Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Samfund og samfundsvidenskab

Her finder du spændende bøger om Samfund og samfundsvidenskab. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mette Glargaard & Charlotte Lindhardt
    188,95 - 268,95 kr.

    De lyver. De manipulerer.De stjæler din glæde og din tro på dig selv. De afskærer dig fra dine venner. De bryder dig ned, lige så langsomt, ord for ord, svigt for svigt.De får dig til at tro, at det er dig, der er galt på den, dig, der er bindegal – måske dig, der er narcissistisk.De ødelægger dit selvværd og din selvtillid.Narcissisterne.De tager dit liv.Tag det tilbage!Med denne bog i hånden får du indsigt og viden om narcissisterne – i familien,i parforholdet og på arbejdspladsen.Bogen gør dig i stand til at gennemskue deres spil og metoder, og du får øvelser ogredskaber til at håndtere deres adfærd.Bogen giver dig også indblik i konsekvenserne af at være tæt på en narcissist, og hvordan du kan håndtere eftervirkningerne.Når du kender konsekvenserne, bliver det nemmere at gøre noget ved dem – og finde tilbage til dig ude på den anden side.

  • - Danske beretninger fra D-dag og invasionen i Normandiet 1944
    af Jakob Tøtrup Kjærsgaard
    119,95 - 248,95 kr.

    I 2019 er det 75-året for D-dagen. I den anledning udkommer ”Den Røde Brænding”. Der er tale om en enestående menneskelig skildring af de danskere, der kæmpede for de allierede før, under og efter invasionen i Normandiet. »Den Røde Brænding« fortæller historien om de danskere, der var en del af den allierede indsats i Normandiet – bogen bidrager også med ufortalte danske beretninger, som aldrig er blevet publiceret før nu. Der fokuseres på de gribende danske førstehåndsberetninger, og forfatteren lader personerne fortælle historien udfra deres perspektiv. Bogen behandler de danske beretninger om perioden fra Danmarks besættelse op til invasionen, D-Dag d. 6. juni 1944 og den efterfølgende periode af Operation Overlord, som uden tvivl var et af de vigtigste slag i det 20. århundrede. Afsluttende vil perioden efter krigen blive behandlet for at belyse effekten af at være en del af krigen, samt hvordan det var at vende tilbage til Danmark, for fleres vedkommende efter mere end fem års deltagelse i Anden Verdenskrig.

  • - Om menneskers livslange ægteskab med sig selv
    af Lars J. Sørensen
    218,95 - 268,95 kr.

    Ordet ’selvglad’ er mest et skældsord. Det er paradoksalt, når nu det at være glad for sig selv og være i balance er så vigtigt for at kunne møde omverdenen og andre mennesker med nærvær og åbent sind. Psykolog Lars J. Sørensen viser i denne bog, hvordan det at være glad for sig selv handler om at have en god og nærværende relation til sig selv, ligesom man kan have gode relationer til andre. Derfor er det netop relationerne og måden, vi er sammen på, der er i fokus i denne personlige og livskloge bog. SELVGLAD er psykologens bog om at blive og være menneske – og om menneskets livslange ægteskab med sig selv, på godt og ondt. Læsningen er en oplevelse, der giver nye indsigter og belyser vores udviklingsvej som mennesker. Omdrejningspunktet for denne inspirerende og tankevækkende bog er netop udviklingen og processerne snarere end selve målet.

  • - en grundbog
    af Cecilie Rubow, Helle Bundgaard & Hanne Overgaard Mogensen
    238,95 kr.

    Antropologiske projekter giver en introduktion til antropologisk projektdesign og etnografisk feltarbejde. Antropologien har de seneste årtier fået en stor udbredelse. Fra at være en disciplin, der primært orienterede sig mod små samfund uden for Europa, omfatter antropologien nu alle typer af samfund. Antropologiske projekter viser, hvordan konkrete projekter kan gennemføres, og hvilke metodiske, etiske og epistemologiske overvejelser der følger med. Bogens kapitler inspirerer til nye former for feltarbejde i forbindelse med undervisning, forskning og andet projektarbejde. Den henvender sig til bachelor- og kandidatstuderende på de antropologiske uddannelser såvel som til andre, der ønsker at arbejde med afsæt i antropologisk metode i forbindelse med deres studie og forskning eller som ansatte i offentlige institutioner, NGO er og erhvervslivet. Antropologiske projekter er en klar, præcis og detaljerig indføring i udarbejdelsen af antropologiske projektdesign og etnografiske feltarbejder. Bogens rige og konkrete skildringer af projektarbejdets faser, metoder, kortlægning, etiske overvejelser, feltnoter, kvantitative og internetbaserede studier, kollektive feltarbejder, samarbejdsrelationer samt det analysestrategiske arbejde har relevans for et bredt publikum. Bogen vil være til stor nytte for både forskere, undervisere og studerende, der arbejder med projekter af kortere og længere varighed inden for en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Professor Cathrine Hasse, Aarhus Universitet Äntligen en fullständig bok om nutida antropologisk praxis: från idé till projektdesign, och med flexibla former av etnografiska fältstudier och nya samarbeten, inom och utanför akademien. Med kapitel om fältanteckningar, analys och skrivgenrer har Antropologiske projekter en imponerande bredd. Kapitel om etnografens känslor, projektets sociala relationer och forskningens etik visar att det här är en bok som behövs. Den pekar på hur traditionella metoder som deltagande observation, intervjuer och arkivarbete kan förnyas, med fina exempel på vad ljud, bild och föremål kan uppdaga, liksom webnografi och kvantitativa data. Antropologiske projekter är en välskriven grundbok som kommer att bli en klassiker. Professor Helena Wulff, Stockholms universitet Her er en forbløffende og fascinerende bok som tar pulsen på, beskriver, analyserer og formidler hele bredden i dagens antropologiske praksis. Et nært samarbeid mellom forfatterne, og en gjensidig respekt for mangfoldet i kollegers arbeid, reflekteres i en tett og inspirerende dialog gjennom hele boken. Dagens antropologi inngår i mange flere relasjoner enn før, noe som utfordrer disiplinen, og fornyer og styrker den. Denne aktive interaksjonen mellom antropologifaget og vår tids globale, nasjonale og lokale utfordringer formidles i Antropologiske projekter på en nyskapende og utadvendt måte, og boken vil være en sentral ressurs for alle som arbeider med antropologi eller inngår i samarbeid med antropologer. Professor Edvard Hviding, Universitetet i Bergen

  • af Lars Olsen
    74,95 - 206,95 kr.

    Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret: 39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag. Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet under radarskærmen. De er langt mere utrygge end før - og har større mistillid til politikere, medier og eliter. I Det forsvundne folk kortlægger Lars Olsen de nye brudflader – set fra "folkets" perspektiv.

  • - Om mor, mig og demensen
    af Ina Kjøgx Pedersen
    44,50 - 248,95 kr.

    Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

  • af Ivan Krastev
    158,95 - 206,95 kr.

    ”Krastev er vor tids Tocqueville” - Jan-Werner Müller Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de meritokratiske eliter. Fra Barcelona til Budapest frygter ængstelige flertal fremmede mindretal. De er overbevist om, at krisen skyldes en sammensværgelse af kosmopolitisk orienterede eliter og stammeorienterede indvandrere. Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på. ANMELDELSER "Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne." - Adam Holm, Magasinet Altinget "Ivan Krastevs essay rammer med en snigskyttes præcision krisen i Europa godt 25 år efter Murens Fald og har potentiale til at blive en klassiker... Krastev er en sjælden samfundsforsker, som både ved noget og risikerer noget og derfor råder over de nødvendige forudsætninger for at skrive en bog til tiden om tidens store spørgsmål: Hvad kommer efter Europa?" ★★★★★ - Jyllands-Posten

  • af Hanne Dam
    44,50 - 248,95 kr.

    Alt for mange indgreb. Alt for meget kunstigt hormon og bedøvelse. Alt for mange sugekopper. Alt for få jordemødre. Alt for mange nybagte mødre uden lykkerus.  Alt for mange pressede og skæve nyfødte efter forcerede fødselsforløb. Jordemødre kræver tid og tillid til, at den fødende kan føde naturligt, og de fødende længes efter omsorg. Lægerne vil redde alle børn for nærmest enhver pris. Og politikerne? De vil bare spare – spare på livets begyndelse. Giv kvinderne fødslen tilbage viser, hvad de årelange besparelser på fødselsområdet og lægernes ”Sikkerhed for enhver pris” koster i kvalitet for kvinde og barn – diskuterer magtstrukturerne i fødselsverdenen. ”Vi kan ikke spare en fødsel 2 procent kortere”, som Rigshospitalets tidligere klinikchef, Morten Hedegaard, siger i bogen. Efter i fjorten år at have beskåret fødegangens budget med 2 procent årligt har den populære fødselslæge givet op. Foruden fødende, jordemødre og andre fødselslæger, bl.a. dr. med. Jacob A. Lykke og den prisvindende klinikchef i Horsens, Ole Kierkegaard, lægger også jordemødrenes formand, Lillian Bondo, filosoffen Jacob Birkler og jordemoderaktivisten Anne Ruby m.fl. argumenter ind i en ny debat om landets fødselspolitik.

  • af Peter Johansen
    248,95 - 264,95 kr.

    Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.

  • - Politiske ideer i det tyvende århundredes Europa
    af Jan-Werner Müller
    208,95 - 283,95 kr.

    Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

  • - Håndtér din frygt, og styrk din autenticitet
    af Morten Novrup Henriksen & Thomas Lundby
    198,95 - 238,95 kr.

    Aldrig har der eksisteret så mange lederudviklingsprogrammer. Aldrig har ledere vidst så meget om ledelse og ledelsesteorier. Men hvorfor tager mange ledere så ikke fat om dårlig adfærd og konflikter? Slår ikke ned på dårlig kvalitet? Insisterer ikke på samarbejde? Siger ikke sin mening i ledergruppen? Sætter retning og er visionære. Problemet er ofte ikke teoretisk, men praktisk. Ledere ved nok om ledelse, men de handler ofte ikke på deres viden. De ved godt, hvad der bør gøres i en given situation, men er ikke villige til at stå i det ubehag og den usikkerhed, der er forbundet dermed. Baseret på forskning i lederes teoretiske viden og praktiske adfærd samt egen mangeårig konsulenterfaring giver forfatterne et bud på vigtigheden af praktisk dømmekraft og følelsesmæssigt mod i ledelse for at kunne fremstå som en autentisk leder, der ikke føler sig handlingslammet og fanget i paradokser. Henvender sig til ledere, HR-medarbejdere, konsulenter og erhvervspsykologer.

  • - Børn med særlige forudsætninger
    af Ole Kyed
    318,95 kr.

    Ole Kyed er førende ekspert i børn med særlige forudsætninger.I De intelligente børn deler han generøst ud af sin viden og klæder forældre og fagfolk på til at støtte disse børn, der ofte både har særlige forudsætninger og særlige behov.Bogen giver svar på en række spørgsmål: Hvad vil det sige at have særlige forudsætninger? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke særlige behov kan børnene have?Det hele sættes i perspektiv af ni forældres ærlige beretninger om, hvordan de har håndteret det at have et barn med særlige forudsætninger. I denne udgave af bogen hører vi også, hvordan det siden er gået børnene.

  • af Christina Schlander
    274,95 kr.

    Compassion er en særlig form for medfølelse, der påvirker vores sind, hjerne, krop og generelle trivsel. Den er et vigtigt middel til at regulere og balancere vores følelsessystemer, omskiftelige sind og forhold til andre mennesker. Den gør det muligt for os at være i besværlige situationer på en konstruktiv måde, at engagere os og at vide og gøre præcis, hvad der er behov for i en given situation, så lidelsen afhjælpes.Compassionfokuseret terapi er effektiv over for mennesker, som har været udsat for omsorgssvigt, et stort forventningspres eller kritik fra deres primære omsorgspersoner. Den er særligt rettet mod at facilitere selv-medfølelse og egenomsorg hos mennesker, der har tendens til at opleve skam og selvkritik, og som belastes af reaktioner fra det urgamle trusselssystem: angst og vrede. Terapien skaber balance mellem vores grundlæggende emotionsreguleringssystemer, så vi kan være til stede med tilfredshed.Med illustrative cases præsenterer bogen dels teorien bag compassionfokuseret terapi, dels et terapeutisk forløb i 30 faser, der udvikler klientens evne til compassion. Til forløbet hører 37 arbejdsark.Bogen er henvendt til terapeuter, men vil også være en støtte for klienter, der ønsker at udvikle deres evne til compassion.

  • af Mine Rasmussen
    274,95 kr.

    Hvordan skabes læring i praksis - eksempelvis under praktikforløb? Hvad er god vejlederpraksis? Og hvordan bliver man en dygtig praktikvejleder?Læring og vejledning i praksis handler om, hvordan vejledning af de studerende er med til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis særligt i forbindelse med med praktikophold under uddannelsen til pædagog.1. del handler om, hvordan praktikforløb er vigtige læringsforløb, hvor der gerne skal skabes sammenhæng mellem teori og praksis og hvor den studerende gerne skal begynde at finde sin faglige identitet.2. del handler om den studerendes læreprocesser i praksis.3. del handler om vejledning, vejledningens rolle, vejledningsformer og vejledningsteorier.4. del giver et skøn af de nye veje i vejledningsarbejdet.Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med læring og vejledning på professionsuddannelserne og her særligt på pædagoguddannelsen. Den vil kunne anvendes på praktikvejlederkurser og praktikvejlederuddannelser og i forbindelse med vejlederdage på uddannelsesstederne og på praktikbesøg. Inden for det pædagogiske område vil bogen også være relevant for pædagogstuderende.

  • af Pia Fris Laneth
    44,50 - 270,95 kr.

    Med sit helt særlige talent for at gøre fortiden levende, fortæller Pia Fris Laneth i 1915 historien om, hvordan kvinder og tyende blev borgere. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk, fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915 - 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik samt juridisk ligestilling i ægteskabet. Rigt illustreret.

  • af Jean-Jacques Rousseau
    228,95 kr.

    Rousseaus berømte og forkætrede bog om børneopdragelse, og om hvordan man henholdsvis forkvakler eller hjælper til frodig udfoldelse.En filosofisk klassiker om hvordan man forkvakler eller hjælper barnets frodige udfoldelse. Dengang den udkom, var den en enorm fornyelse af synet på, hvad børneopdragelse og kultur er. Den dag i dag er det provokerende stof til eftertanke! Rousseau er en af de væsentligste inspirationskilder bag en række af de forestillinger, der i dag styrer vores livsanskuelser. Det kan virke indlysende, at alle mennesker er født frie og lige, og at børn har rettigheder og skal opdrages til at udfolde deres muligheder bedst muligt. Det er imidlertid stadig ikke nogen selvfølge, når man ser sig om i verden. Og det var det så meget mindre i 1700-tallet, hvor Rousseau skrev. Hans tanker virker stadig – nu så mange år efter – nutidige og friske. Læs selv og tænk efter!

  • - en grundbog
    af Peder Skyum-Nielsen & Henrik Galberg Jacobsen
    297,50 kr.

    Denne bog er en almen introduktion i dansk sprog på akademisk niveau. Den er en revideret og udvidet udgave af forfatternes grundbog om dansk sprog og sprogbrug, der i en årrække har været et standardværk på seminarer, handelshøjskoler og universiteter.DANSK SPROG henvender sig primært til studerende ved de videregående uddannelser i Danmark. Også danskstuderende ved universiteter i udlandet kan dog bruge den med udbytte, ligesom danske fremmedsprogsstuderende ved hjælp af den kan få en indsigt i deres eget sprog som er værdifuld ved deres øvrige sprogstudier.DANSK SPROG sigter umiddelbart mod anvendelse som lærebog ved danskuddannelsernes hold- eller klasseundervisning, men er også velegnet til mere individuel studiebrug.DANSK SPROG indeholder 11 kapitler: Skriftlig fremstilling Sprogbrugsanalyse Sprognormer Ord, helheder og orddannelse Sætningsled og sætningsskema Juridisk sprogbrug Mundtlig fremstilling Fonetik Referater Fynd (sproglig koncentration) Sproglige termer.Sidst i hvert kapitel giver grundbogen fyldige kommenterede litteraturhenvisninger, og i kapitlet »Skriftlig fremstilling« er der desuden en udførlig oversigt over ordbøger og andre håndbøger til det praktiske arbejde med dansk sprog.Herudover rummer DANSK SPROG både et navneregister og et meget omfattende emneregister. De to registre giver – sammen med alle litteraturhenvisningerne – talrige muligheder for, at læseren også kan bruge grundbogen som fagligt opslagsværk.

  • - 1.-6. Klasse
    af Kristine Jess, Hans Christian Hansen, John Schou & mfl.
    395,95 kr.

    I anledning af den seneste reform for læreruddannelsen, LU13, er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nyekrav, og omfanget af systemet er tilpasset modulopbygningen og fagets reducerede timetal. Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver af et omfang, der på de fleste læreruddannelser vil svare til to moduler efter LU13. Bogens første del omhandler Talsystemer og regneprocesser og den anden del Algebra og funktioner. Den såkaldte stofdidaktik, der er knyttet til de faglige emner, er medtaget i bogen, mens det fagdidaktiske stof, der er fælles for al matematikundervisning, skal søges i to andre bøger i systemet: Fagdidaktikken findes i Delta, og bogen My dækker elever med særlige behov. Til den studerendes øvrige arbejde med undervisningsfagetMatematik 1.-6. klasse er udgivet bøgerne Geometri 1.-6. klasse og Stokastik 1.-10. klasse. I Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse indledes hvert kapitel med en liste over de vigtigste mål for arbejdet med det pågældende kapitel, og det rundes af med en opsamling, der muliggør en evaluering af udbyttet. Således fremhæves det i hvert kapitel, hvilke kompetencer der især sigtes på at udvikle, hvilket er i samklang med de matematiske kompetencer, som står centraltbåde i LU13 og i det aktuelle faghæfte for grundskolen.

  • - hvordan du holder op med at være din egen værste fjende
    af Debbie Ford
    44,50 - 215,95 kr.

    Hvad er det, der får ellers velfungerende mennesker til pludseligt at skeje ud og gøre et eller andet dumt, som ødelægger deres gode navn og rygte? Vi ser gang på gang mere eller mindre kendte personer blive kølhalet gennem medierne, fordi de er kommet galt af sted – og det er blevet en folkelig sport at følge de triste historier i mindste detalje. På trods af gode intentioner sker det igen og igen, at vi handler selvdestruktivt og gør os selv til vores egen værste fjende. Debbie Ford beskæftiger sig med vores skyggesider – de skjulte, mørke kræfter. Hun understreger vigtigheden af, at vi ikke forsøger at undertrykke eller gemme dem af vejen, da de derved kan komme ud af kontrol og pludselig overmande os med uoverskuelige konsekvenser til følge.I første del, Den endeløse kamp, beskriver Debbie Ford de forskellige måder, hvorpå de undertrykke følelser viser sig, under overskrifter som f.eks. Badeboldseffekten, Splittelsen, Skam dig og Frygtens nedfaldsprodukt.I anden del, Fredstraktaten, afdækker hun de mørke kræfters masker i forskellige psykologiske typer og følelsesmæssige tilstande og giver konstruktive værktøjer til at kunne acceptere og håndtere skyggesiderne, så vi kan blive vores egen bedste ven. Debbie Ford er kendt verden over for sit skyggearbejde, som hun formidler gennem workshops og bestselleren ”Kast lys over skyggen” samt ”Når kærligheden os skiller” og ”Din historie – din styrke”.

  • af Line Hoffmeyer
    158,95 - 202,00 kr.

    Hvordan er det at leve med et andet menneskes hjerte i sin krop? Forsvinder kærestesorg, når man får et nyt hjerte? Hvordan bruger man bedst sine talte dage? Det sætter Line Hoffmeyer gennem sin egen historie ord på.En tirsdag formiddag får Line hjertestop i kantinen på sit gymnasium. Selv om hun i otte måneder har ventet på en hjertedonor, er det først der, hun tvinges til at se i øjnene, at hun er syg. Hun oplever, at der opstår konflikter i familien, og at venner og ungdomsforelskelsen forsvinder. Selv om hjertesvigt ikke er smitsomt, viger de fleste fra lugten af død. Særligt når den klæber sig til ungdom.Stædigt kæmper hun sig igennem hjertestop og kærestesorger, indtil hun en dag bliver reddet: Der er endelig et donorhjerte, som med al sandsynlighed vil befri hende fra sygdommen.Takket være donorhjertet har Line 10 år senere næsten glemt, hvordan det føles at være alvorligt syg. Hjertesorgen er dog vendt tilbage og har taget en ny skikkelse: Hun er blevet skilt fra den mand, hun drømte om at få børn og blive gammel sammen med. Samtidig viser et rutinetjek på sygehuset, at hendes krop er begyndt at danne antistoffer mod donorhjertet. Så længe dit hjerte slår er en personlig, rå og humoristisk fortælling om at leve med en andens hjerte i sin krop og allerede som ung at skulle acceptere, at livet har en udløbsdato. Og om hvordan man skal suge kraften ud af alle dage, fordi hver og en gælder.

  • af Philippa Perry
    119,95 - 123,95 kr.

    Bogen til alle, der er interesseret i relationer. Uanset om du ønsker at blive klogere på, hvordan din opvækst har formet dig, hvordan du håndterer dit barns følelser, eller hvordan du bliver mere støttende for din partner, vil du finde uundværlig viden og realistiske tips i denne skønne bog. Philippa Perry er en førende psykoterapeut, der har fundet millioner af læsere over hele verden. Hendes tilgang til noget af det vigtigste i livet – vores relationer til vores kære – er praktisk, fordomsfri og formidlet med humor, visdom og kærlighed.

  • - Min vej ud af mørket
    af Daniel Rye
    147,00 - 188,95 kr.

    Daniel Rye samler tråden op, hvor bestselleren Ser du månen, Daniel slap, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.I Nærmest fri– min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelses­kamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.Bogen følger op på bestselleren Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård. Men denne gang er det Daniel Ryes egen stemme, som styrer fortællin­gen.

  • af Alex Vanopslagh
    178,95 - 193,95 kr.

    Den værste fattigdom i Danmark er den åndelige. Og ansvarsfralæggelsen vores største folkesygdom.De seneste fire år har Alex Vanopslagh sat en ny kurs i liberal politik, som ikke handler om topskat og billige biler. Med udgangspunkt i sit eget liv før og i politik indkredser han i VEJEN TIL ANSVAR sit idégrundlag, der bygger på både Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer.Veloplagt udfordrer han dine faste forestillinger, og du bliver provokeret af denne bog, hvis du føler sig som et offer. Til gengæld kan du få et politisk ståsted, der ikke spiller på frygt og krisestemning, men taler til din tro på, at du selv har muligheden for at påvirke dit liv og vores verden til det bedre.I sin bog fortæller Alex Vanopslagh også om sin bratte ankomst til de politiske indercirkler. I en alder af blot 27 år blev han leder af et parti i krise efter et katastrofalt valgresultat. Han fortæller i denne bog om en vestjysk politikerspire, der overnight blev landskendt, og hvordan han arbejdede solen sort for at genrejse partiet, som var det livet, det gjaldt. Han fortæller åbenhjertigt om stress, lederskab og magtesløshed, og hvordan tre tumultariske år som partileder og folketingsmedlem har udviklet hans syn på ansvar, frihed, omsorg og pligt og åbnet hans øjne for kompleksiteten i det moderne liv.

  • af J. K. Rowling
    295,95 kr.

    The only official companion to the Harry Potter stories - the ultimate compendium of wizarding lists, charts, maps and all things magical!Whisk yourself away to Harry Potter's wizarding world with this Whiz-bang of an illustrated companion. Discover magical places, study wandlore, encounter fantastic beasts and find out about the witches and wizards who lived. From the Sorting Hat to spell-casting, it's all packed inside!This dazzling gift book brings together beloved characters, unforgettable moments and iconic locations from Harry Potter and the Philosopher's Stone all the way through to The Deathly Hallows. It's the ultimate magical miscellany, filled with facts and fun about the wizarding world, beautifully catalogued and brilliantly explored. Joyfully illustrated throughout in full colour by seven stunning artists and tingling with things to spot on every page, this is the ideal introduction to the Harry Potter stories for new readers and the perfect book for families to share. The Harry Potter Wizarding Almanac also features an astonishing level of detail that is sure to surprise and fascinate lifelong fans. From incredible cross-sections to magical maps and ingenious lists, lose yourself exploring Hogwarts and beyond .

  • - det første år uge for uge
    af Karsten Pers & Dorte Fischer
    218,95 kr.

    Med Babykalenderen får du løbende den viden du har brug for det første år med din baby. Du får fakta, inspiration, ´barnets bog´, dagbog, scrapbog, kalender og direkte adgang til relevante hjemmesider - alt sammen i én bog. Nu i 5. udgave Gem bogen: Engang i fremtiden bliver bogen en enestående gave at give videre til næste generation - om dengang den nye far/mor selv var baby.

  • af Robert M Sapolsky
    166,95 kr.

    Free will is the foundation of western society, dictating our notions of fairness and justice, punishment and reward, and our very identity as individuals. But as world-renowned scientist Robert Sapolsky shows, there is not a shred of evidence to suggest that free will exists. What would happen if we accepted that free will is a powerful illusion?

  • - Vores vrede, ansvar og potentiale
    af Sebastian Lynggaard
    178,95 - 193,95 kr.

    Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena.I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen.Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed.Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.

  • af Erik Staunstrup, Niels Vestergaaard Olsen & Lone Hermann
    448,95 kr.

    Ledelse i praksis, 5. udgave, lærebog, er en dybdegående bog skrevet af den anerkendte forfatter Erik Staunstrup. Denne bog, der blev udgivet i 2021, er en uundværlig ressource for dem, der ønsker at forstå og mestre de mange aspekter af ledelse. Staunstrup tager læseren med på en oplysende rejse gennem ledelsesverdenen, og gennem sin skrivning giver han praktiske råd og indsigter, der kan anvendes i virkeligheden. Med sin unikke tilgang til emnet er denne bog et must for enhver, der ønsker at forbedre sine lederegenskaber. Genren af bogen er ledelse, og den er udgivet af det velkendte forlag Trojka. Med sin nyeste udgave fortsætter Ledelse i praksis med at være en afgørende guide til ledelse i det 21. århundrede.

  • af Iben Mondrup
    103,95 - 188,95 kr.

    Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.

  • - En bog om at slippe frygten for at være forkert
    af Ilse Sand
    73,95 - 168,95 kr.

    Skam ødelægger liv. Heldigvis viser SIG HEJ TIL DIN SKAM, der er en ny bog af psykoterapeut og tidligere sognepræst Ilse Sand, at der er en vej ud af skammen. I et letlæst sprog giver SIG HEJ TIL DIN SKAM indsigt i, hvordan skam opstår, hvordan du kan gå tæt på din skam, og hvordan du opdager dig selv på ny og får større mod til at være ærligt og åbent til stede som den, du er.Bogen indeholder også en test, så du kan måle, hvor meget skam fylder i dit liv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.