Medievidenskab: journalistik

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

Fokusgrupper er en nem og overskuelig måde at få forbrugerens mening på. Men brugen og afholdelsen af en fokusgruppe bygger på en række kvalitative metoder, som alt for mange ikke har haft tid til at sætte sig ind i. Det egentlige udbytte af fokusgruppen bliver derefter. Fokusgrupper bør kun overvejes, hvis man har både tiden og ressourcerne til at gennemføre dem sammen med den rette, kvalitative indstilling. Bogens pointe er, at fokusgrupper ikke er en ensidig størrelse, og at man ikke får et fast testresultat ud af gruppen. Til gengæld hjælper deltagere i en god fokusgruppe med at forstå sammenhænge, fænomener og livsforståelser. Fokusgrupper for begyndere er en praktisk håndbog i, hvordan man etablerer og afholder fokusgrupper. Det er en bog for virksomheder, der skal til at i gang med processen, og som mangler viden på området. Og det er en bog for de mange studerende, der som led i eksamensopgaver og undervisning ’lige’ skal lave en fokusgruppe. Med denne bog i hånden bliver antallet af fejl minimeret, og det konkrete udbytte af fokusgruppen øget betragteligt. Til glæde for både virksomheden eller de studerende samt gruppens deltagere. Mette Reinhardt Jakobsen er cand.mag. og journalist. Hun har i mange år arbejdet som moderator af fokusgrupper i Frankrig og Danmark. I dag arbejder hun som specialist i kvalitative analysemetoder, målgruppetænkning og brugerinddragelse.

I dag vrimler internettet med spørgeskemaer, lige til at sende af sted. Problemet er bare, at de ikke er målrettet modtagerne. Spørgeskemaer der virker klæder dig på til at lave et spørgeskema, som får dine modtagere til at give mere præcise svar og dermed give dig den data, du har brug for. Forfatterne til Spørgeskemaer der virker var selv så trætte af dårligt udførte spørgeskemaer, at de har lavet denne bog som en trin for trin-guide til alle, der ønsker bedre og mere præcise data. I bogen bliver du klædt på til at udarbejde et spørgeskema, som dine modtagere kan – og vil – svare på. Et godt spørgeskema skal nemlig skabe en god oplevelse hos modtageren, og det er derfor vigtigt at kende sin målgruppe, så du kan stille de rigtige spørgsmål. Bogen svarer b.la. på følgende:Hvad skal du vide, inden du går i gang?Hvordan formulerer du bedst spørgsmålene til dine modtagere?Hvordan formulerer du bedst svarmulighederne til dine modtagere?Hvordan organiserer og tester du dit spørgeskema?Til slut i bogen er en tjekliste til dit spørgeskema, så du er sikker på at få det hele med. Spørgeskemaer der virker henvender sig til dig, som skal lave dit første spørgeskema, men kan også bruges af den mere erfarne som et opslagsværk eller en inspirationskilde, hvor du kan plukke fra de forskellige kapitler efter behov. Charlotte Albrechtsen er ph.d. i virksomhedskommunikation og cand.mag. i litteraturhistorie og antropologi. Hun har mange års erfaring med at designe og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser. Ida C.R. Jakobsen er cand.mag. i læring og forandringsprocesser og bachelor i sociologi. Hun har i flere år beskæftiget sig med evalueringer i uddannelsessektoren og i den kommunale sektor.

Trine Nebels nye bog hedder "Tillid hænger ikke på træerne"med undertitlen Styr dit omdømme med skovflåt-modellen. Det er en model, Trine Nebel har konstrueret ud fra den ide, at dårlig medieomtale er som en skovflåt: Reagerer du ikke rigtigt, og arbejde du ikke emd dit omdømme på længere sigt, så kan det lille, lede dyr forårsage store ødelæggelser, i værste fald død. Modellen er til at håndtere praktisk, og den nedsætter, ofte eliminerer helt, at man kommer galt afsted, også selvom man bliver bidt af en medieflåt.

Tusind linjer løgn handler om den største medieskandale siden Hitlerdagbøgerne: Læserne og chefredaktørerne elskede stjernejournalisten Claas Relotius. Han vandt stribevis af priser og gav medierne det, de ville have. Salgstallene blomstrede. I syv år skrev han opdigtede artikler for Europas mest indflydelsesrige nyhedsmagasin, der Spiegel, uden at bladets legendariske faktatjek opdagede det.Bogen er spændende som en velskrevet thriller. Juan Moreno bliver sat til at skrive en artikel sammen med Relotius, og langsomt går det op for ham, at Relotius’ bidrag er opdigtet. Han begynder at grave dybere. Under opklaringsarbejdet møder han uventet hård modstand fra den medieverden, han selv er en del af, og han er meget tæt på at ødelægge sin karriere. Der er simpelthen ingen, der tror på ham.Ud over den fantastiske historie om Claas Relotius' storhed og fald, spørger Moreno, hvordan Relotius' mangeårige bedrageri overhovedet kunne lade sig gøre, og hvad det fortæller os om moderne medier.

Mediebranchen befolkes af kendte mennesker, effektive projektledere og kreative gunslingers med mundlæderet i orden. Du skal stå tidligt op for at ride med på dens galoperende hest. Og hvis du sidder for stift, falder du af.I denne overlevelsesguide lærer du at begå dig i en kulturelt toneangivende branche, der sidder på meget af det nationalt definerende flæsk i Danmark. Bogen dissekerer mediebranchen og udstiller dens delelementer stykke for stykke. Den eksponerer indbyggede faldgruber og muteret DNA, og hudfletter de typer den befolkes af. Alt dette for at læseren kan blive klogere på the dos and dont´s og på hvordan man undgår at blive kværnet til pulver af den hæsblæsende branche.Med denne overlevelsesguide i hånden kan du slippe for års mistrivsel i mediebranchen, og forbedre dine chancer gevaldigt for at få et langt og harmonisk arbejdsliv som matros ombord på dens skib.Om forfatterenJens Kjær Larsen er tidligere popstjerne, studievært hos P3 og speaker på TV2. I dag arbejder han som Kreativ Producer for DR. Han bor i økolandsbyen Frikøbing i Hvalsø og har en deleko, som håndmalkes dagligt

Aktindsigt. Anonyme tips. Omfattende research. Sortering af arkivmateriale. Analyse af store datamængder. Samarbejde med internationale kolleger. Interview med en erfaringskilde. Webdok. Infografik.Undersøgende journalister anvender en lang række metoder for at finde, researche, fortælle og publicere deres historier. Denne bog præsenterer de væsentligste metoder for praktikere og studerende og er skrevet af både journalister og forskere.Bogens 24 kapitler fortæller om metoderne i alle led af processen og indeholder konkrete værktøjer, diskussion af metodernes begrænsninger og muligheder samt anbefalinger til praktikere.

Journalistik er et fag, som alle har en mening om. Journalister udfordrer magthavere af alle slags, stiller spørgsmål ved alting og formidler deres arbejde på alverdens platforme. Ambitionen er at give læserne, lytterne og seerne den bedste udgave af sandheden – og det helst på en skærpet, fængende og letforståelig måde.Det har gjort faget omstridt, og det er ofte blevet kritiseret for historieløshed, forældede nyhedskriterier og ikke mindst for at have for korte og svagt funderede uddannelser. Uddannelsen af journalister har udviklet sig de seneste 70 år. Men er uddannelsen god nok – og hvordan bør den i givet fald forbedres? Er det gennem øget faglighed eller gennem øget folkelig forankring? Er det ved at styrke rollen som kontrollerende fjerde statsmagt – eller er det ved at vende fokus fra problemer til løsninger? I 70 punktnedslag giver bogen samtidig et overblik over mediernes og journalistikkens udvikling de seneste 70 år.

This book examines how technologies are changing, will change, or could change the relationship between audiences and news media. It highlights how novel technologies could have fundamental implications for the way that news media interact with wider society. The book comprises of four thematic parts. Firstly, it focuses on the impact of technological development on the news media business, exploring how news media uses new technologies to improve their sustainability. Secondly, it considers the ethical dilemmas that arise when audience-news media relationships are transformed by technological development. The third part of the book approaches the effects of novel technologies from the journalists' viewpoint: how do new technologies intervene in the audience-news media relationship through journalistic work? Finally, the fourth part dissects the ways new technologies can impact audience-news media relationships through transforming audience agency, audience preferences and news media's understanding of them.

Dieses Buch zeigt anhand von journalistischen Fallbeispielen, warum und wie fortgeschrittene statistische Analysemethoden eingesetzt werden können, um aussagekräftige journalistische Informationen aus Daten zu extrahieren. Gleichzeitig setzt das Buch einen Anforderungsrahmen für die datenjournalistische Arbeit bezüglich Datenkompetenz und -visualisierung, dem Einsatz von Algorithmen sowie daten-ethischen Anforderungen und der Überprüfung externer Studien.Ziel ist es, die Qualität und Aussagekraft datenjournalistischer Arbeiten zu verbessern, welche, neben der angemessenen Erfassung und Aufbereitung von Daten, wesentlich von einer adäquaten Datenanalyse abhängen. Aber wie statistisch arbeiten Datenjournalist:innen heute eigentlich? Und wie statistisch können oder sollten sie arbeiten, um den Ansprüchen ihrer Leserschaft in Sachen Verständlichkeit gerecht zu werden, auch mit Blick auf deren unterschiedliches mathematisch-statisches Vorwissen? Das Buch zielt darauf ab, diese Fragen zu beantworten, indem es weiterführende statistische Methoden anhand von Fallstudien untersucht. Es verdeutlicht, warum diese Methoden auch im journalistischen Kontext oftmals problemangemessener sind und tiefer gehende Erkenntnisse liefern als vereinfachte Analysen und Basismethoden. Die Fallstudien decken dabei die wichtigsten statistischen Methoden ab: Verteilungen und Tests, Klassifikation, Regression, Zeitreihenanalyse, Clusteranalyse, Analyse von sequentiellen Daten ohne direkten Zeitbezug, Verwendung von Vorwissen und geplante Studien.

This comprehensive handbook critically addresses current issues and achievements in the field of media branding. By discussing media branding from different viewpoints, disciplines and research traditions, this book offers fresh perspectives and identifies areas of interest for further research. The authors highlight the peculiarities of this field and reveal links and commonalities with other areas of study within communication science. The chapters address different research areas, such as society-, content-, management-, audience- as well as advertising aspects of media brands. This handbook thus brings together contributions from different areas making it a valuable resource for researchers and experts from industry interested in media branding.