Narrative temaer: død, sorg, tab

I Tiden er en mor er Ocean Vuong på en dybt personlig søgen i efterskælvet fra sin mors død, hvor han på én og samme tid bærer sorgen og må igennem den. I samklang med temaerne fra romanen dvæler Vuong ved personlige tab, betydningen af familie og den evigt splittede amerikanske folkesjæl. Med mod, liv og fremdrift drejer Vuongs digte sig om den fragmenterede tilværelse for at finde frem til både heling og skælvets epicenter.Uddrag fra "Grunde til at blive"Oktoberblade der falder, som var de kaldet til det.Morgendis gennem hvedegræsset på den anden side af togskinnerne.En cigaret. En yndlingstrøje. På den hensunkne veranda. Mens resten af familien sover.At jeg vågnede overhovedet & at høgen deroppe var så ubevidst om sine vinger.At jeg sneg mig frem på siden, mens vagterne var blæst på kodein.At jeg læste mine bøger i skæret fra demonstranternes ild.At det bedste jeg kunne sige, kom fjernt fra mit jeg & at det er for fedt.At du kan give en mand et blowjob & at din stemme taler gennem hans stemme.Som Jonas gennem hvalen.Fordi et aks af brunt rug, der gentages i tusindvis, danner en lilla mark.Fordi det her rod jeg har lavet, er lavet med kærlighed.Fordi de trængte ind i mit liv, alle de her spøgelser, som noget flydende.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

En afsidesliggende badeby et sted ved Østersøen og dens maleriske klitter er skuepladsen for den tragiske kærlighedsroman og sædeskildring Bølger (ty. Wellen, 1911). Tragediens ingredienser består af en dekadent adelsfamilie; Doralice, en gudesmuk grevinde, der er løbet bort fra sin mand og nu er gift med en kunstner af bondeslægt; en besynderlig pukkelrygget outsider, der opfører sig som en art dukkefører for de andre karakterer, midt blandt alle sommerens flimrende solnedgange, forførende skumringstimer og lysende farvespektakler; sand glitrer i aftensolen, solskin sitrer på vandet, overalt funkler og skinner det.Og overalt er der tegn på forfald og degeneration i det blå blod. Mens generalinde von Palikow er familiens skarpsynede og kyniske overhoved, er hendes datter jaloux og livsuduelig, hendes svigersøn notorisk utro. Og den unge generation er overspændt, nervøs, sværmerisk. De tre børnebørns ydre – bleg hud, sygeligt forfinede træk – siger det hele: Den ældste, Lolo, svælger i sine forestillinger om kærlighedens rus, og drengen Wedig er – i hvert fald ifølge sin mor – så svagelig, at han end ikke kan gå i vandet, og lider under alt det, der forekommer ham banalt og hverdagsagtigt.Netop det kendetegner Bølgers dekadente adelstand: De skyr det hverdagslige og jager i stedet det ophidsende, det exceptionelle, den erotiske oplevelse, flygter ind i fantasien og erindringen. Som Lolos flotte forlovede, kavaleriofficeren Hilmar, der søger det ekstatiske øjeblik, og Doralice, der kæmper imod hverdagens og mandens kartoffelsuppe og klodsede møbler og i stedet skaber sig sin egen verden af drømme, minder og længselsfulde håb. Hun er handlingens omdrejningspunkt: Med sine skæbnesvangre og lidt for røde læber tryllebinder hun både mænd og kvinder, imens hun kæmper for selvbestemmelse og sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske samfundsorden og de herskende normer.Bølger er filmatiseret flere gange, og modeskaberen Karl Lagerfeld, en af Keyserlings mere prominente fans, iscenesatte den i 2007 som fotografisk love story med Claudia Schiffer som Doralice. Blandt Keyserlings fans er også Herman Bang, der i 1912 skrev en anbefaling af bogen i tidsskriftet Die neue Rundschau; det blev noget af det sidste, Bang skrev før sin død. Bangs tekst har ikke tidligere været udgivet på dansk, men er oversat og brugt som efterord til denne udgave.Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod. Er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Bølger regnes blandt hans absolutte hovedværker. ”Hvor er det dog en smuk og ægte bog.” -Herman Bang ”Læs hans nyeste roman, den er usædvanligt smuk og meget sigende for hans fornemme definitive måde at se og se til på.” - Rainer Maria Rilke”En af de store anti-utopister i tysk litteratur i tiden før første verdenskrig.”-Florian Ilies”De sande mestre spiller nødigt mestre. De er det bare – basta!”- Robert Walser”Han vil for altid være elsket.”- Thomas Mann”En helt igennem sanselig bog, en dejlig kærlighedshistorie.”-Marcel Reich-Ranicki

It’s showtime! Et humoristisk, hjertevarmt og sprogligt sprudlende favntag med døden, som mest af alt må læses som en stor kærlighedserklæring til livet.”Jeg har altid fundet det dybt uretfærdigt, for ikke at sige krænkende, at jeg skal dø. Jeg kan huske hvad sygeplejersken sagde om min mor da hun lå for døden: ”Hun vil ikke give slip.” Det tror da fanden. Giv lige slip på livet, du. Det kan man sgu da ikke. Jeg hager mig fast til det sidste lille klippefremspring, borer neglene ind i den hårde sten. Jeg ser mig over skulderen, der er godt nok langt ned, og jeg har højdeskræk, men jeg bliver hængende indtil mine lemmer tørrer ind og rasler i vinden som visne blade og folk langt, langt nede på jorden løfter hovedet og siger: ”Hvad er det der hænger deroppe?” ”Det er Morten Sabroe, han ville ikke give slip, han hænger deroppe til evig tid som et minde over livets skønhed.”Er der noget Morten Sabroe frygter mere end døden er det at ende sine dage på et plejehjem som hans far og storebror, der begge sad indespærret i årevis, som groteske figurer klippet ud af Djævlens scrapbog. I denne dødsforagtende, hjertevarme og eftertænksomme roman ser han tilbage på sit eget og storebrorens vilde, fabulerende ridt fra de forkælede ungdomsårs eskapader til dengang, deres veje skiltes for bestandig.

Hvordan lever man videre efter at have mistet? – Bogen er en hjælpende hånd til den sørgende, der står tilbage med savnet og en forandret tilværelse. Sorgen er ikke noget, vi skal komme over, men et vilkår, vi må lære at leve videre med. Derfor er LIVSMOD – find vej i din sorg opbygget som en række korte kapitler, du kan plukke i og vælge imellem.Som en rød tråd gennem bogen løber forfatterens egen historie om at miste en søn. Hendes personlige erfaringer og veje i sorgen har været afsættet sammen med de mange spørgsmål og tanker, der opstod efter tabet.Hvad kan jeg gøre for at udholde sorgen? Hvordan tager jeg vare på mine kære og mig selv? Hvordan kan vi mindes vores mistede fremover? Hvordan kan jeg komme overens med mit tab og få (en smule) ro i krop og sind? Hvad tror jeg på? Hvad mærker jeg? Hvordan tackler jeg mit forandrede liv? Hvordan får jeg den dybeste sorg til at gå hånd i hånd med håbet om en fremtid med mening og glæde?Igennem hele bogen er der forslag til rammer og ritualer, der kan hjælpe med det væsentligste: at leve videre med sorgen og savnet.

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold:Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

"Stig Sæterbakken var en af de vigtigste forfattere i denne generation, ikke mindst fordi han forsvarede og forsøgte at gribe det, som skete uden for centrum, i det menneskeliges marginaler, der hvor ingenting er givet, men alt må tages."– Karl Ove KnausgaardDer, hvor jeg tænker, er der altid mørkt indeholder tre essays, der oprindeligt udkom enkeltvis og blev udgivet samlet i 2012, samme år som Stig Sæterbakken døde for egen hånd.Denne omstændighed kan farve læsningen af teksterne, der kredser om emner som skam, selvmord og håbløshed.Som titlen antyder, er grundtonen pessimistisk, og desperationen driver ned ad siderne. Men teksterne vidner også om Sæterbakkens selvironi, hvor det desperate og latterlige går hånd i hånd: "Hallo? En 44 år gammel mand, med kone og børn, med hus og arbejdslegat, som prøver at tilintetgøre kosmos?" Gennem alle tre essays løber ensomheden, humoren og en nådesløs selvransagelse.Typisk for Sæterbakken viser bogens første essay "Ja. Nej. Ja" en hang til at tænke i paradokser. En diskussion af det meningsløse ved at skrive munder ud i et forsvar for skilsmisse; som den absurde handling per se, men også for børnenes skyld, "[f]or når det, som venter dem, under alle omstændigheder er en endeløs række af skuffelser, svig, brudte løfter, knuste forhåbninger, opbrud og konflikter, hvad kan så gøre unge mennesker bedre i stand til at mestre dette, end at mor og far går hver til sit?"Bogens andet essay, "Umuligheden af at leve", handler om vanskeligheden ved at tage livet alvorligt, om en iboende og skamfuld barnlighed, der altid truer med at bryde frem på upassende tidspunkter, "[s]om om der er noget ved selve livet, jeg kæm­per med at tage alvorligt. Som om jeg fortsat bare leger voksen, når jeg er derude". Men det handler også om en grundlæggende eksistentiel sorg i tilværelsen, der ikke forsvinder, uanset hvor gunstige tilværelsens ydre omstændigheder måtte være. "Det frygtindgydende", samlingens sidste essay, handler om at blive indhentet af alle éns tåbeligheder og om altid at føle skam, "som drukangst i ædru tilstand". "Hvem der bare havde en af­bryderknap i nakken!" skriver Sæterbakken i teksten, der også bliver en refleksion over selvmord og over skrivningen.Samlingen er det første udvalg af Stig Sæterbakkens essays på dansk. Tidligere er udkommet romanerne Siamesisk (2005), Selvbeherskelse (2007) og Gennem natten (2015).Stig Sæterbakken (1966-2012), norsk forfatter, han debuterede som digter i en ung alder, men blev siden mere­ kendt, i Norge såvel som internationalt, for sine romaner og sin ­essayistik. Hans værker er påvirket af en litterær-filosofisk tradition fra Maurice Blanchot til Peter ­Handke, tilsat Thomas ­Bernhards kværnende monologstil. Sæterbakken var dog i højere grad end sine forgængere villig til at fremstå komisk og selv­udleverende, også når – eller netop når – han skrev om emner som angst, skuffelse og selvmord.

'Dyr, sorteret efter alder' er en ung kvindes kærlighedserklæring til sin bedstemor, fortalt igennem en række korte, leksikalt inspirerede tekster om dyr. Fornemt og meget smukt lille værk illustreret af forfatteren selv, med de illustrationer, hun havde tiltænkt den oprindelige udgave i Norge, men som ikke kom med.Forfatteren og illustratoren Frøydis Sollid Simonsen er halvt dansk, halvt norsk, og hendes debut, 'Hver morgen kryber jeg op fra havet', modtog flotte anmeldelser, da den udkom på dansk i 2015. Hun har tidligere boet i København og gået på tegneserieskole i Malmø.

Xu Sanguan supplerer sin beskedne løn fra silkefabrikken ved at sælge blod. I kampen for at forsørge sin familie besøger han alt for ofte blodformanden, og da hans privatliv udstilles, står ydmygelserne i kø.Fortællingen om Xu Sanguan er på en gang et menneskeligt portræt og på samme tid en håndfast skildring af livet under Formand Mao.Xu Sanguan må bogstaveligt talt sælge ud af sit hjerteblod. Det er ironisk, at det netop er i blodets bånd, han finder sin styrke.“Denne bog er en folkevise, hvis puls skabes af erindringen. En melodi i rolige spring, hvor pauserne skjules af rimet.”Yu Hua, fra forfatterens forord

Hvordan ser livet ud, når ens ægtefælle pludselig dør? Karin Feit Almberg beretter i bogen om det første år uden Jørgen.”Jeg har stadig ikke forstået, at man kan have sin elskede hos sig om morgenen. To timer senere er man enke og skal aldrig mere tale med ham, som man er vågnet op sammen med igennem 28 år.” Ordene er Karina Feit Ahlbergs, der i bogen beskriver det chok, der indtraf, da hun mistede sin mand. Tilværelsen ændrede sig fra det ene øjeblik til det næste, og alt blev pludselig uvirkeligt. Hvor blev dagligdagen af? Samtalerne? Drømmene? Hvor blev livet af?I bogen fortæller hun om ægtemanden Jørgens død og om livet det første år efter. Karin Feit Ahlberg er journalist og forfatter og har en række udgivelse bag sig.

I de tre fortællinger i Ved sydskrænten – kortromanen ”Ved sydskrænten” (1911) og de to noveller ”Pinserus under krigen” (1916) og ”Ilddåben” (1917) – er vi som altid hos Eduard von Keyserling i en adelig miniatureverden, hvor det sørgelige og det sødmefulde går hånd i hånd og den dekadente adelige idyl synes uforanderlig. Men under den døsige stilstand af spadsereture på alléer, jagtselskaber, tennisbaner og punktlige måltider lurer længslen efter den slags heftige følelser, der så let fører til menneskelig ulykke.I ”Ved sydskrænten” er den unge Karl Erdmann von West-Wallbaum, nyligt forfremmet og fuld af veltilfredse løjtnantsfølelser, vendt hjem til familiens gods for at holde sommerferie. Han glæder sig til at slappe af og blive forkælet og måske endda forsøge sig med en kærlighedsaffære med den forførende – og fraskilte – Daniella von Bardow, der desværre, ak!, mest ser ham som en veninde eller søster. Og som ikke kun han, men alle mændene fortrylles af; særligt huslæreren Aristides Dorn.Alle er glade for at se Karl Erdmann, men som han falder ind i sommerens rytme, mærker han en vis trivialitet og klaustrofobi skvulpe rundt i familielykkens bløde, behagelige boble. Sommeren forløber forudsigeligt og roligt, men i de sene nattetimer rumsterer længslerne, og nætterne fyldes med gråd, ligegyldighed, afvisninger, jalousi og forstilte følelser. Og så er der også det med duellen, som venter forude … hvor også en større tragedie venter.I bogens to kortere fortællinger vender en soldat hjem fra 1. verdenskrig til sin meget yngre kone, som fjernt fra krigens gru længes efter romantiske fornøjelser med yngre og mindre alvorsfulde mænd; og en nyslået løjtnant får et berusende kærlighedseventyr med en femme fatale, der nær fører til en dødelig jagtulykke. ”I teatre og i bøger og den slags tilsætter man gerne en smule død som krydderi,” lyder det i titelfortællingen, og således tilsættes den adelige behagelighedsboble også sit krydderi i alle tre fortællinger; verdens tummel trænger sig på.Eduard von Keyserling er en af tysk litteraturs førende skildrere af adelens dæmrende undergang før 1. verdenskrig, og forfattere som Thomas Mann, Herman Bang, Robert Walser, Rainer Maria Rilke og Florian Illies har beundret ham. Keyserling er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Også i Danmark er han de senere år blevet genopdaget med Bølger (2021) og Lumre dage (2022), der var både anmelder- og salgssucceser. Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk-baltisk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod.

Den før så sorgløse underkorporal i marinen Rick Sudder vender desillusioneret hjem fra tjeneste i Irak. I Virgin River venter Liz, som aldrig har opgivet ham – men er hendes loyalitet og kærlighed nok til at hele hans krop og sjæl?Samtidig testes den idylliske bjerglandsbys ellers så berømte gæstfrihed, da Dan Brady dukker op. Kan han lægge sit blakkede ry bag sig i armene på Cheryl, der har sine egne dæmoner at bekæmpe?For en elsket søn hjemvendt fra krigen og en outsider på udkig efter et nyt liv, bliver Virgin River muligheden for at slutte fred med fortiden – og genfinde drømme, de troede var tabt for evigt.VIRGIN RIVER – Lys hinsides bjergene er syvende bind i Robyn Carrs romanserie bag Netflix’ kæmpehit, hvor kærlighed, familiedramaer og hjertevarme venskaber udspiller sig i den naturskønne californiske bjerglandsby.

*** THE INSTANT SUNDAY TIMES AND NEW YORK TIMES BESTSELLER FROM THE AUTHOR OF THE SILENT PATIENT ***'Infinitely thrilling and delicately crafted, the plot keeps everyone guessing until the very end, with an unscrupulous villain to underline just how good it is. DO NOT MISS IT' Daily Mail'Deliciously twisty and fiendishly clever. A highly enjoyable tale of subterfuge, secrets and murder' Observer'My favourite Alex Michaelides yet - the undisputed master of the twist' Lucy Foley'The king of all unreliable narrators, enough twists and turns to power two novels' David Baldacci'You'll think you know where it's going and you couldn't be more wrong' Linwood Barclay'A very special book and highly recommended' Janice Hallett'A masterclass in suspense' Steve Cavanagh'A glorious triumph - just brilliant' Stephen Fry'The best novel yet from Alex Michaelides' Sophie HannahEven better than The Silent Patient... Alex Michaelides is a magician' JP Delaney*****'There were seven of us in all, trapped on the island.One of us was a murderer . . .'On a small private Greek island, former movie star Lana Farrar - an old friend - invites a select group of us to stay.It'll be hot, sunny, perfect. A chance to relax and reconnect - and maybe for a few hidden truths to come out.Because nothing on this island is quite what it seems.Not Lana. Not her guests.Certainly not the murderer - furiously plotting their crime . . .But who am I?My name is Elliot Chase, and I'm going to tell you a story unlike any you've ever heard.BESTSELLING AUTHORS ARE ALREADY FALLING IN LOVE WITH THE FURY'The Fury is a masterfully woven story of Shakespearean twists and Machiavellian turns. A Greek Tragedy in the guise of a postmodern thriller. Do not miss this one' Holly Jackson'A classic, twisting, brilliant murder mystery. A wonderfully drawn cast of characters with a motive to kill for, in a location to die for, keep you guessing until the shocking finale. Clever, and fiendishly fun' Chris Whitaker'A very sophisticated book which takes the format of a classic murder mystery and elevates it to something very devious and clever indeed. The narrator is fabulous - I was throughly gripped' Harriet Tyce'Endlessly evolving, wildly entertaining, and like the very best fiction, impossible to pin down. Just when you think you have it cornered, it moves, impossibly and with stunning flourish, toward a devastating finale. The Talented Mr. Ripley for our time' Blake Crouch'Alex Michaelides is the grand master of the modern mystery. The Fury reads like Hitchcock with a heart, or Agatha Christie running amok on a wind-whipped Greek island. The Fury will, quite literally, blow you away. Totally brilliant' Tony Parsons'One of those rare books where really nothing is as it seems. As usual, Alex Michaelides does not disappoint' Ragnar Jonasson'Glamorous, sinister, and endlessly surprising, The Fury reads like Agatha Christie and Patricia Highsmith took a Greek vacation together and decided to write a book while there. It's twisty, twisted entertainment' Riley SagerThe Fury, the instant New York Times bestseller, January 2024, and Sunday Times bestseller, February 2024

Fra første side suges man ind i et drama, der griber så hårdt fat om læseren, at det er svært igen at komme ud af romanens sitrende univers.Kæresteparret Mai og Johan får vendt op og ned på deres stille liv, da Johans gamle klassekammerat Daniel pludselig dukker op efter flere år i udlandet. Før de helt når at overveje det, er Daniel indlogeret i parrets hus. Hans tilstedeværelse vækker Mai og Johan, men kiler sig også ind i deres forholds sprækker og afslører på én gang livet som sitrende smukt og urimelig brutalt.386 er en intens og gribende kærligheds- historie. Det er en fortælling om venskab og familiemønstre og om alt det, vi tror, vi ved om hinanden. Det er en roman om at være forbundet af historie og blod og forsøget på at løsrive sig uden at miste fodfæste. 386 er en fortælling om det uudgrundelige ved at være til stede i verden side om side.

Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben Kjær til at fjerne sig fra forestillingen om at være “Gud i eget liv” og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet. Men hvad kan man tro på oven på en så stor tragedie?Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture?Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed.Esben Kjær, forfatter og journalist m.v., var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian.

Siden Mios død har Ruth opfostret deres søn Em og har skabt et liv for de to: Hun har et hus ved havet, hun tjener gode penge og er ansat ved det gådefulde “agentur”, som skaber fiktive stemmer, der manipulerer offentligheden. Em er nu blevet ti år, men han ved stadig intet om sin far: Han ved intet om, hvordan han levede og heller intet om, hvordan han døde. Han er tryg. Og i sikkerhed.En dag får Ruth nys om, at en ung bevidstløs dreng indlagt på hospitalet har en CD med en optagelse af Mios stemme. Hun finder ham, og tager den gammeldags CD-afspiller fra hans rygsæk. Det er Mios stemme på optagelsen. Mio som burde være død. Han siger: “Der er tage her, hvor man kan se helt ud til havet. Her på biblioteket over ingenting.”Prosaen bliver nærmest til ren lyrik, når Anyuru fortæller om livet og døden, sandheden og fiktionen, og den sorg, længsel og savn, der kan være så voldsom og altoverskyggende, at grænserne mellem disse modsætninger nærmest bliver udvisket.Det er en roman om vigtigheden af fortællinger og historier, der kan fastholde tanker, minder og stemmer fra dem, som ikke længere er hos os.Johannes Anyuru er en af de vigtigste svenske forfattere i nyere tid og er blevet nomineret til den årlige svenske litteraturpris August-prisen for sine to seneste udgivelser, De kommer att drunkna i sina mödrars tårar (2017) og nærværende roman Ixelles (2022), og vandt tilmed prisen for førstnævnte roman.

Det var på den tid, hvor morens bevidsthed begyndte at svækkes. Det var så tydeligt for Norma. En skæv sørgmodighed havde indfundet sig i hendes ansigt, og hun trak sig tavst og akavet væk, hver gang hun ikke kunne overkomme andet end at famle efter ordene. Det var et langsomt og fordringsløst forfald. Sådan forlod hendes mor verden, sådan forlod hendes mor sig selv. Men hvad var det, hun forsøgte at sige, som hun stod dér i drivhuset med en flaske citronvand, som hun ville vande potteplanterne med?Et par måneder efter morens død rejser Norma ud til sin far, Torsten, som har bosat sig i et ombygget sommerhus på en ø. Torsten og moren blev skilt, da Norma var i tyverne. Nu er Norma selv i gang med at blive skilt; datteren har hun efterladt hos faren i byen denne uge i juni. Allerede under overfarten til øen synes tingene at vise sig for Norma på en ny måde, og da hun står ved færgelejet og venter på at blive hentet, ser hun noget ejendommeligt: Skikkelsen af en rytter under et vindblæst træ oppe på højdedraget. Måske er det Norma selv, der omskaber omgivelserne til mysterier. Eller foregår der virkelig noget mystisk på øen? Meget tyder på, at Torsten og moren havde en hemmelighed, som Norma aldrig fik del i. Og nu hvor moren er borte, er det kun faren, der kan give hende svar – medmindre løsningen allerede findes i hende selv?Rune Christiansen leger i Affæren med den tabte tids luner med kriminalromanens præmisser og atmosfære, men først og fremmest er bogen en fortælling om længsel. Om en kvinde på evig jagt efter forankring og tilknytning, selvstændighed og frihed.* PRIX TRANSFUGE FOR BEDSTE UDENLANDSKE ROMAN 2023 ** ÅRETS BEDSTE NORSKE BØGER 2021 ** GYLDENDALPRISEN 2015 FOR DET SAMLEDE FORFATTERSKAB *Norske Rune Christiansen (f. 1963) markerede sig som en central og indflydelsesrig forfatte rallerede med debuten Hvor toget forlater havet (1986). Siden har han udgivet ti anmelderroste romaner og adskillige digtsamlinger og har modtaget en lang række priser, bl.a. Brageprisen 2014 og senest den franske Prix Transfuge for bedste udenlandske roman 2023 for Affæren med den tabte tids luner. I 2015 modtog han Gyldendalprisen for sit samlede forfatterskab.‘Skrivekunst på højt niveau! Med denne roman slår Rune Christiansen sin position fast som en af vores mest fintslebne stilister.’ VG‘Enestående, sanselig roman omhemmelige familieforhold… Forfatteren er i særklasse, når det gælder prosapoetisk sprogbeherskelse. I tredive små indbydende kapitler finder far og datter tilbage tilsamtaler, som åbner for hemmeligheder, der har ligget i mørke længe.’ ADRESSEAVISEN‘Vil du være høj på sprog, så er det bare at læse Rune Christiansen. Hans nyeste roman er en berusende læseoplevelse.’ DAGSAVISEN

”Ingeborg Bachmann er den første kvinde i den tysksprogede efterkrigslitteratur, der med de mest radikale poetiske virkemidler beskriver krigens og ødelæggelsens videreførelse i forholdet mellem mænd og kvinder.” – Elfriede Jelinek”Den betydeligste forfatterinde, vores land har frembragt i dette århundrede.”– Thomas BernhardIngeborg Bachmanns ufuldendte roman Franzas bog begynder med den unge arkæologistuderende Martin Ranner, der kort før sin afrejse til Ægypten har modtaget et kryptisk telegram fra sin storesøster Franza: Hun er flygtet fra sin ægtemand, den verdensberømte psykiater Leopold Jordan, der kontinuerligt udøver forsøg på sin unge kone. Martin finder hende på afgrundens rand i deres barndomshjem i provinsen Kärnten. Franza taler i vildelse, og hendes fine natkjole er forvandlet til en sølle klud. Blandt sine få ejendele har hun et falsk pas, der skal hjælpe hende med at undslippe sin magtfulde mand og flygte med Martin til Egypten. Han føler sig fremmed over for sin ofte fraværende søster, men giver efter for hendes ønske, i håb om at rejsen kan helbrede Franza for hendes pludselige og tilsyneladende dødelige sygdom.Sammen tager de to på en rejse gennem Sudan og Ægypten og gennem Franzas nedbrudte sind, hendes sygdom og traumer og hendes tidligere forhold til de mænd, der har ageret elskere og/eller faderfigurer for hende.Hos Bachmann bærer alle på sygdomme, psykiske såvel som ideologiske. Det gælder også i Franzas bog, hvor spørgsmål om bøddel og offer, om skyld og uskyld efter 2. verdenskrig, om køn, racisme og kolonialisme vendes og drejes i Bachmann svimlende og svimle prosa, der både er en undersøgelse af traumets mange manifestationer – og hvordan disse ultimativt leder til et menneskes død – og af en verden, hvor fascistiske og imperialistiske ideologier lever hverdagsligt videre efter krigen.Romanfragmentet er en del af Bachmanns ufærdige romancyklus Todesarten (Dødsmåder), der skulle udforske de måder, hvorpå kvinders død påføres dem af mænd. På dansk udkom fra samme cyklus Malina i 2021 (Grif, overs. Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad).Ingeborg Bachmann (1926-1973) blev født og voksede op i den østrigske provinsby Klagenfurt. I 1953 flyttede hun til Rom. Der skrev hun essays, hørespil, librettoer og især digte, som gav hende status af en af efterkrigstidens største tysksprogede lyrikere. Senere skrev hun sine prosaværker, der især beskæftiger sig med fascismens oprindelse og konsekvenser, og som er gennemsyret af et mismodigt syn på magtforhold mellem mænd og kvinder.Mod slutningen var Bachmanns liv præget af alkoholisme og pillemisbrug. Hun døde i 1973 af brandsår, hun havde pådraget sig ved at falde i søvn i sengen med en tændt cigaret. Hun anses i dag for en af de vigtigste østrigske litterære stemmer i efterkrigstiden.

The one thing that can solve Stephen's problems is dancing. Dancing at Church, with his parents and brother, the shimmer of Black hands raised in praise; he might have lost his faith, but he does believe in rhythm. Dancing with his friends, somewhere in a basement with the drums about to drop, while the DJ spins garage cuts. Dancing alone, at home, to his father's records, uncovering parts of a man he has never truly known.Stephen has only ever known himself in song. But what becomes of him when the music fades? When his father begins to speak of shame and sacrifice, when his home is no longer his own? How will he find space for himself: a place where he can feel beautiful, a place he might feel free?Set over the course of three summers in Stephen's life, from London to Ghana and back again, Small Worlds is an exhilarating and expansive novel about the worlds we build for ourselves, the worlds we live, dance and love within.

Andersen har mistet sin søn Frederik, og hans ægteskab er gået i stykker. Ekskonen Anne prøver at få ham til at skrive et brev til Frederik for at bearbejde sorgen, men hver gang ender det som krøllet papir på stuegulvet.I stedet bevæger Andersen sig søgende ud i et København, han ikke kan komme ind i. Butikkerne vil ikke sælge ham noget, og restauranterne nægter at servere for ham, fordi han ikke er medlem af Brodenberg Bevægelsen, som på få år har vokset sig stor og magtfuld og er i gang med at skubbe det politiske system og hele Danmark i en grønnere retning. De unge i bevægelsen bruger sabotage, blokader og boykots for at nå deres mål, og de har intet tilovers for folk, som ikke melder sig ind – heller ikke hvis det er deres forældre.Uanset hvor Andersen er, har han det, som om nogen holder øje med ham. Han har huller i hukommelsen og prøver mere og mere desperat at forstå, hvorfor han mistede Frederik.Romanen "København, udateret" er Villads Andersens debut.

"Et sted at være mor fra" er en søns rå og smertelige fortælling om en mors terminale sygdomsforløb. Joakim Kruse Lykke går i sin ordknappe roman helt tæt på kroppen og sorgen og på den særlige form for intimitet, der kan opstå i overgangen mellem liv og død. En voldsom, øm og håbefuld historie, der borer sig ned i en af de mest fundamentale erfaringer i livet: oplevelsen af at miste.Romanen er Joakim Kruse Lykkes debut.

Ifi tager orlov fra sit arbejde og rejser til Læsø i håb om at finde et sted, hvor hun kan få fred til at sørge over tabet af sin mand, Einar. Hun lejer et afsidesliggende tanghus på øens sydlige østkyst, og urnen med Einars aske tager hun med sig i kufferten.I det lille tanghus kan Ifi ikke få døren op til husets ene kammer, og den gamle mand, Søren, som ejer huset, forklarer hende, at nøglen er blevet væk. Under forskellige påskud ringer han med mellemrum til hende og hans insisteren på kontakt irriterer og undrer hende.Som dagene går kryber øen og dens mennesker og natur alligevel ind på livet af Ifi, og da den sky kvinde Julie en kuldslået forårsdag hiver hende op af Jegensbugtens vand, bliver det begyndelsen på et særegent venskabmellem de to kvinder.Da Ifi finder nøglen og går på opdagelse i kammerets kasser, viser de sig at gemme på en historie, der vender op og ned på hendes liv.

Hun har lige udgivet sin første roman, da hun møder den lidt ældre, mandlige forfatter, som er hendes store litterære forbillede. Ved første øjekast er de to forskellige som nat og dag: Hun holder af det fortryllede og eventyrlige i verden, hun tager fe-vinger på, når hun støvsuger, og hun har et dukkehus i sin stue. Han ser på tingene fra et mørkere sted: Han råder hende til at droppe sit "overbarnlige" væsen, han vil ikke vide af hendes fe-vinger, og han vil slet ikke se hendes dukkehus. Men langsomt overgiver de to sig til hinanden og opbygger - på en grund af spøjse styrkeprøver og sort humor - et dybt og underfundigt venskab. Da han pludselig dør, beslutter hun sig for at skrive om ham. Himmelanker er Line-Maria Långs roman om hendes venskab med forfatteren Jan Sonnergaard og om hans død i 2016. En sorgfuld fortælling om at miste og at være bange for at glemme - men også en lys og sprudlende kærlighedserklæring til litteraturen, fantasien og venskabet.

Hvordan lærer man at leve, når dem der skulle lære en det – forældrene – begge har valgt livet fra? Det er det spørgsmål, romanens voksne jeg-fortæller stiller sig selv, da vi møder hende i bogens begyndelse. Hun er på vej hjem fra hospitalet, hvor hendes mor netop er død efter at have taget livet af sig. Mange år tidligere døde hendes far på samme måde.Det begynder ellers næsten som en lægeroman, forældrenes ægteskab. Han er den smukke, mørkhårede læge, hun er den unge sygeplejerske. Men ægteskabet bliver stormfuldt med selvmordsforsøg og sidespring fra farens side, og han ender med at forlade familien for en anden kvinde.Solen er så rød fortælles af den yngste datter, som kun når at kende sin far ganske kort. Han dør, da hun er 7, og hun vokser op hos moren sammen med den 8 år ældre søster. Omstændighederne omkring farens død forties for hende, men arven efter ham hviler alligevel som en skygge over hjemmet.Jeg-fortælleren og moren er tæt knyttet til hinanden, men deres forhold er også præget af gensidig bekymring, fortielser og dobbelte budskaber og bliver tiltagende kompliceret, efterhånden som datteren bliver ældre og forsøger at løsrive sig. Mens moren drikker i smug, udvikler datteren sin egen måde at holde livet i skak på: at blive så tynd, at hun næsten ikke er der.Solen er så rød kan læses som en lang henvendelse til moren. Måske som det afskedsbrev, moren ikke formåede at skrive.

Hvor langt vil du gå for kærligheden? Det spørgsmål sætter Yukio Mishima på spidsen i denne lille perle fra hans sene forfatterskab. I bogen møder vi et ungt officerspar, som bliver sat over for deres livs sværeste beslutning, da et militært kupforsøg bryder ud i Tokyos gader. Valget mellem at følge kærlighedens eller pligtens kald forvandles dog hurtigt til et spørgsmål om liv og død, da de indser, at de kun igennem selvmordet kan opnå den forløsning, de søger.Fædrelandskærlighed er det første af Mishimas værker, som er oversat til dansk direkte fra japansk.

For at komme på afstand af sin egen familie og sin lillebrors pludselige død, rejser Anna til Paris og tager arbejde som au pair. Forholdet til hendes arbejdsgivere er på en gang intimt og distanceret. Hun knytter sig til børnene, deres forældre, rummene og sine opgaver i hver ny familie, hun bor hos, men ansættelsesforholdet er ikke til at komme udenom, og i morgen kan det høre op. ’’På undersiden af dagen’’ handler om grænser og roller, der muterer og smuldrer. Om krop, kød og fisk, og om at tilberede måltider, man ikke selv får lov at smage. At passe hjem og børn, der tilhører andre. Om forfatteren: Emeli Bergman (f. 1988) har gået på Forfatterskolen og debuterede med novellesamlingen ’’Salt’’ i 2017.

”Det var altid forskelligt, hvor lang rejsen var for de små stjernebørn. For nogle varede den minutter, for andre uger, måneder eller år. Enkelte nåede aldrig at møde deres familie her på jorden …”Sommetider dør børn. Det er den barske virkelighed, men for mange mennesker er det et tabu, som er næsten umuligt at forholde sig til eller sætte ord på.Stjernernes Rige er en fortælling om at miste, om sorg og savn og ikke mindst om håb. Bogen hjælper voksne og børn med at forstå, at døden sommetider kan være det, der giver mening, når sygdom og smerte tager overhånd og vi ikke kan give konkrete svar på spørgsmålet ”Hvorfor?””Når der skal oplyses om den del af livet, som ikke er til at forstå, ved vi, at lærebøger ikke er fyldestgørende. Derfor er det godt, at der også findes en anden slags bøger, og de indeholder eventyr og myter, der netop fortæller om det, der går over al forstand. Det er sådan en bog, du læser i her … Bogen er beregnet til at blive læst for børn – mange voksne vil også blive næret af den.”Preben Kok fhv. sogne- og sygehuspræst (fra bogens forord)Om forfatterenRikke Skov Jørgensen mistede sin datter Lea, da hun var blot 18 måneder gammel, på grund af en hjerneskade, hun pådrog sig ved fødslen. Fortællingen er derfor inspireret af livet med og efter Lea samt samtaler med hendes to andre børn om hvad der skete med deres søster. Rikke er uddannet pædagog og arbejder i dag med pressede børnefamilier i en NGO.

Du kan aldrig føle dig sikker…  … når truslen stadig lurer i skyggerne.Hvad der skulle have været en helt almindelig fredag aften i biografen for Simone Knox ændres brat, da tre mænd træder ind i salen og begynder at skyde. Det varer otte uvirkelige, blodige minutter, men efterdønningerne af tragedien sætter dybe spor i Simone.Reed Quatermaine er også til stede i samme bygning, og også for ham ændrer skyderiet hans liv. Han beslutter sig for at arbejde i politiet, og da han mange år senere møder Simone på den lille, idylliske ø udenfor Maine, hvor de begge er flyttet til, er Reed blevet politichef. Efter nogle turbulente ungdomsår har hun kastet sig over kunsten, mens hun stadig prøver at forlige sig med fortiden.Tiltrækningen vokser mellem Reed og Simone, men fortiden kommer pludselig tæt på, da de resterende overlevende fra skyderiet begynder at blive slået ihjel – én efter én …En sikker havn er endnu en romantisk og spændingsmættet roman fra den populære bestsellerforfatter Nora Roberts, som har solgt mere end 400 mio. bøger verden over.

Denne historie begynder med en slutning, men slutningen er kun begyndelsen … Zoe er kort for hovedet og irriteret, da hun siger farvel til sin mand den morgen, der kommer til at ændre alt. For Ed bliver dræbt af en lastbil. Oveni i savnet slås hun med alle de ting, hun aldrig fik sagt til ham, og det gør sorgen endnu mere ubærlig.Men hvad nu, hvis hun kunne få en chance til? En chance for at møde Ed igen og fortælle ham de ting, hun aldrig fik sagt – og måske endda skrive en ny slutning på deres historie?Før du forsvinder er en rørende historie om kærlighed, sorg, fortrydelse og om at få en chance til.