Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Kvindelige detektiver

Her finder du spændende bøger om Kvindelige detektiver. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kristina Ohlsson
    81,95 - 113,95 kr.

    En lille pige forsvinder fra et tog lige efter ankomsten til Stockholm. I en anden del af Sverige lever en ung kvinde i skjul, bange for en dag at blive fundet af manden, som hun først troede, var den prins og befrier, hun siden barnsben havde ventet på. Hun ved bedre end nogen anden, hvorfor pigen er forsvundet, og endnu en gang forbereder hun sig på flugt.Politiefterforskningen ledes af den legendariske politimand Alex Recht. Ved hans side står akademikeren Fredrika Bergman, som skulle have været violinist, men i stedet havnede inden for politiet. Hun kæmper nu hårdt for at lede efterforskningen væk fra det spor, politiet først slog ind på. Samtidig vokser sagen, og den præges af udspekuleret ondskab. Efterforskningsgruppen må hurtigt op i samme tempo som gerningsmanden, hvis ikke flere liv skal gå tabt.ASKEPOT er første bog i serien om Fredrika Bergman."Man kan roligt putte Ohlsson i kurven."Jyllands-Posten"Utroligt spændende, velskrevet og underholdende krimi ... Det bedste jeg har læst, siden Läckberg kom på banen."Litteratursiden.dk"Kristina Ohlsson formår at skabe en suveræn balance mellem at lægge spor ud til læseren, så man sidder med en fornemmelse af, at man er kvik nok til at have gennemskuet plottet, og så alligevel trække spændingen helt hen til slutningen, hvor man alligevel overraskes over, hvem der er Askepot."Bogblogger.dk

  • af Camilla Grebe & Åsa Träff
    63,94 - 138,95 kr.

    Anden bog i krimiserie om Siri Bergman af Camilla Grebe og Åsa Träff.Psykoterapeuten Siri Bergman og en kollega har påtaget sig at lede en selvhjælpsgruppe for kvindelige voldsofre. Over en møderække tegner kvinderne et mørkt og dystert billede af mænds vrede mod kvinder. Samtidig står Siri ved en skillevej i sit eget liv, hvor hun overvejer, om hun tør satse på kærligheden.Efter en lille pige har set sin mor blive sparket ihjel, bliver pigens skæbne viklet ind i kvindegruppens. Længslen efter at opnå forsoning og genoprejsning forvandles til en dramatisk jagt på en morder."Det slående ved Grebe og Träff er deres skridsikre færden. Ikke blot brygger de en gedigen historie fængende og hårrejsende i sine snapshots af nogle ægtemænds veritable terrorregime i hjemmet. De kan faktisk også skrive!" - Politiken"Forfatterne skriver med empati og sprød præcision." - Ekstra Bladet"Historierne om voldsramte kvinder, som driver handlingen i Åsa Träffs og Camilla Grebes krimi fremad, er gribende. Desuden er plottet glimrende og personerne godt beskrevne. En krimi med dybde." - Alt for Damerne

  • af Linda Castillo
    180,95 - 198,94 kr.

    Et ondt hjerte er femtende bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.En klar efterårsdag i Painters Mill modtager politichef Kate Burkholder et gruopvækkende opkald: En ung amishmand er fundet dræbt af pilen fra en armbrøst og efterladt på en grusvej midt ude i ingenting. Offeret er Aden Karn, tyve år, vellidt og fra en prominent amishfamilie, og Kate må nu forsøge at finde svaret på det presserende spørgsmål: Hvem kan begå en sådan forbrydelse mod en uskyldig, ung mand?Efterhånden som Burkholder dykker ned i sagen, begynder hun dog at betvivle, hvorvidt Aden Karn i virkeligheden var et dydsmønster. Og da en ung amishkvinde står frem med en gruopvækkende historie,stiller det Kate over for de frygtelige konsekvenser af et liv levet på skyggesiden, hvor et mørkt sind avler et ondt hjerte.

  • af Elsebeth Egholm
    97,95 - 122,95 kr.

    Det er sommer i Østjylland, da 19-årige Alice Nagel bliver fundet død i Stubbe Sø. Tre uger senere holder Dictes veninde Ida Marie jubilæum for sit rejsebureau på Dokk1 i Aarhus, og Dicte og hendes kæreste, fotografen Bo, skal til fest. Det skal Dictes datter Rose også sammen med sin mand, Aziz, som er kollega til Ida Maries mand, politimanden, John Wagner. Men festen udvikler sig ikke helt efter planen. Mens de står med champagneglassene i solskinnet, kommer en blødende mand løbende og styrer direkte mod Dicte, vælter hende omkuld og presser noget ind i hendes hånd. Da hun kommer til sig selv, er manden død.

  • af Max Seeck
    137,95 - 205,95 kr.

    Nyt bind i den finske krimikonge Max Seecks succesfulde Jessica Niemi-serie: Helsinki 2020. To unge influencere forsvinder på mystisk vis en novemberaften. Begge har titusinder af følgere, og det sidste opslag på Instagram viser et billede af et fyrtårn på en vindblæst klippe. Kort efter bliver liget af en ung kvinde, klædt ud i en japansk manga-skoleuniform skyllet i land ikke langt fra fyrtårnet. Kriminalassistent Jessica Niemi bliver sat på sagen og aner hurtigt konturerne af et vidtforgrenet, hemmeligt og skrupelløst netværk, der ser ud til at kommunikere via opslag på Instagram. Men hvad går det ud på, og hvem trækker i trådene? ’Ondskabens net’ er en overraskende thriller om dystre hemmeligheder og mørke passioner – og om hvad nogle mennesker er villige til at gøre for at holde dem skjult.Om forfatteren:Max Seeck (f. 1985) er en af Finlands mest succesrige krimiforfattere. Han brød igennem internationalt med ’Den trofaste læser', bind 1 i hans Jessica Niemi-serie. Serien udkommer i mere end 40 lande, og filmrettighederne er solgt til Hollywood. Max Seeck er selv en passioneret læser af nordiske krimier og thrillere.

  • af Stine Bolther, Line Tolstrup Holm & Line Holm
    102,95 - 167,95 kr.

    ‘For barnets bedste’ er den første medrivende krimi skrevet af Line Holm og Stine Bolther. I bogen følger vi historikeren Maria Just, som til dagligt arbejder på Politimuseet i København. Maria Just er i færd med at planlægge en udstilling om uopklarede mordsager, der har fundet sted gennem de seneste 100 år. Pludselig bliver generalsekretæren for Røde Kors fundet myrdet på brutal vis og med et uforklarligt tegn indridset i maveskindet. Det grusomme mord efterforskes af det uortodokse makkerpar Mikael Dirk og Frederik Dahlin, som kommer ud for noget af en prøve idet presset efter at se resultater fra de politiske ledere, medier og politiledelsen vokser enormt for hver dag. En udfordring for de 2 modløse efterforskere, som aldrig før har arbejdet sammen, og som på ingen måder minder om hinanden. Imens efterforskningen er i fuld gang, falder Maria pludselig over en sammenhæng mellem den nuværende sag og et mere end 50 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup. En forbindelse som for alvor får Maria ind i efterforskningen, og som viser sig at trække tråde til Danmarks mest magtfulde personer og til en af de mest skamfulde begivenheder der er sket i dansk historie. Line Holm og Stine Bolther som på bedst mulig vis indleder os ind til en meget medrivende serie om historikeren Maria Just.

  • - Hvid & Belling 10
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Nervepirrende, begavet og samfundsengageret kriminalroman, som er den tiende i serien om makkerparret Hvid og Belling. Thor Belling tilbringer sin orlov med at indrette en ny tilværelse for sig selv og Anita Hvid, som ligger hårdt såret på hospitalet. Pludselig må han modvilligt vende tilbage til Drabsafdelingen på grund af to skudattentater. Politiet står på bar bund – er attentaterne terror eller tilfældige forbrydelser? Thor er mest optaget af at hjælpe Anita tilbage til livet, men indser snart, at Anita har en fjende. Thor er splittet, men fast besluttet på at holde blikket på bolden. Men hvilken bold? Hvem vil Anita til livs? Og hvem står bag skudattentaterne? For sent går det op for Thor, at tingene måske hænger sammen, og at der kun er én bold. Hans forsøg på at sparke bolden i mål får fatale konsekvenser. Pressen skriver: »Lars Kjædegaard skriver ligetil, så det er nemt at følge med i plottet - der er mere aktuelt end nogensinde.« – Nordjyske Stiftstidende »Lars Kjædegaard er en ferm fortæller, og man er godt underholdt undervejs.« – Helsingør Dagblad »Et elegant leveret drama om mennesker og deres motiver i både vemodige, skarpe og varme toner. […] Kjædegaard jonglerer uhøjtideligt og med vanlig præcision de store temaer om hævn og had, kærlighed og konsekvenser […] Én efter én lader han dominobrikkerne vælte hinanden uden at blive hverken banal eller forudsigelig undervejs - og det giver endnu en fremragende fortælling, som på en gang er en thriller og et kammerspil.« – Ekstra Bladet

  • af Cilla & Rolf Börjlind
    117,95 - 187,95 kr.

    En mand styrter ned fra en bygning midt inde i Stockholm efter brutalt at være blevet jagtet genem byen. Han dør af sine kvæstelser, og det viser sig at være umuligt at identificere ham, så hvem er han? Og ikke mindst, hvem jagtede ham?Olivia Rönning undersøger en sag om en ung mor, som er flygtet fra Ukraine med sin lille søn. Både hun og drengen er blevet bortført under flugten, og det viser sig til Rönnings gru, at et internationalt forgrenet menneskehandler-netværk udnytter og handler de flygtende kvinder. Men hvem sidder i toppen af netværket og trækker i trådene?Hvis Tom Stilton har været indblandet i en rumænsk kvindes spektakulære dødsfald på Filippinerne i 2016, lader han ikke til at være synderligt samvittighedsplaget, men da politiet dukker op for at afhøre ham i sagen, spidser situationen for alvor til. Hvilken rolle spillede Stilton i virkeligheden i kvindens død?Alle tre sager trækker tråde til en luksusyacht, der ligger for anker ud for den franske riviera og til et uvurderligt klenodie, der er sporløst forsvundet – et Fabergéæg, som kaldes Nattens øje."Nattens øje" er ottende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.Serien om det umage par har solgt over en million eksemplarer i Sverige og over 18 millioner på verdensplan.

  • af Elly Griffiths
    95,95 - 155,95 kr.

  • af Elsebeth Egholm
    122,95 kr.

    Elsebeth Egholm genopliver sin journalistiske blodhund, Dicte Svendsen, i en mini-krimi af seks kapitler.Dicte Svendsen er lidt modvilligt tilbage på redaktionen i Frederiksgade og fejrer det med veninderne Anne og Ida Marie i en sommer, hvor vandstanden i Aarhus Å når rekordhøjder. Men hun er ikke glad, for i hendes lomme ligger den ørering, hun samme morgen har fundet i kæresten Bos jakke.Da en livløs krop kommer flydende med strømmen ved åens udendørs-cafeer, er det som et deja-vu: I en tidligere sag år tilbage sejlede liget af et spædbarn forbi i en balje.Hun hopper uden videre i vandet, for at bugten ikke skal opsluge liget. Hun ved godt, hvem det er: Den lokale restauratør Poul Egelund har været savnet i nogle dage, politimanden John Wagner er på sagen, og rygterne har svirret.Hvordan er han havnet i åens vand? Var det et uheld, eller er der noget andet på spil? Hendes indre reporter lugter en god historie.

  • - Agnes Hillstrøm 4
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 137,95 kr.

    "– Der er et ekstra rum, sagde Agnes.Dennis nikkede. – Døren er ikke låst.– Har du været derinde?Teknikeren så på hende. – Nej, ikke endnu. Men jeg har kigget ind."En 88-årig kvinde i en lille by på Vestsjælland findes brutalt myrdet i sin seng. Den myrdede Else Berthelsen havde tilsyneladende ingen fjender. Hun var et menneske med overskud til at kere sig om beboerne i et nærliggende asylcenter.Under gennemsøgningen af den dræbte kvindes hus gøres et makabert fund, og denne side af efterforskningen bliver mere interessant, da Elses sønnesøn Axel vender hjem fra en rejse.Den lukkede kiste er fjerde bog i Lars Kjædegaards krimiserie Agnes Hillstrøm.

  • - Agnes Hillstrøm 3
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 137,95 kr.

    "Teknikeren så op. – Otto er ude i køkkenet. Vi var nødt til at tage hende ned.– Ned? Ned af hvad?Teknikeren nikkede ud mod køkkenet.– Det ved Vang."Den 62-årige Marianne Holmegaard findes død i sin lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Agnes Hillstrøm og Otto Vang afhører opgangens beboere uden resultat. De finder en kasse med en formue i kontanter i Mariannes lejlighed, men hvor stammer, pengene? Agnes identificerer sig med den jævnaldrende kvinde og efterforsker hendes baggrund, herunder hendes omgangskreds i Københavns venstrefløjsmiljø.Farvel søster er tredje bog i Lars Kjædegaards krimiserie Agnes Hillstrøm.

  • - Agnes Hillstrøm 2
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 137,95 kr.

    "Hun trådte hen til den døde krop og løftede højre arm. Agnes kiggede. Obducenten rettede på den kraftige lampe over lejet.– Et stikmærke, sagde hun."Forældrene til den romandebuterende Linnea Mogensen finder deres datter død i hendes lille lejlighed i Helsingør. Obduktionen viser, at den unge pige er dræbt med en overdosis insulin. Linneas roman, Den grønne kat, står foran udgivelse og forlaget FJORD må tage nogle svære beslutninger.Agnes og Otto afhører pigens familie, herunder Linneas faster Gudrun, som bor på et plejehjem i Fredensborg. En ansat på plejehjemmet har tilsyneladende haft et nært forhold til den dræbte pige.Under efterforskningen konfronteres Agnes med hidtil ukendte sider af sig selv, og da efterforskningen er slut, er hendes liv ikke længere det samme.En digters død er anden bog i Lars Kjædegaards krimiserie Agnes Hillstrøm.

  • af Emelie Schepp
    72,95 - 98,95 kr.

    En varm sommeraften ringer den seksårige Jonathan til sin far Sam, der er på vej hjem. Skrækslagen hvisker drengen, at nogen er brudt ind i deres hus. Det er det sidste, Sam hører fra sin søn, inden han forsvinder sporløst. Anklageren Jana Berzelius kobles på den tragiske sag, og sammen med efterforskerne Henrik Levin og Mia Bolander forsøger hun at finde ud af, hvad der er sket med drengen. Sporene går tilbage i familiens fortid, og jo længere tid Jonathan er forsvundet, jo mere involveres Jana personligt. Det går op for hende, at hun skal finde den dreng, og at det haster voldsomt. Hendes arbejde er at opretholde lov og orden, men hun viger ikke tilbage for at bryde begge dele for at beskytte sig selv og sin voldsomme fortid. Fars dreng er fjerde bog om den sammensatte anklager Jana Berzelius med den hemmelige fortid, og serien om hende har forlængst befæstet Emelie Schepp som en af de mest etablerede forfattere på den svenske krimiscene og sikret hende international anerkendelse. Emelie Schepp er den eneste svenske krimiforfatter, der tre år i træk har vundet læsernes pris som Årets Deckarförfattere 2016, 2017 og 2018.

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt. Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker, og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede. Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Pressen skriver: »Det er noget så sjældent som moderne socialrealisme, udført elegant og fintfølende.« **** – Erik Jensen, Politiken »Endnu en Hvid og Belling-krimi fra Lars Kjædegaard, der igen holder niveauet formfuldendt med nok en god historie.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Lars Kjædegaards ottende bind i serien om politiparret Hvid og Belling er hyggelig uhygge og samfundskritik med et glimt i øjet.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske »Kjædegaard skriver simpelthen godt, og du flyver gennem denne underholdende krimi, der udmærker sig ved troværdighed og plads til eftertanke og humor.« **** – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende »Ingen tvivl om, at parret Belling og Hvid er blandt de mest karismatiske hovedpersoner i de senere års bølge af nye, danske krimihelte.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad

  • af Julie Hastrup
    180,95 - 236,95 kr.

    Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.

  • af Stephen King
    180,95 - 222,95 kr.

    Glæd dig til et gensyn med den geniale og elskelige Holly Gibney, der bliver sat til at efterforske en række forsvindinger i en lille flække i Midtvesten.Da Penny Dahl ringer til detektivbureauet De Der Søger for at få hjælp til at finde sin forsvundne datter, er Holly Gibney ikke meget for at tage sagen. Hendes partner, Pete, har corona, hendes mor (med hvem hun havde en indviklet relation) er lige død, og Holly skulle egentlig være på orlov. Men noget i Penny Dahls desperate stemme gør det umuligt for Holly at afvise hende.Blot få gader fra Bonnie Dahls forsvindingssted bor professorerne Rodney og Emily Harris. De er indbegrebet af borgerlige dyder: De har giftet sig i livets efterår, de er fulde af hengivenhed over for hinanden, og de har begge en livslang akademikerkarriere bag sig. Men i kælderen under det polerede og velholdte hjem med bøger fra gulv til loft skjuler de en modbydelig sandhed, som muligvis er relateret til Bonnies forsvinden. Det bliver en vanskelig opgave at blotlægge den velbevarede hemmelighed, for Rodney og Emily er både kloge, tålmodige og nådesløse.Holly er en rædselsvækkende krimi om en privatdetektiv, som må sætte alle kræfter ind for at afsløre to forskruede menneskers gerninger.

  • af Stine Bolther & Line Holm
    102,95 - 187,95 kr.

    En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

  • af Pernille Plaetner & Marianne Rohweder
    197,95 - 217,95 kr.

    Fjerde bog i hit-serien med læserneshøjt elskede Martha Munk. ULVETIDER er et mareridt om et lillebysamfunds største frygt.En stor personlig tragedie gør, at Martha Munk midlertidigt forflyttes fra politistationen i Nykøbing Sjælland til den endnu mindre jyske station i Lemvig. Det varer dog ikke længe, før den ro og rekreation, hun har så hårdt brug for, bliver flået midtover, og hun kastes ud i en uhyggelig sag. For der i det storslåede nordvestjyske ulveland er de lokale indbyggeres værste frygt ved at blive til virkelighed.”Ulven kommer!” har vestjyderne i årevis råbt for døve øren, mens kreaturer og får er blevet dræbt på markerne. Men da en kvindebliver angrebet, gjalder råbet mellem klitter, fiskekuttere og de mange kirketårne endnuhøjere og mere desperat, og Martha må lægge sine personlige problemer og kærlighedsforviklinger til side. For ondskaben, der ryster det lille, rolige samfund, viser sig at have et dybt og vidtforgrenet rodnet, der handler om andet og mere end angsten forvilde ulve.Tidligere i serien er udkommet: Hundeungerne, Dårekisten og Slangereden.Pernille Plaetner og Marianne Rohweder har været veninder i mere end 40 år. De har fulgt hinandens ups and downs, og dereskarismatiske hovedperson Marta er frugten af de fælles erfaringer. Begge forfattere bor i Odsherred, men skriver også en del fra en lillehytte i Vestjylland.

  • af Johanna Mo
    138,95 - 177,95 kr.

    Et skelet bliver fundet dybt inde i Ölands skove, og meget tyder på en sammenhæng med en tyve år gammel forsvindingssag. Politiefterforsker Hanna Duncker må grave i øsamfundets dunkle fortid, for at finde sandheden om skelettet i skoven.Privat lader Hanna sig opsluge af en forelskelse, men da hun bliver forsøgt myrdet, tvinges hun til at konfrontere den fortid, hun flygter fra."Mørkeskov" er en krimi om at leve i skyggen af en utilgivelig forbrydelse og om ikke at kunne bryde båndet til sin hjemstavn og sit ophav."Mørkeskov" er tredje bind i Ölandsserien.Johanna Mo (f. 1976) er opvokset i Kalmar og bor i Stockholm. Hun har arbejdet som forlagsredaktør og oversætter og været anmelder og skribent på aviser og tidsskrifter. Hun har skrevet ni bøger og er nu forfatter på fuld tid. "Mørkeskov" er hendes tredje bog på dansk efter "Natsangeren" og "Skyggeliljen".

  • af Anna Grue
    63,94 - 138,95 kr.

    Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Kort tid senere overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til luksuslejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale ejendomsmægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme. Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen. Men de skal blive klogere ..."Nøglen til mord" er tredje selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.Anna Grue (f. 1957) debuterede i 2005 med romanen "Noget for noget", der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom "Det taler vi ikke om", og i 2012 novellesamlingen "De andre". Sit store gennembrud fik Anna Grue med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med "Dybt at falde", senere udkom "Judaskysset", "Kunsten at dø", "Den skaldede detektiv", "Et spørgsmål om penge", "Sidste forestilling" og "I lige linje". I 2015 udkom 50’er-romanen "Italiensvej", og to år efter kom fortsættelsen, "De voksnes rækker". Første bind i serien om Anne-Maj Mortensen, "Mysteriet i Genbrugsen", blev udgivet i 2020 og efterfulgt af "Døden i kurbadet" i 2021.

  • - En Hvid & Belling-krimi
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 151,95 kr.

    "For enden af vejen" er roman nummer 15 i Lars Kjædegaards serie om Anita Hvid og Thor Belling. Den tager tråden op efter roman nummer 14, "Sherif".Efter snigmordet på drabschef Richard Brøssner plages Thor Belling af tvivl og mistro. Han sidder inde med en viden, som han ikke deler med nogen - ikke engang Anita Hvid. De efterforsker to nye drab, og da et tredje begås, aner Belling en forbindelse til mordet på Richard Brøssner. Vil det omsider lykkes ham og Anita Hvid at nå frem til sandheden om, hvem der stod bag drabet på den afholdte chef?

  • af Åsa Larsson
    81,95 - 224,95 kr.

    Det er forår, og isen bryder op på Torneälven. Isflagerne rejser sig og kravler rasende op på bredden. Ragnhild Pekkari har bestemt sig – det bliver hendes sidste forår. Netop som hun begiver sig ud i landskabet på sin sidste skitur, ringer hendes telefon: En mand er bekymret for hendes bror, som hun ikke har set i årevis.Retsmediciner Lars Pohjanen beder Rebecka Martinsson om at efterforske et mord, der er faldet for forældelsesfristen. Hun påtager sig sagen, selv om hun egentlig er udbrændt og træt af sit arbejde.Snart lander endnu en mordefterforskning på hendes skrivebord, og sporene smelter sammen med mørke hemmeligheder i Rebeckas egen familiehistorie.FÆDRENES SYNDER er sjette bog i serien om Rebecka Martinsson.

  • - Agnes Hillstrøm 5
    af Lars Kjædegaard
    72,95 - 137,95 kr.

    De menneskelige rester er femte bog i Lars Kjædegaards nye krimiserie Agnes Hillstrøm.Et par teenagere finder på en ø i en skovsø resterne af en kvinde, som forsvandt fra sit hjem to år tidligere. Dødsårsagen er svær at fastslå. Begik hun selvmord, eller var andre involveret?Agnes Hillstrøm og Otto Vang efterforsker sagen sammen med det lokale politi på Midtsjælland. Den døde kvinde var psykisk skrøbelig, men hverken hendes velhavende mand eller datteren Diana har nogen ide om, hvad der er sket med hende.Langsomt afdækker Agnes Hillstrøm og Otto Vang forløbet omkring Vibeke Rabens-Smiths tragiske forsvinding. Kvinden havde forbindelser, som ingen kendte til. 

  • af Lars Kjædegaard
    72,95 - 157,95 kr.

    Drabsefterforsker Thor Belling får et alvorligt problem i Det der er værre, da en døende kvinde ud af det blå tilstår et drab, som Belling ti år tidligere fik dømt en anden for. Den dømte tilstod og har udstået næsten hele sin straf. Men hvorfor tilstod han? Thors samvittighed er anfægtet, og han beslutter at kontakte den dømte mand, inden han løslades. Besøget giver ham ikke alle svar, og da skæbnen kort efter indhenter den uskyldige mand, begynder en ny sag. Hvorfor valgte manden at gå frivilligt i fængsel? Efterforskningen afdækker en række triste forhold i mandens liv, men den fulde opklaring sætter både Hvid og Belling på en hård prøve. Det der er værre er den niende roman i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. Serien kombinerer et nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer. ÅRETS VINDER AF HARALD MOGENSEN-PRISEN FOR BEDSTE DANSKE SPÆNDINGSROMAN Pressen skriver: »Lars Kjædegaard kan som bekendt bare det med plots og who done it-genren […] miljøskildringer, som rummer både satire og en høj grad af autenticitet […] helt elementært gribes læseren desuden af nysgerrighed, spænding og overraskelse sammen med Kjædegaards nye krimi.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Lars Kjædegaard har leveret en af sine bedste, mest hæsblæsende og mest elegante politirutineromaner. […] flot plot […] Kjædegaard styrer uden om klicheerne« ***** – Bo Tao Michaëlis, Politiken »Kjædegaard mestrer det begavede i det banale, det overraskende i det oplagte og det foruroligende i det forudsigelige. At han kan levere ni stærke bøger i serien på fem år, er beundringsværdigt, og at han kan holde både form og nerve hele vejen, er både imponerende og særdeles læseværdigt.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »stilsikkert […] overraskende drejninger« – Claus Kjærsgaard, Helsingør Dagblad »Et originalt plot og en stor gåde at løse for makkerparret. Lars Kjædegaards styrke er igen hans sprog og overbevisende dialoger.« – Per Månson, Lektør

  • af Kristina Ohlsson
    81,95 - 117,95 kr.

    En fyldt Boeing 747 letter fra Stockholm og flyver mod New York. Kort efter afgang bliver der fundet et trusselsbrev på et af flyets toiletter. I brevet bliver der stillet krav til både den svenske og den amerikanske regering, og hvis kravene ikke bliver indfriet, vil flyet blive sprængt i luften.Flykaprerne vil have ændret beslutningen om at udvise en mand, som det svenske sikkerhedspoliti Säpo ser som en sikkerhedsrisiko. Regeringen har valget mellem at redde livet på de firehundrede passagerer eller at gennemføre udvisningen. Den amerikanske regering nægter at bøje sig for kaprernes krav om at lukke en kontroversiel fangelejr.Kriminalkommissær Alex Recht håndterer kapringen sammen med Säpos anti-terrorenhed. Fredrika Bergman, som nu er midlertidigt ansat i Justitsministeriet, er indblandet i udvisnings­sagen og bliver kontaktperson mellem politiet og regeringen.Timerne går, og Fredrika og Alex bliver efterhånden klar over, at mulighederne for at redde passagererne er ved at være brugt op. Kampen mod tiden bliver også en kamp mod de amerikanske myndigheders angst for nye terrorangreb.Og snart er der ikke mere brændstof på flyet …PARADISOFFER er fjerde bog i serien om Fredrika Bergman, akademikeren med den store kærlighed til politiarbejde."Paradisoffer' er svimlende spændende, rørende menneskelig og et eftertænksomt hint til terrorismens kraftfuldhed.Fyens Stiftstidende ★★★★★Det er meget enkelt: svenske Kristina Ohlsson skriver spænding med smæk.Politiken"

  • af Julie Hastrup
    102,95 - 187,95 kr.

    Niende bind i serien om Rebekka Holm. Gro er vild med at bo på Ungdomsøen sammen med andre unge. De arrangerer events på den lille ø uden for Københavns Havn, og da de en dag skal holde fest for et populært politisk parti, kommer Gros gode veninde Frida ud på øen for at hjælpe til. Men næste morgen er Frida væk. Er hun sejlet tilbage til København sammen med nogen?Da Frida findes død, er det REBEKKA HOLM, drabsefterforsker ved Københavns Politi, der bliver kaldt ud. Rebekka slikker sårene, efter at hendes svenske kæreste har brudt med hende, men bliver straks dybt opslugt af det tragiske dødsfald og nægter at give op, da hendes chef vil lukke sagen som en ulykkelig ung kvindes selvmord. En dygtig og dedikeret retsmediciner leder Rebekka på sporet af, at noget er gået helt galt op til Fridas død, og snart leder hun indædt efter en djævelsk gerningsmand gemt bag navnet Diabolus. Hvem er han? Hvor har Frida mødt ham? Og hvorfor begynder de, der kendte Frida, også at dø?Alle spor ender blindt – lige indtil Rebekka får hjælp fra højst uventet kant.KRYB er en uhyggelig aktuel krimi om ond magt, gammelt venskab og sårbarhed, der går i arv. Og om en morder, som er klar til at ofre alt og alle, for aldrig at blive afsløret.

  • af M. J. Arlidge
    145,95 kr.

    OUR MOST NOTORIOUS CRIMINALS HAVE HIDDEN IN PLAIN SIGHT. UNTIL NOW... 'Emily' is a devoted single mother. 'Jack' starts a new job in a new town. 'Russell' may be falling in love. They all share the same secret: none of them are who they say they are. They are among only nine criminals in the UK who have been granted lifelong anonymity, for their own safety, because of their terrible crimes. But what if someone exposed their true identities to the families of their victims, who are desperate for revenge? Probation officer Olivia Campbell is caught in the crossfire of this unprecedented crisis - and as the hunt for the mole behind it all intensifies, so too does the search for the vigilante killers let loose by the leaks...Everyone is a suspect. Anyone could be a killer.Who deserves justice? And who gets to decide? #EyeForAnEye'Horrifying, heartbreaking, deeply thought-provoking. A big, bold, twisting thriller.'CHRIS WHITAKER, author of We Begin At The End'A thought-provoking masterclass of a crime-thriller. This story will stay with you.'DANIEL COLE, author of Ragdoll'A propulsive thriller ... Fast-moving, disturbing and thought-provoking' GUARDIAN, Thrillers of the Month 'A stirring crime novel for the 21st century' DAILY MAIL'There are no easy answers in this thoughtful, harrowing thriller' THE SUN'Impressive and compassionate, Eye For An Eye should win prizes' LITERARY REVIEW* * * * *PRAISE FOR THE MILLION-COPY BESTSELLER M. J. ARLIDGE 'Chilling' THE TIMES 'Addictive' EXPRESS 'Truly excellent' THE SUN 'Nobody does chilling suspense quite like M.J. Arlidge' B.P. WALTER

  • - Jyttes første sag
    af Lotte Hammer & Søren Hammer
    92,95 - 187,95 kr.

    Jytte er sygeplejeelev og bor på kollegie i Lyngby, tæt på det sted, hvor en teenagepige findes brutalt myrdet. Snart bliver nogle af hendes mandlige venner på kollegiet mistænkte i sagen, og noget tyder på, at morderen har kastet sine øjne på Jytte. Jytte føler sig overvåget, oplever mærkelige ting og udsættes desuden for overfald. Men opklaringsarbejdet går for langsomt, så derfor beslutter Jytte sig for at tage sagen i egen hånd. Serien om Jytte foregår i 1970’erne, i en tid med marxisme, hessiantapeter, demonstrationer, speltgrød, hjemmestrik og arbejdsløshed... Og med kvinder der ved, hvad de vil. Og Jytte er en helt ny type detektiv: ung, varmhjertet, handlekraftig og en lille smule naiv - og så har hun en tendens til at falde for de forkerte mænd. LOTTE HAMMER (f. 1955) og SØREN HAMMER (f. 1952) har været fuldtidsforfattere siden 2010. Flere af deres krimier udkommer i over 20 lande og i 2022 blev de nomineret som årets forfattere hos PlusBog. Deres udgivelser har spændt bredt fra de historiske spændingsromaner i den populære Venner og fjender-serie til romances som Sidste nat med Belle, der udkom i år. Alle bøgerne har det tilfælles, at de trækker på forfatternes enorme historiske viden og deres sans for menneskelige relationer.

  • af Lone Theils
    78,95 - 138,95 kr.

    En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et uheld eller overlagt mord? Da den britiske anklager tvinges til at droppe sagen, begynder journalist Nora Sand at grave i den, og det står hurtigt klart, at hverken den kærlige ægtemand, de nære veninder eller den stenrige familie har rent mel i posen. Efterhånden som Nora trevler sagen op, ender hun med at stå ansigt til ansigt med en skruppelløs morder, der vil gøre alt for at hytte sit eget skind."Den troskyldige kvinde" er sjette bog i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.