Litteraturstudier: fra 1800 til 1900

Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I én bog på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur.Denne e-bogsudgave er uden illustrationer.

Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog "Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere" i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Bogen fortæller om Grundtvigs liv og tid så læseren rives med af spændingen, dybsindigheden og humoren i dette skæbnedrama fra romantikkens og de folkelige vækkelsers gennembrudsår, hvor hele den europæiske samtid, Goethe, Napoleon, Wienerkongressens mænd og Karl Marx, hvirles omkring bag Grundtvigs skikkelse.

Disputats om Grundtvigs brug af kristendommen og den nordiske mytologi. Sune Auken anlægger en litterær synsvinkel på Grundtvigs forfatterskab og fortolker fem af Grundtvigs hovedværker, som ikke tidligere har været genstand for så omfattende og sammenhængende fortolkning.

Udgivelsen lægger både en historisk og nutidig vinkel på Grundtvig og hans politiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning.Der er fokus på otte sider af Grundtvigs offentlige fremtræden:romantikerenhistorikerenpolitikerenfolkeoplyserenmytologenpræstensalmedigterendanskerenMaterialet indeholder grundige introduktioner til de otte temaer og en lang række genremæssigt meget forskellige tekster. Hertil kommer en række illustrationer, der supplerer fremstillingen.Bogen kan bl.a. anvendes i fagene dansk, historie og religion, både i enkeltfaglige og tværfaglige forløb.

Prosaen er blevet kaldt den moderne litteraturs maskinrum, fordi den breder litteraturens virkefelt ud. Inden for nyere prosateori beskrives prosaen som verdensvendt, rummelig, operativ, genreoverskridende, virkelighedsudvidende og hybrid.Antologiens bidrag indeholder grundlæggende refleksioner over prosaen i en modernistisk kontekst og over dens forhold til lyrik og poesi. Det geografiske perspektiv i romaner og essays har særlig bevågenhed blandt bidragsyderne og kobles til en ekspanderende kontekst af opdagelsesrejser, kolonisering og globalisering og de dermed forbundne kulturmøder. I denne henseende repræsenterer bidragene et bredt udsnit af ældre og nyere, store og små litterære geografier i og uden for Europa. Prosaen spiller fint sammen med den opprioritering af sted og rum, som vi har set vokse frem inden for de senere årtiers litteratur og forskning i litteratur.Med denne antologi stiger vi ombord for at nærme os prosaens radierende felter. Der er undervejs stoppesteder i Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Nord- og Sydamerika. Prosaen selv ser ud til at være ustoppelig.

Reading Children offers a history of the relationship between children and books in Anglo-American modernity, exploring early children's literature, pedagogical practices, property lessons inherent in children's book ownership, and the emergence of childhood itself as a literary property.

”Ved hjælp af det nuancerede og poetiske sprog, hun var i besiddelse af, stillede Chopin nogle af de kvindelige oplevelser til skue, som ingen tidligere havde vedkendt sig. Virkningen var eksplosiv …” ”Jeg forundres stadig over Chopins realisme, hendes utålmodighed med traditionelt skønmaleri, hendes fængslende ærlighed.” -BARBARA KINGSOLVER “Rammende, begavet og uforglemmelig.” -MAGGIE O'FARRELL “Denne skelsættende, feministiske roman, udgivet første gang i 1899, er fortsat forbløffende relevant.” -JUDY BLUME, Elle, My Life in Books I løbet af en lang, apatisk sommer stifter Edna Pontellier, bastet og bundet af ægteskab og moderskab, bekendtskab med Robert Lebrun. Efterhånden som dagene bliver kortere og temperaturen falder, giver Edna efter for Roberts tilbedelse. Men fanget af dette stadigt stærkere begær begynder Edna at indse det sande omfang af sin psykologiske, sociale og seksuelle indespærring og de ødelæggende konsekvenser, den har for hendes fremtid. En kvinde vågner betragtes som en af forløberne i den feministiske litteratur på linje med Tolstojs Anna Karenina og Flauberts Madame Bovary. Da den udkom første gang i USA i 1899, sendte denne radikale fortælling chokbølger gennem det amerikanske samfund, og den fortsætter uanfægtet med at tale til læserne nu mere end hundrede år senere. Denne fremragende, følsomme og forførende roman er lige så smukt skrevet, som den er politisk engagerende. Kate Chopin (1850 – 1904) var en amerikansk forfatterinde som betragtes som en af forløberne for det 19. århundredes feministiske forfattere. Hendes værker beskæftiger sig især med livet blandt "Creoles" og "Acadians" i delstaten Louisiana i det sydlige USA. Dette værk er hendes første på dansk.

Svævende stasis sætter fokus på H.C. Andersens eventyr og historier og søger gennem en række analyser at finde ind til hvad der forener dem i deres forskellighed. Bogens argument er, at det som forener dem er, at de er blevet til i et spændingsfelt mellem den litterære arabesks uforudsigeligt svævende karakter og allegoriens på forhånd fastlagte betydningsfelt. Deraf titlen: Svævende stasis.

Litteraturhistorikeren Lise Busk-Jensens pionerværk beskriver, hvordan skrivende kvinder i 1800-tallet forsøgte at kæmpe sig til en plads i en mandsdomineret bogverden. Værket omhandler hele periodens danske kvindelitteratur, i alt 76 forfatterskaber, og perspektiverer til samtidige europæiske forfatterskaber. Lise Busk-Jensen viser, hvordan forfatterinderne bl.a. bidrog til at videreudvikle udviklingsromanen ved at skildre deres heltinders konfliktfyldte udviklingsforløb som hustruer og mødre, selverhvervende og oprørske kvinder og deres drømme og frigørelse og selvrealisering.Første bind overflyver perioden generelt. Andet bind præsenterer og analyserer 76 danske forfatterskaber; tredje bind indeholder forfatterkatalog og bibliografi. Værket er illustreret.***** " ... et stykke skelsættende grundforskning." Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

In der Studie werden die Märchenerzählungen der Brüder Grimm konsequent als Literatur aus Literatur in den Blick genommen. Über die Entstehungs- und Transformationsgeschichte wird transparent gemacht, wie im Zuge der Redaktion durch die Brüder Grimm, im Wesentlichen durch Wilhelm Grimm, literarische Vorlagen umdeklariert und zu den bekannten Märchenerzählungen umgeformt wurden. Anhand einer Reihe von Modelluntersuchungen ¿ u.a. von Rapunzel, Jorinde und Joringel und Der Jude im Dorn ¿ wird aufgezeigt, dass die Märchenerzählungen der Brüder Grimm entgegen ihrer traditionellen Einschätzung als ¿Volksmärchen¿ literarischen Ursprungs sind und selbst literarischen Charakter besitzen.

This book uses diaries written by ordinary British people over the past two centuries to examine and explain the nature and extent of everyday mobilities, such as travel to school, to work, to shop or to visit friends, and to explore the meanings attached to these mobilities. After a critical evaluation of diary writing, the ways in which mobility changed over time, interacted with new forms of transport technology, and varied from place to place are examined. Further chapters focus on the roles of family and life course, gender, income and class, and journey purpose in shaping mobilities, including immobility. It is argued that easy and frequent everyday mobilities were experienced by most of the diarists studied, that travellers could exercise their own agency to adapt easily to new forms of transport technology, but that factors such as gender, class, and location also created significant mobility inequalities.

This book makes connections between selfhood, reading practice and moral judgment which propose fresh insights into Austen's narrative style and offer new ways of reading her work. It grounds her writing in the Enlightenment philosophy of selfhood, exploring how Austen takes five major components of selfhood theory-memory, imagination, probability, sympathy and reflection-and investigates their relation to self-formation and moral judgement. At the same time, Austen's narrative style breaks new ground in the representation of consciousness and engages directly with contemporary concerns about reading practice. Drawing analogies between reading text and reading character, the book argues that Austen's rendering of reading and rereading as both reflective and constitutive acts demonstrates their capacity to enable self-recognition and self-formation. It shows how Austen raises questions about the potential for different readings and, in so doing, challenges her readers to reflect on and reread their own interactions with her texts.

This Palgrave Pivot offers new readings of Maria Edgeworth's representations of slavery. It shows how Edgeworth employed satiric technique and intertextual allusion to represent discourses of slavery and abolition as a litmus test of character - one that she invites readers to use on themselves. Over the course of her career, Edgeworth repeatedly indicted hypocritical and hyperbolic misappropriation of the sentimental rhetoric that dominated the slavery debate. This book offers new readings of canonical Edgeworth texts as well as of largely neglected works, including: Whim for Whim, "e;The Good Aunt"e;, Belinda, "e;The Grateful Negro"e;, "e;The Two Guardians"e;, and Harry and Lucy Continued. It also offers an unprecedented deep-dive into an important Romantic Era woman writer's engagement with discourses of slavery and abolition.  

This book reinterprets British dramas of the early-nineteenth century through the lens of the star actors for whom they were written. Unlike most playwrights of previous generations, the writers of British Romantic dramas generally did not work in the theatre themselves. However, they closely followed the careers of star performers. Even when they did not directly know actors, they had what media theorists have dubbed "e;para-social interactions"e; with those stars, interacting with them through the mediation of mass communication, whether as audience members, newspaper and memoir readers, or consumers of prints, porcelain miniatures, and other manifestations of "e;fan"e; culture. This study takes an in-depth look at four pairs of performers and playwrights: Sarah Siddons and Joanna Baillie, Julia Glover and Samuel Taylor Coleridge, Edmund Kean and Lord Byron, and Eliza O'Neill and Percy Bysshe Shelley. These charismatic performers, knowingly or not, helped to guide the development of a character-based theatre-from the emotion-dominated plays made popular by Baillie to the pinnacle of Romantic drama under Shelley. They shepherded in a new style of writing that had verbal sophistication and engaged meaningfully with the moral issues of the day. They helped to create not just new modes of acting, but new ways of writing that could make use of their extraordinary talents.

This book is a study of how transfictional and transmedia storytelling emerges in the nineteenth century and how the period's receptive practices anticipate the receptive practices of fandom and transmedia storytelling franchises in the twentieth and twenty-first centuries. The central claim  is that the serialized, periodical, and dramatic media environment of the late eighteenth century through the nineteenth century in Great Britain trained audiences to perceive the continuous identity of characters and worlds across disparate texts, illustrations, plays, and songs by creators other than the earliest originating author. The book contributes to fan studies, transmedia studies, and nineteenth-century periodical studies while also interrogating the nature of fictional character.

This book explores how the writers, poets, thinkers, historians, scientists, dilettantes and frauds of the long-nineteenth century addressed the "e;limit cases"e; regarding human existence that medicine continuously uncovered as it stretched the boundaries of knowledge. These cases cast troubling and distorted shadows on the culture, throwing into relief the values, vested interests, and power relations regarding the construction of embodied life and consciousness that underpinned the understanding of what it was to be alive in the long nineteenth century. Ranging over a period from the mid-eighteenth century through to the first decade of the twentieth century-an era that has been called the 'Age of Science'-the essays collected here consider the cultural ripple effects of those previously unimaginable revolutions in science and medicine on humanity's understanding of being.

This book takes a postcritical perspective on Joseph Conrad's central texts, including Heart of Darkness, The Secret Agent, Under Western Eyes, and Lord Jim. Whereas critique is a form of reading that prioritizes suspicion, unmasking, and demystifying, postcritique ascribes positive value to the knowledge, affect, ethics, and politics that emerge from literature. The essays in this collection recognize the dark elements in Conrad's fiction-deceit, vanity, avarice, lust, cynicism, and cruelty-yet they perceive hopefulness as well. Conrad's skepticism unveils the dark heart of politics, and his critical heritage can feed our fear that humanity is incapable of improving. This Conrad is a well-known figure, but there is another, neglected Conrad that this book aims to bring to light, one who delves into the politics of hope as well as the politics of fear. Chapters 1 and 2 are available open access under a Creative Commons Attribution 4.0 International License via link.springer.com

Latin American Literature in Transition 1800-1870 uses affect as an analytical tool to uncover the countervailing forces that shaped Latin American literatures and cultures during the first six decades of the nineteenth century. Chapters provide perspectives on colonial violence and its representation, on the development of the national idea, on communities within and beyond the nation, and on the intersectional development of subjectivity during and after processes of cultural and political independence. This volume includes interdisciplinary approaches to nineteenth-century Latin American cultures that range from visual and art history to historiography to comparative literature and the study of literary and popular print culture. This book engages with the complex and sometimes counterintuitive relationship between felt ideas of community and the political changes that shaped these affective networks and communities.