Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En gruppe venner på polterabend besøger de underjordiske gange ved Göteborgs gamle voldgrav. Men det, der skulle have været en sjov omvisning med øl, snaps og røverhistorier, udvikler sig i en uhyggelig retning, da gommen gør et forfærdeligt fund: liget af en 15-årig pige, der er slemt mishandlet.Alt tyder på, at gerningsmanden skal findes i vennegruppen, der umiddelbart var de eneste til stede i tunnellerne, da pigen døde. Politiet er sikre på, at en af dem snart vil tilstå drabet.Kort efter sker der et overfald på endnu en ung pige, der minder meget om overfaldet i tunnelen. Sporene peger dog mod en helt anden gerningsmand: nemlig mod politiinspektør Ingrid Bergman selv. Nu er hele hendes karriere og liv på spil – og hun må finde den rigtige gerningsmand og rense sit navn, inden det er for sent …"Silhuetten" er fjerde bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
”En af de bedste bøger i serien.” – Bookreporter En lokal gruppe metaldetektor-entusiaster leder efter skatte i jorden, da de finder et lig på stranden i Norfolk. Kriminalkommissær Nelson tror først, at den døde kan være en druknet asylansøger, men det viser sig at være liget af en lokal ung mand, der netop er blevet løsladt fra fængslet. En samling af bronzealdervåben dukker også op på stranden, og den vækker arkæologen Ruth Galloways interesse.Da der sker endnu et dødsfald, og Nelson står over for ikke bare et, men to mistænkelige sager, tyder det efterhånden på, at en morder er på spil. Og snart begynder alle spor at pege i retning af den afsidesliggende gård Black Dog Farm, hvor et lokalt sagn fortæller om en spøgelseshund, der viser sig for folk, lige før de dør. Ruth lader sig normalt ikke så let skræmme – men Black Dog Farm kan få hårene til at rejse sig på enhver … Den sorte hund er 13. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. ”Spændende og fuld af atmosfære.” – Bookpage ”Ruth Galloway er en herlig, helt særlig karakter … Et must-read for alle krimilæsere.” – Associated Press Elly Griffiths er en af Englands mest elskede krimiforfattere. Hun er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har vundet en enorm popularitet blandt læserne.
Det er tre dage før jul, og sneen vælter ned i Göteborg. Da den unge rengøringsassistent Lina Wikman endelig kommer gennem snemasserne og låser sig ind i den luksuriøse villa, hvor hun skal gøre rent, er der en mistænkelig lugt i det store hus. På førstesalens blodige badeværelsesgulv ligger ejeren, den kendte revisor Erik W. Sternheg, nøgen og slået ihjel med en hammer.Politiinspektør Ingrid Bergman leder efterforskningen af det brutale mord. Da de får skrabet i den polerede overflade, viser det sig, at Erik W. Sternheg havde mange fjender: Han har slået hånden af sin datter, skulle skilles fra sin forsmåede modelkone og har været uhæderlig i sine forretninger.Listen af mulige gerningsmænd vokser, efterforskningsteamet knokler, og de mangler desuden deres unge kriminalassistent Malin, der er blevet forfulgt på nettet og ikke tør gå ud.Samtidig sørger Ingrid over sin nyligt afdøde far, der viser sig at have levet et dobbeltliv, ingen anede noget om …"Du slipper ikke" er tredje bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
Syvende bog i den populære krimiserie om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team fra Göteborgs politi.”Elna er død ... Hun kom aldrig. Hun lå bare dér og stirrede." Det er Elnas nabo, Ragnhild, der finder den 84-årige kvinde nøgen og død på badeværelset i lejligheden i den fornemme del af Göteborg. Elnas store herskabslejlighed er møbleret med designklassikere og dyr kunst, og det viser sig hurtigt, at den gamle, ensomme dame havde mange millioner på sin konto.Kriminalinspektør Ingrid Bergman og hendes team får snart en mistanke om, at naboen og veninden Ragnhild måske ikke er så uskyldig, som hun først så ud til.Samtidig bliver hundredvis af dyr i nattens mulm og mørke lukket ud af lastbiler på havnen i Göteborg, og der sker en række eksplosioner, som tilskrives en gruppe militante miljøforkæmpere.Mens Ingrid har travlt med de to sager, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, er der problemer på hjemmefronten. Hun og hendes mand Adam glider længere og længere fra hinanden, og Ingrid har ham mistænkt for at se en anden.Og så sker der endnu et mord …
Femte bind i krimiserien om den ambitiøse politiinspektør Ingrid Bergman fra efterforskningsafdelingen ved Göteborgs politi.Da viceværten i et lejlighedskompleks i Göteborg letter på brevsprækken hos den 86-årige gangbesværede Sven-Bertil Lindsten, bliver han mødt af en ubehagelig lugt. Den ældre mand har ikke været ude af lejligheden i et halvt år. Da politiet endelig får adgang og kommer forbi bunken af reklamer og aviser i entréen, viser det sig, at Sven-Bertil ligger død i klædeskabet. Låst inde og med nøglen siddende på skabsdørens yderside. Sagen får hurtigt navnet ’Mumiemordet’.Kriminalinspektør Ingrid Bergman har været sygemeldt siden den sag, hvor hun selv blev mistænkt. Det bliver derfor kriminalinspektør Karin Falk, der skal lede efterforskningen. Men Ingrid er vant til at styre arbejdet, og snart begynder den ændrede magtbalance at belaste deres forhold. Da endnu en ældre mand findes død i sin lejlighed, bliver sagen højspændt: Har de at gøre med en seriemorder?Samtidig er der landsbrugsmesse i Göteborg under stort sikkerhedsopbud, efter at ministeren har modtaget dødstrusler. Da Ingrid bliver bedt om at leje sit hus ud til Säpo, træffer hun en beslutning, der får alvorligere konsekvenser, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.
Sjette bog i den populære svenske krimiserie om kriminalinspektør Ingrid Bergman fra Göteborgs politi.Den pensionerede sygeplejerske Margareta Bolinder skal til 50 års studenterjubilæum og har taget toget fra Örebro til Göteborg. Men hun når aldrig til festen, for på banegården i Göteborg bliver hun overfaldet af en større gruppe unge, frastjålet sin taske og indlagt med chok. Overvågningskameraerne viser imidlertid, at Margareta nærmest selv gik ind i flokken af unge, og at hun tilsyneladende fik øje på noget skræmmende ved bagageboksene. Hvad var det, hun så?Kriminalinspektør Ingrid Bergman er så småt tilbage på arbejde efter sin barsel. Hun skal gennemgå uopklarede sager og vælger mordet på en ung kvindelig folkeskolelærer. Sagen fik stor mediedækning dengang, fordi man kun fandt offerets hoved. Men efterforskningen tager en helt anden drejning, end Ingrid havde forventet. Samtidig finder man i en skov uden for Göteborg en forladt brønd med lig i forskellige stadier af forrådnelse. Ingrid indser snart, at der er en forbindelse til det 25 år gamle mord, hun efterforsker. Og at morderen muligvis ved, at de er på sporet af ham.
Den store finale i Marklunds populære serie om journalisten Annika Bengtzon. En mørk og intens spændingsroman om relationer og identitet, hævn og forsoning. Vi har fulgt den fandenivoldske reporter Annika Bengtzon, siden hun blev ansat som journalistelev på Kvällsposten. Nu står papirudgaven af avisen foran lukning, og der venter helt nye udfordringer. I retten følger Annika en bestialsk mordsag med svage beviser. Samtidig er hendes søster forsvundet. Eneste livstegn er en sms: Annika, hjælp mig! Trods sit komplicerede forhold til fortiden, kan hun ikke sidde søsterens indtrængende bøn overhørig. Annika tvinges tilbage til den by, som hun i sin tid forlod. Til sin mor, til sine minder - og til forældrene til den kæreste, som hun dræbte i selvforsvar på det gamle jernværk. Med Jernblod afslutter Liza Marklund sin successerie om Annika Bengtzon og overgiver en styrket og afklaret Annika til et nyt livskapitel. Pressen skriver: »Vellykket slutspil. ... Det er en afsked med manér. Hvor andre skandinaviske krimiforfattere slingrer lidt rigeligt mellem friskbagte kanelboller og bestialitet, så er Marklund anderledes konsekvent.« - Weekendavisen » Uden tvivl en fandens god historie om en kvinde, en branche og et samfund, vi har fået her. « ***** - Ekstra Bladet »Liza Marklund får læseren op i det røde felt. « **** - JydskeVestkysten »Marklund skriver vanligt underholdende.« **** - Alt for Damerne »En værdig afslutning på en særlig epoke i nordisk krimilitteratur. « **** - Politiken
Dengang Bosch var helt grøn bag ørerne i drabsafdelingen, var John hans mentor. Nu ligger John i graven, men han efterlader sig en mordefterforskning, som plagede ham til det sidste. Harry Bosch og Renée Ballard slår pjalterne sammen for at opklare den tyve år gamle sag, og det umage makkerpar opererer i Los Angeles’ kriminelle natteliv som lys i det meget tætte mørke. Spørgsmålet er, om John virkelig forsøgte at bringe sagen for dagens lys, eller om han havde grund til at skjule den i mørket. Når lyset bliver ild, kan det brænde alt for stærkt. “Connelly er uden lige, når det handler om politiromaner, og endnu engang beviser han, at han er formens moderne mester.” Publishers Weekly
En tidlig morgen i april deles en optagelse af en ung mand på YouTube. Han er stærkt forkommen og har sprængstof spændt fast til sin overkrop. Det lykkes politiet at identificere stedet, men de når ikke frem før det er for sent, og bomben springer. Det er det fjerde medlem af det kriminelle netværk Komados som mister livet på kort tid. Men er der virkelig tale om samme gerningsperson?Politiinspektør Mia Bolander får hjælp af den nye opklarer Patrik Wiking til at opklare forbrydelsen. Deres største udfordring er at ingen i det kriminelle miljø vil tale med dem. Ingen har hørt eller set noget, og da Jana Berzelius drages ind i efterforskningen forstår hun alene, at sagen har direkte forbindelse til hende selv. Som anklager har det altid været hendes opgave at beskytte sandheden, men nu får hun hjælp med at skjule den fra uventet hånd.Ni liv er en højaktuel spændingsroman om vold og bandekriminalitet, og om de kræfter som er på spil når nogen for enhver pris vil skjule noget. Det er sjette bog i serien om Jana Berzelius.
‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.
Hverdagen er ikke som den plejer i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. En række dødsfald finder sted blandt en flok frivillige medarbejdere. Politiet mener, at dødens indtræden på de ældre forekommer af naturlige årsager, men efterlønneren Anne-Maj Mortensen er overbevist om, at det ikke er årsagen. Hun går konsekvent i gang med at opklare sagen på egen hånd, hvilket er en større udfordring end forventet, da hun befinder sig midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Anne-Maj er stædig, og det viser sig nogle gange er være altafgørende.
Michael Katz Krefeld har begået endnu en skræmmende spændende storbykrimi med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars som antihelt. I Nattens Udyr kæmper hun for at opklare en række voldsomme og nærmest umenneskelige drab. Sagerne har det tilfælles, at ofrene alle var forsvarsløse kvinder, og befolkningen er dyb bekymrede - for hvem bliver den næste? Uroen spreder sig på nettet og i medierne. Alt imens opdager Cecilie Mars, at alle sagerne leder tilbage til en gammel voldtægtssag, der ser ud til at være starten på dette bestialske foretagne. Sagen danner nemlig rammen om en hemmeligt gruppe af mænd, der alle har en ting tilfælles: et brændende had til kvinder. Cecilie må sande, at hun kun kan stoppe disse grusomme gerningsmænds forbrydelser, hvis hun selv bryder loven. Det har dog voldsomme konsekvenser for Cecilie selv, der skaber sig flere og flere fjender i politiets øverste ledelse, men også blandt hendes egne i Nordvest. Uden allierede i korpset er denne hårde og konsekvente stil en svær og ensom vej at tage, og hun ender med selv at blive mistænkt for drab. Cecilie befinder sig nu i en meget udsat situation, hvor hun kan risikere at ende som endnu et bytte for denne indædte vrede mod kvinder?
“Mercedes-snittet” er først og fremmest et kærkomment gensyn med den stålsatte journalist, Heloise Kaldan. En dreng meldes savnet, og selvom Heloise ikke er direkte involveret i sagen, får hun den tildelt af sin chef, så avisen kan skrive om den. Det varer selvfølgelig ikke længe før den den stædige journalist er opslugt i sit arbejde og da drengens telefon bliver fundet, afsløres hans sære instagramprofil, som er fyldt med genstande, der ligner ansigter. Fænomenet med de ansigtslignende genstande hedder pareidolia, og det er ikke kun Heloise Kaldan der får vækket interessen for den sære hobby, det er også læseren, som hvirvles ind i mysterier og spørgsmål om, hvorvidt alting er som det ser ud. Det er en psykologisk krimi, som efterlader sin læser med nerverne uden på tøjet, og spændingen intensiveres hastigt og kulminerer i et uforudsigeligt og gennemtænkt plot.Anne Mette Hancock uddannet journalist, og “Mercedes-snittet” er hendes anden krimi. Debuten “Ligblomsten” røg direkte ind på de danske bestsellerlister og forfatteren har tidligere modtaget det Danske Kriminalakademis debutant-diplom.
Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.
Hvem tør gå i graven med sort samvittighed? Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors' vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje. Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90'erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver? Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.
Nora Sand er rejst til Thailand for at træne kickboksning og få de hjemlige problemer lidt på afstand, da hun hører om et voldsomt drab hjemme i England. Snart sender avisen Globalt hende til den lille provinsby Toppingham, hvor en politimand er blevet brutalt halshugget med en krumsabel. En videooptagelse er lagt på nettet, og alt tyder på terror. Men efterhånden som Nora graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed, som selv myndighederne gør alt, hvad de kan, for at dække over. En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for - igen og igen. Andre titler i samme serie: Pigerne fra Englandsbåden, Den blå digters kone og Heksedrengen.
Drabsefterforsker Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald, og derfor rejser hun til Stockholm for at komme sig hos sin svenske kollega og kæreste Niclas Lundell. Men den afslappende miniferie udvikler sig i løbet af få dage til et mareridt. Niclas har travlt med sin egen private efterforskning af omstændighederne ved sin tidligere kones død, men han afviser Rebekkas tilbud om hjælp. Optændt af frustration og nysgerrighed går hun selv i gang med at undersøge, hvad der egentlig skete, da Magdalena Lundell omkom. Lidt efter lidt erfarer hun, at Niclas har holdt vigtig information om sit ægteskab hemmelig, hvilket får Rebekka til at tvivle på, om hun overhovedet kan stole på ham. Samtidig opdager hun, at Magdalena i det skjulte arbejdede på en historie, som handlede om forsvundne mennesker, der har lidt grufulde skæbner, og som alle kan kædes sammen med én dødsensfarlig person. Rebekka er nødt til at gå i Magdalenas fodspor, som fører hende til Finland, hvor hun spindes ind i en vanvittig morders dræbende net … Mirakelmanden er sjette selvstændige bind i serien om den danske drabsefterforsker Rebekka Holm.
"Den trofaste læser" er første bind i en storserie fra Nordens nye krimikonge.Den unge efterforsker fra Helsinkis politi, Jessica Niemi bliver sat på opklaringen af en meget usædvanlig drabssag: Krimiforfatteren Roger Koponens kone findes myrdet siddende alene ved spisebordet derhjemme, klædt i en sort aftenkjole og med ansigtet stivnet i et bizart smil. Hvad der ved første øjekast ligner en forstyrret persons absurde værk, viser sig at være det første i en række rituelle mord – som alle følger et mønster hentet fra Koponens berømte trilogi. Jessica Niemi og hendes team arbejder på højtryk for at forhindre flere døde, men gerningsmanden er altid et provokerende skridt foran. Hvad angår motivation for disse grusomheder, famler politiet helt i blinde. Indtil det går op for dem, at ofrene alle sammen ligner Jessica Niemi skræmmende meget ... Er det her personligt? Om forfatteren:Max Seeck er trods sit tyske navn pære finsk og bor i Helsinki. Oprindeligt har han arbejdet med marketing, men skriver nu på fuldtid og regnes som en de mest succesrige finske thrillerforfattere. "Den trofaste læser" er hans internationale gennembrud.
Den berømte digter Manash Ishmail er under sin flugt fra Iran til Danmark blevet adskilt fra sin kone Amina, der nu er som sunket i jorden, og han beder Globalts London-korrespondent Nora Sand om hjælp. Jagten på Amina sender Nora til skjulte steder, hvor illegale flygtninge gemmer sig i evig frygt for myndighederne. Nora bliver til fare for sig selv, kastet ind i en verden, hvor nogle menneskeliv er meget mindre værd end andre. Den blå digters kone er andet bind i Lone Theils’ krimi-serie om Nora Sand, der begyndte med "Pigerne fra Englandsbåden" og er solgt til udgivelse i 14 lande..
Under en ferie i Danmark bliver Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder. Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde - og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt. Femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker. Tredje bog i Lone Theils' serie om den danske journalist Nora Sand.
Kåret som Årets svenske krimi 2017 af det svenske krimiakademi. "Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi med godt tempo." - Arne Dahl, krimiforfatter Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ... Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker. "Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst." - Anna Jansson, krimiforfatter "En af Grebes bedste." - Dagens Nyheter "Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring efter at have læst denne bog." - Krimifan om Når isen brister
Niende bind i serien om Rebekka Holm. Gro er vild med at bo på Ungdomsøen sammen med andre unge. De arrangerer events på den lille ø uden for Københavns Havn, og da de en dag skal holde fest for et populært politisk parti, kommer Gros gode veninde Frida ud på øen for at hjælpe til. Men næste morgen er Frida væk. Er hun sejlet tilbage til København sammen med nogen?Da Frida findes død, er det REBEKKA HOLM, drabsefterforsker ved Københavns Politi, der bliver kaldt ud. Rebekka slikker sårene, efter at hendes svenske kæreste har brudt med hende, men bliver straks dybt opslugt af det tragiske dødsfald og nægter at give op, da hendes chef vil lukke sagen som en ulykkelig ung kvindes selvmord. En dygtig og dedikeret retsmediciner leder Rebekka på sporet af, at noget er gået helt galt op til Fridas død, og snart leder hun indædt efter en djævelsk gerningsmand gemt bag navnet Diabolus. Hvem er han? Hvor har Frida mødt ham? Og hvorfor begynder de, der kendte Frida, også at dø?Alle spor ender blindt – lige indtil Rebekka får hjælp fra højst uventet kant.KRYB er en uhyggelig aktuel krimi om ond magt, gammelt venskab og sårbarhed, der går i arv. Og om en morder, som er klar til at ofre alt og alle, for aldrig at blive afsløret.
Udråbt til ÅRETS SVENSKE KRIMI 2019 af Det svenske krimiakademi. En februarnat i 1944 bliver en kvinde fundet myrdet i en lejlighed i Stockholm. Hun bløder fra baghovedet og fra hænderne, der med et stort søm er naglet fast til gulvet. Morderen bliver aldrig fundet. I 1970'erne starter Britt-Marie som ung betjent hos Östertuna politi i Stockholm. Hun kæmper med at finde sin plads i politienheden og skal samtidig balancere familie- og arbejdsliv. En dag bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Det lyder kun alt for bekendt, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på nøjagtig samme bizarre måde tredive år tidligere. Hvad er morderens motiv? Og kan de nå at stoppe ham, inden han slår til igen? Skyggejægeren er en voldsomt spændende krimi om en uopklaret sag og de kvindelige efterforskere, der i årenes løb beskæftiger sig med sagen - Britt-Marie i 70?erne, Hanne i 80?erne og Malin i 2019. Det er en fritstående fortsættelse af Dvalen (2019), Husdyret (2018) og Når isen brister (2016).
Dvale er en super spændende krimibog af Svenske Camilla Grebe. Hun er forfatter til svenske krimi i 2017 og vinder af glasnøglen for den bedste Skandinaviske krimi i 2018. Dvale er en utrolig spændende krimi der handler om nutidens selvoptagenhed og grænseløshed ved færden på de sociale medier. Det skildrer denne meget aktive online adfærd samt som kærligheden er stærk nok til at overvinde mørket. Dvale handler om den 18-årige Samuel som frygter for sit liv, da en oprevet narkoboss er efter ham og ikke nok med det har hans meget kontrollerende mor smidt ham ud af hjemmet, så han må tage vare på sig selv og tage på flugt. Undervejs får han en unik mulighed for at få husly ifm. et nyt job og samtidig er det et perfekt gemmested. Det hele ender dog ikke som håbet trods det lyder som det perfekte gemmested og mulighed. Samuel flytter ind hos Rakel og hendes søn Jonas i et hus tæt på havet i Skærgården. Politiet i Skærgården og omegn med Manfred Olsen som leder er dog i midlertid i gang med at undersøge en spøjs drabssag hvor to unge mænd er fundet nedsænket i havet. I mellemtiden er der også en mor fra området der melder sin søn savnet og der spekuleres nu om der er en sammenhæng mellem de to sager…Dvale kan læses uafhængigt af de andre bøger fra Camilla Greb, Når isen brister fra 2016 og Husdyret fra 2018. Det er dog stadig en fortsættelse, så hvis du ikke har læst disse bøger er det oplagt at få disse læst også. Camilla Grebes bøger er utrolig nervepirrende og har fået enormt gode anmeldelser, hvor mange mener denne bog, Dvale er den bedste bog hun har skrevet til dato. Bl.a. har Svenske Deckerfestivalen skrevet at det er ”En fantastisk læsning og endnu et bevis på Camilla Grebes stjernestatus indenfor genren”.
Anne-Maj Mortensen har fået nyt knæ og tjekker ind på et luksus-kurbad i Høve. På hotellet er der forbud mod kæledyr og maden er under al kritik. Under Anne-Majs genoptræning sker der et mord på hotellet. Med dårligt knæ og krykker beslutter hun at løse mordmysteriet på trods af politiets skepsis. Døden i kurbadet er en klassisk fortælling om det mystiske bagved mord, og den ild som vi menneske oplever, når vi først er nysgerrige. Uvidenheden kan på mange måde skabe forskellige følelser, og det er anderledes for hver person, det er noget vi skal opleve for, at kunne svare på. Ilden føler vi gennem Anne-Maj som, den ustoppelige medicinerede efterforsker. Smerten i Anne-Majs knæ dækkes, af den nyfundne passion for, at opklarer mordet og giver hende den stærke drivkræft.Bogen er en old school krimi med tilhørende kort over området og plantegning af hotellet, ligesom de gamle Maria Lang krimier. Forfatteren Anna Grue er selv født i Nykøbing Sjælland og er derfor bekendt i romanens miljø. Selvom hotellet er fiktivt finder bogen ellers sted i virkelige omgivelser.
En fjende uden ansigt. Et ansigt uden navn. Hun jagter en morder ... Ansigtsblinde Rina fører et hemmeligt dobbeltliv. Om dagen er hun praktiserende læge i Aarhus, om natten forvandler hun sig til Private Eye, byens anonyme street artist, som klatrer høje bygninger. Men hendes sikkerhed i klatringen har lidt et knæk. Lige siden en ung klatrer blev sparket i døden fra sjette etage, har hun været grebet af en uvant nervøsitet og skyldfølelse. Hun begynder at begå fejl og opdager, at hun ikke er den eneste. En frygt har bredt sig i klatremiljøet, hvor det forlyder, at den dræbte var på sporet af Private Eyes virkelige identitet. Rina indser, at morderen må findes, før vedkommende – der måske selv er en formidabel klatrer – slår til igen. Opklaringen bringer hende sammen med efterforsker Helge Stanek, som arbejder på en sag om en løsrevet arm, der er skyllet op på Djursland. Sammen og hver for sig bliver de trukket ind i et spind af lånehajer, vold og udnyttelse af kvinder. Men hvem er ven og hvem er fjende, når man ikke kan genkende ansigter?
Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Kort tid senere overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til luksuslejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale ejendomsmægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme. Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen. Men de skal blive klogere ..."Nøglen til mord" er tredje selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.Anna Grue (f. 1957) debuterede i 2005 med romanen "Noget for noget", der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom "Det taler vi ikke om", og i 2012 novellesamlingen "De andre". Sit store gennembrud fik Anna Grue med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med "Dybt at falde", senere udkom "Judaskysset", "Kunsten at dø", "Den skaldede detektiv", "Et spørgsmål om penge", "Sidste forestilling" og "I lige linje". I 2015 udkom 50’er-romanen "Italiensvej", og to år efter kom fortsættelsen, "De voksnes rækker". Første bind i serien om Anne-Maj Mortensen, "Mysteriet i Genbrugsen", blev udgivet i 2020 og efterfulgt af "Døden i kurbadet" i 2021.
En mand bliver fundet død, siddende i sin lænestol foran kaminen med et skudhul i brystet. Han har sin datters vielsesring på fingeren. En bedemand leder efter sin bror, som er forsvundet. Bedemanden er sikker på, at broren og hans familie ikke er forsvundet frivilligt. En kvinde kæmper for ikke at miste kontrollen over sit liv, mens hendes mand bliver farligere og farligere. Snart vil det være umuligt for hende at beskytte sig selv og sine børn. Fredrika Bergman må se i øjnene, at hendes liv er ved at forandre sig for altid, og Alex Recht modtager beskeder fra en anonym brevskriver, der siger han vil genoprette tingenes orden. SYNDFLODER er en intens kriminalroman, og det er den sjette, selvstændige bog i serien om Fredrika Bergman og Alex Recht.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.