Sande fortællinger: heltemod, udholdenhed og overlevelse

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

En tankevækkende bog, som giver et fint billede af et barns udvikling, men også fortæller positivt, hvad et godt børnehjem med kompetent og kærligt personale kan udrette. Bogen kan læses af dem, der kan lide socialrealistiske bøger.Anbefales!- LektørudtalelsenTRUE STORIES er lavet i samarbejde med UNGDOMMENS RØDE KORSFor nogle børn og unge er det svært at vokse op og stå ansigt til ansigt med livets overgange. Nogle børn og unge mangler positive rollemodeller i deres liv. De føler ikke, de har mulighed for at træffe sunde valg for deres egen fremtid, og de har ikke noget netværk, der kan fange dem, når de slår sig på voksenlivet.....Bogen om Kasper er blevet til i samarbejde med virkelighedens KASPER, som slet ikke hedder KASPER. Han har i bogen fortalt sin historie til bogens forfatter for at fortælle hans historie videre til andre unge.En rørende barsk, men også positiv historie fra det virkelige liv:Kasper er børnehjemsbarn. Men hvorfor har han boet på børnehjem, siden han var lille, og hvordan er det egentlig at bo sådan et sted?De voksne i Kaspers liv drikker for meget, og hans mor bliver med jævne mellemrum indlagt med problemer med hjertet og psyken. Der sker så mange ting derhjemme, at det er svært at koncentrere sig, så Kasper kommer bagud i skolen, hvor han også synes, at det er svært at passe ind.Hans forældre og en socialrådgiver bliver enige om, at han skal på Orøstrand, som er en slags børnehjem.Tre måneder. Så længe siger de, at han skal være der, og han har bestemt ikke tænkt sig at blive der et sekund længere …

En hudløs ungdomsbog der gennem sine korte kapitler tager dig med helt ind i Milles liv. Mille tumler med svigt fra de voksne og med meget dårligt selvværd. Hun har ingen positive rollemodeller eller voksne i sit liv, der kunne hjælpe hende og tage ansvar for at hun kommer ud af sit misbrug. Først da Mille er blevet 17 år, får hun hjælp, og kæmper sig ud af det betændte miljø. Det er en barsk historie med stærke rødder i virkeligheden.En ungdomsbog med et stærkt budskab!- LektørudtalelsenTRUE STORIES er lavet i samarbejde med UNGDOMMENS RØDE KORSFor nogle børn og unge er det svært at vokse op og stå ansigt til ansigt med livets overgange. Nogle børn og unge mangler positive rollemodeller i deres liv. De føler ikke, de har mulighed for at træffe sunde valg for deres egen fremtid, og de har ikke noget netværk, der kan fange dem, når de slår sig på voksenlivet.....Bogen om Mille er blevet til i samarbejde med virkelighedens MILLE, som slet ikke hedder MILLE. Hun har i bogen fortalt sin historie til bogens forfatter for at fortælle hendes historie videre til andre unge.En rørende og barsk historie fra det virkelig liv:MILLE har det svært med pigerne i klassen og har det nemmere med drengene. MILLEs fætter, RASMUS, er nogle år ældre, men hun trives meget bedre med ham og hans venner. De ryger cigaretter, men snart er det ikke længere bare cigaretter de ryger, men også hash - og hurtigt andre hårdere stoffer.Det griber hurtigt om sig, og inden MILLE når at fylde 15 år, stikker hun jævnligt af hjemmefra om natten for at feste, drikke og tage stoffer, MASSER AF STOFFER........

Denne moderne saga er skildringen af et unikt menneske og hendes kamp mod kraftværket, som ville oversvømme markerne på den fædrene og mødrene gård. Heiða Ásgeirsdottír opgav en lovende modelkarriere som 21-årig, så hun kunne vende hjem fra New York, da det igen blev tid til, at fårene skulle læmme. Hun vandt kampen mod overmagten og endte modvilligt som en del af parlamentet. Præmien for alle anstrengelserne var at kunne fortsætte det hårde slid som før. At arbejde med jorden og gården som det har været kotume dér siden 1200-tallet. Det er et gribende ærligt og hjertevarmt billede, der tegnes, af en kvinde, som bevidst har fravalgt mand og børn, og som elsker at tilbringe tid i sin traktor. Bogen er bygget om de fire årstider, fra den allermørkeste vinter til de lange, lyse sommernætter. Det er en miljøforkæmpers modvillige kamp mod den industrielle overmagt, og det er et enestående studie i kvindelig styrke og beslutsomhed. Steinunn Sigurðardóttir er en af islands bedst kendte skønlitterære forfattere, og nu har hun i tæt samarbejde med Heiða Ásgeirsdottír udgivet en bog, som hurtigt er blevet en bestseller i den engelsktalende del af verden. Kombinationen af Steinunns letflydende pen og Heiðas ustoppelige kraft har resulteret i en hurtigt læst og ekstremt inspirerende bog.

I efteråret 2017 tog Screaming Books initiativ til at lave en dansk/arabisk antologi hvor nye arabiske forfattere, der har måttet forlade deres hjemlande, sætter ord på den tilstand af eksil, de befinder sig i. Forfatterne, ti mænd og ti kvinder, hvoraf størstedelen er fra Syrien, opholder sig nu altovervejende i Europa. Nogle af forfatterne har før været udgivet på dansk i antologien En Ny Dags Klarhed – Unge Arabiske Stemmer (Forlaget Per Kofod 2012), og som i den udgivelse har vi også her benyttet den syriske forfatter Khaled Khalifa til udvælgelsen af teksterne.Da teksterne lå klar, havde jeg først en idé om, at de skulle inddeles i et før og et efter, at teksterne om hjemlandet og krigen skulle komme først, efterfulgt af de tekster, der detaljeret beskriver den farefulde færd over Middelhavet, hvorefter jeg ville afslutte bogen med de tekster, der handler om livet i Europa. Det blev imidlertid klart for mig, at en sådan opdeling ikke ville yde teksterne retfærdighed. En både kronologisk og rumlig skelnen mellem et før og et efter, et her og et der ender med at reducere teksterne i et velmenende forsøg på det modsatte. Mustafa Haid refererer til monstret Cookie i børneprogrammet Sesame Street i bogens titelhistorie, hvor et barn erkender, at der altid bliver til her, når man er i det.“Flygtningecentrene, særligt det på Samsø, åbnede på ny de lukkede rum” skriver Lilas Hatahet og opsummerer på en måde præmissen for hele bogen: den kan både læses som en række vidnesbyrd fra et øjeblik i historien og som mere overordnede refleksioner over, hvad det vil sige at opholde sig i et ingenmandsland, et rum, hvor både her og der udviskes. Mustafa Al Jaradi, Hazem Saimouah og Naguib Mazloum giver detaljerede beskrivelser af flugten over Middelhavet mod fjerne, sikre kyster, mens Rahim Hesawi, Rima Bali og Odai Al Zoubi skildrer mødet med de europæiske asylsystemer. Forholdet mellem Aleppo og Ålborg belyses i Nader Alkasems minimale poesi, mens Zaher Omareen, der tidligere er udgivet på dansk under pseudonymet Aram Tahhan, åbner bogen med et tilbageblik på barndomsbyen Hama i Syrien, den by, hvor Assad regimet i 1982 slog hårdhændet ned og massakrerede tusindvis af oprørere. Historien om hvordan knogler bliver gravet op af børnene i hemmelighed på de øde tomter, der før var boligkvarterer, fortæller hvordan byen, og hele Syrien, hviler på en fælles undertrykt tavshed, der udfordres af barndommens leg og riter. Historien rummer kimen til en forståelse af det syriske voldsapparat, der i generationer har holdt befolkningen fast i et jerngreb og siden 2011 har tvunget millioner på flugt. I Ahmad Bashas Tilbage til Aleppo sidder en gruppe mænd og fortæller historier fra det Aleppo, der gradvist opløses i krig, indtil gruppen også selv opløses og skilles ved en korsvej i Makedonien, hvor hver mand går mod hver sin destination med hver sin historie.Der er ingen slutning, kun en åbning, en vej gennem ukendt terræn, hvor historien både skrives og forstås i et kort øjeblik. Denne bog holder fast i det øjeblik med historier fra de nærområder sproget skaber, afgrænsede og alligevel grænseløse rum, hvor vi for en stund kan stoppe op og høre efter og dermed komme nærmere hinanden.Anders Hastrup

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.Glansbilleder er Geeti Amiris personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.