Jesper Skibby, der selv ærligt beretter om sejre og skuffelser på landevejen og den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans hverdag.Engang var jeg Jesper Skibby er ud over samtaler med hovedpersonen selv baseret på interviews med en række tidligere cykelryttere som Brian Holm og Jens Veggerby.

  • - De 50 største i AGF's historie
    af Peter Vestergaard, Hans Petersen & Steffen Olesen
    331,95 kr.

    AGF er en af Danmarks største fodboldklubber – og en af kontinentets ældste. Siden Anden verdenskrig har den aarhusianske storklub vundet 20 medaljer og mønstret en lang række landsholdspillere.I tobindsværket Legenderne portrætteres de største profiler og nogle af de mest legandariske øjeblikke i AGF’s historie. Flere af legenderne, hvoraf mange er interviewet ti denne bog, vil være kendt af enhver fan, mens andres historie fortjener at blive genfortalt. Fælles for dem alle er deres enorme betydning for klubben, fansene og byen.I første bind hører vi om nordmanden, der tilbragte de fleste aftener på kasino, om den blonde forward, som (måske) blev dopet i Italien, og om Aarhus-drengen der fik sin far til at vende bilen på Horsens Landevej og blev en af klubbens største.I andet bind hører vi om publikumsfavoritten med de utrolige frispark, om den evigt skadede landsholdspiller fra Hammel og om den alt for unge lillebror, der måtte vente to år med at få debut, men siden gjorde landspokalturneringen til sin egen.

  • af Charles Watts
    105,95 - 195,95 kr.

  • af Rory Smith
    95,95 - 165,95 kr.

  • af Søren E. Jensen & Bo Hamburger
    247,95 kr.

    Bo Hamburger var en af dansk cykelsports mest lovende ryttere. Som barn vandt han alt, og da han 21 år gammel blev professionel på det store TVM-hold, levede han op til forventningerne: Otte gange stillede han op i Tour de France, halvdelen af gangene endte han i top 20 og vandt både en etapesejr og kørte sig i gult. Det sidste skete i 1998, skandaleåret for cykelsporten, som også blev en personlig tragedie for Bo Hamburger. Pludselig var livet som cykelrytter ikke længere sejre og fest, men fyldt med had, brudte venskaber og sågar fængslinger. Og da Bo Hamburger i 2006 indstillede karrieren ventede en ensformig civil tilværelse, som Hamburger stadig ikke føler sig hjemme i. Hamburger – Uden filter er ikke kun en bog om en cykelatlets op- og nedture. Det er en bred fortælling om, hvad det indebærer at være sportsmenneske. Om at prioritere en træningstur en mørk januarmorgen højere end sin elskede hjemme i sengen. Om at føle sejren som en nærmest guddommelig retfærdighed. Og om at betragte doping som en del af hverdagen.

  • af Christian Frost & Christina Nielsen
    107,95 kr.

    “Det handler ikke om at få særbehandling, for særbehandling er sådan noget, man får ved særlige lejligheder. Det handler om ligestilling, og der eksisterer sgu ikke noget fornuftigt argument for ikke at have ligestilling” Sådan siger racerkøreren Christina Nielsen i AT TURDE DRØMME OM LE MANS. Det, der startede ved et tilfælde en eftermiddag på en gokartbane i Danmark, er i dag resulteret i at Christina Nielsen bor fast i USA, hvor hun kører Ferrari for racerteamet Scuderia Corsa, og i 2016 gjorde drømmen om Le Mans til virkelighed. AT TURDE DRØMME OM LE MANS er også historien om at presse sig selv til det yderste, og overvinde barrierer man slet ikke vidste eksisterede, samt at leve et liv i en kuffert langt væk fra alt man kender, for at forfølge sin drøm. Det er beretningen om at være kvinde i en ekstremt konkurrencepræget sport, samt at blive en del af et team, fordi ingen kan vinde alene. En oplagt bog til piger og kvinder i alle aldre, med et unikt indblik i en ganske særlig verden. Uddrag af bogen: Jeg tror mange kvinder oplever, at det ofte er svært at navigere, for på den ene side skal vi være fornuftige og kvindelige, og på den anden side er det som om samfundet siger, at kvinder skal være mere som mænd. Der er da ingen tvivl om at kvinder har nogle andre muligheder i dag, end de havde da min mor var ung, og at min mor havde nogle andre muligheder end da hendes mor var ung. Jeg er jo en kvinde i en mandeverden — eller rettere, så er jeg en kvinde i en verden, hvor der er rigtig mange mænd. For motorsport er unik på den måde, at det er en af de få sportsgrene, hvor kvinder og mænd konkurrerer på lige vilkår. Det jeg godt kan lide ved motorsport er, at der ikke bliver taget en skid hensyn til at du er kvinde så snart løber starter. Der er ikke nogen som begynder at køre langsommere af den grund.”

  • - Erobringen af Paris
    af Nando Boers
    167,95 - 247,95 kr.

    Forfatteren Nando Boers er med det hollandske cykelhold i Frankrig under Jonas Vingegaards triumf i sommeren 2022. Som en flue på væggen er han vidne til rytternes sammenhold samt udformningen af de taktiske løbsplaner og udførelsen. Inden Tour de France følger forfatteren Jumbo-Visma på nærmeste hold i tre år. Han fører indgående samtaler med ryttere og trænere under løb og på træningslejre. Han overværer vindtunneltesten og er på medhør til onlinemøder. Han er med, når vejledere, trænere og videnskabelige medarbejdere diskuterer taktik, holdånd, ernæring, træningsmetoder og talentudvikling. Han er med, da holdet taler om fremskridt og udfordringer for topryttere som Primoz Roglic, Wout van Aert og Jonas Vingegaard. Planen giver læseren et enestående blik bag kulisserne hos et af verdens bedste cykelhold før og under Erobringen af Paris.

  • - comeback - fra barnestjerne til verdensklasse - hele historien
    af Kurt Lassen
    162,95 kr.

    Caroline Wozniacki ville erobre hele verden med en tennisketsjer. Som 11-årig barnestjerne i Danmark ville hun være nummer ét på verdensranglisten og vinde alle fire Grand Slams.I et familieprojekt med sin far som træner satte hun handling bag ordene. Kort efter sin 20 års-fødselsdag overhalede hun sit idol Serena Williams på verdensranglisten og sad på tronen i 67 uger. Da havde hun været i sin første Grand Slam-finale i US Open, men den helt store triumf lod vente på sig.Efter de mange sejre og mange millionindtægter i årevis, klingede topplaceringen af. Verdensranglisten blev en glidebane, og et aflyst celebrity-bryllup med golfstjernen Rory McIlroy forstærkede nedturen. Helt ned til nummer 74 på verdensranglisten. Indtil endnu et sejt træk fra fighteren på baglinjen. Caroline Wozniacki udstak kursen mod toppen igen. I løbet af halvandet år skulle hun vende tilbage som vinder af kvindernes sæsonfinale. Og tilbage som nummer ét i verden, da hun endelig fik opfyldt sin drøm om en Grand Slam-finale.Et comeback i karrieren. Akkurat som et forrygende comeback i finalen i Australian Open i slutningen af januar 2018, da hun erobrede sin største sejr.Her er hele historien om, hvordan det hele begyndte.Hvordan det fortsatte.Hvordan Caroline Wozniacki viste hele verden, hvad hun er lavet af!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.