Litteraturstudier: fra 2000

Information udgiver det nye årtusinds første danske litteraturhistorie. Bogen er skrevet af tre af dansk litteraturkritiks mest respekterede skribenter og hver artikel tager afsæt i en litterær begivenhed fra det 21. århundredes første 20 år. ”Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thor- valdsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland.” Året er 2000 og manden er ”tilfældet” Claus Nielsen. Det er én af begyndelserne på de seneste 20 års litteraturhistorie og som siden har budt på alt fra nye former for hjemstavnslitteratur over økopoesi til krimiserier i massevis. 20 før 20 er historien om den danske litteratur i de første to årtier af det 21. århundrede. Hver artikel er skrevet med afsæt i en central litterær begivenhed fra hvert af de pågældende 20 år. Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, litteraturkritiker ved Dagbladet Information siden 1978. Tue Andersen Nexø er kritiker ved Dagbladet Information og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Vidnes- byrd fra velfærdsstaten (2016). Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er litteratur- og teaterkritiker ved Dagbladet In- formation.

I 1967 udkom fem børnebøger, som skulle vise sig at få afgørende betydning for den danske børnelitteraturs udvikling. De fem bøger var Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon og Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken. Med udgangspunkt i de fem værker giver Trine May en status over børne- og ungdomslitteraturen anno 2017. Bogen afsluttes med et fagdidaktisk efterskrift.Pressen skriver: »Dansk børnelitteratur fremstår hos Trine May som noget helt særligt, og bogens katalog af forfattere og illustratorer fortjener bestemt stor opmærksomhed […]«- Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen  »En fremragende, dybdegående og fyldestgørende bog om den danske børnelitteraturs fødsel og udvikling. […] En bog ethvert bibliotek bør have stående.«- Mette F. F Dyreborg, Lektør

En dansk litteraturhistorie én miniature og fortæller i seks kapitler om nogle af de vigtigste kampe, der har præget dansk kultur i nyere tid. Erik Svendsen viser, hvordan litteraturen er i tæt samspil med den samfundsmæssige udvikling, og hvordan den kan udvide vores virkelighedsforståelse.Nogle kampe har primært udspillet sig i den kunstneriske arena, mens andre viser hvordan samfundsproblemer får litterær form. Der er kapitler om, hvordan biopolitik og eksklusion af marginaleksistenser praktiseres af selv intellektuelle, om hvordan middelklassetilværelsen rummer sine skyggesider, og om hvordan autofiktiv biografisme kan være mere end selvpromovering. Der er kapitler, som afliver myten om henholdsvis den litterære minimalisme i starten af 90 erne og hjemstavnsdigtningen i udgangen af 00 erne, og der er et kapitel om den sammensatte realisme, som vandt frem i anden halvdel af 00 erne. Kampe om virkeligheden. Tendenser i dansk prosa 1990-2010 rummer blandt andet analyser af værker af Helle Helle, Christina Hesselholdt, Bent Vinn Nielsen, Jan Sonnergaard, Kim Leine, Kristian Ditlev Jensen, Morten Sabroe, Jens Chr. Grøndahl, Jens Smærup Sørensen, Solvej Balle, Carsten Jensen og Naja Marie Aidt.

Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland. I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.Johannes Riis (f. 1950) er tidligere forlægger og litterær direktør på Gyldendal. Han er mag.art. i litteraturhistorie og har oversat bøger af bl.a. Raymond Carver og George Orwell. Johannes Riis er vokset op på Mors. Jens Smærup Sørensen (f. 1946) er forfatter og cand.phil. i dansk. Han har udgivet en lang række anmelderroste romaner og fik i 2007 sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage. Jens Smærup Sørensen er vokset op i Staun ved Nibe. Lasse Horne Kjældgaard (f. 1974) er direktør for Carlsbergfondet og professor, dr.phil. i dansk litteratur. Lasse Horne Kjældgaard er født og vokset op i Hjørring.

op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre. Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet. Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

Mikkel Fønsskov og Anders Magelund har interviewet ni af landets absolutte topledere og en kendt og elsket forfatter. Resultatet er en inspirerende bog, der ikke alene stimulerer læselysten, men også blotlægger, hvorfor læsning af skønlitteratur er det mentale brændstof, som driver disse ledere.I Hvem er bange for Moby Dick? hører vi fra lederne selv, hvorfor de til hver en tid hellere læser en god roman end en ledelsesbog – hvordan det styrker deres empati, gør dem bedre til at kommunikere og motivere, og hvordan skønlitteratur lærer dem at træde i karakter.Det er de gode historier, der gør dem klogere på værdier, trends, og hvad der egentlig driver mennesker og medarbejdere, og på hvordan man leder gennem store transformationer og forløser potentialer. Hvem skulle have troet, at nogle af Danmarks vigtiste topledere baserer deres lederskab på Karen Blixen, John Steinbeck og Henrik Pontoppidan?Samtalepartnere:Knud Bartels, Marianne Dahl, Mette Frederiksen, Christian Jensen, Morten Hesseldahl, Hanne-Vibeke Holst, Henrik Mulvad, André Rogaczewski, Sine Sunesen og Margrethe Vestager

Prosaen er blevet kaldt den moderne litteraturs maskinrum, fordi den breder litteraturens virkefelt ud. Inden for nyere prosateori beskrives prosaen som verdensvendt, rummelig, operativ, genreoverskridende, virkelighedsudvidende og hybrid.Antologiens bidrag indeholder grundlæggende refleksioner over prosaen i en modernistisk kontekst og over dens forhold til lyrik og poesi. Det geografiske perspektiv i romaner og essays har særlig bevågenhed blandt bidragsyderne og kobles til en ekspanderende kontekst af opdagelsesrejser, kolonisering og globalisering og de dermed forbundne kulturmøder. I denne henseende repræsenterer bidragene et bredt udsnit af ældre og nyere, store og små litterære geografier i og uden for Europa. Prosaen spiller fint sammen med den opprioritering af sted og rum, som vi har set vokse frem inden for de senere årtiers litteratur og forskning i litteratur.Med denne antologi stiger vi ombord for at nærme os prosaens radierende felter. Der er undervejs stoppesteder i Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Nord- og Sydamerika. Prosaen selv ser ud til at være ustoppelig.

Fra skyggerne af det vi ved tager afsæt i bølgen af selvbiografiske romaner, som inden for det seneste årti har bredt sig fra Skandinavien og Nordeuropa til resten af verden. I en fængende gennemgang inddrager Behrendt forfattere, der er blevet ramt af begivenheder, som hverken kan håndteres inden for rammerne af traditionel fiktion eller på autofiktionens friland. Nu rammes de endnu en gang, mens de skriver. Det er Karl Ove Knausgård og hans mastodontiske værk. Og kvindelige forfattere som Linn Ullmann, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og Kristina Stoltz, der i delvis opposition til Knausgård driver deres kunst til den modsatte yderlighed, ved at skrive selvbiografiske romaner ”uden navn”. Fra skyggerne af det vi ved er en bog, der rører ved tilværelsens grænse. Med Vigdis Hjorths ord: ”sandhedshændelsen”, som stærkere end noget andet forbinder forfatterne med deres læsere. Pressen skriver: »Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund… Behrendts bog viser, hvilken moden frugt der vokser frem, når belæsthed og engagement krydser klinger, og udgivelsen bliver tilmed en fin demonstration af, at visse emner må tages op i monografiens fyldige form for at kunne behandles adækvat.« – Information »Man mærker Poul Behrendts fascination af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske iscenesættelse, men også af forfatterens nu kuldsejlede kærlighedsliv… en demonstration af, hvordan man som litterat og med mobiliseringen af hele det litteraturvidenskabelige skyts kan dykke ned i nøjagtig de samme kulørte personrelaterede forhold, som kulturjournalistikken elsker.« – Politiken »… analysen er den bedste jeg har læst af Knausgårds værk til dato.« – Tom Egil Hverven, Klassekampen »Lad det være sagt med det samme: Der findes i dag ingen bedre læser af Knausgård end Poul Behrendt.« – Frode Helmich Pedersen, Aftenposten »Det er noe av det beste som er skrevet om Hjorths roman Arv og miljø overhodet.« - Ane Farsethås, Morgenbladet Følg med i debatten. KLIK HER

Participation is a core value of the U.S.-American concept of the nation. The promise of participation encompasses full and equal access to participate in political, social, cultural, religious, and economic activities. At the same time, exclusion from social participation has been salient in the history of the U.S., and recently even a decline in participation alongside growing polarization can be observed. The notion of participation, however, is more comprehensive than such a narrow political perspective may suggest. Forms of literary production and reception can likewise be understood as social practices of participation. This volume sheds light on how participation has been debated in contemporary Americanist scholarship. The papers included explore the idea of participation beyond its function as a political principle in a democratic nation-state, which will help to understand in more detail the diverse relationships between the literary, the cultural, and the political.

Discusses contemporary medievalism in studies ranging from Brazil to West Africa, from Manila to New York.

"An essential collection from a singular voice in contemporary literary studies. Assembling key compositions from the last twenty-five years, and several new pieces, Boxall demonstrates the changing fate of literary thinking over the first decades of this century while giving critical expression to the imaginative possibilities of literature itself"--

Este ensayo trata de profundizar en la presencia de la mujer en diferentes manifestaciones artísticas (literatura y cine, fundamentalmente) durante los siglos XX y XXI desde una perspectiva transatlántica, para valorar en qué medida la evolución sobre los roles de género transmitidos por la literatura y el cine dan cuenta de los procesos de cambio social respecto a la mujer contemporánea. El proyecto ha contribuido así a empezar a elaborar una cartografía de la imagen de la mujer de los siglos XX y XXI en la literatura y el cine del ámbito hispánico y avanzar, por tanto, en la recuperación de las voces artísticas de mujeres contemporáneas. Después de seleccionar un corpus de cincuenta obras literarias escritas en los siglos XX y XXI que tienen como protagonista a un personaje femenino o consideran a la mujer como eje temático principal, se han estudiado los diferentes modelos femeninos presentes en diez obras literarias y sus adaptaciones audiovisuales, junto con los criterios que determinan la presencia de dichos modelos.

This book 'Tabsrey wo Jaizey (Reviews)' contains selected reviews on contemporary Urdu fiction and fiction writers which were published in some issues of "Qirtaas" Urdu magazine.¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿

The beginning of the 21st century saw the rise of "New" Atheism and a resulting conflict with Theists ¿ at the same time as the resurgence of fantasy in popular culture. This volume analyses the impact of Theist and Atheist thought on the narratology of four highly popular works of contemporary fantastic fiction. In doing so, the work demonstrates how the ideological stances and the associated patterns of thought colour the novels¿ stylistic and narrative devices. The book also presents a new conditional genre metric that not only helps overcome previous impasses within fantastic genre categories but also allows insight into the aforementioned patterns of Atheist and Theist thinking.

This book investigates men and quiltmaking, an under-researched part of theU.S.-American quilt world. It analyzes the connection between the genderedness ofmaterial practice and White masculinity concepts in the U.S.-American mainstream.The examination of the construct of masculinity in two quilt novel series from the2010s aims to answer the question of whether the characters¿ attitudes towardsquiltmaking and quilts as objects provide information about change in heterosexualgender relations and whether the fictional masculinities in Wanda E. Brunstetter¿s orAnn Hazelwood¿s novels promote new approaches to manhood. Due to the paucity ofscholarly work on contemporary quilt fiction, this book also contributes to the studyof a hybrid genre.

'Not I - Kazuo Ishiguro and the Politics of Misrecognition' takes a closer look at how Ishiguro's narrators deal with their metaphorical 'parents', their literary ancestors from Hamlet to Alfred Prufrock. Ishiguro's narrators unwittingly express a metafictional concern about their existence in the shadows of English literary history and struggle with an imagined pressure to compete with iconic literary characters. This book traces their narrative anxiety against a variety of other canonical intertexts by William Shakespeare, Charlotte Brontë, Charles Dickens, George Eliot and T. S. Eliot and takes a closer look at the narrators' narrative strategy of repression. Like Walter Benjamin's angel of history, they all would like to stay, awaken the dead, and make whole what has been smashed through the carefully falsified construction of their stories. These narrators are never fully in control of their own narratives and so they inadvertently betray their own struggle for recognition.

The essays in this volume focus on new approaches to how literature reflects and creates 'world', and thus to the issues of "literature 'and' world" and "literature 'as' world". They discuss questions of the implied worldview of literary texts on the one hand, and the way literature may create 'world' through self-referentiality and the establishing of intermedial relations with other arts on the other. In the latter cases, works will foreground their own fictionality and/or mediality, and their status as artefacts and as the products of a poietic act of creation. Illustrating the potential of new approaches and developments for describing the nature of the worlds devised in fictional texts, the authors pay tribute to a scholar whose work has been foundational regarding the study of metareferentiality in literature and the arts, contemporary intermediality studies and the study of implied worldviews in literary texts: Werner Wolf.

Nostalgia not only played a decisive role in the outcome of the 2016 Brexit referendum - where it was most pointedly expressed in the infamous slogan 'Take Back Control' - but also shapes current British politics, culture, and society at large. The present monograph provides the first comprehensive critical analysis of this recent ubiquity of nostalgia from a British Cultural Studies perspective. Central to its newly developed narratological approach is the concept of the contemporary 'master narrative of nostalgia', the prevailing means of national self-assertion in Brexit Britain through which the dominant notions of British history and national identity are currently constructed. After discussing the master narrative's most important nostalgic tropes found in recent political rhetoric, the main part of the study then analyses the ways in which contemporary fiction from different media (literature, film, TV) engages and interrelates with the master narrative of nostalgia. The six case studies focus on historical fiction about the Second World War and the end of the British Raj, as well as on novels from the so-called 'BrexLit' genre responding to the outcome of the 2016 EU referendum.

Esta investigación opera con los productos culturales que se encuadran en las poéticas del fin del mundo, las distopías, las crisis actuales provocadas por fenómenos naturales o por la intervención del ser humano en el deterioro físico, así como las visiones apocalípticas que en nuestros días intentan explicar la deriva del planeta y reflexionar sobre la situación pre y pospandémica. Asimismo, se tratan algunos aspectos relacionados con estos problemas actuales alrededor de conceptos asociados a la ecocrítica.Desde la segunda mitad del siglo XX y las primeras décadas del actual, transitan por la literatura y el pensamiento de América Latina muchos textos distópicos, centrados en las consecuencias de la posmodernidad, la globalización, el nuevo orden económico, social y político mundial, las nuevas tiranías, el cambio climático y las plagas y pandemias, que se explicitan en géneros como la ciencia ficción, el cyberpunk, las ecodistopías, los apocalipsis y postapocalipsis, campos abiertos y muy bien cosechados sobre todo en la narrativa de nuestra América. En este ensayo, tras un panorama general, se integran las dos líneas fundamentales: una dirigida a las distopías, las crisis generales, apocalipsis y desastres, y otra cercana a problemas de ecocrítica y ecoliteratura, en la que se alojan reflexiones sobre los ámbitos naturales, rurales y selváticos.

"A glossary of conceptual terms (with short essay-entries explaining the reasons) for the 21st century (and how we may work through this century) by leading names in philosophy and cultural studies"--

There are 1.8 million Indigenous people in Canada, accounting for five percent of the total population. They speak more than seventy languages and represent many different cultures. With recent land claims and the discovery of unmarked graves at former residential schools, the situation of the First Nations, Inuit, and Métis has gained critical attention. Teaching Indigenous Studies, however, is a difficult endeavor, as educators must be knowledgeable and sensitive about Indigenous histories, cultures, traditions, and political issues.Incorporating the latest research in anthropology, ethnography, history, literary and film studies, the chapters in this book focus on current matters such as traditional ways of life, land claims, and self-government, trace cultural changes that resulted from contacts with the Europeans, and discuss the process of reconciliation. Referring to Indigenous perspective in the analysis of cultures and the teaching of these issues, the authors have included many Indigenous voices and sources, and explore the institutions that provide Indigenous communities in Canada with national and international visibility.

One of the characteristic features of the linguistic situation of contemporary Iran is the coexistence of two standards of Modern Persian: the written and the spoken. While literature is generally composed in the written variety, the typically "spoken" forms are also to be found in the literary text. Modern spoken Persian in Contemporary Iranian Novels is a study of these. A scrutinous analysis of five carefully selected novels with methods drawing mostly from the register analysis seeks answers to questions such as: what features are characteristic to the spoken variety of language, how are they woven into the literary language, does the relationship between spoken and written registers change over time and how can this process affect the future development of Persian language?

'Corporeal Battlegrounds' explores the depiction and critical potential of the entanglement of work and embodiment in contemporary realist U.S.-American novels. It argues that manifesting the elusive effects of contemporary capitalism in the figure of the laboring body allows for a critique of capitalism. The laboring body thus provides a gateway to understanding how power relations are perpetuated by the work we engage in and to revealing the inherent logic of capitalism.To provide a comprehensive view, each larger section examines one aspect of contemporary capitalism in conversation with a novel: social acceleration, digitalization, financialization, and 24/7 capitalism. These sections question how the novels approach the representability of economic relations and how the depiction of the laboring body functions to open up an area of tension to criticize the link between the laboring body, economic participation, and the perception of failure and success.

Ledestjerner indeholder ti kapitler om en række af de vigtigste danske digtere fra de sidste hundrede år. Det drejer sig dels om digtere, der har været for­billeder for generationer af digtere, som Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg og Henrik Nordbrandt, dels om poeter der i en kort periode som stjerneskud har oplyst den litterære offentlighed, som Emil Bønnelycke, Bo Green Jensen og Yahya Hassan.Inden for hver af de ti forfatterskaber nærlæses et antal tekster, som leder til og bringes i forbindelse med diskussioner af større litteraturhistoriske strøm­ninger som romantik, symbolisme, modernisme, langdigtstraditionen, konkretisme og interaktions­lyrik eller æstetiske, filosofiske, psykologiske eller sociologiske teorier om migration, økologi, køn, kunstnerisk kvalitet, det groteske og det hæslige.Endelig belyser de ti forfatterskaber de store eksi­stentielle spørgsmål om kærlighed, angst, længsel, seksualitet, natur, religion og videnskab på en måde, som kun lyrikken med sit unikke, ambivalente og nuancerede sprog er i stand til.INDHOLD1. Emil BønnelyckePoetisk kvalitet som historisk eller almengyldigt fænomen2. Thorkild BjørnvigSakralt provisorium, storbykritik og økologi 3. Klaus RifbjergPsykologisk kulegravning og social kritik 4. Vagn SteenDet konkretistiske eksperimentarium 5. Jørgen LethMellem romantisk inspiration og postmodernistisk konstruktion 6. Pia TafdrupKrop, køn og poetisk metafysik 7. Bo Green JensenEnhedsoplevelse og idiosynkrasi 8. Henrik NordbrandtMellem symbolisme og grotesk satire 9. Klaus HøeckTeknikbegejstring, holistisk kristendom, økokritik og eklektisk poetik10. Yahya Hassan:Interaktions- og migrationslyrik, det mundtlige langdigt og de sociale og mediale kontekster

¿¿ ¿¿¿¿: ¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿¿¿' ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿¿¿ '¿¿¿¿¿¿'¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿, ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿ ¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ '¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿'¿ ¿¿¿¿¿¿¿' ¿¿¿¿¿¿ ¿ ¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿, ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿, ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿, ¿¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ (¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿) ¿¿¿¿¿¿¿, ¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿, ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿! ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿, ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ '¿¿¿¿¿¿'¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿, ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿, ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿ ¿¿¿¿ ¿¿ ¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿-¿¿¿¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿¿ ¿¿¿¿¿ ¿