Litteraturstudier: generelt

H.C. Andersens liv og eventyr er stor inspiration for moderne dannelseshungrende mennesker, der søger et livskompas til at skabe retning og indhold i livet.Hans liv var i sig selv én lang personlig dannelses- og selvrealiseringsrejse nedefra og opefter i samfundet. Han var en mønsterbryder, der var i stand til at iscenesætte sit liv i en grad, så det kan inspirere os i dag.Hans rastløse, følsomme, ærekære og vedholdende liv gjorde såkaldte nederlag til lærings- og dannelsespotentialer i hans liv.Dette entreprenante liv kan vi lære en masse af i dag! Brug ham som din læremester!H.C. Andersen havde en fe bag sig, der kunne skabe magi og fortryllelse, der forvandlede hans liv og hele tiden betød, at han kunne give det styrke og retning.Uddrag af bogenSåkaldte problemer er vækstmuligheder i dit liv! Omfavn dem, de er i bund og grund bump på livets vej, så de bliver byggeklodser i din personlige dannelse.Det er ikke vore problemer, som begrænser os, det er måden, vi forholder os til dem! For H.C. Andersen lykkedes det trods smerte og det, vi i dag vil kalde både angst- og depressionsdiagnoser, at realisere et fantastisk liv.I dagens verden gøres såkaldte personlige problemer til terapeutiske opgaver:Hvad sker der ved terapeuten:Du får ofte forstærket og understreget den fortælling, som du kommer med i brystet. Nej, gør, som H.C. Andersen gjorde: Transformer din angst, dine humørsvingninger til nyt liv, livskunst.Nu skal du fortælle DIN historie: Hvilke gode hændelser kan du bygge videre på i dag fra din barndom? Hvilke træk var der i din personlighed, som du kan styrke i dag i dit dannelsesprojekt? Hvilke spirer skal vandes på baggrund af din opvækst?Om forfatteren Mogens Godballe er uddannet i politologi fra Aarhus Universitet og Uppsala Universitet og har arbejdet med fredsforskning og fredsundervisning, inden han kom ind i højskoleverdenen, hvor han har været forstander på to højskoler i mere end 25 år. Han har undervist i H.C. Andersens eventyr og børnehavepædagogik for kinesere i Danmark og Kina.

Campus Fictions argues that the academic novel balances utopian and regressive tendencies, reinforcing the crises we face in higher learning while simultaneously signposting hope for a worn institution. Whether a bestseller such as Erich Segal ¿s romance Love Story (1970) or wonkier fare such as Don DeLillös White Noise (1985), the academic novel mystifies the academy not only to a wide public but alsöworse¿to readers who might describe themselves as sympathetic to higher learning. The book takes an eclectic approach to the academic novel with chapters discussing, for example, the genre¿s rampant anti-intellectualism and its work refusals, studying novels such as Ishmael Reed¿s Japanese by Spring (1993) and Julie Schumacher¿s Dear Committee Members (2014). The book is also accompanied by the ¿Directory of the American Campus Novel ¿ file, which tracks the genre by year, by setting, and by other datapoints that readers might make use of. Responding directly to Jeffrey Williams, the renowned scholar of critical university studies who implores faculty to ¿teach the university,¿ the book ¿s conclusion describes strategies for putting these novels into circulation in the classroom. Through this breadth, Campus Fictions establishes the importance of maintaining hope in the field of critical university studies, which tends toward apocalypticism and perhaps therefore toward disengagement.

Urban Mobilities in Literature and Art Activism explores the entwinement of mobility and immobility in urban spaces by focusing on their representation in literary narratives but also in visual and performing arts. Across a range of geographical contexts, this volume builds on the new mobilities paradigm developed by literary scholars, sociologists and human geographers. The different chapters employ a cohesive framework that is sensitive to the intersecting dimensions of power and discrimination that shape urban kinetic features. The contributions are divided into three sections, each of which places the focus on a different aspect of urban mobility: Itinerant Subjects, Modes of Transport and Places of Transit, and Urban Liminalities.Chapter 7, "Alienation, Abjection and the Mobile Postcolonial City: Public Transport in Ousmane Sembène¿s ¿Niiwam¿ and Yvonne Veräs Without a Name" is available open access under a Creative Commons Attribution 4.0 International License via link.springer.com.

Meditations for Mortals takes us on a liberating journey towards a more meaningful life - one that begins not with fantasies of the ideal existence, but with the reality in which we actually find ourselves.Addressing the fundamental questions about how to live, it offers a powerful new way to take action on what counts: a guiding philosophy of life Oliver Burkeman calls 'imperfectionism'. How can we embrace our non-negotiable limitations? Or make good decisions when there's always too much to do? What if purposeful productivity were often about letting things happen, not making them happen?Reflecting on ideas drawn from philosophy, religion, literature, psychology, and self-help, Burkeman explores practical tools and shifts in perspective. The result is a bracing challenge to much familiar advice, and a profound yet entertaining crash course in living more fully.To be read either as a four-week 'retreat of the mind' or devoured in one or two sittings, Meditations for Mortals will be a source of solace and inspiration, and an aid to a saner, freer, and more enchantment-filled life. In anxiety-inducing times, it is rich in truths we have never needed more.

This book gathers contributions negotiating feminism's place within medieval studies. It is about overlaps and twists, about the inseparability of multiple means of critique ¿ ecocriticism and disability studies, art history and race studies, legal history and modern activism ¿ from a feminist perspective. The feminist scholarship in this book moves in many different directions and examines the medieval past (and its role in the present) from many different angles. What remains consistent throughout is the dedication to reconfiguring medieval studies, a commitment not to be content simply with adding women on as an extra in conventional European patriarchal accounts, or with analyzing gender in history or literature without fundamentally re-envisioning the intellectual foundations upon which those fields of study have been built.Previously published in postmedieval Volume 10, issue 3, September 2019

This book focuses on the characters that populate the Game of Thrones universe and on one of the most salient features of their interaction: violence and warfare. It analyses these questions from a multidisciplinary perspective that is chiefly based on Classical Studies. The book is divided into two sections. The first section explores Martin¿s characters as the mainstay of both the novels and the TV series, since the author has peopled his universe with three-dimensional intriguing characters that resonate with the reader/audience. The second section is devoted to violence and warfare, both pervasive in the Game of Thrones universe. In particular, the TV series¿ depiction of violence is explicit, going beyond the limits that have seldom been traversed in primetime television i.e. the execution of Ned Stark, the ¿Red Wedding¿ and ¿Battle of the Bastards¿. In the Game of Thrones universe, violence is not only restricted to warfare but is an everyday occurrence, a result of the social and gender inequalities characterising the world created by Martin.

Dieses Buch untersucht, wie phänomenologische Ansätze zu den Themen Verleiblichung, Wahrnehmung und gelebte Erfahrung innerhalb der Disability Studies, der Critical Race Theory und der Queer Studies diskutiert werden. Auf Grundlage dieser Disziplinen analysiert der Autor Autobiografien und Romane, die sich mit den Folgen von Stigmatisierung und den körperlichen Dimensionen sozialer Ungleichheit auseinandersetzen. Die untersuchten Texte sind Robert F. Murphys The Body Silent, Simi Lintons My Body Politic, Rod Michalkos The Two-in-One: Walking with Smokie, Walking with Blindness, drei autobiografische Texte von Stephen Kuusisto, Vincent O. Carters The Bern Book sowie zwei Romane, Matthew Griffin's Hide und Armistead Maupin's Maybe the Moon. All dieseTexte haben die Bedeutung von Körpergedächtnis und Wahrnehmungsgewohnheiten, den Einfluss von Sprache und Kultur für Prozesse der Verleiblichung, die Bedeutung von Relationalität und Gemeinschaft,die Auswirkungen von Beleidigung und Nichtanerkennung sowie Emanzipation und soziale Anerkennung zum Thema. Folglich werden sie als bahnbrechende Beiträge zur kritischen Phänomenologie diskutiert.

Reinhart Koselleck concepisce la "Sattelzeit" come quel periodo storico compreso tra il 1750 e il 1850 che, trasformando il futuro nel luogo del progresso illimitato, segna definitivamente l¿avvento della Modernità. Lo studio di Richard Häni dimostra che nel mondo culturale questa trasformazione si realizza nell¿attuale penisola italiana al più tardi a partire dal Cinquecento. L¿autore, andando alla ricerca dei presupposti culturali della "Sattelzeit" koselleckiana, illustra in che modo Sperone Speroni, Benedetto Varchi, Giorgio Vasari e Giambattista Vico interpretarono la propria modernità, come essi percepirono l'antichità classica e più in generale in che modo intesero il rapporto fra antichi e moderni in relazione al progresso e al futuro delle arti, della letteratura e della filosofia italiana.

Jorden skrider under os – både i figurativ og bogstavelig forstand. Naturens mange kriser tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi behersker og udnytter vores naturlige miljøer, andre dyrearter og andre menneskers livsformer, rettigheder og arbejdskraft. Under strømmen af naturkatastrofer vokser samtidig en afgrund af sorg, pessimisme og lammelse i både tænkning og handling. Vi har akut brug for nye og mindre besidderiske greb om vores natur, nye måder at se og behandle den på. Her kan den humanistiske og politiske tænkning være med til at skabe en intellektuel orientering og tænke tidens betingelser i nye konstellationer og mønstre, som ligger hinsides det, vi kender. Jordskred og dens 15 kapitler, skrevet fra vidt forskellige perspektiver og kritiske positioner, er et kollektivt led i tidens bevægelse mod at udfordre og gentænke menneskers forhold til naturen. Jordskred er redigeret af Paradoks – tidsskrift for filosofi og teori

A panoramic and poignant history of children's literature

Diese Einführung wendet sich an Studierende der Literaturwissenschaft und vermittelt ihnen die zentralen Begriffe, Verfahren und Arbeitstechniken des Fachs. Anhand prägnanter Beispiele werden grundlegende Fragen nach der Bedeutung und historischen Einordnung von Texten geklärt: Was ist ein literarischer Text, und was heißt es, ihn zu lesen, zu verstehen und zu interpretieren? Wie lassen sich Gattungen bestimmen und in ihren Funktionsprinzipien erklären? Was ist ein Autor, und welche Schritte sind notwendig, um ihn und sein Werk einer bestimmten literaturgeschichtlichen Epoche oder literarischen Generation zuzuordnen? Die aktualisierte und erweiterte Neuauflage des bewährten Studienbuches berücksichtigt nicht nur die hohen Anforderungen modularisierter Studiengänge. Es reflektiert auch die Erweiterungen des Faches insbesondere der Themenfelder "Literatur und Medien" und "Literatur und Gesellschaft". Es geht auf Veränderungen in Bezug auf die Prozesse, die Rezeption und die Partizipation einer beschleunigten digitalen Kommunikation ein, auf Migrations- und Transferprozesse, die den Begriff "(Welt-)Literatur" erweitern und neue Ansätze zur Beschreibung, Deutung und Erklärung von Texten notwendig machen, und auf veränderte gesellschaftliche und identitätspolitische Verhältnisse, die die Schwerpunkte race , class , gender für die literarische Kommunikation prägnant werden lassen. Das Einführungswerk bezieht gattungs- und fiktionalitätstheoretische Reflexionen, Forschungen zu emotionalen Wirkungen poetischer Texte ebenso ein wie konstruktive Überlegungen zu einer kulturwissenschaftlichen und raumtheoretischen Erweiterung der Literaturforschung. Dabei eignet es sich aufgrund seiner philologischen Ausrichtung und weltliterarischen Beispiele nicht nur für Studierende der Germanistik, sondern auch für Einführungskurse in den europäischen Philologien.

The production and retention of written records was a common and important facet of pre-modern rulership and administration. Much of our understanding of governmental practices and expressions of authority come from the contents of such documents, which have been well studied. Less studied, however, are the records themselves as artefacts. This volume is an attempt to redress this balance by taking a more holistic, material approach to a range of written records. Through a series of case studies, this volume explores questions regarding the material characteristics of various records and their use. It demonstrates that the material features of the records, including the size and shape, the hands that wrote them and the material substrate, can shed new light on the functioning of government and the declarations of power these records asserted. The ten contributions of this volume focus on records from a variety of rulers, political systems and administrations. With four case studies from early China and six from medieval Europe, this volume offers transcultural perspectives to demonstrate how different cultures expressed rulership and administration materially through the use of text-bearing artefacts.

Offers a new, Spinozist framework for understanding encounters with otherness in Romantic literature as experiences of immanence.

Shows how nineteenth-century discoveries in acoustical science shaped Victorian literary representations of gender, sexuality, and intimacy.

This Element is of the eighteenth-century performance history of The Fair Penitent demonstrates the interrelation of print and performance and models how readers can recover elements of performance through close attention to text.

Finisterre II: Revisiting the Last Place on Earth. Migrations in Spanish and Latin American Culture and Literature is a collective aesthetic, historical, literary, and cultural analysis of how biopolitical, cultural, and economic trends have impacted narratives about migration in the Hispanic world. Considering migrants as protagonists of their stories, the book approaches the migrant as a Subject of cultural patrimony and knowledge. The different articles, written by scholars from the United States, Japan, Norway, the United Kingdom, and Ecuador, examine how Hispanic art and narratives of migrancy allow us to re-evaluate the cultural understanding of borders.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Litteratursociologi er studiet af litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet. Det litteratursociologiske felt udvides i mange teoretiske og metodiske retninger og omfatter nu flere discipliner, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om termen fortsat kan noget i sig selv, eller om “litteratursociologien” simpelthen har sejret sig selv ihjel.I Passage 89 samles aktuelle perspektiver på litteratursociologi for at undersøge, hvordan feltet udvikler sig. Hvad er de nye teoretiske orienteringer, metoder og værktøjer i litteratursociologien, og hvilken viden kan de bidrage med? Hvordan kan vi i dag studere litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet? Nummeret indeholder bidrag fra danske, norske og svenske forskere og har til formål at fortsætte diskussionerne inden for skandinavisk litteratursociologisk forskning. Artiklerne dækker emner som samfundsproblematikker i dansk samtidslitteratur, genopdagelsen af Tove Ditlevsens forfatterskab, receptionen af svenske Kristina Sandbergs værker, brugen af Instagram i forfatterpraksis, litterært feltarbejde, litteraturformidling på festivaler og i public service-medier samt anvendelse af digitale metoder i litteraturforskning. Nummeret afsluttes med et indlæg fra Anne Fastrups doktordisputats om orientalisme i tidlig moderne europæisk litteratur. Passage 89 undersøger grænseområderne mellem litteratur og sociologi og bidrager til den fortsatte udvikling af litteratursociologien.

I løbet af de sidste 20 år er "det planetære" blevet en fagterm inden for litteratur- og kulturstudierne. Her udgør planeten horisonten for en fornyet interesse i de mange uforudsigelige, komplekse og transnationale forviklinger, der binder mennesket, dyrene, teknologien, materialiteten, kulturer og kapitalismen sammen. Det er fra dette vibrerende ståsted, at Passage 90 udspringer.Under overskriften "Planeten" bringer nummeret otte artikler, der på forskellig vis anlægger planetære perspektiver på studiet af litteratur: Hvilken rolle spiller den globale etablering af undersøiske telegrafkabler for forståelsen af den moderne romanform? Hvad gør Günter Kunerts satellitpoesi for vores bevidsthed om Jorden? Og hvordan skriver man i det hele taget planetær litteraturhistorie? Ved at stille sådanne og lignende spørgsmål bidrager Passage 90: Planeten med nye idéer om sammenhængen mellem planeten og litteraturstudiet – historisk, samtidigt og fremtidigt

This book provides a wealth of fascinating information about many significant and lesser-known nineteenth-century Christian authors, mostly women, who were motivated to write material specifically for children¿s spiritual edification because of their personal faith. It explores three prevalent theological and controversial doctrines of the period, namely Soteriology, Biblical Authority and Eschatology, in relation to children¿s specifically engendered Christian literature. It traces the ecclesiastical networks and affiliations across the theological spectrum of Evangelical authors, publishers, theologians, clergy and scholars of the period. An unprecedented deluge of Evangelical literature was produced for millions of Sunday School children in the nineteenth century, resulting in one of its most prolific and profitable forms of publishing. It expanded into a vast industry whose magnitude, scope and scale is discussed throughout this book. Rather than dismissing Evangelical children¿s literature as simplistic, formulaic, moral didacticism, this book argues that, in attempting to convert the mass reading public, nineteenth-century authors and publishers developed a complex, highly competitive genre of children¿s literature to promote their particular theologies, faith and churchmanships, and to ultimately save the nation.

Die vorliegende Studie stellt einen Versuch dar, Diskurse und Gedächtnismodi herauszuarbeiten, die der neueren Diskussion zur Kolonisation zugrunde liegen. Die Studie beantwortet die Frage, wie Kolonialismus in zeitgenössischen Erzählungen zur Kolonialzeit erinnert wird, d.h. in welchen Begriffen Literatur Bezug auf den Kolonialismus nimmt und zu welchem Zweck. Aus dem komparatistischen Vergleich geht hervor, dass die meisten Narrative, ob afrikanische oder europäische, zwar einen postkolonialen Blick auf die koloniale Vergangenheit (ent)werfen, der diskursive Standpunkt der Erzählungen aber weitgehend von dem historisch-kulturellen Gefüge abhängt, aus dem die Texte und deren Autor:innen stammen, wobei einzelne Texte sich über dieses gedächtniskulturelle Paradigma hinwegsetzen.The study represents an attempt to work out the discourses and modes of remembrance that underlie the recent discussion on colonization. It deals with the question of how colonialism is remembered in contemporary narratives of the colonial era, i.e. in what terms literature refers to colonialism and for what purpose. The comparative analysis of selected african and european postcolonial narratives shows that while most of them design a postcolonial view of the colonial past, the discursive point of view of those narratives is largely dependent on the cultural-historical structure from which the texts emerged and that informed their authors, though single narratives, especially autobiographical texts by European contemporary witnesses, defy the postcolonial paradigm.

Im 19. Jahrhundert trat die Genealogie als führende Methode hervor, historisch wandelbare Systeme wie z.B. Sprachen, biologische Arten, Religionen und sogenannte "Rassen" zu organisieren. Genealogisches Denken bestimmt Begriffe durch ihre Differenzierung von anderen. Das ist ein Verfahren, das keine Singularitäten, sondern nur Verwandtschaftsnetze hervorbringt. In solchen Systemen wirken Geschwisterbegriffe , also benachbarte Begriffe, die weder identisch noch absolut verschieden sind, als aktive Störungszone. Sie sind füreinander nötig, aber auch destabilisierend. Engelstein verbindet eine weitreichende Geistesgeschichte mit detaillierten Analysen aus den neuen Disziplinen der Lebens- und Humanwissenschaften und bezieht sich dabei unter anderem auf literarische Werke von Goethe, Schiller, Percy Shelley, George Eliot, Richard Wagner und Thomas Mann. Sie erläutert die Folgen dieses Paradigmawechsels für die Auffassung von Subjektivität, Staats- und Wirtschaftswissenschaft und für die Klassifizierung von Menschen, ob biologisch oder philologisch. Das Buch bietet eine neue Theorie über die Struktur modernen Wissens: Eine Theorie, die die Grenzen von Subjektivität und Gruppenidentitäten durchlässig macht, um eine Grundlage für flexiblere Formen von Zugehörigkeit, Selbstidentifizierung und Wissensbildung zu erschaffen.

Gabriele Tergit (1894¿1982) war bis 1933 eine der erfolgreichsten Autorinnen ihrer Generation. Aus dem nationalsozialistischen Deutschland geflohen, fand sie jedoch im Exil kein Publikum mehr ¿ obwohl sie kontinuierlich schrieb. Ihr vielseitiges literarisches und publizistisches Schaffen ist bis heute nur wenig bekannt und wissenschaftlich bearbeitet. Der vorliegende Band schließt an die in den letzten Jahren erfolgte ¿Wiederentdeckung¿ Tergits durch Neuauflagen und Nachlasseditionen an und dokumentiert die erste wissenschaftliche Tagung zu Tergits Schreiben. Bei einem geteilten Interesse an Tergits chronistischem und kritischem Erzählen rücken die einzelnen Beiträge ganz unterschiedliche Werke und Werkgruppen aus verschiedenen Lebens- und Schaffensphasen in den Blick. Neben Reportagen und Feuilletons aus den Jahren der Weimarer Republik, den Romanen, ihren Entstehungsbedingungen und ihrer oft schwierigen Rezeption, werden bisher weitgehend unbekannte, zu großen Teilen unveröffentlichte Texte aus dem Exil und der Nachkriegszeit diskutiert und Tergits Selbstpositionierung als Exilautorin sowie ihre oft auch konflikthaften Bezüge zum zeitgenössischen Literaturbetrieb analysiert.

This book is based on the postmedieval journal special issue Critical Confessions Now. These chapters on confessions exhibit great diversity and take up different disciplinary approaches by scholars who stand at various stages of their careers. They address not only different time periods but also various linguistic and cultural contexts. Contributors deploy a wide array of methods, critical approaches, and narrative voices, and contributors assumed the confessional voice with a whole host of affective responses ¿ from enthusiasm to cautious hesitation to outright discomfort. Previously published in postmedieval Volume 11, issue 2-3, August 2020.