Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Første bind i Richard Osmans skønne krimiserie, der i England slog alle salgsrekorder og vandt millioner af læseres hjerter.I seniorlandsbyen Coopers Chase ånder alt fred og idyl. Livet går sin vante gang, og hver torsdag i Puslespilsstuen dyrker fire venner deres passion: uopklarede mordsager.Men da et brutalt drab ryster vennegruppen, kastes de fire venner lige lukt ud i en virkelig mordsag og et kapløb med tiden for at fange morderen i deres midte.Elizabeth, Joyce, Ibrahim og Ron er måske nok oppe i årene, men de giver ikke så let op. Vil det lykkes for vores listige og helt vidunderlige venner at fange morderen, før det er for sent?Pressen skriver:»Fin og hyggelig ... morsom og underholdende« **** – Bogrummet»Lige til at lægge på natbordet« **** – Politiken»Man klukler konstant ... meget underholdende og morsom«**** – Jyllands-Posten»For yndere af britiske krimier og engelsk humor«**** – Bogrummet»Forfatteren har graciøst kombineret spændingen med humor«– Bogvægten»Fin, sjov og rørende«– Isabella Alberte og Moffe»En vaskeægte hyggekrimi, som du slet ikke kan give slip på« – Hjemmet»Hyggelig feelgoodfortælling … Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!« – Bogblogger.dk»Hyggelig mordgåde til de mørke måneder« – Littuna.nu»Møghamrende hyggelig... Denne krimi tør alle læse - selv bangebukse som mig« – Bogdoktor»En vaskeægte hyggekrimi« – Lektørudtalelse»Underholdende krimi« – Nilles litteratur»En af årets bedste bøger« – Daily Express»Morsom og virkelig underholdende« – Daily Mail»Fængslende og rørende« – The Times»Mageløs mordgåde« – Sunday Mirror»Spøgefuld og skarp« – Daily Telegraph »Rørende fortælling« – Independent »Man læser, og man klukker« – Bøgernes labyrint
”Et lille mirakel. En gribende og rørende fortælling om tiden, der en dag rinder ud for os alle.” Blekinge Läns Tidning Farfar og Noah sidder på en bænk ved et lille torv og snakker. Farfar og Noah kan tale om alt. Om livets spørgsmål, stort og småt, matematik, hyacinter og om at vokse op. Farfar fortæller Noah om dengang, han blev forelsket i farmor, og hvordan det var at miste hende mange år senere. For kort tid siden. Han kan stadig se hende lyslevende for sig. Men noget er anderledes, end det plejer. For mens farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, rykker det øjeblik, hvor hukommelsen glemmer, tættere på, og det, der sker her og nu på bænken, bliver vigtigere. “Tusind og nok et tusind og flere følelser. En uforglemmelig fortælling om, hvordan det er at glemme, at man har glemt.” Sydsvenskan ”En fortælling, som bør nydes og genlæses, om en dreng, hans far og farfar, der prøver at sige farvel.” San Francisco Chronicle, US
En magisk julefortælling om, hvad vores tid er værd Det er natten før juleaften, og en mand gør status. Han har gjort karriere, er blevet rig og succesfuld, men har givet afkald på sin familie. Nu er han ramt af kræft og kan se, at han har begrænset tid tilbage at leve i. På hospitalet har han fået en mulighed for at gøre noget bemærkelsesværdigt for et andet menneske. Men før han gennemfører sit livs handel, må han overveje, hvad hans eget liv egentlig har været værd. Med humor og medfølelse minder Fredrik Backman os om, at livet er en flygtig gave, og at vores aftryk i verden afhænger af, hvordan vi deler den gave med dem, vi elsker.
Den snobbede, drikfældige, ensomme og ovenikøbet skriveblokerede forfatter Hannah udfordres ved et skæbnens uheld til at skrive en krimi på 30 dage.Hun rejser hovedkulds til Island for inspiration, hvor hun indlogerer sig hos den gæstfri Ella i en lille, fredelig by Húsafjöður. Men under overfladen i Húsafjöður er stærke strømme i bevægelse. Få dage efter Hannahs ankomst fiskes Ellas nevø Thor livløs op af vandet. Druknet. Thor var som alle de andre søn af en fisker, men han led af stærk hydrofobi. Det var almindeligt kendt, og Thor nærmede sig aldrig vandet … så hvordan kunne han drukne? Og var det bare en ulykke?Hannah begynder at udforske dødsfaldet som en god start på sin klichékrimi, men trækkes snart ned i farlige hemmeligheder i Húsafjöður. I Island med sin kulde, sne og mørke finder Hannah fortiden gemt – men det er også her, hun aner en fremtid.Jenny Lund Madsen. Født 1983. Cand. Mag. i Filmvidenskab og har studeret manuskriptskrivning på University of California Los Angeles (UCLA). Har siden 2009 arbejdet som manuskriptforfatter på spillefilm og tv-serier, herunder Sjit Happens, Mercur, Rita og Bedrag. Debuterede i 2019 som dramatiker med Audition på Aarhus teater. Uanset medie bevæger Jenny sig i et genremæssigt krydsfeldt af komedie, drama og krimi og har således nye både krimi- og komedieserier på vej til skærmen. Tredive dages mørke er hendes første roman.
Delphine de Vigan er en sand kunstner og hun formår på imponerende vis at skabe intense skildringer, der tematiserer menneskets almengyldige vilkår. I "De loyale" følger læseren skolelæreren, Hélène, som er vokset op i et voldeligt hjem. Hélène har fået mistanke om, at en af hendes elever, skilsmissebarnet Theo på 12 år, har det svært derhjemme, og hun vil naturligvis gå langt for at hjælpe sin elev. Theo bevæger sig mere og mere ind i en småkriminel verden, og han trækker sin ven Mathis med sig. Mathis’ mor, Cécile, ønsker at hjælpe drengene med at vælge den rette vej i livet, men da hun selv kæmper med en lang række problemer, der gør det umuligt for hende at gribe ind, ser hun i stedet hjælpeløst til. "De loyale" er fortællingen om de bånd, der binder mennesker sammen, både når det er bånd af varm kærlighed, men også når det er kolde lænker smedet på ondskab og had. Du finder selvfølgelig "De loyale" og alle andre bøger af Delphine de Vigan til markedets laveste priser hos tales.dk!
Fire rævesnu venner.Endnu en hyggelig mordgåde.En uge er gået, og det er blevet torsdag igen. De fire venner mødes vanen tro i Puslespilsstuen for at drøfte uopklarede mordsager. Denne gang har Elizabeth modtaget et brev fra et tidligere bekendtskab, og han nævner både stjålne diamanter, en brutal mafioso og en umiskendelig dødstrussel. Og brug for hjælp har han også.Men inden længe udvikler sagen sig til en mordgåde, og Elizabeth får overtalt Joyce, Ibrahim og Ron til at hjælpe med at fange den skånselsløse morder. Og tænk, hvis de nu også fandt diamanterne? Ja, det ville da være en kærkommen bonus.Denne gang er de imidlertid oppe mod en modstander, der er villig til at dræbe dem uden tøven. Kan vores fire venner finde morderen (og diamanterne), før morderen finder dem?Richard Osman er tilbage med endnu en mordgåde om vores rævesnu yndlingskvartet, og andet bind i serien om Torsdagsmordklubben er lige så herligt og vittigt som det første.Pressen skriver:»Gennemført lunt, selv når der er lig på bordet ... Bedriver morskab i næsten hver eneste linje« **** – Børsen»Igen en underholdende og hyggelig historie«– Bogblogger.dk»Herlig og vittig«– Alt for Damerne»Selv mord er hyggeligt, når det er i hænderne på Richard Osman«– Berlingske»Hyggelig læsning«– Bogvægten»En noget så fænomenal serie«**** – Bogens liv»En ode til venskabet – også i livets efterår«– Sunday Times»Balsam for sjælen«– Daily Express»Til dem, der elsker mordgåder med humor og kant«– Publisher's Weekly»En sand fornøjelse af skæmt, vid og varme«– Wall Street Journal
Michka er en ældre kvinde uden mand eller børn, der langsomt mister evnen til at tale. Hun bor alene, men må langsomt erkende, at det bliver sværere og sværere at klare sig på egen hånd. Hendes nabo, den unge Marie, og talepædagogen Jérôme forsøger at hjælpe hende, så godt de kan, i hendes kamp for at blive i sit eget hjem. En bevægende og samtidig humoristisk roman om alt det, vi har at være taknemmelige for. De taknemmelige er anden fritstående bog i Delphine de Vigans romantrilogi om menneskelivets følelser. Hvor det i De Loyale var loyalitetens komplicerede former, Delphine de Vigan undersøgte, er det i De taknemmelige taknemmeligheden, der bliver taget under behandling.
“Dan Brown og da Vinci Code go home. Vi har Johan Ottosen.” Saxo.com “En af de mest effektfulde romanindledninger jeg har læst i lang tid.” Henrik Palle, journalist på Politiken. “Spektakulært plot.” Rebekka Andreasen, vildmedkrimi.dk “Spændende til sidste punktum.” Jannik Lunn, bogpusheren.dk “Man bare ryger gennem bogen.” krimifan.dk “En rigtig ”mandethriller” i højt tempo.” litteratursiden.dk Bagsidetekst:På en bænk i det sommerglade Tivoli skyder den pensionerede professor Bjarne Arnesen sig en kugle for panden. Hans stedsøn, den Cavlingprisvindende journalist Kurt Østergård, modtager en videobesked fra ham 28 måneder efter. Arnesen trygler Kurt om at stoppe det han kalder "dem" og beder ham fortsætte hvor han slap. Det leder Kurt til en opdagelse, der får store konsekvenser ikke blot for Kurt, men for Danmark og kongefamilien. Samtidig bliver strålingsekspert og tidligere våbeninspektør for FN, Søren Storm, bedt om at hjælpe politiet i opklaringen af et strålingsrelateret mord begået på Rigshospitalet. Det makabre og bizarre mord leder Storm på sporet af en radioaktiv bombe der kan gå af hvert øjeblik det skal være et sted i København. Lige om hjørnet venter dronningens store jubilæumsfest med prominente gæster fra ind- og udland.Stenens tid er første bind af The Church trilogien.Næste bind, Apokalypsens engle, udkommer maj 2019.
En sen fredag aften i oktober forsvinder en enlig mor fra sit hjem i et roligt rækkehuskvarter i Svendborg på Fyn. Sporene ender blindt, og politiet kommer ingen vegne ved at bede offentligheden om hjælp.I Aarhus bliver journalist Anne Velin fyret fra sit elskede job på Danmarks Radio. Ydmyget søger hun tilflugt i et lille fiskerhus ved Svendborg Sund og starter en skyggetilværelse som hjemmearbejdende freelancejournalist ved Fyens Stiftstidende.Anne Velin forsøger at finde ro i de naturskønne omgivelser ved sundet. Men hun hungrer efter oprejsning. Efter at gøre et scoop.Hun sætter sig for at undersøge, hvad der er sket med den forsvundne kvinde. Hvem var hun? Er der nogen, der ville hende ondt? Og ikke mindst: Er hun endnu i live? Pludselig er Anne Velin viklet ind i en familiehistories dybe hemmeligheder, og hun indser, hvordan fortielser og en ødelagt fortid kan få tragiske konsekvenser for nutiden. En indsigt, der snart truer med at koste hende livet.TÅRNSPRINGEREN er den første bog i serien om journalist Anne Velin og en fortælling om at springe ud i drømmen om den store kærlighed, men lande i en i virkelighed, hvor enhver er sig selv nærmest.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere. Birgitte bor i dag i Aarhus, hvor hun dyrker sine passioner for springhesten Odd Molly, den gule blandingshund Merete – og sit lille sidefirma, der producerer fyldte chokolader af fineste kvalitet.
Fire rævesnu venner. Endnu en hyggelig mordgåde.Det er en almindelig torsdag, hvis der altså findes almindelige dage for de fire pensionister, der igen mødes i Torsdagsmordklubben for at dyrke deres passion: uopklarede mordsager.En garvet, lokal journalist er på jagt efter en sensationel overskrift, og inden længe er den lille vennegruppe dybt engageret i at opklare to mord, der blev begået med ti års mellemrum.Som om det ikke var nok, får Elizabeth, den ene af de fire, besøg af en ny ærkefjende der præsenterer hende for en dødbringende mission: dræb eller bliv dræbt …Mens pensionisterne finder nye venner i en tv-stjerne, lyssky pengefolk og en tidligere KGB-agent, kæmper de for at løse mysteriet. Vil det lykkes dem at finde synderen og redde Elizabeth, før morderen slår til igen?Kuglen der ikke ramte er tredje selvstændige bind i den britiske forfatter og tv-vært Richard Osmans krimiserie om Torsdagsmordklubben.Pressen skriver:”En guddommeligt vittigt underspillende stil.”***** – Jyllands-Posten Pressen skrev om Torsdagsmordklubben og Manden der døde to gange:”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror
Kan krimiforfattere slippe af sted med drab? Cameron og Lisa Murdoch har succes som newzealandske krimiforfattere, er lykkeligt gift og topper alverdens bestsellerlister. De har i årevis været promoveret i medierne og spøger med, at de ved mere end nogen andre om, hvordan man slipper godt fra forbrydelser. De lever trods alt af at skrive om det. Så da deres psykisk udfordrede syvårige søn Zach forsvinder, spørger politiet og offentligheden helt naturligt sig selv, om de nu har besluttet sig for at føre bevis for det, de selv så længe har hævdet ... Forsøger de at demonstrere, at de er i stand til at begå den perfekte forbrydelse? Et højspændt, vandtæt plot gør De mistænkte til et gys af en pinefuldt uforudsigelig thriller, der vil få dig til at spekulere som en gal hele vejen frem mod et brag af en afslutning. „Cleave skriver mørke, intense thrillere, så jeg ville ønske, de aldrig ville slutte. Gør dig selv en tjeneste og tjek ham ud.“ Simon Kernick „Højspændt, nervepirrende og rørende. Paul Cleave er aldeles fremragende.“ John Connolly „Måske tror du, du ved, hvor det bærer hen, men du er helt galt på den. Umulig at lægge fra sig og fyldt med gru, vrede, tvivl og tvist i en grad, der vil gøre enhver mekaniker misundelig.“ Linwood Barclay „Paul Cleaves bøger skal jeg altid læse, og De mistænkte viser hvorfor – den greb mig om struben, rystede mig rundt og efterlod mig stakåndet. Fabelagtig og stærkt anbefalelsesværdig.“ Lee Child „Gribende fra første færd og fuld af dejligt dystre drejninger og tvist. Man kan umuligt være en sand fan af kriminalromaner, hvis man ikke læser Cleaves bøger.“ Tom Wood
Du kender det fra dig selv. Du er ude for at fiske på søen og fanger ikke noget, fordi et søuhyre har ædt alle fiskene. Eller… fortælleren i En lystfiskerhistorie kender det i hvert fald ikke. Hun og hendes mand hører om søuhyret fra en særling, de møder ude på søen, og bliver enige om, at han må være bindegal. Senere forsvinder særlingen sporløst, og en tom båd samt et afrevet ben dukker op i den ellers idylliske Skanderborg sø. Folk begynder at spørge sig selv, om den skøre mand måske havde ret. Er det virkelig et søuhyre, der står bag, eller findes der en mere logisk forklaring?
Auditøren - Intet er, som det syner.af Carsten BuskKriminal- spændingsromanDette er den første bog om auditøren Charlotte Winter. En højspændt og alvorlig krimi om terror på dansk jord.Abu al Kaizen, en international eftersøgt terrorist, sidder i en lille lejlighed i Malmø i Stormgatan. Han og hans tilhørere har netop set den danske statsminister Anna Storm på tv annoncere, at EU har bedt Danmark være vært ved en sikkerhedspolitisk konference den 6. maj. Temaet er Fred i Europa.På Christiania, blot få kilometer fra Christiansborg, er der liv og glade dage, og hashboderne emmer af god stemning. Den gode stemning bliver dog brudt, da en højtstående rocker pludselig falder livløs om på Pusher Street. Mordet trækker spor ind i det danske elitekorps.Ikke langt derfra glider en formummet skygge iklædt Niqab igennem indre by. En målrettet person går I direkte retning af den Israelske Ambassade.Et puslespil af motiver. Forsømte, forbundne og fortabte sjæle spinder et spind af løgne og bedrag.Intet er, som det syner, og kun en operation i Allerdybeste Hemmelighed kan komme på tale, og Charlotte Winter sendes ud på sit livs hidtil farligste mission.Carsten Busk, sætter med sin debut, et spændende fodaftryk på ”up tempo” kriminal- spændingsroman genren.“Det er lissom at læse en film”.“Endelig en krimi med seje kvinder”.“F***, det kommer sgu lidt for tæt på”.“Fart over feltet, fra start til slut. Jeg kan li´det”.Uddrag fra testlæsere
Meget mod sin vilje bliver skuespilleren Jerry Larsen trukket ind i en mordgåde da han får tilbudt rollen som Ofelias far Polonius i skuespillet Hamlet. Harald Hambild der skulle have spillet Polonius er myrdet med en papirkniv. Da der bliver begået endnu et mord står det klart at morderen skal findes blandt Hamlet-forestillingens ensemble. Alle undtagen Jerry som har sit alibi i orden er under mistanke. En teatergal politimand skal forsøge at opklare mordene. Men Jerry deler ikke alle de oplysninger med ham som falder i hans skød. For Jerry har sine særlige grunde til at være skeptisk over for politiet. Samtidig skubber hans kæreste Winnie til ham for at han skal tage affære og opklare mysteriet. Jerry føler sig tvunget til at indtage rollen som detektiv. Det gør det ikke nemmere for Jerry at flere af hans kolleger er gamle kendinge. De fleste har han har svært ved at forestille sig som morder. På den anden side: Jerry er langt fra imponeret over den branche han lever af. Det gør ham ikke mere positivt stemt over for teatermiljøet at hans mor Lydia i sin tid var cabaretkunstner og at hans niece hospitalsklovnen Tytter også vil til scenen. PØJ PØJ POLONIUS er en satirisk og slagfærdig spændingsroman fra et københavnsk teatermiljø hvor detaljerne skygger for sandheden frem for at afsløre den.
Nogle gange må man tage det sure med det søde … Og det er Prudence Bulstrode efterhånden ekspert i.Prudence Bulstrode elsker en god udfordring, og det er lige præcis, hvad den store fest for hundredvis af gæster i den lille landsby Scrafton Busk viser sig at være. Her skal der kokkereres til den store guldmedalje, og Prudence griber altid muligheden for at imponere gæsterne med sine bedste menuer.Men på den store aften bliver den lokale vagabond, Terry, fundet død under mystiske omstændigheder: Han er blevet skjult inde i den store snemand på byens torv. Det mærkværdige og makabre fund får alle til at miste appetitten.Hvem ønskede sådan en skæbne for Terry? Og hvad betyder den mystiske sidste besked, han efterlod til sin bror? Prudence og hendes barnebarn, Suki, må endnu en gang smøge ærmerne op og kaste sig over sagen.Pressen skriver om Mord på menuen:“Herligt og muntert mysterie med madglæde og mordgåder.”– Woman’s Weekly”Madguruen Shrager har virkelig sans og talent for vid og bid.”– The Sun
INTERNATIONAL BESTSELLER og forlæg for en tv-serie på TV2 PlayAgatha Raisin er geskæftig. Kontant. Vant til at få sin vilje. Og netop gået på tidlig pension for at nyde sit otium i en af Cotswolds’ små landsbyer, der emmer af gamle dages idyl. Men aldrig så snart har hun deltaget i en tærtebagningskonkurrence for at indynde sig hos lokalbefolkningen, før tærtedommeren falder død om, og Agatha er under mistanke i en vaskeægte mordgåde. En mistanke, der tvinger hende til modvilligt at indrømme, at tærten er både købt og betalt i en deli i London. Og Agatha må nu indtage rollen som snushane for at bevise sin uskyld og — ikke mindst — få æresoprejsning.Agatha Raisin og den dødbringende tærte er første bind i serien om AGATHA RAISINS COTSWOLDSMYSTERIER, der er elsket verden over for deres slagkraftige heltinde, charmerende mordgåder og mosgrønne idyl i ærkebritiske Cotswolds
Tysklands kansler Angela Merkel har været pensioneret i seks uger og er flyttet til Uckermark med sin mand og mops, nærmere bestemt til Klein-Freudenstadt, der ligger ved den smukke Dumpesø. Efter det turbulente liv i Berlin har hun dog svært ved at vænne sig til landlivets ro. Bagning og vandreture bliver hurtig kedeligt. Men da baron Philip von Baugenwitz bliver fundet forgiftet i en indefra aflåst fangekælder på et slot, vågner Angela op til dåd. Endelig et problem, der kalder på en løsning! Med støtte fra sin kærlige mand og den blide bodyguard Mike begiver hun sig ud på en farlig jagt efter morderen. Vil det lykkes at finde vedkommende? Vil hun begynde at føle sig hjemme i Klein-Freudenstadt? Vil hun for første gang i sit liv finde en sand ven? Eller vil en af de seks mistænkte kvinder slå hende ihjel, før det sker? Det er spørgsmål, som kun en stor detektiv kan besvare!
Torsten Voldrup bliver af en rigmand hyret til at finde en person, der har begået grove forbrydelser mod menneskeheden i Bosnien. Det er meningen, at forbryderen skal transporteres fra Sydeuropa til Danmark i en rustvognOpgaven ser umulig ud, og en gammel lokal kvindes tjenstvillige assistance får projektet til at slingre. Hovedpersonen står over for rå mafiabander, en stab af korrumperede betjente og adskillige utilregnelige kvinder, som det ikke ser ud til, han er gearet til at håndtere. Lettere bliver det ikke, da et par mystiske og uhyggelige mord ser ud til at spærre vejen for projektet.Spændingen stiger, og overraskelser dukker stadig op i denne roman i hybridgenre, hvor krimi, roman og parodi er blandet sammen og båret af humoren fra start til slut.
Året er 1986. Årets byfest i Linå står for døren og i år er særlig. I år er der nemlig storskærm i teltet og VM i fodbold. 12-årige Tim glæder sig vanvittigt. Glæder sig til de to indledende kampe fra Mexico. Kampe, der begge vises i teltet på storskærm. Men han glæder sig også til den traditionelle byfest, der inkluderer march gennem byen med orkester, boder, skydetelt, andedam, slik, sodavand og pølser, fritter og tyggegummiboblekonkurrence, hoppeborg og flødebollekast. Dette krydres med cykelringridning, babystafet stærkmandskonkurrence og diskofest. Det hele toppes med dilettantskuespil lørdag aften. I år med en overraskelse. Inden festen rigtig kommer igang, sker der et mord i forsamlingshuset. Årets dilettantdronning og hovedrolleindehaver dræbes af en anordning. Det er flødebollemaskinen. Hvorfor dræbes hun? Og ikke mindst af hvem. Nærpolitiet sender en afdanket politimand og dennes assistent, der er kommet til fra det københavnske, til at tage sig af efterforskningen, hvor de gæve landsbyborgere, hver og en kaldes til afhøring. Der må findes en morder. Efterhånden som politiarbejdet skrider frem, dukker flere og flere af landsbyens øvrige skyggesider frem i lyset. Måske er flere i fare. Tim følger efterforskningen på sidelinjen, men gennemfører også sin egen i det skjulte. For hvem af landsbyens kendte ansigter er morder? Det er et godt spørgsmål, som kun en lokalkendt kan afsløre. Sikke en byfest.
Jordskælv, Corona, krige, ulykker, mord, dødelige sygdomme, terror, forfølgelse, tsunamier, rumlende vulkaner og glødende lava. Listen over ulykker, der kan ramme os, er lang, men meget af det, der truer vores velvære, befinder sig inden i os selv. Selvhad, manglende selvtillid, afhængighed, ensomhed, sjælelige ar, sår og smerter, der rammer høj såvel som lav. Forplantningens mysterium og andre mærkværdige historier tager dig med rundt i menneskelige dramaer, nogle groteske og grænseoverskridende, andre tragikomiske eller finurlige, men alle med et humoristisk tvist. Novellerne beskriver en bred palet af livets ”almindeligheder”, kærlighed, parforhold, dating, opdragelse, sex, kønsroller, politik, mobning, ensomhed og søgen efter en mening med livet.
ET GLÆDELIGT GENSYN MED KITT HARTLEYBIBLIOTEKAR, LADY GREY TE-DRIKKENDE, NO-NONSENS KVINDE … OG DETEKTIV!Julen nærmer sig i York, men det ser ud til, at julehyggen ikke helt har indfundet sig endnu …Da kriminalassistent Charlotte Banks suspenderes fra politiet under mistanke for at have overfaldet en formodet indbrudstyv, nægter bibliotekar Kitt Hartley og hendes veninde, Evie Bowes, at tro, at Charlotte er skyldig. Hvem forsøger at hænge Charlotte op på overfaldet? Da Charlottes chef, kriminalkommissær Malcolm Halloran, ikke er i stand til at hjælpe på grund af hendes suspendering, beslutter Evie at tage sagen i egen hånd. Det kræver ikke meget at få overtalt Kitt til at hjælpe hende, for det gælder Charlottes karriere, og der skal også findes manglende værdifulde bøger!Kitt og Evie efterforsker i et sammenspist fællesskab af boghandlere i York, og de kører på den mest sladderbefængte busrute i landet for at finde frem til sandheden bag indbruddet. Opdagelsen af et lig øger presset på Evie og Kitt. Og nu bliver sagen også personlig for Kitt. Kan de fange morderen i tide?Liget i boghandlen er anden bog i serien om Kitt Hartley. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
Da Niels i 8. Klasse uforvarende kommer til at strejfe Lækre Lones ene bryst, bliver det starten på slutningen. Hendes kæreste Søren deler herefter daglige tæsk ud til Niels, der flygter til København, og 10 år senere tilbringer han livet på bænken ved Netto.En dag får han øje på Lækre Lone, gravid og gift med Søren. Langsomt forvandles hans ugengældte følelser for Lone til had, og tilfældigt dukker endnu en skikkelse fra hans ungdom op.Sammen planlægger de en uskyldig hævn, der indeholder alt for meget kemi, alt for lidt planlægning og alt for mange politibetjente. Snart har de Gud og hver mand i hælene, og lig dukker op de mærkeligste steder.VOKS er en bog om ung uforløst kærlighed. Begær og fornedrelse. Had og hævn.
Dræbende høst – Paul Cleave Ny thriller fra den prisnominerede forfatter. En blind teenager, der får transplanteret nye øjne fra en donor og begynder at se og føle minderne fra deres tidligere ejer – en kriminalbetjent, som også var hans far. Joshua er overbevist om, at der hviler en forbandelse over hans familie. Den har taget elskede familiemedlemmer fra ham og stjålet hans syn, og den er grunden til, at hans far bliver slået ihjel, mens han er i gang med at efterforske drabet på en ung kvinde. Joshua får en mulighed, han ikke kan sige nej til: en operation, der vil gøre det muligt for ham at se verden gennem sin fars øjne. Mens Joshua navigerer i de seendes verden, fanger han glimt af, hvad øjnene har været vidne til i deres tidligere liv. Hvad var det præcis, hans far havde for i rollen som politibetjent?Farens hemmelige liv har konsekvenser, heriblandt vreden fra en mand, der er fast besluttet på at dræbe. En mand, der kommer tættere og tættere på Joshua. Snart opdager Joshua en verden, der er endnu mørkere end den, han selv er rundet af … ”Cleave lægger makabert ud og bliver ved med at forhøje indsatsen, indtil al sandsynlighed ligger langt borte, og kun en række mere og mere effektive, hårrejsende gys står tilbage.” – Kirkus Reviews ”Cleave får en usandsynlig, men meget uhyggelig præmis til at fungere i den her kraftfulde, tankevækkende roman … en imponerende krimi-thriller.” – Publishers Weekly ”Cleave, som er en mester udi mørke og fængslende thrillere, lægger en moralsk pointe ind i den foruroligende slutning på denne uforudsigelige, uhyggelige fortælling.” – Booklist ”Den her bog vil holde dig fast lige til sidste side.” – The Strand Magazine ”En dement krimiforfatter, som ikke kan skelne mellem fakta og den fiktion, han selv skriver … Denne meget intelligente roman tog fusen på mig igen og igen. Lad være med at springe nogen sider over.” – Michael Robotham, forfatter og vinder af Gold Dagger-prisen ”Med dens uventede slutning er den her thriller en af dem, man husker.” – NY Journal of Books ”Paul Cleave skriver bøger, jeg bare er nødt til at læse.” – Lee Child
Hæsblæsende og underholdende tur gennem det antikke Rom - fra skummel undergrund til magtens tinder i haserne på den private efterforsker og ekslegionær Marcus Didius Falco. Rom, 71 e.Kr.: En lille regnskabsfejl har gjort, at Marcus Didius Falco må dele celle med en stor rotte i det berygtede Lautumiae-fængsel, indtil han bliver løsladt mod kaution – betalt af hans mor. At blive reddet af sin mor er slemt nok, men tingene går fra slemt til værre, da en gruppe frigivne slaver hyrer ham til at overliste den rødhårede Severina Zotica, som de mistænker for at være lykkejæger. Falco påtager sig at efterforske Severinas sande hensigter, men befinder sig hurtigt i et farligt virvar af løgne og intriger, der risikerer at påvirke både ham selv og hans store kærlighed, Helena Justina.Venus i kobber er tredje bind i serien om Marcus Didius Falco. Lindsey Davis (f. 1949 i Birmingham), arbejde i årevis som embedsmand indtil hendes store interesse for historie og arkæologi fik hende til at skrive Sølvgrisene. Det blev startskuddet til en serie på i alt 20 bind, der har solgt millioner af eksemplarer verden over. Lindsey Davis har modtaget en lang række prestigefulde krimipriser.
Hæsblæsende og underholdende tur gennem det antikke Rom - fra skummel undergrund til magtens tinder i haserne på den private efterforsker og ekslegionær Marcus Didius Falco. Rom, 71 e.Kr.: Marcus Didius Falco, eks-legionær og privat efterforsker er nået langt: Hans klienter bor ikke længere i de mørke gyder i Suburra, men i byhuse på Palatinerhøjen. Nærheden til magten har dog en pris: Før Falco ved af det, skal han påtage sig delikate og farlige opgaver for kejser Vespasian - opgaver som aldrig må forbindes med herskerens navn. På vegne af kejseren rejser Falco til det sydlige Italien, hvor der går rygter om en ny sammensværgelse mod kejseren. Men missionen er langt mere kompliceret, end han kunne have forestillet sig – og lige da Falco mindst venter det, dukker Helena Justina, senatorens datter, som han har gjort alt for at glemme, op igen. Bronzeskygger er andet bind i serien om Marcus Didius Falco. Lindsey Davis (f. 1949 i Birmingham), arbejde i årevis som embedsmand indtil hendes store interesse for historie og arkæologi fik hende til at skrive Sølvgrisene. Det blev startskuddet til en serie på i alt 20 bind, der har solgt millioner af eksemplarer verden over. Lindsey Davis har modtaget en lang række prestigefulde krimipriser.
Hæsblæsende og underholdende tur gennem det antikke Rom - fra skummel undergrund til magtens tinder i haserne på den private efterforsker og ekslegionær Marcus Didius Falco. Rom, 71 e.Kr.: Ingen kender byen bedre end Marcus Didius Falco. Ekslegionæren regnes for den bedste efterforsker, og alligevel mangler han altid penge. Men en dag spiller skæbnens gudinde ham et lovende job i armene i form af den unge, smukke Sosia Camillina, som er på flugt fra sine kidnappere. Snart bliver Falco viklet ind i et drabeligt plot, der involverer stjålne sølvbarrer og sender Falco til sølvminerne i de britiske provinser. Der, i udkanten af imperiet, afslører han en sammensværgelse, hvis net strækker sig helt ind i magtens hjerte - og som vil kunne kaste imperiet ned i afgrunden. Og dér møder han Helena Justina, senatorens datter, og forsegler ubevidst sin skæbne … Sølvgrisene er første bind i serien om Marcus Didius Falco. Lindsey Davis (f. 1949 i Birmingham), arbejdede i årevis som embedsmand indtil hendes store interesse for historie og arkæologi fik hende til at skrive Sølvgrisene. Det blev startskuddet til en serie på i alt 20 bind, der har solgt millioner af eksemplarer verden over. Lindsey Davis har modtaget en lang række prestigefulde krimipriser.
Privatdetektiven Frants Hjejle har ingen kunder i forretningen. Han spiller poker på nettet og går langeture i sit kvarter. Da hans yndlings-sexarbejder bliver myrdet, er han på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Så forkert, at politiet eftersøger ham for mordet.Hjejle indser, at han må komme ud af sin isolation og finde den rigtige morder. Efterforskningen fører ham på sporet af nogle desperadoer, han for ni år siden havde et sammenstød med. Hjejle synes umiddelbartikke, at den opdagelse stiller ham bedre. Dette er den manglende bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. ”Dansk krimiserie i den mere hårdkogte stil (…) Tonener tør, distanceret ironisk, og der er i det hele taget noget noir over den usentimentale serie meddens gennemgående og ikke udpræget sympativækkendepersongalleri.” Lektørudtalelse, DBC
Det er ikke altid, det er gartneren, der er morderen, af og til er han også liget. Det står senest pensionisten Angela klart, da hendes mops finder liget af gartneren på kirkegården i Klein- Freudenstadt i det rolige Uckermark. Den døde ligger med hovedet nedad i jorden, kun benene stikker op. De drabsmistænkte er alle at finde i to fjendtligtsindede bedemandsfamilier. Det drejer sig om en tvivlsom forretningsfører, en umedgørlig kvindelig bogholder, en følsom kvindelig begravelsestaleskriver, en satanist såvel som en kultiveret stenhugger. Med sidstnævnte deler Angela ikke kun sin kærlighed til Shakespeare; den ældre herre ligner også en tidligere fransk filmstjerne. Vil Angela falde for denne mands rå charme? Og hvad siger hendes ægtemand, Achim, til det? Mesterdetektiven Miss Merkels anden sag stiller også privat den tidligere forbundskansler over for prekære problemer. "David Safier (…) beviser med Miss Merkel endnu en gang, at der er en ting, han i hvert fald ikke mangler: utroligt sjove idéer til romaner, som er lette at læse, men mindre lette at lægge fra sig." – Weser-Kurier "David Safiers roman er naturligvis ikke en politisk bog, men slet og ret harmløs underholdning. Men det er harmløs underholdning af højeste kvalitet. Når man læser, er det altid med et smil på læben." – Buchszene.de Uddrag af bogen Angela og Putte nåede graven, og hunden holdt op med at gø. Den havde givet alt, den havde i sig, så den som det første lagde sig på jorden og gispede med tungen ud af munden. Og mens han snappede efter luft, stirrede Angela på benene, der ragede op af jorden og i knæhøjde hang knækkede ned til siden. De bar gummistøvler, der under alt det snavs, der klæbede til dem, var mørkegrønne. Det var de slidte bukser ligeledes. Det stod nu Angela klart, hvem det ved liget drejede sig om. Det gamle krimiordsprog ‹morderen er altid gartneren› gjaldt ikke her. I dette tilfælde var sandheden: Liget er sommetider gartneren. En eller anden havde slået ham i jorden og begravet ham halvt, så kun benene ragede frem. Hvad havde gartneren sagt til Aramis? ’Hvis du ikke betaler din regning, slår jeg dig i jorden.’ Og Aramis havde ikke ladet sig ryste af det. En frygtelig tanke kom til Angela: Morderen kunne også sommetider være bedemanden. Om forfatteren David Safier (f. 1966) er en af Tysklands mest succesfulde forfattere. Hans romaner har solgt millioner af eksemplarer både hjemme og i udlandet. Han arbejder også som manuskriptforfatter og har vundet talrige priser for sit arbejde på tv og film. På dansk er tidligere udkommet: Miss Merkel – Mord i Uckermark.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.