Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Med fornøden dristighed. Ordene er tilskrevet den danske søhelt Peter Wessel Tordenskiold, der under Store Nordiske Krig 1709-1720 viste, at han ikke var bange for at tage chancer, når han mødte fjenden.Bag begrebet ”fornøden dristighed” ligger den filosofi, at vil man vinde i krig, så kræver det en aggressiv og offensiv holdning. Skibschefen skal balancere ansvaret for skib og mandskab op mod gennemførelsen af den pålagte ordre, og Søværnets historie har mange eksempler på situationer, hvor skibschefer, befalingsmænd eller gaster har udvist en fornøden dristighed.Flådens historie har dog også eksempler på det modsatte, og Med fornøden dristighed samler 12 af disse dramatiske beretninger. Fra linjeskibet Dannebroges eksplosion i Køge Bugt i 1710 over krigen 1864 til 1. og 2. Verdenskrig og vor tids indsatser for at redde søfolk i nød. Hermed føjes flere spændende historier til beretningerne om flådens virke i Søren Nørbys tidligere bog Hverken ubesindig eller frygtsom.
Dokumentarisk beretning om Gert Blædels oplevelser under 2. verdenskrigI 2002 dør modstandsmanden Gert Blædel, og hans barnebarn Ole Blædel arver en hvid plasticpose fyldt med breve, notater, lydoptagelser samt, ikke mindst, morfarens frihedskæmperarmbind. Det bliver startskuddet til researchen og gravearbejdet, der nu er mundet ud i bogen Et halvt år i Gestapos kløer. Her fortæller Ole Blædel hele historien om, hvordan hans morfar under 2. Verdenskrig bliver involveret i modstandsbevægelsens arbejde og siden taget af nazisterne.Gert Blædel bliver i 1940 ansat som godsforvalter på Skjoldenæsholm Gods på Midtsjælland. I løbet af 1943 bliver skovene ved godset omdrejningspunkt for modtagelsen af en række våbennedkastninger fra englænderne, der ønsker at støtte den danske modstandskamp.I starten går det godt, men i 1944 bliver en lastbil med våben fra godset standset, og Gerts forbindelse til dem afsløres. Han bliver i første omgang sendt til Vestre Fængsel og herfra videre til Frøslevlejren. Ved juletid i 1944 bliver han og en række andre danske fanger overflyttet til den noget barskere Neuengamme-lejr i Tyskland, inden de til sidst ender i arbejdslejren Dalum ved den tysk-hollandske grænse, hvor de bliver sat til at slæbe tømmer og grave skyttegrave i den sumpede mosejord.Ole Blædels fremstilling af begivenhederne veksler med citater fra morfarens egne optegnelser fra tiden efter befrielsen. Resultatet er en stærk personlig øjenvidneberetning fra nogle af krigens mørkeste timer. Livet i koncentrationslejrene var præget af sult, sygdom, ydmygelse og korporlig såvel som psykisk terrorisering af fangerne. Det var en daglig kamp for overlevelse, og mange klarede den ikke. Men Gert Blædel gjorde, og han viede efterfølgende en stor del af sit liv til at fortælle om sine oplevelser under det nazistiske rædselsregime, for at ofrene og historien aldrig skulle blive glemt.
I denne barske og bevægende beretning fortæller Malene Hasselblad uforskønnet om mødet med ondskaben, den afgrundsdybe sorg og et grotesk svigt fra systemet i forbindelse med drabet på hendes mor i den sag, der er kendt som Seriemordene på Østerbro.Malene inddrager læseren i den grufulde drabssag fra den første mistanke til domsfældelsen. Det er en personlig, vedrørende og modig beretning om at miste, men ikke miste sig selv. Om at bevare modet og finde styrke trods de mest umenneskelige udfordringer. Og om ene kvinde at sætte sig op mod systemet i håb om refleksion og forandring, med den klare mission at forhindre, at noget lignende sker i fremtiden. En søgen efter mening i meningsløsheden. Retfærdighed i uretfærdigheden.Med hudløs ærlighed og autenticitet beskriver Malene, hvad sorgen kan bryde ned, men også hvor meget vi som mennesker er i stand til at bygge op igen med sorgen som transformerende kraft. Hendes viljestyrke inspirerer til at finde nye veje og viser os, at viljen til at skabe skaber viljen til at kunne. Hun skildrer det sårbare og ensomme møde med omgivelserne, som er præget af berøringsangst, og minder os om det eviggyldige spørgsmål: Får vi det ud af livet, som vi ønsker?Essentiel læsning, som rører og berører, og som henvender sig til alle, der har mistet, eller som kender nogen, der har mistet. Dernæst er det en hårrejsende true crime-historie, der i sine chokerende detaljer vil ryste enhver læser.
Et portræt af en modig kvinde, der har viet sit liv til arbejdet med de groveste forbrydelser. Det er fortællinger om blandt andet det dødelige overfald på avisbuddet på Amager, drabet på den italienske turist i København, den hiv-smittede karatetræner, serieforbryderen fra de københavnske parker og om den voldtægtsforbryder, der blev kendt som Amager-manden.Som anklager gennem næsten 45 år har Anne Birgitte Stürup især interesseret sig for drabssager, voldtægter og misbrug af børn. Flere af de sager, hun har ført, har resulteret i retshistoriske afgørelser. Her fortæller hun om sit arbejde for anklagemyndigheden og ikke mindst for de uskyldige og ofte helt tilfældige ofre.Virkeligheden overgår handlingen i enhver kriminalroman, og bogen giver desuden et helt enestående indblik i det danske retssystem.
Beretningen om Rita Roulunds usædvanlige liv er en spændingsroman i sig selv. Kærlighed, tro, liv, død og ondskab har sat sit præg. Som læser kan man genkende, hvordan man som menneske ofte må rumme både sorg og glæde samtidig. Som ung forelsker Rita Roulund sig i den jævnaldrende Torben, der læser til læge. De flytter sammen til Burundi, hvor Torben skal drive et hospital. Personlige årsager tvinger dem til at forlade Burundi og rejse hjem til Danmark. Tiden hjemme bliver dog en følelsesmæssig rutsjebanetur. Efter nogle år vender de tilbage til Burundi. De næste tre år er en lykkelig tid, men onde kræfter vender op og ned på alt. Senere i livet bliver Rita syg og der er tilsyneladende ingen helbredelse i sigte. I dag er Rita pensioneret og lever et roligt liv i Viborg. "Til sidst slap kaptajnens tålmodighed op. Han opgav sin venlige facon og gjorde tegn til sine soldater, der tog opstilling overfor Torben og pegede på ham med deres geværer. Der lød et højt klik, da de afsikrede dem."
”Livets store Cirkus” er til alle, der holder af den mundtlige fortælling – eller storytelling, som det nu hedder på dansk. Annette Bering Liisberg har været aktiv storyteller i 17 år, og har nu valgt at nedskrive sine historier. Det er blevet til en læsebog for andre fortællere, for dansklærere i folkeskolens ældste klasser, i gymnasiet og på højskoler. Bogens 24 fortællinger rummer tidsbilleder gennem 70 år. Fælles for historierne er, at de er udsprunget af hverdagens iagttagelser og hændelser, der er modereret, så de nu fremstår lidt mere skæve, komiske, fulde af overdrivelser, rørende, rystende eller med en snert af magi.
En personlig fortælling af en af Danmarks mest fremsynede miljøpolitikere.Efter en klimadepression sendte Ida Auken ned i et sort hul, da hun var i begyndelsen af 20’erne, tog Ida Auken en beslutning om at bevare håbet. Siden har hun været en aktiv del af kampen mod klimaforandringer. Hun var med, dengang verden stadig ubekymret skruede op for CO2-udledningen, og klimapolitik stod nederst på dagsordenen. Hun har præsenteret vantro amerikanske politikere for ultrabillig vindemøllestrøm, og hun har drukket gravøl efter det historisk mislykkede klimatopmøde i København. Frem til i dag, hvor verden langsomt er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning, og klimadepression er blevet til klimakamp.Tro på det er en inspirerende beretning om at bevare håbet – også når det forekommer umuligt – og en opfordring til læseren om atgøre det samme.
Der er skrevet utallige bøger om storforbrydere, men ikke mange om de mindre fisk i den kriminelle verden. Dette er fortællingen om én af de mere ukendte personer og hans vej igennem livet og det danske retssystem omkring første halvdel af det tyvende århundrede. Ét af disse mennesker var Anders Gjermand Jensen, der, stort set, tog sin skæbne i stiv arm og overlevede med en vis værdighed i behold.
Hvad får en mand til at sende et dickpic? Altså uopfordret at sende (primært) kvinder, han ikke nødvendigvis kender godt, et fotografi af sin (som hovedregel) erigerede pik? Hvad handler det om, og hvorfor gør han det? I Mænd viser mig deres pik søger journalist Caroline Hainer svar på de spørgsmål. Omdrejningspunktet er det mandlige køn og ikke mindst mænds komplekse relation til det. Hendes undersøgelse fører os med et nysgerrigt glimt i øjet omkring et udfordret maskulinitetsbegreb, antikkens kunst, konkurrencementalitet, jura, ekshibitionisme, valgkampagner, porno og internettets mørkeste afkroge.
Tidligere vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen beretter i Rejseholdet om de sager, han var med til at opklare i sin 28 år lange karriere i Rigspolitichefens Rejseafdeling. En grundig gennemgang af politirapporter, retsmedicinske beviser samt Eigil V. Knudsens egne erfaringer giver et spændende og realistisk billede af Rejseholdets komplicerede sager og en vicekriminalkommissærs hverdag med opklaring af blandt andet drab, våbentransport og voldtægt. Bogen giver offentligheden indblik i nogle af vor tids mest grusomme mordsager, og hvordan Rejseholdet har grebet opklaringen an.Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.
Niels Barfoed har tegnet et både følsomt og nærgående portræt af mennesket Knud Rasmussen, af manden, vennen, kollegaen, kvindebedåreren, kunstneren. Han lader os møde en række af de mennesker, der var tæt på Knud Rasmussen - nogle i korte glimt, andre igennem lang tid, enkelte hele livet. Hvordan så de ham, hvad betød han for dem? For nogle var han et forbillede, for andre et dyrt bekendtskab.Andre har fulgt Knud Rasmussens slædespor - i sit nærbillede af Knud Rasmussen følger Niels Barfoed hans livs spor i de mennesker, han mødte, betog og – brugte.Læs mere om forfatteren, Niels Barfoed.
Når Søren Lerche i dag arbejder som mentor for unge på vej ud af bander og ekstremistiske miljøer, trækker han på sine personlige erfaringer. Som ung og venstreorienteret blev han i midten af 1990’erne en del af det autonome miljø på Nørrebro og deltog senere som aktivt medlem af et antifascistisk tæskehold i blodige overfald på nazister, gadekampe med politiet og omfattende hærværk mod ’systemet’. Søren Lerche fik inspitation til den revolutionære kamp hos Rote Armee Fraktion i Tyskland, ETA i Baskerlandet og væbnede grupper i Latinamerika. Med en drøm om at finansiere venstreradikale aktiviteter med kriminalitet etablerede han sammen med to kammerater først tre hashklubber i København og siden De Brune Bude, der via sms-bestillinger leverede tusindvis af plasticposer med hash direkte til kundernes bopæl. Efterhånden som pengene rullede ind, gled idealismen i baggrunden til fordel for en kriminel tilværelse, der først endte, da han i 2004 fik en længere fængselsstraf for den omfattende hashhandel. På sin egen krop har Søren Lerche erfaret, hvor grænseoverskridende det er at bruge vold og begå kriminalitet, siden hvor svært og fyldt med angst det kan være at bryde med en radikaliseret fortid, hvis man igen ønsker at bevæge sig videre i livet. AUTONOM PUSHER MENTOR er et sjældent indblik i, hvordan ung idealisme gradvist kan slå over i rå kriminalitet, og hvor vanskeligt det er at finde vejen ud af det kriminelle miljø.
Mette Holm udgav kort efter optøjerne på Den Himmelske Freds Plads sin "Bejing Dagbog". Men hvad er der sket i de 25 år, der er gået? Hvad er der sket med oprørerne, magthaverne, demokratiet – og hvem var han, ham der foran kampvognen?Journalist Mette Holm dækkede opstanden i Beijing for TV-Avisen i 1989 og har i de mellemliggende 25 år fulgt og formidlet udviklingen i Kina tæt. Bogen trykker dels den oprindelige dagbog og Mette Holm har desuden skrevet en helt ny bog, som følger op på alle trådene.
Finland, skærtorsdag 28. marts 1918. Sammen med sin bataljon stormer den frivillige danske soldat Carl Borre Larsen ud over det store og åbne snedækkede terræn frem mod industribyen Tammerfors. En sværm af kugler fra byens forsvarsstyrker slår imod bataljonen, men kan Borre Larsen bare nå laden længere fremme, vil der være ly for kuglerne. Endelig når han frem til bygningen og kaster sig ned på maven. Men det er for sent – den unge dansker glider ind i bevidstløsheden, ramt af en granat i baghovedet.Carl Borre Larsen kæmper i Den Finske Borgerkrig, der er en konflikt mellem socialister på den ene side og borgerlige på den anden. Med sine næsten 25.000 dræbte bliver den i alt tre måneder lange borgerkrig den blodigste i Nordens historie.Denne bog beskriver Den Finske Borgerkrig gennem bl.a. danske øjenvidner til konflikten: Danskere bosiddende i Finland oplevede konflikten på nært hold, danske journalister dækkede de voldsomme begivenheder for deres aviser og interviewede de ansvarlige politikere og officerer, et felthospital med sygeplejersker og læger fra Danmark rejste mod nord for at behandle de sårede finske soldater, og en håndfuld unge frivillige danske mænd drog til Finland for at tilslutte sig de borgerlige styrker og bekæmpe det, de opfattede som ”den røde fare”.
I december 2023 gav Ebbe Preisler sig selv og sin kone Mariann Preisler en dødelig dosis metadon. Hun døde, han overlevede og blev efterfølgende sigtet for drab. I MÆT AF DAGE fortæller Ebbe Preisler for første gang hele historien om sit og Marianns liv sammen gennem 55 år.Det er historien om at vokse op som krigsbørn i 1940’erne i sovebyerne Virum og Sorgenfri, om det første møde på en færge mellem Hundested og Grenå, om Thylejren og ungdomsoprøret, om et kærligt og kaotisk familieliv og to rige arbejdsliv, Mariann som kunstner og Ebbe som dokumentarfilmproducent. I 1990’erne får Mariann konstateret Parkinsons, og Ebbe bliver med tiden ansat af Frederiksberg Kommune som hendes personlige hjælper. Men fra 2021 forværres hendes tilstand, og i 2023 får ægteparret trykt en kronik i Politiken med rubrikken ”Vi vil gerne dø”. Bogen er et generationsportræt og et personligt vidnesbyrd om at være mæt af dage efter et langt og meningsfyldt liv. Og det er en nøgtern og rørende fortælling, der stiller spørgsmålet: ”Har vi pligt til at leve til den bitre ende?”
Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.
”Stormen sled i ham, og han følte dens bid helt ind til marven. Det stod ham klart, at hvis man ikke fik land i sigte inden for de næste tre døgn, ville ingen ombord redde livet. Alt for mange var døde på denne rejse, tænkte han. Jeg er chef for en død flåde: ét skib tilbage af fem, på dette skib kun otteogtyve mand af en besætning på et hundrede og syv, og kun ti kan gå, resten, deriblandt generalkaptajnen, er døden nær. Ingen proviant, næsten ingen vand, og det, der er, er ildelugtende og -smagende.”Englænderen John Hawthorne redder sit skib og den sidste rest af besætningen i sikkerhed på Japans kyst. Året er 1600, og det er de færreste europæere, der overhovedet kender til landets eksistens. Her møder der ham et samfund, der er langt mere barsk og hierarkisk end det europæiske. Kulturen står på alle måder i skarp kontrast til den, han er vant til, men han har intet andet valg end at forsøge at navigere i den fremmede verden, for japanerne har besluttet, at han skal lære dem europæiske skikke og normer. Mens Hawthorne forsøger at begå sig i de højeste samfundslag, holdes hans besætning som gidsler, og det gør japanernes greb om ham endnu strammere.”Shōgun” er en historisk thriller fra det syttende århundredes Japan. Bogen er første del i James Clavells legendariske bøger om det gamle Fjernøsten. Den er solgt i over 15 millioner eksemplarer over hele verden og er i 2024 blevet filmatiseret som miniserie på FX. James Clavell (1921-1994) var en australskfødt britisk forfatter, manuskriptforfatter og instruktør. Han var særligt kendt for sine populære, actionfyldte romaner, hvoraf mange udspillede sig i asiatiske kulturer.
Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også. Ud af det hele lyste en klippefast overbevisning om, at Rusland er et imperium, som har ret til at forsvare sin såkaldte interessesfære, uanset at den er sammenfaldende med det, ukrainerne kalder deres stat. Store imperier har altid søgt at underlægge sig andre folk i kampen om territorium, ressourcer, ideologi og magt. Denne bog handler om imperier og interessesfærer, men mest om de folk; de millioner af mennesker i Centraleuropa, der tilfældigvis bor i imperiernes skygge og alene af den grund gang på gang er blevet malet til støv. Med afsæt i Molotov-Ribbentrop-pagten mellem Rusland og Tyskland i august 1939 følger bogen historien frem til Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Nathalie vokser op i et rødt rækkehus i Hadsten som datter af polske forældre.Skammen løber gennem hendes opvækst. Hun krymper sig over farmor, der sidder i en lædersofa i Aarhus Vest. Over onkel, der hænger på det lokale værtshus. Over sin fars polske venner, der drikker vodka og fylder stuen med grovheder. Over det polske, der rumsterer rastløst inde i hende.Men kan man løse sig fra sin families bånd?Kan man flygte uden at krydse sit spor? De mørke bånd er en personlig fortælling om svarene, Nathalie finder, da hun begynder at grave i familien Ostrynskis selvpålagte tavshed, som har varet siden Anden Verdenskrig. Bogen handler om årtiers undertrykte følelser, der vikler sig ud og finder et sprog. Om et skrøbeligt greb om danskheden, når slægten er spredt som aske i vinden over de polske skove. Og om at skrive sig fri af sin egen hjemløshed.Nathalie Ostrynski (f. 1980) er journalist. Hun er tidligere kulturredaktør på Berlingske. Hun har arbejdet som journalist på Berlingske og Kristeligt Dagblad.
"Soon after announcing his first campaign for the US presidency, Donald J. Trump [said] ... that life 'has not been easy for me. It has not been easy for me.' Building on a narrative he had been telling for decades, he spun a hardscrabble fable of how he parlayed a small loan from his father into a multi-billion-dollar business and real estate empire. This feat, he argued, made him singularly qualified to lead the country. Except: None of it was true. Born to a rich father who made him the beneficiary of his own highly lucrative investments, Trump received the equivalent of more than $500 million today via means that required no business expertise whatsoever. Drawing on over twenty years' worth of Trump's confidential tax information--including the tax returns he tried to conceal--alongside business records and interviews with Trump insiders, New York Times investigative reporters Russ Buettner and Susanne Craig track Trump's financial rise and fall, and rise and fall again. For decades, he squanders his fortunes on money-losing businesses, only to be saved yet again by financial serendipity. He tacks his name above the door of every building, while taking out huge loans he'll never repay. He obsesses over appearances, while ignoring threats to the bottom line and mounting costly lawsuits against city officials. He tarnishes the value of his name by allowing anyone with a big enough check to use it, and cheats the television producer who not only rescues him from bankruptcy but casts him as a business savant--the public image that will carry him to the White House"--
Fange på livstid er historien om Danmarks strengeste straf, fra den erstattede dødsstraffen i 1930 til de stramninger, den har undergået i nyere tid. Gennem gamle og nutidige drabssager tegner bogen et portræt af de mennesker, der de seneste knap 100 år er blevet idømt fængsel på livstid.Helt unikt fortæller to livstidsdømte, der afsoner lige nu, om deres liv. Hvem er de, hvad fik dem til at begå den forbrydelse, der udløste straffen, og hvordan er det at afsone en straf, der ikke har nogen slutdato? De dømte sætter ord på deres tanker om skyld og skam og muligheden for en fremtid.I bogen medvirker også præsten og psykologen fra Herstedvester Fængsel. De giver os indsigt i de samtaler, de har med indsatte, der afsoner livstid, og taler om de tanker, der tynger og forfølger dem.Fange på livstid giver et sjældent indblik i livet for dem, der er blevet idømt Danmarks hårdeste straf.
From the bestselling author of The Spy Who Knew Too Much and American Lightning comes the definitive account of the Idaho student murders. Timed for a trial that will capture national attention, When the Night Comes Falling examines the mysterious murders of the four University of Idaho students. Having covered this case from its start, Edgar award winning investigative reporter Howard Blum takes readers behind the scenes of the police manhunt that eventually led to suspected killer, Bryan Christopher Kohberger, and uncovered a larger, lurid web of obsession and psychosis within this unthinkable tragedy. Reminiscent of the panoramic portraiture of In Cold Blood and The Executioner's Song, When the Night Comes Falling offers a suspenseful, richly detailed narrative that will have readers transfixed.
Der er 536 grunde til at lytte til denne bog. Det er antallet af kvinder dræbt i Danmark mellem 1992 og 2016. I de senere år er kvindedrab kommet på den internationale dagsorden og har også fået en øget bevågenhed herhjemme. Langt de fleste kvinder bliver dræbt af en mand, oftest i deres eget hjem og stort set altid af en i deres familie eller blandt deres nærmeste. Hverken eksperter, politikere eller meningsdannere er nødvendigvis enige om, hvad vi som samfund kan og skal gøre ved det. Men faktisk findes der forskning, som har identificeret en række faktorer, der øger risikoen for drab på kvinder – og som dermed også åbner for en mulighed for at kunne forudsige og forebygge dem.I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab.Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.
Midt om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl, der ligger lidt uden for byen Pripjat i Ukraine. Det blev begyndelsen på den værste atomkraftulykke nogensinde .Ulykken fandt sted på Tjernobyl-atomkraftværket, da værkets reaktor 4 eksploderede. Ulykken anses for at være den hidtil værste på et atomkraftværk i verden. Eksplosionen sendte en radioaktiv sky ud i atmosfæren, som især ramte det vestlige Sovjetunionen (nu Ukraine, Hviderusland og Rusland), men også Europa, Skandinavien og det østlige USA .Carsten Olsen har som fotograf været på flere besøg i Tjernobyl, og resultatet kan ses i denne fotobog om emnet med mange fortællinger fra Tjernobyl-zonen. Fotobogen er en fortælling om den stilhed, der hersker overalt i Tjernobyl-zonen og byen Pripjat, som i dag står forladt som en spøgelsesby. Billederne i bogen viser, hvordan der ser ud 35 år efter eksplosionen. Tjernobyl er alt andet end det dødsrige, man forestiller sig. I de forgangne 35 år har naturen ikke stået stille. Der er vokset træer op overalt, så det hele nærmest er én stor skov, hvor der lige pludselig dukker et forfaldent højhus eller en fodboldtribune op mellem stammerne. Lige så tomt og uhyggeligt der er indenfor i bygningerne, lige så levende og lyst er der udenfor. Billederne viser også, hvor stærkt det gik med at forlade området. Ting er blevet efterladt, legetøj i børnehaver står stadigvæk fremme og venter på børnene, og man kan se bygninger med senge uden madrasser. Det meste har fået lov at stå uberørt siden katastrofen. Alle fotos i bogen er taget i spærrezonen omkring Tjernobyl- atomkraftværket. Spærrezonen har været et lukket og forbudt område siden katastrofen i 1986.
Den 12. august 2022 befandt Salman Rushdie sig på en scene i byen Chautauqua i Upstate New York, hvor han skulle holde foredrag om forfatteres sikkerhed. En sortklædt mand kom springende fra salen og gik koldblodigt til angreb på Rushdie med en kniv. Han stak ham overalt, han kunne komme til, 15 steder – stikket i det højre øje gik så langt ind, at det skar den optiske nerve over og var millimeter fra hjernen, millimeter fra at slå ham ihjel. KNIV ligner ikke noget Salman Rushdie har skrevet tidligere. Han skriver mere personligt end nogensinde. Og han pakker intet ind. Det er et råt dokument, og det gør indtryk. Bogen er selvbiografisk. Rushdie fortæller om sin barndom, sin familie, sin alkoholiserede far, sine børn og sin kone – og om det had, han oplevede, efter han skrev de Sataniske vers og de ti år, han levede mere eller mindre under jorden i England. Han fortæller også meget direkte om, hvordan flere ikke støttede op om ham på det tidspunkt og mente, han selv var skyld i sin situation – Jimmy Carter og Germaine Greer fx – det nager ham stadig. I 2000 flyttede han til New York og insisterede på at leve en fri tilværelse. KNIV handler om ytringsfrihed og Salman Rushdies insisteren på at leve i frihed, og den handler om at komme igennem en frygtelig begivenhed. Bogen er et stærkt dokument, fuldstændig ublufærdigt. Det er velskrevet og interessant læsning.
Bogen indeholder H.C. Andersens erindringer, fra han er halvtreds år gammel, til han er treogtres. Holdepunkterne i disse – fortsatte – erindringer er en række breve som han skrev til Bernhard Severin Ingemann, og som han modtager fra Lucie Ingemann efter hendes mands død.Som i “Mit Livs Eventyr” oplever vi igen H.C. Andersen på en lang række rejser herhjemme og til udlandet, herunder for eksempel til Paris, hvor han ikke kun én, men to gange rejser til for at se byens store verdensudstilling, Exposition Universelle, på Champ-de-Mars.Vi oplever ham også på rejser til Sverige, Spanien, Italien og Tyskland, hvor han møder en lang række kulturpersonligheder, herunder blandt andre komponisten Richard Wagner. Bogen indeholder tillige en fyldig skildring af H.C. Andersens udnævnelse til æresborger i sin fødeby Odense.De sidste syv år af sit liv udgav H.C. Andersen ingen erindringer om. Han døde halvfjerds år gammel hos sine venner, skibsreder Moritz Gerson Melchior og dennes hustru Dorothea Melchior i deres hus Rolighed på Østerbro.Bogen, der er rigt illustreret og kommenteret, er redigeret af mag.art. Jens Staubrand.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.