Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Enspænderen Jan Hauger har været meget opsat på at få job som vikar i en helt bestemt og ikke helt almindelig børnehave, som ligger i forbindelse med den sikrede institution Sankt Patricia – i folkemunde Sankt Psyko – hvor psykisk syge kriminelle er anbragt. Børnehavebørnene har en forælder anbragt på den sikrede institution, og en af Jan Haugers opgaver bliver at eskortere børnene gennem underjordiske gange til besøgsværelset på Sankt Patricia.Sankt Psyko er psykologisk spænding og en på en gang hjerteskærende, isnende og mørk roman om forskruet kærlighed og mennesker med dybe ar på sjælen. Sankt Psyko er en fritstående spændingsroman skrevet af den prisbelønnede, svenske forfatter Johan Theorin, som vi kender bedst for krimiserien Ølandskvartetten. ”Theorin forstår at trække pinen ud, så det hviner som negle på en skoletavle.” Ekstra Bladet ”Sommerfryd og gåsehud … Sorte, dybe molklange følger handlingen i denne thriller, som det kan være skrækindjagende at læse. Hvis man ikke er til mørke kældre, klaustrofobiske elevatorer og sindssyge seriemordere på måske fri fod, så pas på.” Fyens Stiftstidende "En nervepirrende, indsigtsfuld roman, man kun nødigt lægger fra sig … Sankt Psyko er elegant komponeret og forener det lette flow med et nuanceret og troværdigt psykologisk portræt." Svenskestemmer.dk
Dette narrativ, eller mangel på samme, er et blik ind i den hjerneskadedes oplevelsesverden, når man er ramt på hukommelsen. Mere specifikt den episodiske hukommelse. Den røde tråd er den anterograde amnesi, hvor plottet er i stykker, et puslespil, en diskurs fanget i et amnestisk blik, hvor episoder er fragmenterede og usammenhængende, hvor narrativet er ødelagt, hvor konfabulationen præger og forvrænger det nøgternt faktuelle. Teksten modstår episodisk sammenhæng, så læseren kan komme i tvivl om, hvornår linjerne mellem fakta og konfabulation starter og slutter. Teksten er komponeret i et amnestisk flow for at give ideallæseren en tilsvarende amnestisk læseoplevelse, som derfor ikke nødvendigvis får indfriet det forventede ønske om episodisk sammenhæng, der ofte kendetegner den klassiske roman. Plottet, den røde tråd, i dette narrativ – eller mangel på samme – er amnesien, og hvorledes Patient C.M. forsøger at navigere i en verden, der ikke forstår denne kognitive funktionsnedsættelse.Uddrag af bogenDer er en krukke, der hedder ’Institution J.U.E.’, som er fuld af gule lapper og en endnu mindre krukke indeni, og dette system, eller antisystem, som en Babusjka, fortsætter, så systemet mister sin betydning, sin form og funktion og gør C.M. svimmel. Flere gule lapper, flere krukker, mindre og mindre, sværere og sværere at danne overblik over. Under lup læser Patiente, indgraveringen på en af de allermindste krukker: ’Det, jeg ikke vil huske.’ Og i krukken ser C.M. så en endnu mindre krukke med en gul lap, hvorpå der står: ’Det, jeg frygter.’ Og tekstfragmenterne eksploderer i gult, den ønskede orden, den ønskede kontrol er uopnåelig. Der ér en grænse for systematikken, så C.M. må give mere slip og acceptere at lade sig glo blind i den kalejdoskopiske afgrund eller prioritere, men der er ingen vadesten at finde fodfæste på og prioritere ud fra.Om forfatterenAnne Krautwald (f. 1983) er født og opvokset i Sønderborg. Uddannet cand.mag. i engelsk ved Aarhus Universitet i 2017. Anne pådrog sig i 2006 en hjerneskade på hippocampus grundet en medfødt karmisdannelse (en arteriovenøs malformation) i hjernen, hvilket medførte svær kognitiv funktionsnedsættelse svarende til et amnestisk syndrom (nedsat episodisk hukommelse). Anne fik en re-blødning fra karmisdannelsen året efter. Efter flere genoptræningsforløb genoptog hun sin uddannelse i efteråret 2009 og blev, grundet amnesien, først færdig i 2017. Amnesien er et dagligt vilkår resten af livet. Glemsomhed præger således også plottet i denne bog, der i sin form – eller antiform – perforerede episoder, fragmenter og konfabulation – fastholder læseren i et tilsvarende amnestisk blik.
Du skal bare blinke med en øjenvippe er en personlig digtsamling om livet med skizofreni. Den kommer omkring, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom, flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling, og hvordan et dysfunktionelt forhold kan påvirke ens i forvejen dårlige psyke. Den forsøger at give et billede på, hvordan det er at være skizofren både i det daglige, og når det føles, som om hele jorden er ved at falde sammen.Uddrag af bogenFrygten river mit hjerte ud.Tæsker mig.Jeg kan mærke det i hver en celle i min krop,som er jeg blevet proppet i det iskolde hav.Mit hjerte fryserRysterSkælverI frygt for manden med leen, lukker jeg øjneneOg beder en bøn til en Gud,jeg ikke tror på.I håbet om at han tror på mig.Den fuldstændige modsætningtil mændene der står bøjet ind over mig.Om forfatterenSigne Nelann Rabjerg (f. 2002) er født og opvokset i Odense. Hun fik diagnosen paranoid skizofreni i foråret 2023 efter flere år i psykiatrien. Siden da har hun været i behandling for sin sygdom og har ad flere omgange været indlagt på psykiatrisk afdeling.
"En artikel i Ugeskrift for læger fastslår lakonisk, at aggressiv prostatakræft vil medføre patientens død, medmindre den indhentes af konkurrerende morbiditet. O, lægesprog! Man ser dette dødsårsagernes kapløb for sig: Prostatakræften fører hele vejen og ligger sejrssikker i front, men lige før målstregen kommer hjerteinfarkten spurtende og overhaler."Lyset stander stille er en personlig beretning om første år med uhelbredelig kræft; fra ventetiden på den endelige diagnose over kemoterapiens prøvelser til behandlingens forlængelse af livets opholdstilladelse. Bogen går tæt på det konkrete forløb, som giver afsæt for en almenmenneskelig og, ja, livsbekræftende beretning om at finde vej i livet, når “døden rykker en i ærmet”.Gennemillustreret med spillevende naturfotos.
I 1972 blev der lagt to sekunder til tiden for at skabe balance mellem faktisk tid og jordens bevægelse, men hvad har det af konsekvenser for vores liv? Byron Hemming er et følsomt, fantasifuldt barn, som bliver oprigtigt bekymret, da hans bedste ven fortæller ham, at der skal lægges to sekunder oveni tiden, og det er med god grund, for da Byrons mor er ved at komme for sent til at aflevere børnene i skole, træffer hun et skæbnesvangert valg, som får katastrofale konsekvenser for Byron. Hans perfekte liv er ødelagt. Var det de to ekstra sekunders skyld? Parallelt med Byrons historie hører vi om Jim, som har OCD, bor i sin bil og er afrydder i cafeen i det lokale supermarked. Sådan har han levet siden lukningen af det psykiatriske opholdsted, han ellers boede på, men hans liv er ved at ændre sig til det bedre, for han har mødt en kvinde, som ser ud til at forstå og holde af ham. De to skæbner fortælles langsomt ind i hinanden, og bogen handler om at være alt andet end perfekt. Rachel Joyce beskriver sine personer med alle deres fejl og mangler med stor ømhed og empati.
Anmelderrost og prisnomineret roman om feminin seksualitet og styrke, mødre og døtre af stjerneforfatteren Deborah Levy. 25-årige Sofia arbejder som servitrice i London mens hun venter på måske at blive færdig med sit speciale. Hun har sat sit liv på standby for at tage sig af sin mor der lider af en mystisk sygdom i benene. Sammen er de taget til den andalusiske kyst for at moren kan blive behandlet på en luksuriøs klinik tilhørende den kontroversielle Doktor Gómez – en læge med tvivlsomme metoder og motiver. Beruset af varmen og de forførende kroppe, af svømmeturene og samtalerne med Dr. Gomez, indser Sofia at hun er nødt til at frigøre sig fra sin mor. Hot Milk er en hypnotisk og velkomponeret fortælling om et alt for tæt mor-datter forhold, om afhængighed og frigørelse, kvindeligt raseri og begær, og en søgen efter identitet. »Tager os med dybt ind i det sumpede terræn der udgøres af en mors kærlighed og fortvivlelse, en datters afhængighed, og af den fjendtlighed og det raseri der opstår mellem to individer der kæmper for deres liv.« Independent
Denne medrivende spændingsroman er på en og samme tid en kærligt undersøgende og barsk fortælling om at komme på benene igen, når livet udfordrer os.Vivian Storm er advokat, i tidlig overgangsalder, liberalist og grundlægger af Storm Consulting, et detektivbureau i Sydhavnen. Hun har et hemmeligt crush på sin assistent, den smukke Bjørn Molin, som er antropologistuderende med specialeblokering. Storm Consulting nærmer sig konkurs, da Vivian får en indbringende opgave: at finde Ludomir Draga, en forsvunden halvbror til den hovedrige polske arving Olga Draga. Det viser sig snart, at Ludo er en ung mand, hvis farlige og ekstravagante livsstil giver ham mange fjender. Eftersøgningsarbejdet i København bringer Bjørn og Vivian i selskab med hjemløse immigranter, sugar datere, pushere og magtfulde mænd.Anne-Sophie Lunding-Sørensen skriver med både humor og stor empati i vild og underholdende roman om vores allesammens nye yndlingsdetektiv, Vivian Storm.
Leander tilbringer de første fem år af sit liv på Lammefjorden – hos Bine Ukrudt, der har sit udkomme ved at udføre illegale aborter. Han har intet navn, intet sprog og ingen kontakt med omverdenen. Men en dag bliver han hentet af plejemor, og livet i Den gule by, som er lokalbefolkningens navn til Statshospitalet, Nykøbing Sjælland, begynder.Den gule by udgør et trygt samfund, hvor alle kender alle, men også et samfund med uskrevne regler. Patienter må gerne virke som tyende i funktionærernes hjem, men aldrig mere end det. Bryder man reglerne, betyder det udstødelse, som patient måske noget endnu værre.KLAPSEJLER handler om kærlighed mellem to mennesker, som befinder sig på hver side af skillelinjen og de årelange konsekvenser, den får for de involverede – især Leander.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.