Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ny roman af amerikanske David Vann, forfatteren til bl.a. CARIBOU ISLAND og JORD. David Vann kommer efter planen til København 1. december 2015. En efterårsdag i 1978 tager en 11-årig dreng med sin far, sin bedstefar og sin fars bedste ven på hjortejagt. Han har aldrig dræbt en hjort og er ivrig efter at få lov til at tage sit første bytte. Men da faderen gennem riflens sigte vil vise ham en krybskytte, der er trængt ind på familiens jagtgrund, ødelægger en forkert bevægelse det hele. GOAT MOUNTAIN er en intens og dragende fortælling om vold, familie og religion, skrevet i David Vanns både smukke og foruroligende prosa.
Stor roman om det moderne Amerikas tilblivelse. En fortælling om tre generationer, der tager læseren med fra det vilde vestens kultivering til det olierige, moderne Texas. Om 13-årige Eli McCullogh, hvis familie myrdes af en hærgende comanche-stamme. Selv bliver han optaget i stammen som høvdingens adoptivsøn, indtil han på ny bliver alene og tvinges til atter at prøve at finde en plads i en verden, han ikke hører til i. Det bliver til en rejse, der præger de følgende generationer i McCullogh-familien, som bliver en af de rigeste i Texas.Af forfatteren til American Rust.
Syv frygtindgydende krigere har med deres hær omringet Theben, den sagnomspundne by med de syv porte. Inde i byen forbereder kong Eteokles sig på det afgørende angreb og planlægger forsvaret af hver enkelt port. Han føler sig sikker på sejren, indtil det viser sig, at den syvende port angribes af hans egen bror, Polyneikes, som vil fravriste ham kongemagten. Eteokles indser nu, at broderstriden blot er opfyldelsen af den forbandelse, som hans far, kong Ødipus, har nedkaldt over sine sønner. Nu skal de to brødre og byen møde deres skæbne.Aischylos’ Syv mod Theben blev til blandt den generation af athenere, som kun takket være den største dristighed havde overlevet persernes indtagelse af Athen, og tragedien giver en både uhyggelig og poetisk skildring af en by i krig. Samtidig væves Ødipus’ forbandelse ind i plottet på en raffineret og overraskende måde, som ikke mindst kommer bag på tragediens hovedperson, Eteokles.Syv mod Theben vandt førsteprisen ved Den store Dionysosfest i 467 f.Kr. og er siden oldtiden blevet anset for et af Aischylos’ bedste skuespil. Det er den næstældste bevarede tragedie og en væsentlig inspiration for både Sofokles’ og Euripides’ tragedier om Ødipus-slægtens ulykker. Syv mod Theben er nyoversat og kommenteret af Christian Dahl og Marcel Lysgaard Lech.Christian Dahl, ph.d. og adjunkt i litteraturvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.Marcel Lech, ph.d., lektor ved Klassiske Studier, Syddansk Universitet.
Filosofiens trøst er skrevet ca. 524 af en mand, som sad fængslet og ventede på at blive henrettet for forræderi mod kong Theodorik. Forfatteren Boethius var en fornem romersk senator og dybt fortrolig med hele antikkens filosofi og litteratur. I sin desperate situation fandt han trøst ved at forestille sig en samtale med Filosofien selv i skikkelse af en kvinde. Prosa veksler med digte i mange versemål og rap dialog med dybsindige udredninger af tidløse eksistensspørgsmål.Filsofiens trøst er blevet kaldt´tusind års bestseller´. Den var længe den mest læste bog i Europa efter bibelen og er kommet mange udgaver. I Danmark er den kun udkommet én gang før, i 1756. Det anonyme skrift Theoderiks historie skildrer goterkongens regeringstid - og giver Boethius´ baggrund i samtiden og beskriver hans henrettelse. Begge skrifter er oversat af Torben Damsholt.
Dorte er femten år og bor i en landsby i Litauen. Her drømmer hun ikke om det store eventyr, men om det konkrete og nære: bagerens søn Nikolaj, lidt mindre fattigdom, og at hendes far stadig var i live.Derfor slår hun også til, da hun bliver tilbudt en gratis rejse til Stockholm, hvor hun vil få arbejde på en restaurant. Selv om det undrer hende, at afrejsen skal foregå i smug, og selv om de to mænd, der kører bilen, ikke er særlig venlige, kan hun næsten ikke fatte, at hun, Dorte, har været så heldig."Et glas mælk, tak" er en roman om håbløshed og drømme og om at finde styrken i sig selv til at overleve - også det der er allermest umenneskeligt.
"En af USA's mest betydningsfulde forfattere og en international litterær sensation." - New York TimesI New York tilbringer en kvindelig forfatter en nat med en ung chilensk digter. Da han rejser, lover hun at tage vare på hans skrivebord. Digteren forsvinder under Pinochets regime, og det massive skrivebord bliver stående hos hende. Næsten tre årtier senere dukker en ung kvinde op. Hun hævder, hun er digterens datter, og forlanger at få bordet tilbage. Pludselig er forfatterens liv forandret, hun mister sin inspiration og rejser til Israel.På den anden side af Atlanten, i en af Londons fornemme forstæder, finder en mand en hårlok blandt sin døende kones papirer. Hårlokken afslører hendes dybeste og mørkeste hemmeligheder.I Jerusalem er en antikvitetshandler i gang med møjsommeligt at rekonstruere sin fars arbejdsværelse, der blev plyndret af nazisterne.Nicole Krauss' roman Det store hus er en ambitiøs og gribende historie om kærlighed og tab, eksil og overlevelse på tværs af kontinenter og årtier.
Oppe i Oslo bor en mand som har fundet ud af hvordan han skal beskytte sin enkle tilværelse mod livets kaos: Alt bør holdes så trygt og stillestående som muligt. Heldigvis er han i besiddelse af et talent som holder ham beskæftiget i et langsomt tempo: Han laver brochurer. Men da den finske ambassade vil have ham til at lokke turister til Finland bliver hans verden forstyrret. Han som frygter vand og alt flydende skal skrive om de tusind søers land. Han må lyve sig til en finsk bedstemor og hendes finske middagsretter samt en ikke ubetydelig forståelse for det finske sprog.
Brudzone er en roman om kærlighed og jordskælv. Men det er først og fremmest en roman om familien, som udspringet for de største seismologiske rystelser. Franzen dissekerer i sin store fortælling det moderne familieliv, der på godt og ondt udgør de fleste menneskers største brudzone.Brudzone er Jonathan Franzens anden bog, udgivet i USA i 1993.
Den storsælgende svenske forfatter Henning Mankell vender tilbage til spændingsgenren med et stærkt plot. "Kineseren" indledes på den allermest brutale vis: I en lille landsby langt inde i det landlige Sverige findes 19 mennesker myrdet. Stort set samtlige indbyggere i landsbyen er blevet knivmyrdet, de fleste gamle mennesker, en enkelt 12-årig dreng. Alle tilhørte de samme tre slægter, som måske endda oprindelig kun var én. Kriminalinspektør Vivi Sundberg sættes på sagen. Samtidig sidder dommeren Birgitta Roslin, midaldrende og med et skrantende ægteskab, i Göteborg. Ved et tilfælde opdager hun, at hun muligvis er i familie med nogle af de myrdede. Hun researcher lidt og opdager, at en tilsvarende ugerning er blevet begået i en landlig stat i USA, hvor et par, som var efterkommere af svenske indvandrere, er blevet slået ihjel. Snart er hun dybt involveret i mysteriet.
Hun kommer oftere og oftere og besøger ham i hans lejlighed, og inden han får set sig om, er hun flyttet ind, med tolv papkasser og en cremefarvet kommode, og så er de et par. Og hun har rigtig meget, hun skal have sagt. Han begynder at gå i svømmehallen. Det synes han er det fornuftigste at gøre. Lidt tid for sig selv. En historie om en mand og en kvinde. Om at vide sig sikker på, om man er forelsket. Lydbogen er indlæst af Caspar Juel Berg. "Slapssvansen og damptromlen slår pjalterne sammen i Erlend Loes rørende koncise debutroman, 'Kvinden flytter ind'. Dybt underholdende." - Lise Garsdal, Politiken
I Zimbabwe har borgerkrigen hærget, og pigen Darling må navigere i en skrøbelig og voldelig verden. Den landsby hun boede i er blevet ødelagt af paramilitære grupper, og hun bor nu i slumbyen Paradise. Her fordriver hun tiden med vennerne Stina, Chipo, Godknows, Sbho og Bastard. De opfinder deres egne lege, stjæler guavaer og prøver at få babyen ud af Chipos mave. Men Darling har en tante i USA - hun har en mulighed for at slippe væk. Som stor teenager rejser Darling til det forjættede land. Kun for at finde ud af at hendes muligheder som immigrant er stærkt begrænsede.NoViolet Bulawayo (1981) er født og opvokset i Zimbabwe. Hun underviser i dag på Stanford Universitetet i Californien.Vi skal have nye navne er NoViolet Bulawayos debutroman. Forfatteren har modtaget en lang række priser for romanen, bl.a. 2014 Hemingway/PEN prisen for bedste debutroman. I 2013 var romanen shortlistet til MAN Booker prisen.
Som hun har for vane har Ali Smith begået en legende men også alvorlig og bevægende roman hvor intet helt er som det ser ud. Det er to historier der slynger sig ind og ud af hinanden en lag på lag-fortælling lidt som når der under den færdige fresko dukker en oprindelig skitse op. Romanen falder i to dele der kan læses i vilkårlig rækkefølge som selvfølgelig giver en meget forskellig oplevelse så det er i den grad op til læserne selv at vælge hvor de vil begynde. Francesco del Cossa der godt nok er født kvinde men lever som mand kæmper for at skabe sig et navn som fresko-maler i renæssancens Italien. Han bliver hyret til en opgave i Este-familiens nybyggede Palazzo Schifanoia i Ferrara. Her skal han sammen med andre malere lave tolv paneler i fresko allegorier over årets måneder. Fem hundrede år senere står Francesco foran sit portræt af Sankt Vincent Ferrer på National Gallery i London og ser en dreng (eller er det en pige?) stå og studere det. I vores tids Cambridge sørger en ung teenagepige Georgia kaldet George over sin nyligt afdøde mor. Hun tænker på sin mors særheder hendes overbevisning om at hun blev overvåget af sikkerhedstjenesten hendes krøllede hjerne og ordspil hendes distancerende ironi. Hun tænker på hendes kærlighed til George og hendes lillebror og deres liv sammen. Hun mindes dengang de var på ferie i Ferrara og så de smukke freskoer i Palazzo Schifanoia Paladset som jager kedsomheden på flugt . Ali Smith (f. 1962) debuterede i 1995 med den prisbelønnede novellesamling Free Love and Other Stories. Hun har været finalist til Booker-prisen og Orange-prisen to gange og blev tildelt Whitbread-prisen for romanen The Accidental (dansk oversættelse En fremmed flytter ind 2006). På dansk udkom senest romanen I MILES OMKREDS (2013).
Dagens hus nattens hus er en mangetydig og farverig roman om mennesker og menneskeskæbner i grænselandet mellem Polen og Tjekkiet. En magisk fortalt lag-på-lag fortælling hvor personer og historier ligesom lægges oven over hinanden. Med jævne mellemrum møder man f.eks. en middelalderlig kvindelig helgen ved navn Kummernis der som ung fik Kristus ansigt for at undslippe et uønsket ægteskab. En anden genkommende figur er den transseksuelle munk Paschalis som er den der skriver Kummernis historie. På romanens nutidsplan er den kvindelige hovedperson og fortæller en kvinde i 35-40-årsaldereren flyttet til den lille by Nowa Ruda sammen med sin mand R. En strøm af menneskeskæbner i fortid og nutid glider forbi. Sære eksistenser og mærkelige livsforløb. En uforglemmelig samling livsskæbner forførende og drømmeagtigt vævet ind i et mønster. Men den person som jeg-fortælleren er mest optaget af er hendes nabo den gamle parykmagerske Marta som ud over at spille en central rolle i romanens nutid også dukker op mange år tidligere nemlig i 1930 erne. Olga Tokarczuk f. 1962 polsk forfatter uddannet psykolog. Hun betragtes som en af den nye polske litteraturs mest anerkendte prosaister og romanen Dagens hus nattens hus er den af hendes mange romaner der har nået flest læsere også internationalt.
ET TRAGISK MORD. ET AFGØRENDE SVIGT. ET ENDELIGT OPGØRDet er højsommer og usædvanligt smukt vejr på Isle of Lewis ud for Skotlands kyst, da nogle badende børn finder et stærkt forslået kvindelig for foden af klipperne ved Black Loch. Den døde kvinde er en kendt tv-personlighed på øen, men kun få ved, at hun har haft en affære med en gift mand, og at vidner har set de to i et voldsomt opgør natten inden hendes død. Politiet finder hurtigt frem til manden, arresterer ham og sigter ham for mord.Det er ti år siden, efterforskeren Fin Macleod har sat sine ben på Isle of Lewis. Han arbejder med cyberkriminalitet i Glasgow, et arbejde, der langsomt er ved at forstene hans sjæl, indtil den dag han modtager et opkald med en nyhed, der tvinger ham tilbage til fødeøen. Det er Fins søn, politiet har arresteret, og han må nu desperat og mod alle odds forsøge at bevise sønnens uskyld. Kan en gammel og dybt begravet hemmelighed være nøglen til opklaringen af mordet? Og vil Fin afsløre den for at redde sin søn? "Hvidhuset" er efterfølgeren til den skotske forfatter Peter Mays Lewis-trilogi, der består af "Sorthuset" (2022), "Lewismanden" (2023) og "Skakbrikkerne" (2023).
Det er aften, da Édouard bliver ringet op af sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og befinder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med nu, opfører sig på præcis samme måde som Édouards far, som hun for snart mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende, kalder hende de værst tænkelige ting. Hun troede, at hun havde vundet friheden, men er nu fanget i fortiden.Fra sit ophold i Athen sætter Édouard alt ind på at hjælpe hende med at flygte på ny. Han får hende indlogeret i sin tomme lejlighed i Paris, ringes dagligt sammen med hende, guider hende igennem dagene og forsøger at holde hende væk fra tilbagefaldet. Sammen med den søster, som han ikke har haft kontakt med siden sin romandebut, hvori han hudfletter deres families fortid, finder han et hus til hende i den landsby, hvor søsteren nu bor med sine børn. "Monique flygter" er en rørende, medrivende og intim beretning om et undertrykt menneskes flugt og forvandling. Det er en roman om forholdet mellem en mor og en søn, der på trods af deres fælles histories tunge vægt formår at genfinde hinanden. Og ikke mindst er det en roman om frihedens pris: Om hvad den frihed, Édouard nu endelig kan give sin mor, har kostet dem begge.
Henry Turner har altid vidst, at hans mange overspringshandlinger ville gøre livet på college udfordrende. Og det var endda før, han blev kaptajn for ishockeyholdet og fik indskrevet sig på et af skolens sværeste fag.Her møder han heldigvis Halle Jacobs, elitestuderende og introvert people-pleaser, og hun kan selvfølgelig ikke sige nej til at hjælpe Henry med at bestå. Til gengæld lover Henry at gøre hendes collegetid lidt mere inspirerende – lige hvad en desperat forfatterspire med skriveblokering har brug for.Der er meget på spil for dem begge ... men det betyder ikke, at de ikke kan lade sig distrahere.
Shere, Surrey, 1901. Elizabeth er lykkeligt gift med Andrew, og de har travlt op til deres første jul i doktorgården. Andrew passer samvittighedsfuldt sin lægegerning, mens Elizabeth underviser i blomsterbinding og holder både hus og have. Men så melder svigermoren sin ankomst. Elizabeth har glædet sig til at møde hende, men enkefru Martin viser sig snart at være svigermor fra helvede – og julefreden er i alvorlig fare for at blive spoleret …Hvad hjertet er fuldt af er en særlig julebog i fortællingen om WINTHERDYNASTIET. Nye læsere kan forelske sig i det farverige historiske univers, mens kendere af familien Winther fra seriens foregående tolv bind vil glæde sig over endnu et gensyn svøbt i sne ved det fine gods, Oaktree Manor.
Fra et Europa på randen af krig i 1930’erne til et moderne USA i det 21. århundrede: Isabel Allendes seneste roman er en bevægende fortælling om to uforglemmelige skæbner, begge på jagt efter et hjem og en familie. Wien, 1938. Samuel Adler er seks år gammel, da hans far forsvinder på Krystalnatten. Efterhånden som det bliver vanskeligere at garantere sit barns sikkerhed, skaffer Samuels mor ham en plads på det sidste Kindertransport- tog ud af det nazificerede Østrig til England. Samuel går alene ombord uden andet end lidt skiftetøj og sin violin under armen.Arizona, 2018. Otte årtier senere stiger Anita Díaz og hendes mor på et andet tog, på flugt fra El Salvador, for at søge tilflugt i USA. Men deres ankomst falder sammen med USA’s nye familieadskillelsespolitik, og syvårige Anita ender alene, adskilt fra sin mor, i en lejr ved den mexicanske grænse. Her forsøger hun at undslippe sin skrøbelige virkelighed gennem rejser til Azabahar, en magisk fantasiverden.Vinden kender mit navn er en på én gang tragisk og opløftende roman om krigens og flugtens brutale følger; et vidnesbyrd om de ofre, forældre yder, og et kærlighedsbrev til de børn, der overlever de mest ufattelige farer – og aldrig holder op med at drømme.
David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang er der tre, der svarer: Ungdomsvennen Jon, hvis musikerkarriere hænger i en tynd tråd. Stedfaren Arvid, der er præst og venter på at dø. Og ungdomskæresten Silje, der er midt i en ægteskabskrise og overvejer at forlade sin mand. De tre personer fortæller både om David og om deres eget liv. Tilsammen danner brevene en mosaik af portrætter, fyldt med knuste drømme, mislykkede relationer og død. "Indkredsning" er første bind i Carl Frode Tillers trilogi om en mand, hans omgangskreds og hans samtid. Et råt og psykologisk nuanceret hovedværk i nyere norsk litteratur. Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.
"Engang havde jeg syv fædre på syv år. Dette er historien om de år. Hvis noget lyder opdigtet, kan du være sikker på, at det er sandt," indleder Andrev Walden sin anmelderroste debut om at vokse op med syv faderfigurer i 1980’ernes Sverige.Julen 1983 vendes verden på vrangen i en villa nær Norrköping. Under et voldsomt familieskænderi vælter en hemmelighed ud af munden på en mor. Og en syvårig Andrev får at vide, at hans far ikke er hans far. ”Din rigtige far bor i et land langt borte og har hår ned til skuldrene, som en indianer,” siger moren. En lykkerus suser gennem drengen. Det er det bedste, han nogensinde har hørt. Han føler sig som drengen i en bog, der får at vide, at hans far er konge i et fjernt og magisk land, og at en flaskeånd vil komme og bringe ham dertil. Men i Andrevs verden er der ingen flaskeånder, kun nye fædre, der ikke er hans egne.Satans mænd er en vild fortælling om at vokse op i ruinerne af ungdomsoprøret, om mødre, der står under emhætten og siger ”de satans mænd”, om hvordan kærlighed begynder og ender, om en skalperet hamster, om et mirakels lange skygge, men frem for alt om mænd. Det er en bittersød, humoristisk undersøgelse af en anderledes barndom, skildret med uudtømmelig varme og nærvær.
Den hotte finale i Knockemout-trilogien, der er blevet det ultimative BookTok-fænomen.Lucian Rollins er en hævntørstig forretningsmogul. Mens han forsøger at udviske sin kriminelle fars aftryk på familiens navn, arbejder han på at sikre og udbygge sit forretningsimperium. Jo mere magt og rigdom han kan skrabe til sig, desto tryggere føler han sig. Blandt de mange trusler tæller byens determinerede bibliotekar, som holder ham søvnløs ...Sloane Walton er en vulkan af viljestyrke, der har arvet sin fars stærke retfærdighedssans. Og hun skal nok sørge for retfærdighed, når hun finder ud af, hvad hendes ærkefjende, Lucian, præcis gjorde ved – eller for – hendes familie.En mørk hemmelighed og en gensidig aversion forbinder Lucian og Sloane. Og så et altopslugende begær! Men én ting har Lucian lært af sin far: Ødelagte mænd ødelægger kvinder. Og det har Lucian ikke tænkt sig at demonstrere for Sloane. Han vil hellere leve i ensomhed end at såre hende. For hvem skal beskytte hende, når han skrider fra det hele? Og hvor mange chancer giver man en mand, der er sin egen værste fjende?
'Det begynder med os' starter, hvor 'Det ender med os' sluttede. Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører. Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært - 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.
Den ultimative livline for singler, der søger romantisk kærlighed i en hvilken som helst skikkelse. "Skrevet med en uventet mængde mørke og alligevel på samme tid så forbandet morsom … Som at danse, mens dit hjerte er ved at briste.” Dagens Nyheter ”En fænomenalt morsom bog om oprigtigt at længes efter kærlighed bare for om og om igen at blive vraget af typer, man ikke engang for alvor var interesseret i.” Aftonbladet ”Je suis Amanda Romare. Alle singler, jeg kender, skulle have T-shirten, hvis den fandtes.” Smålandsposten Hovedpersonen Amanda beslutter sig for at give sex, kærlighed og dating sin fulde opmærksomhed i et år, efter at hun er trådt ind i trediveårsalderen, men uden endnu at være trådt ud af sin status som single. Resultatet er det ene alt-for-korte-og-utilfredsstillende møde efter det andet med fyr efter fyr: konsulenten, bartenderen, naboen … Amanda optræder tjekket og cool over for mændene, men hendes selvværd er for hastigt nedadgående i mødet med deres ligegyldighed og rå behandling, som hun accepterer uden de store protester. Heldigvis har hendes familie og venner hendes ryg i kampen med datingscenens brug og smid væk-kultur, hvor deltagerne, selv når de mødes ude i virkeligheden, konkurrerer med en uendelig kø af online-profilbilleder, parat til næste swipe. AMANDA ROMARE er svensk forfatter, scriptwriter, producer – og millenial.
Efter et langt liv med Pierre er Jeanne blevet enke. Livet føles tomt og trist med kun dværggravhunden Boudine som selskab, og økonomien har det heller ikke for godt. Bliver hun mon nødt til at sælge den dejlige pariserlejlighed, der har været hendes hjem i halvtreds år? En dag får hun en ide, der måske er løsningen på hendes problemer: Hun kunne jo udleje et værelse.Jeanne sætter et opslag op i de lokale butikker, og hun når dårligt nok at forlade bageren, før hun har hele to ansøgere: Den unge, rodløse Théo, der ikke har nogen familie og bor i et bilvrag, når han ikke passer sit job som elev hos bageren, og Iris, der arbejder som hjemmehjælper og er helt ny i byen. Hele sit liv har hun i en kuffert, og ligesom Théo har hun desperat brug for et sted at bo. Begge gør, hvad de kan, for at overbevise Jeanne om, at netop de fortjener at få værelset hos hende.DAGE EFTER PIERRE er en varm roman om tre ensomme sjæle, der mødes og sammen skaber et nyt liv.
En uge i januar tager seks festglade studerende toget til Åre for at stå på ski. Allerede den første aften begynder tingene at gå skævt. Stemningen er trykket, og næste morgen findes en af dem død.Var det en ulykke eller et koldblodigt mord? Spørgsmålene hober sig op, og beskyldninger flyver gennem luften i den lille gruppe. Hvor godt kender de egentlig hinanden? Hvem taler sandt, og hvem lyver? Og er der overhovedet nogen, man kan stole på?Politikommissær Hanna Ahlander må afbryde en romantisk og særdeles luksuriøs weekendtur for at tage hjem og arbejde på sagen sammen med kollegaen Daniel Lindskog. Sagen kommer hurtigt til at berøre dem begge dybt, samtidig med at de også hver især har svære følelser, de kæmper med på privatfronten. Daniel og kæresten Ida er gået fra hinanden, og han har konstant dårlig samvittighed over for sin lille datter. Hanna derimod er på den ene side glad for sin nye betænksomme kæreste, men er han måske i virkeligheden lidt mere glad for hende, end hun er for ham?VILDLEDEREN er fjerde bog i Viveca Stens serie Mordene i Åre, der foregår i det bjergtagende og dramatiske vinterlandskab i det populære skiområde omkring Åre i det nordlige Sverige.
London, 1939.Grace ankommer til London fra Norfolk med høje forventninger til sit fremtidige liv. Sammen med veninden Viv har hun planer om fest og farver, financieret af deres jobs i de glamourøse stormagasiner - lige så snart de får de jobs. Grace er blevet smidt ud fra sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel efter sin mors død, og har derfor ingen anbefaling med til at søge et nyt job, og hun må derfor lede efter et noget andet.Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.Da London kommer under angreb må Grace træde i karakter og udvise mod og udholdenhed for at holde sammen på sit lokalsamfund.
In her old house by the fjord, Signe lies on a bench and sees a vision of herself as she was more than twenty years earlier: standing by the window waiting for her husband Asle, on that terrible late November day when he took his rowboat out onto the water and never returned. Her memories widen out to include their whole life together, and beyond: the bonds of family and the battles with implacable nature stretching back over five generations, to Asle's great-great-grandmother Aliss. In Jon Fosse's vivid, hallucinatory prose, all these moments in time inhabit the same space, and the ghosts of the past collide with those who still live on. Aliss at the Fire, is a visionary masterpiece, a haunting exploration of love and loss that ranks among the greatest meditations on marriage and human fate.
I de tre fortællinger i Ved sydskrænten – kortromanen ”Ved sydskrænten” (1911) og de to noveller ”Pinserus under krigen” (1916) og ”Ilddåben” (1917) – er vi som altid hos Eduard von Keyserling i en adelig miniatureverden, hvor det sørgelige og det sødmefulde går hånd i hånd og den dekadente adelige idyl synes uforanderlig. Men under den døsige stilstand af spadsereture på alléer, jagtselskaber, tennisbaner og punktlige måltider lurer længslen efter den slags heftige følelser, der så let fører til menneskelig ulykke.I ”Ved sydskrænten” er den unge Karl Erdmann von West-Wallbaum, nyligt forfremmet og fuld af veltilfredse løjtnantsfølelser, vendt hjem til familiens gods for at holde sommerferie. Han glæder sig til at slappe af og blive forkælet og måske endda forsøge sig med en kærlighedsaffære med den forførende – og fraskilte – Daniella von Bardow, der desværre, ak!, mest ser ham som en veninde eller søster. Og som ikke kun han, men alle mændene fortrylles af; særligt huslæreren Aristides Dorn.Alle er glade for at se Karl Erdmann, men som han falder ind i sommerens rytme, mærker han en vis trivialitet og klaustrofobi skvulpe rundt i familielykkens bløde, behagelige boble. Sommeren forløber forudsigeligt og roligt, men i de sene nattetimer rumsterer længslerne, og nætterne fyldes med gråd, ligegyldighed, afvisninger, jalousi og forstilte følelser. Og så er der også det med duellen, som venter forude … hvor også en større tragedie venter.I bogens to kortere fortællinger vender en soldat hjem fra 1. verdenskrig til sin meget yngre kone, som fjernt fra krigens gru længes efter romantiske fornøjelser med yngre og mindre alvorsfulde mænd; og en nyslået løjtnant får et berusende kærlighedseventyr med en femme fatale, der nær fører til en dødelig jagtulykke. ”I teatre og i bøger og den slags tilsætter man gerne en smule død som krydderi,” lyder det i titelfortællingen, og således tilsættes den adelige behagelighedsboble også sit krydderi i alle tre fortællinger; verdens tummel trænger sig på.Eduard von Keyserling er en af tysk litteraturs førende skildrere af adelens dæmrende undergang før 1. verdenskrig, og forfattere som Thomas Mann, Herman Bang, Robert Walser, Rainer Maria Rilke og Florian Illies har beundret ham. Keyserling er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Også i Danmark er han de senere år blevet genopdaget med Bølger (2021) og Lumre dage (2022), der var både anmelder- og salgssucceser. Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk-baltisk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod.
Alex Schulman har skrevet en meget personlig bog om medafhængighed og længslen efter at forsone sig med sin alkoholiserede mor. Glem mig var en anmelderrost bestseller i Sverige og blev kåret som Årets bog 2017.Det er sommer. Alex Schulman er på familiens ødegård og forsøger at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. For nu er det nok. Han vil have sin mor tilbage, men hvad gik der egentlig galt mellem dem? Med et smertefuldt tilbageblik på sin barndom følger læseren det problematiske forhold mellem mor og søn og Alex' desperate længsel efter at forstå og reparere forholdet."Det her er virkelig godt." - Dagens Nyheter"Fantastisk skrevet, Schulman tager os med helt ind i smerten." - Svenska Dagbladet"Sørgelig og gribende." - Expressen"Hjerteskærende, skarp og stærk." - Aftonbladet"Jeg har sjældent læst en så skarp skildring af medafhængighedens modbydelige mørke." - Accent Magasin"Kan ikke stoppe med at læse ... Det er en fortælling, som virkelig går ind under huden. Det er virkelig godt. Så stærkt og gribende." - Bokspegeln
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.