Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Liv Jensen står ved en skillevej. Hun har sagt sit arbejde op som efterforsker ved Nordjyllands politi og er rejst retur til barndomshjemmet i Rødovre. Hun opretter et privat detektivbureau og flytter fra forældrene ind i underetagen i et hus på Vesterbro, hvor den pensionerede rammemager Jan Leon og hans voksne datter, Hannah, bor. To mennesker, som deler en sorg. Mens Liv overvåger potentielle forsikringssvindlere, drømmer hun om et job i Drabsafdelingen. Indtil den dag hendes ven og mentor, Petter Bohm fra Københavns Politi, tilbyder hende en opgave. Gert Linde, beatprovo og kulturjournalist, blev dræbt for tre år siden, og gerningsmanden er aldrig fundet. Sagen er henlagt, men måske kan Liv opklare den, slette minderne fra Aalborg og vende tilbage til politiet igen?Efterforskningen sender Liv til den jyske vestkyst og tilbage i tiden. Til de mørke kapitler af historien, hvor alle flygter fra noget. Også Liv. DET BRÆNDENDE BLAD er første fortælling i serien med Liv Jensen i hovedrollen. Bogen udkommer 11. oktober 2022.
Journalistveteranen Erik Ponti og hans gamle ven, efterretningsofficer Carl Hamilton, er ikke hvilke som helst pensionister.Som en slags hobby er de gået i gang med at sabotere de virksomheder og netværk, der laver telefonsvindel.Men da Putins Rusland angriber Ukraine, forandres alt. Carl Hamilton indkaldes til tjeneste, og de to venner får adgang til landets militære ressourcer. På kort tid etablerer de en nøje udtænkt elektronisk krigsførelse, der effektivt vil kunne forhindre kriminelle netværk i at bedrive svindel.BEDRAG BEDRAGERNE er anden selvstændige bog i serien om Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
I den lille by Ballantyne taler man helst ikke højt om det forladte hus i skoven. Og man bryder sig heller ikke ret meget om fremmede, der stiller spørgsmål. Da to teenagedrenge forsvinder efter senest at have været set i selskab med tilflytteren, den forældreløse Richard, er der ingen, der tror på Richards besynderlige forklaringer.NATHUSET er en gyser om ensomhed og mod, om venskab og undergang. Om det vi kan se, og det vi ikke kan se. Det er historien om det mørke hus i den endnu mørkere skov.
Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehrmachts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin. Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katynskoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen? Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis.EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.Med sit niende bind i sagaen om den tyske strømer Bernie Gunther har Kerr skrevet sin bedste omgang Berlin noir[...]Hvor Kerr faktisk ud over en krimi leverer en traurig og tragisk, men fascinerende fortælling om hændelser, som stadigvæk skaber debat. Både om et historisk traume i nyere polsk historie, hvor stakkels Polen blev svigtet af alle. Og om en flok fine folk med titler, von og doktor foran navn, stand og rang, der med førereden som latterligt alibi faktisk fejt svigtede deres fædreland alt for længe.Politiken ★★★★★ Den ufattelige ligstank og retsmedicinernes arbejde bliver levende for øjnene af læserne. Det er modbydeligt velskrevet.Berlingske ★★★★★Kerr kan sætte problemer under debat, også dem, der hører historien til.Jyllands-Posten ★★★★★Er man til en modsætningsfyldt hovedperson, et fascinerende univers af krig, politik og mord - kort sagt, menneskelig forråelse - samt en del sjove bemærkninger, vil man ikke kede sig i Bernie Gunthers selskab.Weekendavisen
Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gamle tid de dødende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides. Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i dødesporet. Det opdager Louise Rick - chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi - da hun skal finde en forsvundet dreng, som gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby.Efterforskingen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden.
Den store finale i Marklunds populære serie om journalisten Annika Bengtzon. En mørk og intens spændingsroman om relationer og identitet, hævn og forsoning. Vi har fulgt den fandenivoldske reporter Annika Bengtzon, siden hun blev ansat som journalistelev på Kvällsposten. Nu står papirudgaven af avisen foran lukning, og der venter helt nye udfordringer. I retten følger Annika en bestialsk mordsag med svage beviser. Samtidig er hendes søster forsvundet. Eneste livstegn er en sms: Annika, hjælp mig! Trods sit komplicerede forhold til fortiden, kan hun ikke sidde søsterens indtrængende bøn overhørig. Annika tvinges tilbage til den by, som hun i sin tid forlod. Til sin mor, til sine minder - og til forældrene til den kæreste, som hun dræbte i selvforsvar på det gamle jernværk. Med Jernblod afslutter Liza Marklund sin successerie om Annika Bengtzon og overgiver en styrket og afklaret Annika til et nyt livskapitel. Pressen skriver: »Vellykket slutspil. ... Det er en afsked med manér. Hvor andre skandinaviske krimiforfattere slingrer lidt rigeligt mellem friskbagte kanelboller og bestialitet, så er Marklund anderledes konsekvent.« - Weekendavisen » Uden tvivl en fandens god historie om en kvinde, en branche og et samfund, vi har fået her. « ***** - Ekstra Bladet »Liza Marklund får læseren op i det røde felt. « **** - JydskeVestkysten »Marklund skriver vanligt underholdende.« **** - Alt for Damerne »En værdig afslutning på en særlig epoke i nordisk krimilitteratur. « **** - Politiken
Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?
Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad.
I lejligheden i Vangede tilbringer krigsveteranen, Niels Oxen, dagene med at se frem til samværet med sin søn, som kommer en gang hver anden uge. Det er dog ikke lutter idyl, når de to ses, og deres forhold er mildest talt problemfyldt. Da Axel Mossman, som er tidligere PET-chef spørger Oxen, om han vil tage til Jylland og lede efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, er Oxens første indskydelse at takke klart nej, men han kommer alligevel på andre tanker, da det går op for ham, at han kan slå opgaven sammen med den vinterferietur han skal på med sin søn. Turen går til ukendt terræn i Harrild Hede, hvor der er observeret ulve, og flere ulve krydser hans spor og leder ham på sporet af hans gamle makker Margrethe Francks fortid. Hendes fortid skal vise sig at rumme langt flere hemmeligheder og farer, end nogen havde forestillet sig. Der er lagt op til kolde gys og mystiske forbindelser i Jens Henrik Jensens fjerde bind i serien med krigsveteranen Niels Oxen.
Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis liv slet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.
Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.
Første bind i Richard Osmans skønne krimiserie, der i England slog alle salgsrekorder og vandt millioner af læseres hjerter.I seniorlandsbyen Coopers Chase ånder alt fred og idyl. Livet går sin vante gang, og hver torsdag i Puslespilsstuen dyrker fire venner deres passion: uopklarede mordsager.Men da et brutalt drab ryster vennegruppen, kastes de fire venner lige lukt ud i en virkelig mordsag og et kapløb med tiden for at fange morderen i deres midte.Elizabeth, Joyce, Ibrahim og Ron er måske nok oppe i årene, men de giver ikke så let op. Vil det lykkes for vores listige og helt vidunderlige venner at fange morderen, før det er for sent?Pressen skriver:»Fin og hyggelig ... morsom og underholdende« **** – Bogrummet»Lige til at lægge på natbordet« **** – Politiken»Man klukler konstant ... meget underholdende og morsom«**** – Jyllands-Posten»For yndere af britiske krimier og engelsk humor«**** – Bogrummet»Forfatteren har graciøst kombineret spændingen med humor«– Bogvægten»Fin, sjov og rørende«– Isabella Alberte og Moffe»En vaskeægte hyggekrimi, som du slet ikke kan give slip på« – Hjemmet»Hyggelig feelgoodfortælling … Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!« – Bogblogger.dk»Hyggelig mordgåde til de mørke måneder« – Littuna.nu»Møghamrende hyggelig... Denne krimi tør alle læse - selv bangebukse som mig« – Bogdoktor»En vaskeægte hyggekrimi« – Lektørudtalelse»Underholdende krimi« – Nilles litteratur»En af årets bedste bøger« – Daily Express»Morsom og virkelig underholdende« – Daily Mail»Fængslende og rørende« – The Times»Mageløs mordgåde« – Sunday Mirror»Spøgefuld og skarp« – Daily Telegraph »Rørende fortælling« – Independent »Man læser, og man klukker« – Bøgernes labyrint
Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.
Pigen under træet er Sara Blædels nyeste Louise Rick bog. På Bornholm finder man liget af en skolepige ved navn Susan som forsvandt under en lejrskoletur i 1995. Liget er gemt i en klippesprække i Ekkodalen under et dække af insekter. Camilla Lind er på kriminalredaktionen Morgenavisen og invisterer på at finde ud af hvad der er sket dengang Susan forsvandt. Da hun undersøger sagen og møder hendes gamle ven Pia, finder hun en familie i stor sorg fordi Pia samme dag har druknet sig selv. Louise Rick er på orlov fra jobbet i drabsafdelingen men bliver kaldt hjem da broderen forsøger at begå selvmod grundet konen Trine har forladt ham. I deres søgen efter Trine finder de ud af at hun har gået i klasse med Susan og Pia og også var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt...
Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein
Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?
‘Den tavse enke’ er den 11. bog i den beundret krimiserie om efterforskeren Louise Rick. En af Danmarks mest kendte og elskede krimiforfattere Sara Blædel er nu tilbage med en ny bog i serien, som hun har skrevet på siden 2004. En spændende og ny beundringsværdig historie om hovedpersonen Louise Rick, som indgår i serien der har solgt mere end 3 millioner eksemplarer verden over i mere end 38 forskellige lande.
Kastanjemanden er en krimihistorie skrevet af Søren Sveistrup, med udgivelse af politikens forlag. Bogen har forgreninger i genren krimi og mysterier samt skønlitteratur. En spændingshistorie med uhyggelige fund..Politet eftersøger en sag i en forstad, hvor der er et mystisk fund. De finder en yngre kvinde, som er blevet dræbt og er blevet efterladt på en legeplads. Den ene hånd er skåret af og over hende hænger der en kastanjemand..En ung efterforsker ved navn Naia Thulin bliver sat på denne mystiske sag. Den udbrændte Mark Hess, bliver makkeren i sagen og han er for nyligt blevet hjemsendt fra det europæiske hovedkvarter i Haag. Der går ikke længe før politet forbinder andre sager med denne, kastanjemanden bærer sandsynligvis på et spor fra en sag om en pige, der formodes at være dræbt. Det er socialminister Rosa Hartungs datter, som har været forsvundet i et år nu.. Der har været en mand som har tilstået at have dræbt pigen, og sagen skulle være opklaret. Men med disse nye spor, er det så en oprigtig tilståelse?Efter de har fundet kvinden på legepladsen, opstår der kort efter endnu et mord. De finder endnu en kvinde myrdet, med endnu en kastanjemand hængende og et spor fra pigen som tilsynladende stemmer overens med disse nye drab. Naia og Mark synes også disse spor indebærer nogle stærke sammenhæng mellem ministerens datter og disse myrdede kvinder. Naia og Mark finder dem selv i en kamp mod tiden og de frygter for at seriemorderen har en plan som ikke er færdig..
Lisbeth Salanders fortid skyller ind over hende som snavset sort vand. Det er på tide at bryde ud af de kvælende skygger af ondskab, som hendes far, Zalachenko, alt for længe har kastet over hendes liv. Lisbeth tager til Moskva for én gang for alle at gøre regnskabet op med sin tvillingesøster Camilla. HENDE DER MÅ DØ er den storstilede afslutning på Millennium-serien. Romanen væver politiske skandaler og magtspil på allerhøjeste niveau sammen med DNA-forskning, Himalayaekspeditioner og livsfarlig hacking. Det var i 2005, vi mødte Stieg Larssons elskede og legendariske romanfigur Lisbeth Salander for første gang i MÆND DER HADER KVINDER. Stieg Larsson skrev tre intense og fremragende spændingsromaner inden sin alt for tidlige død i 2004. David Lagercrantz fortsatte i 2015 Larssons Millennium-serie med tre storstilede og energiske spændingsromaner om Lisbeth Salander, Mikael Blomkvist og verden. “Jeg vil være katten i stedet for musen.” Lisbeth Salander
En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil.
Kniv er den nyeste bog i Jo Nesbøs serie om Oslo Politis sagnomspundne drabsefterforsker Harry Hole. Harry er slået tilbage til start: han er blevet smidt ud af Rakel, er flyttet ind i en lejlighed i Sofies Gate en etage over sin gamle ungkarlelejlighed, og han er begyndt at drikke igen. Han vågner efter en druktur med sorte huller i hukommelsen og blod på hænderne – blod, der ikke er hans eget. Hvad Harry Hole endnu ikke ved, er alt meget snart skal blive endnu værre.Jo Nesbøs Harry Hole er en af de hovedpersoner, man elsker at følge, selv når det ser allersortest ud. Kniv er den 12. bog i serien om Harry Hole, men den kan sagtens læses uafhængigt af seriens øvrige bøger – men har man ikke læst Jo Nesbø før, har man heldigvis en række fantastiske bøger til gode.
Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hackerangreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi. “David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers.” Jyllands-Posten “David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien.” Vejle Amts Folkeblad “Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid.” Femina “Salander holder stadig.” Fyens Stiftstidende “Både spænding og smerte er effektivt doseret.” Ekstra Bladet “Lisbeth Salander forbliver den mest gådefulde og fascinerende anti-heltinde i skønlitteraturen.” The Financial Times “Jeg elsker de tre Millennium-bøger. Jeg elsker også den raffinerede fjerde bog.” Der Spiegel “Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhackerheltinde er i gode hænder.” USA Today “En respektfuld og kærlig hyldest til originalerne.” The Guardian “Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun trives i.” The Telegraph
Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin afdøde far. Han forlod hende og moren for 33 år siden og lod aldrig høre fra sig, og nu vil Ilka vide hvorfor. Men det er ikke så let at finde ud af. For bedemandsforretningen er på fallittens rand, faren har en ny familie, der ikke vil vide af hende, og ingen vil tilsyneladende besvare hendes mange spørgsmål. Til sidst har Ilka mest lyst til at dreje nøglen om og rejse hjem. Men så finder hun et brev, der tyder på, at faren har været udsat for pengeafpresning, og da hun borer i det, kommer sandheden langsomt for en dag. En sandhed, der er helt anderledes og meget frygteligere, end Ilka har kunnet forestille sig. ILKAS ARV er andet bind i en trilogi om bedemandsdatteren Ilka og hendes jagt på sandheden om sin far.
Opløst er en ny bestseller krimi af det nye makkerpar Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. De 2 elskede krimiforfattere har valgt at gå sammen og glæde læserne med bogen ‘Opløst’. Hvordan føles det blot at vente på at man skal dø? Alt ånder fred og idyl i den charmerende og hyggelige landsby Tommerup på Fyn. Charlotte er en ung kvinde og mor til to små børn. Hun er som altid på vej på arbejde på den lokale folkeskole efter sin morgenmotion i hallen, da hun pludselige forsvinder. Da Charlottes mand ikke kan få fat i hende, går der panik i ham og han frygter, at der er sket det værst tænkelige. Med stor bekymring melder han hende savnet på den nærmeste politistation, der dog møder ham med en vis skepsis. Charlotte har jo kun været savnet i ganske få timer.Charlottes mand er dog overbevist om, at der er tale om en forbrydelse, og det skal dog hurtigt også vise sig, at vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommisær Dea Torp har undervurderet situationen, da der i de efterfølgende dage på mystisk vis forsvinder flere og flere fra den lille landsby, der pludselige ikke er så hyggelig endda. Byen er indhyllet i frygt og Torp og Stark må kæmpe imod tiden for at opklare sagen uden ofre, før det næste uskyldige offer forsvinder.Opløst er en spændingskrimi om den lille landsby på Fyn og dens befolkning, der bliver mindre og mindre og særligt tiden bliver en enorm magtfaktor. Mennesker dør en smertefuld død, og politiet må erkende altid at være et skridt bagud. Køb bogen ‘Opløst’ af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo som din næste nervepirrende læseoplevelse. Den perfekte bog til sommerlæsningen skrevet af 2 af landets mest læste forfattere. Bogen kan både købes som fysisk bog, e-bog og lydbog.
Den grænseløse er sjette binde i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.Midt i sin sædvanlige hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på skrivebordet i kælderen på Politigården, får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning fra en bornholmsk kollega. "Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at høre på mig." Men Carl er afvisende, da han bliver klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og så bliver røret i den anden ende lige så stille lagt på. Kun få timer efter er konsekvenserne fuldstændig uforudsigelige og Carls egenrådige assistent Rose mere rasende end normalt. Hårdt presset fører han Afdeling Q ind i en sytten år gammel og ekstremt tragisk sag om en ung, livsglad kvinde, der forsvandt fra sin højskole og blev fundet hængende dræbt i et træ. Den særdeles jordbundne Carl står nu foran en besværlig og mystisk efterforskning, alt imens en dygtig manipulator med jernvilje beskytter sig selv og sine med alle tilgængelige midler og ikke lader nogen eller noget komme i vejen. Undervejs og i kompromisløse, alternative miljøer bliver Rose, Assad, Carl og den nytilkomne Gordon udfordret på alle tænkelige måder, og gamle sager og hemmeligheder truer med at vælte firkløveret omkuld.
Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.
Danmarks krimidronning, Sara Blædel, har med bogen "Bedemandens datter" skabt endnu en hæsblæsende fortælling. Bogen er første bind i en trilogi og handler om kvinden Ilka, der uventet bliver konfronteret med fortiden, da det opdages at hun er nævnt i sin afdøde fars testamente. Ilka har ikke været i kontakt med sin far i 33 år og den nyfundne viden chokerer hende. Hun beslutter sig for at rejse til USA, hvor hendes far opholdt sig, for at få opklaret mysteriet; hvem var han egentlig? Hvorfor rejste han? Og vigtigst af alt, hvorfor lod han aldrig høre fra sig? "Bedemandens datter" er en fortælling om en kvinde, der ønsker at rode bod på fortiden, hvilket ikke viser sig at være så let. I USA bliver Ilka mødt med en masse modstand og en masse hemmeligheder, der i sidste ende bringer hende ud i en situation, som kan få store konsekvenser for resten af hendes liv. Sara Blædel er kendt for hendes populære krimier om kriminalassistenten Louise Rick og journalisten Camilla Lind, der igennem ni bøger opklarer hårrejsende og nervepirrende mysterier. Hun er udkommer i 31 lande og er solgt i 1,8 millioner eksemplarer - Derudover er Blædel hele fire gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter! Så kunne du tænke dig at få fat i en god, velskrevet og nervepirrende krimi, eller kender du én der kunne blive glad for en god historie, så er "Bedemandens datter" af Sara Blædel den perfekte bog for dig.
Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.