Narrative temaer: død, sorg, tab

"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

En pige vokser op i mellemkrigstidens Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme hændelser medfører dog en tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver herefter pigens eneste værn mod en "sølle virkelighed", som blandt andet omfatter en incestuøs storebror og en håbløs forelskelse i en fremmed ung mand.Zürn knytter an til forfattere som Marquis de Sade og Antonin Artaud, og i sit efterord påpeger Olga Ravn videre ligheder med Sylvia Plath og Tove Ditlevsen. I Mørkt forår findes en længsel efter barndommen og en sans for både det grusomme og det pirrende. Det er en udviklingsroman – eller måske en afviklingsroman – skrevet uden nogen form for forstillelse. Illustrationerne i bogen er af Zürns samlever, surrealisten Hans Bellmer, som også er kendt for fotografier af Zürns krop i bondage-tableauer.Unica Zürn (1916-1970), forfatter og billedkunstner. Zürn tilhørte avantgardistiske kredse i Paris og havde nære forbindelser til mange af surrealisterne – herunder Max Ernst, Marcel Duchamp, Henri Michaux samt især Hans Bellmer, som hun både arbejdede og levede sammen med. Mørkt forår blev den sidste udgivelse fra Zürns hånd i hendes levetid. I 1970 kastede hun sig ud fra et vindue i sin lejlighed efter flere fejlslagne selvmordsforsøg og langvarige ophold på psykiatriske klinikker.Olga Ravn (f. 1986), forfatter, kritiker og oversætter. Ravn debuterede i 2011 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng og har siden udgivet den lyrisk-gotiske roman Celestine i 2015. Til Mørkt forår har Olga Ravn skrevet et efterord om pigen/kvinden som hovedperson, forfatter og læser: hvordan forholder omverdenen sig til disse tre forskellige skikkelser – hvis de da er forskellige?

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv.Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. "Med hjertet i hånden" er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud.  Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman "Med hjertet i hånden".

Bjørn er tredje og sidste bind i den anmelderroste og stor­sælgende serie om Vittu og Tabita.Tabita er på vej til Upernavik for at blive genforenet med sin mor, Abelone, i den tro, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, som hun i 15 år har troet var død, faktisk er i live og også befinder sig i Grønland.I Humlebæk er Berthel, Tabitas adoptivfar, ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva. Berthel og Evas samliv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, de tog om at medbringe de to grønlandske børn til Danmark, og de lever nu i en glædesløs hverdag præget af skyld og skam, indtil Berthel tager beslutningen om at rejse tilbage til Grønland for at finde sine voksne børn.Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer, og overleve de valg, som andre træffer på ens vegne. Om at kunne finde sin vej i livet og om tilgivel­se – kan man blive sig selv uden den?

Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning hærger borgerkrigen i Georgien. Den unge kvinde Nizahar brudt med sin familie og er flyttet til Berlin. Her møder hun for første gang sin tolv årige niece Brilka, der har rejst i Vesten og ikke vil tilbage til hjemlandet. Niza beslutter sig for at fortælle Brilka familiens historie, og dermed begynder en episk slægtskrønike, som strækker sig over et helt århundrede. "Det ottende liv" skildrer en række skæbner, der er viklet ind i verdenshistoriens store begivenheder. I tiden mellem Niza og hendes oldemor Stasia ligger både Stalins tyranni, Hitlers invasion og Den Kolde Krig. Familiens historie udfolder sig som et rystende og rørende fletværk af kærlighed, krig og tragedier. Her er forliste forhold, knuste drømme – og ikke mindst en hemmelig og djævelsk god chokoladeopskrift, som former familiens liv på overraskende vis.Om forfatteren:Nino Haratischwili er født Tbilisi i Georgien i 1983, bor i Tyskland og skriver på både georgisk og tysk. Hun er forfatter, dramatiker og teaterinstruktør. "Det ottende liv" lå længe på bestsellerlisterne og blev tildelt flere priser i Tyskland ved udgivelsen i 2014. Den engelske oversættelse blev også longlistet til International Booker Prize. Romanen er blevet en bestseller i Holland, Polen og Georgien, og er under udgivelse i en række lande.

Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmål: Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?

Da Vigdis Hjorths Arv og miljø udkom i efteråret 2016 i Norge, medførte den en heftig debat om, hvor tæt litteraturen kan og må gå på virkeligheden. Bogen om et ellers tilforladeligt arveopgør har solgt over 100.000 eksemplarer, vundet Bokhandlerprisen og Kritikerprisen i Norge og er nu nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Debatten i Norge tog udgangspunkt i de tilsyneladende meget nære forbindelser mellem Vigdis Hjorths egne familieforhold og bogens fiktive karakterer. Arv og miljø begynder med et arveopgør mellem fire voksne søskende. Forældrene har besluttet, at de to yngste søstre, Astrid og Åsa, skal arve familiens to sommerhytter, mens broren Bård og den ældste søster, historiens fortæller Bergjlot, skal kompenseres økonomisk. Et barndomssted, som alle fire børn ellers har et forhold til. Det viser sig, at hyttevurderingerne, der ligger til grund for fordelingen af arven, er langt under markedsværdien. Dér starter arvestriden, som afdækker Bergjlots personlige beretning om farens overgreb, hvorfor hun brød med familien 23 år tidligere. Som et indlæg i debatten har Vigdis Hjorth udtalt: ”Jeg er blevet beskyldt for at hente for meget fra mit eget liv. Men jeg vil sige, måske en smule hovmodig: Det kan godt ske, jeg indimellem har haft dårlig samvittighed. Det indrømmer jeg. Men forfatterskabet har det ikke.” Og sådan formår Vigdis Hjorth at gøre sin roman højaktuel som en nådesløs og glasklar dissekering af familien og de mekanismer, der binder os sammen. Hjorth skriver i en klar, men subtil prosa, der til tider er bedragerisk banal – for lige pludselig at nå helt ind til kernen og give læseren en ny forståelse. Vigdis Hjorths Arv og miljø er en uafrystelig og brutal roman om familiens inderste væsen, om hvad det vil sige at fortælle og tie, anklage og tilgive. I sidste ende er Arv og miljø en bog, der berører alle, der har haft en barndom og en familie. VIGDIS HJORTH, f. 1959, voksede op i Oslo og har boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er en af Norges mest anerkendte forfattere og har vundet et utal af priser. Arv og miljø er hendes store gennembrud. I forbindelse med udgivelsen af bogen i Danmark gæster Vigdis Hjorth København i forbindelse med forfatterarrangement på Louisiana d. 27/4. Derudover kommer Vigdis Hjorth til Folkemødet d. 18. juni på Bornholm, til nOrd Nordisk Litteratur Festival i Helsingør midt i september samt BogForum i BellaCenter i november.

Yu Hua har med ‘Brødre’ skabt et omfangsrigt, episk værk, som igennem en prisme af sort humor viser et hidtil uset Kina. Et land, som befinder sig på overgangen til kapitalisme, med alt hvad det indebærer af godt og ondt. Byen og bogen befolkes af figurer som den selvglade digter Zhao, kujon-tandlægen Yanker Yu, den jomfruelige skønhed Lin Yong, som bliver bordelmutter, og den smiskende ismand Wang. For ikke at glemme bogens hovedpersoner, Skalde Li og Song Gang, hvis fædrene ophav bogstavelig talt drukner i lort. Det er et billede af penge og styreformers betydning for individets skæbne. For nok kan man være sin egen lykkes smed, men hvad er prisen? Yu Huas blik for karaktertegning er på én gang indsigtsfuldt og hjertevarmt tilgivende, men samtidig satirisk bidende.

Hvad nu hvis vi kunne se et menneskes bevidsthed foran os som en bygning? Hvad nu hvis vi kunne træde ind i den bygning? Efter vennen Simons selvmordsforsøg opsøger Peter en klinik syd for Århus der måske kan hjælpe Simon. Klinikken forsker i den dybe kontakt mellem mennesker og har udviklet en epokegørende form for hjerneskanning. Det viser sig at Peter og klinikkens leder, Lisa Skærsgaard, har været venner i en børnehave i Valby. Men efter et trafikuheld har hun mistet hukommelsen. Gennem deres møder vender hendes erindring langsomt tilbage. Sammen genoplever de hvordan de allerede som børn fandt veje til at rejse ind i bevidstheden. Et arbejde Lisa nu, sammen med Peter, viderefører i en større og langt mere risikabel målestok. For hvad koster det at bevæge sig ind i bevidstheden? Hvad koster det når de firewalls vi har opbygget omkring os selv, falder bort? Hvor dybt tør vi møde os selv og hinanden? Gennem dine øjne er en roman om venskab og kærlighed – og hvad der skal til for at mennesker virkelig kan mødes. Pressen skriver: »Svimlende Peter Høeg på hudløs rejse i bevidstheden.« ***** – Berlingske »Som altid er Høeg skarp i detaljen, og skildringerne af de højteknologiske seancer er lækre og flydende.« – Weekendavisen »Interessant ... Forestillingen om ikke blot at kunne få adgang til et andet menneskes bevidsthed, men til selve menneskehedens gør indtryk.« **** – Børsen »...et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge.« – Information »Meget kan man sige om Peter Høegs bøger, men der er altid noget på spil.« **** – Ekstra Bladet »...en dialog, der kører som på skinner.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »Ingen nulevende, mandlig dansk forfatter kan så meget med sproget som Peter Høeg.« ***** – Fyens Stiftstidende

Alene i kraft af sit emne er Gabrielle Wittkops debutroman Nekrofilen (Le nécrophile, 1972) klam, provokerende og grænsende til det anstødelige. Disse egenskaber fremhæves af fortælleren, antikvitetshandleren Luciens temmelig grafiske beskrivelser af sine affærer, der fremviser en varieret smag i såvel køn som kropsbygning og alder.Da romanen oprindeligt udkom, var den da også en mindre succès de scandale i hjemlandet Frankrig på forfatteren Régine Desforges’ forlag. ”Jeg kan ikke lide hende, og hun kan ikke lide mig. Men hun er ikke bange for noget”, sagde Wittkop om hende. Men ser man bagved det umiddelbart provokerende, er bogen en meditation over menneskets ensomhed og over altid at måtte skilles fra dem, man elsker.Med sin egen grumme logik er Nekrofilen en skildring af et menneske, som igen og igen må tage afsked med sine elskede, trods sine intense følelser for dem; et menneske i dybeste isolation, hvis nærmeste relationer er de døde. Men nekrofilien bliver også til en form for absolut kærlighed: Den er måske flygtig, men i bogen er den fri for de hensyn og kompromiser, der hjemsøger mere gængse parforhold.Det er en melankolsk bog, formet som dagbogsroman og skrevet i en lyrisk og skønhedssøgende prosa, men Nekrofilen er også en fortælling, hvor hovedpersonens sensuelle beruselse ved sine gerninger balanceres af morbidt humoristiske indslag, som da en desværre levende ung mand forsøger at forføre ham: ”Jeg kunne ikke ligefrem sige til ham: ’Jeg kan i særdeleshed godt lide Deres øjne, når det hvide vender ud af dem, Deres stumme læber, Deres iskolde køn, så hvis bare De var død. Desværre har De den utroligt dårlige smag at være i live’”. Når alt kommer til alt, er Nekrofilen både amoralsk, makaber og en tragisk komedie. Gabrielle Wittkop (1920-2002), fransk forfatter, journalist, oversætter og tegner. I sin faders private bibliotek læste hun som 13-årig Marquis de Sade og blev, som hun selv sagde, "et barn af Oplysnings­tiden". Sammen med E.T.A. ­Hoffmann og Edgar Allan Poe er Sade en tydelig inspiration for et forfatterskab, der er lige så amoralsk, som det er skønheds­søgende. Under anden ­verdenskrig indgik Gabrielle, der efter eget udsagn var biseksuel, misogyn og børne­hader, ægte­skab – en såkaldt "intellektuel alliance" – med den ­homoseksuelle tysker Justus Wittkop for at redde ham fra nazisterne. Begge begik med års mellemrum selvmord for at undgå uhelbredelig sygdom; hun med beskeden: "Jeg ­ønsker at dø, som jeg har levet: som en fri mand".

Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.

Boystown (eng. The Great Believers) er en prisvindende og anmelderrost roman om venskab, kærlighed og tab under 80'ernes AIDS-epidemi i USA.Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og efter hans ven Nicos begravelse kommer sygdommen helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv. Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.Romanen var bl.a. finalist til Pulitzer-prisen og National Book Award og vinder af Carnegie-medaljen."Medrivende og menneskelig (...) En pageturner om sygdom og dødelighed." New York Times"Makkai skriver tankefuldt og sikkert om betydningen af erindring og eftermæle og den smerte, der følger med at overleve." The Guardian

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.

Egentlig er livet forbi. Først blev diagnosen stillet, derefter forlod konen ham. Men så står hun der en dag, Anna, hans ungdomskæreste, midt på stien i Fælledparken. Den frihedssøgende Anna, hende han elskede, inden det voksne liv begyndte. Hun er ligeglad med hans diagnose, til gengæld drager hun ham ind i sit eget livs drama; en ny tids fortælling om overgreb og bedrag."Fra i nat sover jeg på taget" er en ny roman af Jens Christian Grøndahl.

Till Berkhoffs seksårige søn Max er sporløst forsvundet. Alt tyder på, at han er blevet offer for Guido T., der sidder i retspsykiatrisk forvaring og allerede har tilstået mordet på to børn i området. Men nu tier den psykisk syge indsatte Guido T. efter råd fra sin advokat. Politiet føler sig sikker, men har ingen gyldige beviser, kun indicier. Uden den indsattes vidnesbyrd vil Max’ ulykkelige forældre således aldrig få vished over, hvad der er sket med deres søn. Så efterforskeren kommer med et utroligt tilbud til den desperate far: Han vil smugle ham ind på den psykiatriske forvaring, hvor Guido T. opholder sig i højsikkerhedsfløjen. Som en falsk patient, udstyret med en fingeret sygdomshistorie. Så han kan komme så tæt på morderen som muligt og få en tilståelse ud af ham. Fordi intet er værre end usikkerheden. Troede han ...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands allermest succesrige thrillerforfatter. Hans bøger lander med sikkerhed blandt de øverste titler af bestsellerlisterne, hver gang han udgiver en ny bog, læserne elsker hans bøger og han udkommer i 35 lande.

Find kræfterne til modgang gennem troen og kristendommens verden.Robusthed er en eftertragtet egenskab, og hyldemeter af selvhjælpslitteratur kan hjælpe os til at blive mere robuste, få robuste børn, robuste familier, robuste medarbejdere og arbejdspladser. Vi coaches og vejledes til at træffe gode valg, til at få en bedre søvn, sundere kost, større overskud, bedre overblik og til en hverdag med plads til stilhed og refleksion.Men hvad gør vi, når overskuddet til at handle ikke er der? Når vi oplever modgang, og handling forekommer helt meningsløst? Hvor vender vi os så hen? Og hvor kommer kræfterne fra, når vi er i magtesløsheden? Det er det, denne bog handler om. Robust er en eksistentiel-kristen gennemtænkning af begrebet robusthed, hvor magtesløshed, åndelig virkelighed og tro tænkes med. Det handler om de kræfter, der er at hente i den kristne tros virkelighed.

Februar 2022. Det er mørkt og koldt i Danmark, og forfatteren Ib Michael er rejst til Koralsandsbugten i Thailand for at mildne sin vinterdepression og finde inspiration til at arbejde med sin næste bog. Mens lyset og varmen fylder ham med energi, begynder han at skrive om de mennesker og begivenheder, der har været mest betydningsfulde i hans liv. Det bliver en personlig og ærlig erindring om et liv fuld af kærlighed, eventyr og venskaber - ikke mindst hans livslange venskaber med kunstmaleren Per Kirkeby og Nordkaperkaptajnen Troels Kløvedal."Logbog ved rejsens afslutning" er en fortælling om både tidligt og sent i livet at turde forfølge sine drømme - fra Rabalderstræde i hippiernes København, hen over havet om bord på Nordkaperen og dybt ind i den Sydamerikanske jungle - og et forsøg på at begribe sammenhængen mellem menneskets fantastiske bevidsthed og universets regler og mystik.

Hummerens skjold er en fortælling om familiens mytologi. Om at svigte og yde omsorg, om brudte forbindelser og de forbindelser, der overskrider forventninger, formåen og indimellem livet selv. De tre Gabel-søskende lever vidt forskellige liv: Ea er flyttet til San Francisco, hvor hun bor sammen med fotografen Hector og hans datter Coco, Sidsel er enlig mor til Laura og arbejder som konservator på et museum i København, mens deres egenrådige lillebror, Niels, lever som plakatopsætter og uden fast bopæl. Med årene er forskellighed blevet til afstand, men over fem dage i april må de på ny tage stilling til hinanden og deres fælles historie. Sidsel er nødt til at bede Niels om en tjeneste, der udfordrer hans selvvalgte ensomhed, og Ea giver lyd fra USA. I håb om at få kontakt til deres mor har hun besøgt clairvoyanten Bee Wallens. Der er et spørgsmål, som har meldt sig med påtrængende nødvendighed.

På et hotel i Surrey er den 15-årige Orvil Pym på sommerferie med sin far og sine to storebrødre, væk fra den forhadte kostskole. Den sky og sensitive Orvil savner sin afdøde mor og føler sig fremmed for både sin familie og deres påtrængende maskulinitet, for de jævnaldrende drenge på hotellet og for livet i det hele taget. For at undgå det frygtede samvær med andre går han på voyeuristisk opdagelse i det labyrintiske hotel, i de omkringliggende landskaber og i sine egne vildt associerende fantasier, hvor det frastødende og nydelsesfulde mødes.For Orvil er det ikke den ydre verden, der tæller; det gør idiosynkrasierne, interesserne og hans egne fikse idéer: Han smører sig ind i læbestift, han leger slave og fantaserer om en eremittilværelse. Han er optaget af antikviteter og nipsgenstande; af alt, der er ornamenteret og skrøbeligt og minder om fortiden; af grotter, forladte hytter og gamle kirker. Han er også optaget af dødsfantasier og erindringer om sin savnede mor. Og da en kano med en meget maskulin skolelærer kommer sejlende, optages han af også af ham.Ungdoms sødme er en roman fyldt med anspændt seksualitet og usikker kønsidentitet, med ensomhed og isolation. Det er den første bog af Welch, der er oversat til dansk. Vidt forskellige forfattere som E.M. Forster, William S. Burroughs og John Updike har beundret ham, mens Jack Kerouac harcelerede over, at det var Truman Capote og ikke Welch, der blev læst og var bredt anerkendt.Romanen er, ligesom Welchs øvrige udgivelser, primært selvbiografisk (han levede i en stadig frygt for sagsanlæg, fordi hans bøger lå så tæt på virkeligheden). Heri ligger måske en af grundene til, at Welch i eftertiden mest har været en forfatternes forfatter. For Welch skrev – i 1945 – temmelig åbent antydende om sin homoseksualitet og om Orvils spirende erkendelse af egen seksualitet, der viser sig med en blanding af fascination, voyeurisme og masochisme.

Afløsning (1993) er en trist og morsom roman om forgængelighed og ensomme mænd, som forestiller sig “det liv, der kunne have været, og det liv, der var, men var så lidt, at det næsten ikke var”, som Mikkel Thykier skriver i sit efterord.I alt er der femten forløb i romanen. En gammel, sengeliggende mand; en dreng, der tænker på sin operation; en lidt ældre dreng, der er gået hjemmefra; en nattevagt, som går sin runde og væmmes over sin egen stemme (“en grufuld stemme, et uudholdeligt, skærende hvin, en sav, et nedstrygerblad, som snitter gennem bevidstheden på den, der lytter”), mens han længes efter kvinden, han elsker; en ung mand, der vågner med tømmermænd, vækker sig selv med en øl og ringer til en kvinde, der afviser ham; en aldrende motionist, hvis foragt for ikkemotionerende svæklinge (“hvis nogen bare havde rystet dem vågne, knækket deres cigaretter, hældt sprutten ud, smidt den rådne mad ud, jaget dem ud i skoven, til motion, motion og atter motion, og råkost”) modsvares af kærligheden til en afdød hund. Sådan afløser de hinanden, alle disse mænd af forskellig alder, fyldt med tab og savn og spildt liv.Bogen er den indflydelsesrige norske forfatter Tor Ulvens eneste roman, men det er langtfra en traditionel roman med ét handlingsforløb. Det er en fragmenteret roman, hvor det ene forløb næsten umærkeligt afløses af det næste, og trøstesløse tankebaner glider over i eksakt beskrevne synsindtryk og tilbage i trøstesløse tankebaner. Sammen formes de tilbagevendende temaer til en mangestemmig fuga, hvor den ydre virkelighed og det indre liv spiller sammen, og de enkelte skæbner bliver til variationer over længsel og angst, tristesse og tab, men også med en beckettsk humor i den menneskelige tragikomedie.Afløsning er den første bog af Tor Ulven, der er oversat til dansk, siden Christina Hesselholdts oversættelse af Gravgaver betog anmelderne i 2002.Tor Ulven (1953-1995), norsk forfatter, ­essayist og oversætter. Den unge Tor Ulven arbejdede på byggepladser, bl.a. som kranfører, og deltog ved ­World Surrealist Exhibition i 1976. Senere forlod han surrealismen til fordel for en »for­dybelsens æstetik«, der nøje registrerer alt fra hver­dags­fænomener til hændelser i geologisk tid. Hans tilbagetrukne livsførelse – i perioder forlod han ikke barndomshjemmet, hvor han boede indtil sin død – forhindrede ham ikke i at blive en helt central figur i nyere norsk litteratur. Tor Ulven tog sit eget liv i en alder af 41 år.

BLÅ OG MØRKE SPOR er en bog, der skaber forbindelser - mellem digte og billeder, menneske og natur, kærlighed og død, det voldsomme og det sarte. Bogen er blevet til i et tiårigt samarbejde mellem digteren Naja Marie Aidt og billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen.BLÅ OG MØRKE SPOR samler og reviderer for første gang de to mindre kunstudgivelser Voice of the Shuttle (Schäfer Grafisk Værksted, 2007) og Blå spor (CRD Studio og Officin, 2018). Bogen afsluttes med en brevveksling fra september 2018 mellem Naja Marie Aidt og Cathrine Raben Davidsen - illustreret med nye værker.

’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet.Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre.Det bliver til en bog fuld af enestående billeder, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.

Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger. Et turbulent forhold begynder, fuldaf livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte?KOLD MAJ er en ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er.Romanen er baseret på Maria Hellebergs egen historie.

Kristin Lavransdatter bliver født på slægtsgården Jørundsgård i en norsk bygd omkring år 1300. Hun vokser op omgivet af stor kærlighed og bliver en selvstændig kvinde med sine meningers mod. Hendes forældre har valgt nabosønnen Simon Andressøn som hendes ægtemand, men inden giftermålet forelsker Kristin sig i den smukke adelsmand Erlend Nikulaussøn. Erlend er noget ældre end Kristin og har levet sammen med en gift kvinde, og det ser man ikke på med milde øjne i det omgivende samfund. Kristin trodser sine forældre og gifter sig med Erlend. Gennem hele sit liv kæmper hun med en stor skyldfølelse over for både slægten og Gud, men på trods af et stormfuldt ægteskab mister hun aldrig helt sin kærlighed til Erlend."Kristin Lavransdatter" er en fortælling om stormende forelskelse, men også om synd og svig og brutale mord. Den udspiller sig i den storslåede norske natur og skildrer en selvstændig kvindes kamp for at vinde en ustabil mands kærlighed og skabe sig det liv, hun ønsker sig.Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.

'This is a beautiful story ¿ Such a poignant portrayal of love, loss and finding oneself' Reader review ¿¿¿¿¿'Ashley Poston writes really beautiful love stories with just a sprinkling of magic. This story was sweet, funny, sad, charming, and lovely all in equal measure' Reader review ¿¿¿¿¿

Title: The Bullet That Missed, Author: Richard Osman, Publication Year: 2023-05-11, Publisher: Penguin Books Ltd (UK), Language: eng

Sognepræst Lise Trap øser af egen og andre sørgendes erfaringer, når hun tør pege på, at der midt i et liv med tab og sorg tillige kan spire lys og glæde frem.Når Lise Trap skildrer erfaringer af, at der af kampen med at leve videre efter et tab, kan erfares en ny glæde og en dybere livsforståelse, er det virkeligheden, der er omdrejningspunktet.Den virkelighed, der hverken skal insisteres frem eller instrumentaliseres, men som bare er. Der er hverken tale om et program eller en ideologi eller om en underminering af den konstante sorg og smerte, det kan afføde at miste etelsket menneske. Der er derimod tale om et blik på og en analyse af det faktum, at mennesker efter et stort tab ikke sjældent kan pege på værdifulde forandringer i tilværelsen. Forandringer,der kommer af den hårde kamp med at leve videre i en tilværelse, der ikke blev, som man håbede og troede.Forfatteren dykker ned i den skyld og skam, der kan være forbundet med at erkende, at livet har noget godt at byde på, selv når det værste er sket. Og måske netop fordi det er sket. Hun udfolder de indsigter, der kan følge af kampen med at leve videre efter et dødsfald. Trap trækker på de mange mennesker, hun har talt med gennem sjælesorg og sorggrupper, når hun inviterer os indenfor i den svære, livgivende og livslange samtale, der tør fastholde glæden side om side med sorgen.

Charles Dickens’ roman 'Oliver Twist' fra 1838 er en af engelsk litteraturs absolut mest berømte værker. Den er en letlæst og medrivende tåreperser om den forældreløse dreng Olivers grumme skæbne i Londons underverden af ludere og lommetyve. Men den er samtidig et rasende sarkastisk opgør med det herskende samfundssyn i 1800-tallets England, hvor en ny og særdeles kynisk sociallov netop var blevet indført. Ved siden af den gode og renhjertede Oliver og den onde leder af lommetyvebanden Fagin møder vi et hav af farverige bipersoner, som både vækker latter og tårer, og det er gennem alle disse menneskeskildringer, Dickens’ roman først og fremmest lever.

Chinonso, en ung fjerkræavler, forelsker sig i en kvinde, Ndali, som han en aften redder fra selvmord på en af broerne over byens flod. Hun er fra en velstående familie. Han er i deres øjne fattig og udannet. Han sælger derfor alt, hvad han ejer, for at købe sig vej til et universitet på Cypern. Men da han når frem, opdager han, at ikke alle spiller et ærligt spil i den store industri med at skaffe mennesker vej til et bedre liv. Og der bliver længere og længere tilbage til hans elskede Ndali og hans hjemby. Den Man Booker shortlistede Chigozie Obioma har skrevet et hjertegribende drama om kærlighed og den lemfældige omgang med menneskeskæbner i immigrationsstrømmen fra Afrika mod Europa - med undertoner af Homers Odyssé og afrikansk mytologi.