Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet. I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv. Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden. Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Huas position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.
Glæd dig til et gensyn med den geniale og elskelige Holly Gibney, der bliver sat til at efterforske en række forsvindinger i en lille flække i Midtvesten.Da Penny Dahl ringer til detektivbureauet De Der Søger for at få hjælp til at finde sin forsvundne datter, er Holly Gibney ikke meget for at tage sagen. Hendes partner, Pete, har corona, hendes mor (med hvem hun havde en indviklet relation) er lige død, og Holly skulle egentlig være på orlov. Men noget i Penny Dahls desperate stemme gør det umuligt for Holly at afvise hende.Blot få gader fra Bonnie Dahls forsvindingssted bor professorerne Rodney og Emily Harris. De er indbegrebet af borgerlige dyder: De har giftet sig i livets efterår, de er fulde af hengivenhed over for hinanden, og de har begge en livslang akademikerkarriere bag sig. Men i kælderen under det polerede og velholdte hjem med bøger fra gulv til loft skjuler de en modbydelig sandhed, som muligvis er relateret til Bonnies forsvinden. Det bliver en vanskelig opgave at blotlægge den velbevarede hemmelighed, for Rodney og Emily er både kloge, tålmodige og nådesløse.Holly er en rædselsvækkende krimi om en privatdetektiv, som må sætte alle kræfter ind for at afsløre to forskruede menneskers gerninger.
Regeneration er en bog om en ny generation af bønder. En bog om at omlægge sit liv og sin jord for at komme de økologiske kriser i møde. Regeneration handler om at vågne op til krisen. Til kriserne. Om at blive hjemsøgt af fremtiden, af fremtidens generationer, men også af fortidens redskaber og vaner. Det er en bog om at miste sproget. Om at læse marken. En bog om antropologien som poesi. Om rødder og rodløshed, og om at give videre. Det er en bog om lys og blod, om død og liv. Om hvad det vil sige at leve i og med et fremmed landskab og årstiderne. Det er en bog om giftig landbrugspolitik og umulig økonomi. En bog om følsomhed, om gensidig heling og udsathed, om antiidyl. Her er regeneration en proces, der starter og slutter med en produktiv forvirring, hvor aflæsningen af verden ikke giver sig selv, men fordrer en styrket opmærksomhed på de levende systemer og livsformer omkring os. Det er en bog, der tegner omridset af denne nye regenerative poetik.Sofie Isager Ahl (f. 1988) er forfatter, oversætter og phd. i antropologi. Hun har tidligere udgivet bøgerne Naboplanter (2018) og Demeters latter (2022), begge hos Laboratoriet for Æstetik og Økologi.
Thorkild er patriark, opdraget i begyndelsen af det forrige århundrede, hvid og forkælet, men stadig en slags menneske. Han har levet hele sit voksne sit liv på første klasse, men ligger nu hjælpeløs som et barn på aflastningsafdelingen Lindely og må indse, at det er slut med privilegierne og den såkaldte værdighed.Han tænker tilbage på sit liv, mens hans midaldrende døtre forsøger at lære ham at kende med tilbagevirkende kraft. Men den nye kærlighed er også kompliceret og bringer dem tættere på ham, end nogen af dem ønsker.Om forfatteren:Astrid Saalbach (1955) har en lang række anmelderroste romaner og skuespil bag sig. Hendes værker er udgivet og opført i mere end tyve lande, og har indbragt hende adskillige priser. Hun sad i Det Danske Akademi i årene 2011-20.
An eighty-year-old woman slips into a deep depression at the death of her husband, then resurfaces to gain a new lease on life. Her determination to fly in the face of convention - including striking up a friendship with a hijra (trans) woman - confuses her bohemian daughter, who is used to thinking of herself as the more 'modern' of the two. At the older woman's insistence they travel back to Pakistan, simultaneously confronting the unresolved trauma of her teenage experiences of Partition, and re-evaluating what it means to be a mother, a daughter, a woman, a feminist. Rather than respond to tragedy with seriousness, Geetanjali Shree's playful tone and exuberant wordplay results in a book that is engaging, funny, and utterly original, at the same time as being an urgent and timely protest against the destructive impact of borders and boundaries, whether between religions, countries, or genders.
"Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).
Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.
Synet og vennen fås ikke på samme tid. I fortællingens første del har vi mistet vennen Florian, men vi har et intakt syn, for vi kan se ham for vores indre blik og nå til forståelse om ham i afklarede samtaler. I fortællingens anden del tilbringer vi vores dage med en anden ven, Svend, som vi lytter til og lever os ind i, men vi kan ikke se hans livsomstændigheder klart. Synet og vennen er en fortælling om oplysning og indlevelse
Mimosa står oprejst i hysteriet. Hun bevæger sig et sted mellem white trash og borgerskabet, mellem det fjendtlige og det hengivne, hun er møgungen og den pubertære, den lille kone og dyret, der søger at udbrede sin art og sine gener, hun er en menneskelig krop i vild og ekspansiv udvikling mod noget andet.
For Kings mange fans og et godt sted at starte, hvis man er ny i det store forfatterskab.At stå ansigt til ansigt med sine dæmoner er nogle gange en del af det at blive voksen.Jamie Conklin er søn af en hårdtarbejdende alenemor, og det eneste, han egentlig ønsker sig, er en almindelig barndom. Men Jamie er ikke noget almindeligt barn – han ser, hvad ingen andre kan se, og ved, hvad ingen andre kan vide. Og da politiet skal bruge hans hjælp til at fange en morder fra den anden side af graven, opdager Jamie præcis hvor høj prisen for hans evner i virkeligheden er.Med ekko af Kings klassiske roman It – Det onde, er Senere en skrækindjagende og bevægende roman om tabt uskyld og kampen mod det onde, uanset hvilken maske det gemmer sig bag.
Gribende roman kombinerer kærlighed og spænding.Anna bor og arbejder i udlandet, da hendes tvillingbror Rasmus dør. Han har kastet sig ned fra et tag. På vejen hjem i toget møder hun Samuel, Rasmus’ barndomskammerat og hendes egen ungdomsforelskelse, som hun ikke har set i fireogtyve år, siden han en dag forsvandt uden forklaring.Trods sine forbehold tiltrækkes Anna igen af Samuel, men finder samtidig ud af, at hun er gravid med sin engelske kæreste, Henry, og at hendes NGO-job hænger i en tynd tråd. Alt i hendes liv er på den måde i frit fald, og midt i det hele bebrejder hun sig selv for Rasmus’ død, for hun skulle jo have været der. Hun skulle aldrig have forladt ham, hendes psykisk sårbare tvilling.Midt i sorgen og genforeningen med Samuel begynder de begge at tvivle på selvmordet: Hvorfor købte Rasmus tre liter mælk samme aften, som han tog sit liv? Og hvad er det, han forsøger at fortælle Anna, når hun hører ham i bladenes rislen og træernes susen på familiens savværk?Budbringeren er som Den røde glente (2022) en stand alone.
Smuk, tragisk, opløftende: Løb som floden er en hjertegribende coming-of-age roman om kvindelig styrke og ukuelighed med USAs grandiose natur som bagtæppe.1948, Iola, Colorado: En kølig efterårsmorgen er 17-årige Victoria Nash på vej mod landsbyen med sin vakkelvorne trækvogn fyldt med sæsonens sidste ferskner. Da hun nærmer sig et gadehjørne, stopper en gådefuld ung mand med tilsodet ansigt og ravnsorte øjne hende for at spørge om vej. Hun kunne være drejet til venstre eller krydset vejen. Men det gør hun ikke. ”Løb som floden,” hvisker han.Sådan begynder Shelley Reads opsigtsvækkende debut om en ung kvindes omtumlede tilværelse, fra hun forrådt flygter fra familiens farm op i bjergene og ud i vildmarken, til tragedien indtræffer og hun forsøger at genvinde alt hun har mistet. Løb som floden er en episk fortælling om kærlighed og svigt, moderskab og søsterskab, og i særdeleshed en storslået historisk roman om en enlig kvindes kamp for at forme sin egen vej gennem livet – og finde kærligheden, der hvor man mindst venter det.
Olav Hergel har skrevet en roman om sig selv og sin mor og om at leve i skyggen af svær sygdom.Olav er syv år, første gang hans mor bliver indlagt på den psykiatriske afdeling. Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen, og hun har en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig. En affære, der ikke kun lader hende gå til grunde, men også påvirker hendes to børn. I lange perioder taler hun ikke til dem, men lægger bare breve på deres hovedpuder. Hun lærer Olav at bede fadervor, og han beder og beder i det uendelige, om og om igen, men det lysner ikke rigtig tilværelsen. Først da moren slipper sit tag i sønnen, blomstrer han op. Han får et rigt liv, møder en pige, stifter familie. Men fortiden spøger. Benedictes bølger lyder også i Olavs sind. Tvangstankerne. Gentagelserne. Han er i 40’erne, da han første gang hører om OCD og ser brikkerne falde på plads. Ser sin mors sygdom i sig selv.Jeg husker dagen som lys er en kærlig og poetisk fremkaldelse af et liv i modgang. En gribende beretning om en mor og en søn, der kæmper med den samme lidelse, men forskudt i tid.
Georgien, i slutningen af 1980'erne: I en baggård i Tbilisis gamle bydel Sololaki lærer fire teenagepiger hinanden at kende. Blandt fugtige vægge og tilgroede træbalkoner begynder et livslangt venskab mellem den frihedshungrende Dina, den kloge enspænder Ira, smukke Nene, niece til en af byens mest magtfulde kriminelle og Keto, historiens eftertænksomme fortæller.Stor kærlighed til nogen, man ikke kan få og stærkt begær, der ikke kan indfries, forældre, der mangler, og brødre, der pjækker fra skolen, konstante strømafbrydelser og vold, der blusser op i gaderne, et land, der går i opløsning i en borgerkrig – alt dette formår deres venskab at stå imod. Lige indtil et utilgiveligt forræderi og et tragisk dødsfald splitter dem ad. Bruxelles, i 2019: Veninderne mødes igen i anledning af en stor fotoudstilling til ære for den afdøde Dina. Billederne, der viser Dinas liv og historien om deres land, tvinger de nu voksne kvinder til at se tilbage på deres egen fortid – og overveje, om det er muligt at tilgive.Om forfatteren:Nino Haratischwili (f. 1983) er født i Tbilisi, Georgien, hvor hun gik på en tysk skole. I dag bor hun i Berlin med sin familie og skriver på tysk. Hun er egentlig dramatiker og instruktør, og endda en prisbelønnet en af slagsen, men høster også stor ros og priser for sine romaner, senest med ”Det ottende liv”, der blev en stor international bestseller og var nomineret til The International Man Booker Prize.
Hønen der drømte hun kunne flyve Gennem en sprække i hønsehusets dør observerer Spire livet blandt dyrene på gårdspladsen. Indespærret i sit snævre bur fantaserer hun om den dag, hvor hun også selv kan færdes frit og udruge sin egen kylling. Med hjælp fra den vilde gråand Strejfer undgår Spire mirakuløst sin skæbne, da hun som udtjent læggehøne kastes i Dødens Hul. Men tilværelsen derude er fyldt med uforudsete trængsler. Spire må kæmpe for at blive accepteret af de andre dyr og finde sin føde i naturen – og ikke mindst skal hun altid være på forkant med den lurende, sultne væsel. Den energiske og viljestærke høne giver dog ikke op – og alt forandres, da hun får opfyldt sit hedeste ønske: at udruge et æg og blive mor! Sun-mi Hwangs gennembrudsroman er en moderne fabel, der sammenlignes med G. Orwells Kammerat Napoleon og R. Bachs Jonathan Livingstone Havmåge. En klassiker og bestseller fra Sun-mi Hwangs hjemland, Sydkorea. Emneord: Kærlighed. Moderskab. Sociale relationer. Fremmedangst. Fordomme. Venskab. Dyrerettigheder. Speciesisme.
Over en periode på fem år mister Jesmyn Ward fem unge mænd, der står hende nær, inklusive sin egen bror. De dør af overdosis, selvmord, skuddrab og i to forskellige bilulykker. Dødsfaldene er meningsløse, men alligevel sætter Ward sig for at undersøge, hvorfor de skulle ske.I sin søgen efter svar, føres hun tilbage til sin fattige hjemby DeLisle i sydstaten Mississippi. Her genbesøger hun de fem mænds skæbner, og deres historier flettes sammen med hendes egen, hendes families og hjembyens. Fra dette ståsted bliver det tydeligt, hvordan de fem liv, på trods af de forskellige omstændigheder for deres afslutning, var dybt forbundne.Mænd vi høstede er en bevægende fortælling om racisme, ulighed og tab. Den er et kærligt portræt af det stærke sammenhold, der kan opstå i et lille lokalsamfund præget af tragedier.
Ann Napolitanos roman Kære Edward handler om den 12-årige Edward, der som den eneste overlever et flystyrt med 191 ofre. Edward var sammen med sine forældre på vej fra deres hidtidige hjem i New York til et nyt liv i Los Angeles, hvor moren har fået arbejde, da en pilotfejl får flyet til at styrte ned. Edward kæmper for at forstå betydningen af sin overlevelse og finde et sted i verden uden sin familie. Hans moster og onkel tager ham til sig, og han bliver installeret i det børneværelse, de aldrig har haft held med at få et barn til. Men det eneste, der formår at holde Edward oppe, er venskabet med naboens datter, Shay.Sammen gør Edward og Shay en forbløffende opdagelse: Skjult i familiens garage er der poser med breve fra slægtninge til de andre passagerer, adresseret til Edward. Brevene og de andre flypassagerers historier bliver afgørende for Edward i hans forsøg på at finde mening i livet igen. Kære Edward er en hjerteskærende og livsbekræftende opvækstfortælling om at miste alt og finde tilbage til livet igen.
Aviaja er et vaskeægte hjertebarn.Hun er født ind i en ganske særlig klan af mennesker.De kaldes Hjertekrigerne.Når man er Hjertekriger har man sin helt egen isbjørn, hvis særlige opgave er at opmuntre sin Hjertekriger til at finde styrke, mod og vilje i livet.Pludselig glemmer Aviaja at huske sine særlige medfødte evner.Når en vaskeægte Hjertekriger glemmer at huske, så forsvinder deres isbjørn og pludselig er Thea-isbjørn også forsvundet.Med kærligheden som det eneste våben i sit sind, drager Aviaja ud på en rejse for at finde sig selv og Thea-isbjørn igen.Vil det mon lykkes hende?Om forfatterenSabrina Villarreal er selv mor til et hjertebarn, da hendes datter er født med VSD (Ventrikel Septum Defekt).Hjertesygdom påvirker alle omkringværende og pårørende, og forfatteren har skrevet bogen som hyldest til alle Hjertekrigere.Målet er at skabe et kærligt håb, selv når uvished, magtesløshed og sorg trænger sig på.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Thomas Bredsdorff, Politiken”En lille perle af en fortælling, der bliver hos sin læser længe efter, man har vendt sidste side” Karina Høyer, Litteratursiden.dkDobbelte ruder vandt Islandske Kvinders Litteraturpris, Fjöruverðlaunin, og er præmieret med EUs litteraturpris; juryen kaldte det "en storslået historie fortalt i få ord". Det er Halldóra Thoroddsens (1950-2020) debutroman, hvormed hun prosadebuterede i en alder af 66 år.Modenheden mærker man i denne fortælling om en aldrende kvinde, der kun modvilligt involverer sig i et nyt parforhold - for hvad skal det nytte - samtidig med at omgivelserne ser skævt til den nye alliance.Det er en sjældenhed at læse moderne romaner med aldrende, ja meget gamle hovedpersoner, og Thoroddsen har tydeligvis ramt noget særligt med Dobbelte ruder, der er udkommet eller er under udgivelse i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien, Makedonien, Rumænien, Tjekkiet.
Fra et nyt sted i tilværelsen – som efterladt ægtemand – fortæller Claus Grymer om tiden under og efter sin hustrus sygdom og død. Bogens tekster varierer i længde og skaber tilsammen et billede af et liv, der pludselig ændres. Hvordan lever man med en døende ægtefælle ved sin side, og hvordan lever man videre uden nogen ved sin side? I bogen sætter han ord på smerten, ensomheden og tomrummet. Og han sætter ord på taknemligheden, den lille glæde, savnet og kærligheden. Pressen skriver:"Claus Grymer skildrer smukt sorgen efter at have mistet sin hustru."★★★★- Kristeligt Dagblad”Bogen er rolig og fremadskridende. Der er ikke meget kaos og uro, men en blid overbærenhed med tingenes tilstand og en accepterende flod af smerte under alle siderne med små hverdagsscener fra deres liv, fra hendes død, fra hans første tid som enkemand."- Nordjyske”Handler om smerten, og det tomrum og den ensomhed, der følger med, når ens nærmeste går bort."- Horsens Folkeblad
Et hovedløst forsøg på at hjælpe sin demensramte morfar sender den unge, tænksomme litteraturstuderende Halfdan ud på en rejse fra det moderne Velfærdsdanmark til kriseramte Athen. Her kan han måske finde nøglen til at færdiggøre sin morfars livsprojekt.I 1980’ernes Vestberlin har Halfdans mor, Metha, søgt tilflugt fra sin bitre far i det hyperaktive besætter- og punkmiljø.Efter Anden Verdenskrig har Henry, Halfdans morfar, mistet kontakten til sine forældre og er besat af at finde dem igen.Romanen følger tre led i en familie, der er dybt præget af rodløshed. I bunden af slægtstræet står nu den unge Halfdan. Men kan han bryde med traumerne og undslippe sin families historie, der har rødder helt tilbage i Europas mørke krigskapitler?ALT NU er en fortælling om tre generationer, der alle søger efter et sted at høre til.
Hans Lynge (1906 – 1988) var en grønlandsk maler, billedhugger og forfatter, men også samfundsdebattør og politiker, der igennem hele sit kunstneriske virke opponerede stærkt mod den danske kolonimagts umyndiggørelse af det grønlandske folk. Lynges Den usynliges vilje er et hovedværk i den grønlandske litteratur og burde også være det i den danske.Hans Lynge skriver om Grønland og grønlandsk kultur til og ikke mindst for grønlænderne. Men fortællingen er mindst ligeså medrivende for den uvidende læser. Værkets tematik – hævnmordet – er skrevet på baggrund af en virkelig begivenhed i en fangerbygd i det nordlige Grønland. To brødre opdager, at den mand der har opfostret dem ikke er deres far, men deres fars morder. Og så opstår kvalerne mellem ære og pligt, skam og samvittighed, familiekærlighed og samfundsforventninger. For hvem skal man ære og adlyde? Den afdøde far der beder om hævn, eller morderen, der har opfostret de to brødre, som var de hans egne?Dag og nat forfulgtes Ulloriaq af skyggen af den uhævnede faders sjæl, ikke et øjeblik lod den hans tanker i ro. Værst var det om aftenen, når han lagde sig for at sove, da kom den til ham fra graven for at bede ham om den eneste ting, man kan ønske sig fra det sted: fred. Hvordan skulle han da kunne undslå sig fra at lade det blod flyde, som kunne give faderens sjæl den fred, den sådan tørstede efter?Den usynliges vilje er ikke blot et overbevisende indblik i den nu næsten uddøde grønlandske fangerkultur, men også en bevægende fortælling om et menneskes indre konflikt mellem ære og samvittighed.
Maja Lunde tog verden med storm med Biernes historie, som udkom i 32 lande og blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer alene i Tyskland, hvor den har tilbragt 64 uger på bestsellerlisten. Nu følger forfatteren succesen op med en dystopisk fortælling om kærlighed og sårbarhed, både vores og naturens. Denne gang står kampen om det mest livsnødvendige, som findes: vand. 2017: Signe er miljøaktivist og nærmer sig de 70, men hun lader sig ikke skræmme af havet. Helt alene stævner ud fra barndomsbygden i Vestlandet og sætter kursen mod syd for at konfrontere den mand, hun engang elskede. Med sig har hun en ganske særlig last. 2041: David føler sig for ung til at være far, men er blevet alene med sin lille datter. De to er på flugt gennem et tørkeramt Sydeuropa i en tid, hvor landene i nord har lukket grænserne mod Vandlandene i syd, og der ikke længere findes vand nok til alle. Men en dag opdager de en sejlbåd i en forladt have langt inde i landet – og alt forandres. Pressen skriver: »Romanens sprog er klart beskrivende uden dikkedarer, effektivt, med god fremdrift…« – Weekendavisen
Maskeblomstfamilien er et intenst og urovækkende kammerspil i tre akter med en ung dreng i den tvetydige hovedrolle. Den navnløse hovedperson vokser op i et hjem fuldt af hemmeligheder, fortielser og forstillelser. Faderen tager tidligt livet af sig, og moderen skammer sig i den grad over ægtefællens selvmord, at hun går i seng og bliver der. Herefter er hovedpersonen overladt til sit eget og en bitter tantes selskab. Hovedpersonen er et fysisk og psykisk læderet barn, der på en omvendt, selvhævdende måde gør sine beskadigelser til et adelsmærke. Han trodser den ’skam’-moral almindelige mennesker lever efter og bliver ved sine vrangvendte handlinger en ensom og dæmonisk figur i det borgerlige miljø, han færdes i."Ingen kan som Saabye Christensen formidle den uskyldstilstand som kaldes barndommen og derefter illustrere de lag af skuffelser og brudte illusioner, der kommer til at præge barnet for altid." – Dagbladet Lars Saabye Christensen (f. 1953) har siden sin debut i 1976 udgivet en lang række digt- og novellesamlinger, romaner og skuespil. Sit litterære gennembrud fik han med generationsromanen "Beatles" (1984, da. udgave 1986), som har klassikerstatus i Norge. Den stort anlagte roman "Halvbroderen" (2001, da. udgave 2002) vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002 og er udkommet i 25 lande. Med "Halvbroderen" og "Maskeblomstfamilien" (2003, da. udgave 2004) befæstede Lars Saabye Christensen sin position som en af Norges største nulevende forfattere.
***Out now: David Nicholls's new novel YOU ARE HERE***THE MULTI-MILLION COPY BESTSELLER, NOW A MAJOR NETFLIX SERIES'A wonderful, wonderful book' THE TIMES 'Perfect' NEW YORK TIMES 'A modern classic' DAILY MIRROR 'You'd be hard pressed to find a sharper, sweeter romantic comedy' INDEPENDENT 'Big, absorbing, smart, fantastically readable' NICK HORNBYTWENTY YEARS, TWO PEOPLE, ONE DAY15th July 1988. Emma and Dexter meet for the first time on the night of their graduation. Tomorrow they must go their separate ways. So where will they be on this one day next year? And the year after that? And every year that follows?ONE OF BRITAIN'S MOST ACCLAIMED WRITERS 'One of the most astute chroniclers of England as it is now' FINANCIAL TIMES 'An uncanny ability to make us laugh out loud, but also care passionately about his characters' DAILY TELEGRAPH 'Nicholls writes with such tender precision about love' THE TIMES 'No one else writes novels that are both relatable and revelatory in the way he does' EVENING STANDARD 'Genuinely brilliant' NEW STATESMAN
Tour de chambre er en roman om venskab, forelskelse og død – og om begæret efter at skrive og skabe. Et begær, der har sin egen vilje. //Asta modtager en invitation til en mindehøjtidelighed for August. Det er 10 år siden, han døde. Dengang boede de på samme kollegium, og August var kæreste med Astas bedste veninde Mai. Nu skriver Asta på en roman, men invitationen griber forstyrrende ind. Den får fortid og nutid til at flette sig ind i hinanden. Fester, længsler og vaklen vækkes til live, sammen med dét Asta aldrig har kunnet fortælle Mai. //Tine Høeg fik et gennembrud med Nye rejsende, som hun modtog Bogforums Debutantpris for. Bogen er solgt til udgivelse i England og Tyskland og sat op som monolog på Det Kongelige Teater.
En mørk nat i år 1901 lægger et skib til på den lille, idylliske ø Mingheria mellem Kreta og Cypern. To personer går i land: kemikeren Bonkowski og hans assistent, doktor Ilias. De er sendt dertil af sultanen for det osmanniske rige for at stoppe et pestudbrud, men da de bliver taget imod af øens guvernør, Sami pasa, får de at vide, at der under ingen omstændigheder er sygdom på hans ø. Det går hurtigt op for dem, at de er sendt på en mission, der bliver både sværere og farligere at udføre, end de først troede.Som sygdommen spreder sig på øen, gør også konflikterne, og spændingerne mellem øens kristne og muslimske befolkningsgrupper tager til og tegner skarpe linjer mellem dem, der støtter karantænen, og dem, der benægter selve sygdommens eksistens. Snart vil verdens øjne vende sig mod denne smukke ø, hvor fremtiden for det allerede vaklende osmanniske imperium står på spil."Pestnætter" er en vildtvoksende fortælling om lidenskab, frygt, magt og national identitet fra en af vor tids største historiefortællere. Det er en roman om en pandemis hærgen og dens fatale konsekvenser for både menneskeskæbner og magtbalancen mellem verdens kontinenter.
En novembernat falder Vincent, beruset og skæv, ud fra tredje sal. Han rejser sig op, sætter sig ind i sin bil og kører hjem. Om morgenen forsøger hans mor at ruske liv i ham, og få dage senere dør han i en hospitalsseng. Her starter ›Vild med Vincent‹, en autofiktiv dagbog af den franske forfatter og fotograf Hervé Guibert – og et gravskrift for den enigmatiske Vincent, der invaderede hans dagbøger, oplivede hans tilværelse og fornedrede ham i de seks år, de kendte hinanden.Politiken: “Et lille mesterværk,” fem hjerter. Anbefalet i Weekendavisen, Føljeton og POV med flere.Det er en bog om monomant begær; efter hans død går fortælleren baglæns gennem sine personlige noter for at genfinde Vincent og for at udrede sin fatale besættelse af ham – som aids-syg misbruger, dernæst som teenageren, han først forelskede sig i. Resultatet er en ustadig og uregerlig tekst, lige dele desperat eksperiment og sørgmodig elegi.Hervé Guibert er bedst kendt for de bøger, han skrev om sin egen aids-sygdom og udgav kort før sin død i 1991. I de seneste år har forfatterens bøger nydt en genopblomstring i en række engelsksprogede oversættelser, men det er første gang siden 1993, at han udkommer på dansk.Weekendavisen: ”En type tekst, der får sin særlige alvor og aura fra en blanding af det nøgterne og det melodramatiske.”Føljeton: ”Ubærligt smukke beskrivelser af kærlighed.”POV: ”Vild med Vincent er vidunderligt sorgfuld, og grim i sin sult.”
I Fatma Aydemirs fortælling om familien Yilmaz bringes tre generationers følelser under højtryk, da slægtshemmeligheder afsløres i en veldrejet spejling af det 20. århundredes europæiske indvandrerhistorie.1999: I tredive år har Hüseyin arbejdet i Tyskland, og nu kan han endelig opfylde sin drøm og købe en smuk, moderne lejlighed i Istanbul. Men den dag han skal flytte ind, falder han om og dør af et hjerteanfald. Og nu må hans kone Emine og deres fire børn Hakan, Perihan, Ümit og Sevda rejse fra Tyskland til moderlandet Tyrkiet for at begrave ham.Fatma Aydemirs store roman er fortællingen om seks fundamentalt forskellige mennesker, der tilfældigvis er i familie med hinanden. Alle bærer de på hemmeligheder, længsler og sår på sjælen, men det, der forener dem, er følelsen af, at nogen holder øje med dem i Hüseyins lejlighed i Istanbul. Ånder handler om familie, både den der var, er og bliver, den der taler sandt og holder hemmeligheder, om Vestens moderne historie og Europas håbefulde 70’ere og svigtende selvtillid i begyndelsen af det 21. århundrede.
”Saers roman kombinerer delelementer fra den hjemsøgende, metafysiske flertydighed i Jorge Luis Borges’ lyrik og Graham Greenes sanselige beskrivelser af de mørke afkroge i den fysiske verden og menneskets sjæl. Det manende billedsprog og ideerne, der lægges frem i Stedsønnen, glemmer man ikke igen.” – Washington Times”Lad mig sige det ligeud: Stedsønnen er en stor bog, og forfatterens navn må føjes til listen over de bedste sydamerikanske forfattere.” – Le Monde ”Mindelser om Melville og Conrads Mørkets hjerte.” – Irish Times ”Der er ingen magisk realisme, ingen barok eksotisme og ikke et gran af den sentimentalitet, der nogle gange farver latinamerikansk litteratur; i stedet er de poetiske beskrivelser og meditationer ladet med en intens kraft. ”– Times Educational SupplementEn forældreløs dreng får i begyndelsen af 1500-tallet hyre som kahytsdreng på et skib, der skal sejle mod den endnu uudforskede nye verden. Ved nattetid indlader skibets besætning sig efter tur hos drengen. Da de angribes af en indfødt stamme, er han den eneste overlevende: De indfødte dræber og fortærer hele besætningen i et kødeligt orgie, der synes både kaotisk og strengt rituelt. I årevis lever han som fange hos stammen, forsøger at forstå dens sprog og observerer dens skikke og dens årligt tilbagevendende kannibalistiske fester.Stammen finder deres bytte blandt såvel nabostammerne som de europæiske ekspeditioner og steger og fortærer byttet med en blanding af besat, febril længsel og varsomhed. Derefter går den ellers normalt mådeholdne stamme ekstatisk amok i et bakkanal, som de efterfølgende bruger måneders vegeteren på at komme sig over. Hver gang lader de en enkelt person – kaldet def-ghi – overleve.Efter ti år sættes skibsdrengen af uvisse grunde på en kano og slippes fri. Da han vender hjem, bliver dette eventyr – og hans søgen efter at begribe stammens verdensbillede og erindre og beskrive det ned til mindste detalje – til hans livs omdrejningspunkt.Stedsønnen er en på én gang en historisk roman og en antropologisk beretning om forholdet mellem virkelighed og beskrivelsen af den, om hjemløshed, erindring og kulturel identitet. Ligesom Joseph Conrads Mørkets hjerte tilhører den rækken af vrangvendte eventyrromaner om kolonialisme, om de oprindelige folkeslags undergang og om opløsningen af det europæiske menneske i fremmede omgivelser. Men det er en opløsning, som romanen snarere fascineres af end begræder.Juan José Saer (1937-2005) regnes for en af de vigtigste forfattere i argentinsk litteratur i generationen efter Jorge Luis Borges. Saer var barn af syrisk-libanesiske immigranter, og hans forfatterskab bærer præg af temaer som eksil, fremmedhed og flydende kulturelle identiteter. I 1968 flyttede han til Frankrig for at undervise i litteratur ved Rennes Universitet. På trods af et ønske om at vende hjem på permanent basis lykkedes det aldrig; Saer døde af lungekræft i Paris i 2005.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.