Social mobilitet

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

Op mod 7 procent af en ungdomsårgang begynder voksen livet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning tilarbejdsmarkedet. En stor andel af disse unge vil fortsætte uden arbejde og uddannelse som voksne.Et liv på kanten af samfundet giver først og fremmest en socialt og materielt set fattigere tilværelse for den enkelte. Men deter også forbundet med store økonomiske omkostninger for fællesskabet i form af tabte skatteindtægter og øgede udgiftertil overførselsindkomster. Udsatte unge er derfor en af de helt store udfordringer for et socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.ROCKWOOL Fonden styrker gennem forskning og sociale interventioner vores viden om de udsatte unge. Det sker bl.a. gennemanalyser af deres baggrund og livssituation, hvilket netop er temaet i denne anden udgivelse på Gyldendal med en lettilgængelig præsentation af den løbende forskning i emnet.I bogen analyseres betydningen af sociale begivenheder fx i form af forældres skilsmisse eller af et liv i en familie med lavindkomst for den senere eksponering for udsathed. Måske er indretningen af arbejdsmarkedet et problem i sig selv, hvilkettages op i bogen. Andre kapitler analyserer, hvem de udsatte unge konkurrerer med på arbejdsmarkedet, og hvilken økonomiskgevinst, de unge kan se frem til, hvis de tager en uddannelse.

Die prekäre Situation in den Nachfolgestaaten Jugoslawiens erzeugte eine spezifische Dynamik im Feld der Arbeitsmobilität. Wenig erforscht ist für diese Region, wie ältere Care-Arbeiterinnen aus zum Beispiel Serbien oder Bosnien in deutsche Haushalte pendeln, um dort die Alten zu pflegen - meist illegalisiert, abhängig von Vermittlungsagenturen und privaten Arbeitgebern. Dieses genderspezifische Migrationsmuster verfolgt Tanja ViSic in einer vielfach verorteten Ethnografie mit Blick auf die Fragen: Wie sind die Mobilitäts- und Arbeitspraktiken der Frauen eingebunden in die sozioökonomischen Konstellationen des informellen Care-Arbeitssektors; wie sind sie in Auseinandersetzung mit den Arbeitsgesetzen und den Grenzregimes entstanden? Deutlich werden in dichten Fallstudien kulturspezifische Wahrnehmungsmuster von Care-Arbeit, Familienbeziehungen und dem Mobilwerden.

Wie viele Akademiker brauchen wir? - Welche Berufe unsere Gesellschaft zusammenhaltenEs muss erst eine Pandemie ausbrechen, damit wir merken, was unsere Gesellschaft zusammenhält. Worauf es wirklich ankommt, was »systemrelevant« ist. Die tägliche Versorgung mit Lebensmitteln ist es, und die verlässliche medizinische Betreuung. Verkäuferinnen und Pflegekräfte - die neuen Helden des Alltags. So lange, bis sich dieser wieder normalisiert. Wir leben in einer Gesellschaft, in der kognitive, analytische Fähigkeiten am höchsten bewertet werden, höhere Bildung für möglichst viele ist erklärtes Ziel. An den Schalthebeln der Macht sitzen überwiegend akademisch Ausgebildete, sie bestimmen den Kurs stark nach ihren Interessen und Wahrnehmungen. Doch das hat seinen Preis: Eine Gesellschaft, die die Berufe der Hand und des Herzens, also Handwerk und soziale Berufe, geringschätzt und schlecht bezahlt, droht aus der Balance zu geraten. Der Kopf hat zu viel Einfluss erlangt, so David Goodhart. In seiner provozierenden Analyse zeigt er auf, warum das problematisch ist und wo wir ansetzen müssen, um die Gewichte zu verschieben.

Flere og flere unge lever i hjemløshed. Trods en række politiske initiativer er det ikke lykkedes at afhjælpe dette problem. Meget tyder på, at der skal tænkes og handles anderledes, hvis der for alvor skal gribes ind over for hjemløshedsproblemet blandt unge.Denne bog bidrager med nuanceret indsigt i, hvordan og hvorfor hjemløshed i ungdommen opstår, og hvordan den kan forebygges og afhjælpes.Bogens omdrejningspunkt er fire unge, der er eller har været hjemløse. De fire unge fortæller åbent og ærligt deres livshistorie, så andre, der ikke personligt kender til hjemløshed, kan få indsigt i, hvordan det opleves ikke at kunne få del i de samfundsgoder, som de fleste andre har adgang til.De fire unges erfaringer og refleksioner indgår samtidig i bogens øvrige dele, hvor hjemløsheden beskrives ud fra et teoretisk perspektiv, og hvor de forskellige temaer, der står centralt i fortællingerne, uddybes sammen med de handlinger, som fortællingerne lægger op til.Ung og hjemløs tilbyder politikere, administratorer og fagprofessionelle, der har ansvar for forebyggelse og afhjælpning af hjemløshed i ungdommen et unikt indblik i de unges perspektiv. Målet er at kvalicere de professionelles arbejde med sårbare unges udfordringer.Hans Månsson er lektor og forsker med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner og social bæredygtighed.

To piger fra det nordvestlige London drømmer om at blive dansere, men kun den ene har talent. Den anden er optaget af rytme og tid, af sorte kroppe og sort musik, at hvad det vil sige at høre til og være fri. De to piger udvikler et tæt, men aldrig ukompliceret venskab, som ender pludseligt, da pigerne er i begyndelsen af tyverne. Et venskab som de aldrig genoptager, men som de heller ikke kan glemme. Tracy bliver professionel danser, mens fortælleren lægger barndommens arbejderkvarter bag sig og rejser verden rundt som assistent for Aimee, en verdenskendt popstjerne. Men da deres vejere senere krydses, har de begge forandret sig. Med Swing Time har Zadie Smith skrevet en sprudlende og globaliseret samtidsroman om venskab og store drømme, om dans og musik og rødder, der ikke slipper så let. »Det er Zadie Smiths femte roman og den bedste, hun har skrevet. Sanselig og klog og med et knivskarpt blik for de subtile dynamikker, der fører mennesker bort fra hinanden … [man sidder] tilbage med denne rige oplevelse af at have læst noget meget vigtigt om de friheder og sorger, vi alle oplever, når vi vokser fra dem, vi elskede engang.« ***** – Politiken »Swing Time [er] en næsten urimeligt blæret opvisning i coolness, rytme, stil og elegance, serveret med overskud og højt humør.« – Weekendavisen »Zadie Smith lader sin fortæller danse sikkert gennem ny roman.« – Information »Swing Time er ét stort harmonikasammenstød mellem barndommens idealiseringer og voksenlivets erkendelser … en melodisk erindringsrejse fuld af morsomme dyk ned i livets mange absurde øjeblikke – og med skønne oneliners […]« ***** – Kristeligt Dagblad »[E]t beundringsværdigt indædt forsøg på at leve i og forstå en verden, der på den ene side er splittet politisk og socialt op, men på den anden side aldrig er mere end et tastetryk væk.« ***** – Jyllands-Posten »Swing Time formår at skildre ... komplekse spørgsmål uden at blive tung eller belærende ... let og humoristisk i tonen, men skarp og præcis i analysen og indsigten, der ligger bag.« ***** – Berlingske »Det er en bjergtagende roman, som folder det ene lag ud efter det andet, og hvis du vil give dig selv en gave, så dyk ned i den, og mærk, hvordan du selv er nødt til at tænke velkendte sandheder efter.« ****** – Femina »Swingtime er et stærkt tidsbillede, men samtidig fuldstændig tidløs i sin skildring af politiske og eksistentielle problematikker.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »En fornøjelig og velskrevet indføring i et kvindeunivers fyldt med London-anekdoter og Swing.« – Litteratursiden.dk »Smiths sprog er helt fantastisk. Sætningerne smyger sig blidt omkring hinanden … en lækker, insisterende rytme, hvor fortællerens melodiske stemme træder tydeligt frem. Fornøjelse at læse og lade sig glide ind i.« – Bogblogger.dk »Swing Time er en enestående bog om identitet.« ***** – Finespind.dk »Zadie Smith kan som få andre skabe billeder med sine overraskende og smukke ord.« ***** – Magasinet Liv

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark. Sådan lyder diagnosen fra Erik Jørgen Hansen. Han påviser, at Danmark stadig er et klassesamfund, tager et opgør med troen på social mobilitet og stiller en række kontroversielle forslag til bekæmpelse af social ulighed. Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er cand.polit. og tidligere forskningsleder i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt forskningsprofessor ved DPU. Han er forfatter til bl.a. Den maskerede klassekamp (1990) og Konflikter og uligheder i det moderne samfund (2002) samt erindringsbogen Mit 1900-tal (2006).

De fleste unge i Norden har gode og trygge liv, men hele 6-12 % af hver årgang er i fare for at havne uden for samfundets fællesskaber. Konsekvenserne af et sådant udenforskab kan være langvarige, og de er alvorlige, både for den unge og for samfundet. Afbrudte uddannelser, vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet, psykiske problemer og ringe trivsel er noget af det, som de unge kan kæmpe med, og som får dem til at glide ud af fællesskabet. Når først de står udenfor, er det uhyre vanskeligt at finde vej ind igen. Samtidig koster de samfundet både penge og ressourcer. I bogen her giver de unge en række forslag til, hvordan deres situation kan ændres. Løsninger, der adskiller sig fra dem, samfund og stat kommer med. Forfatterne giver ordet til de unge selv og sætter fokus på vanskelighederne, som de opleves af unge, men også på deres ressourcer og potentialer. Bogen henvender sig til beslutningstagere og fagprofessionelle på ungeområdet. Og til forskere, undervisere og studerende. Den er skrevet af forskere fra en række nordiske forskningsinstitutioner. De er alle del af Nordisk Forskernetværk: Unge, tilhør og udenforskab (http://ungforsk.org).

Drømme og støv starter med at fortælle om en faglig blokade på en byggeplads ved Den kongelige Mønt. Konflikten mellem de danske bygningsarbejdere, der blokerede pladsen, og de polske bygningsarbejdere inde på pladsen blev hurtigt bitter og personlig. Den økonomiske krise havde netop ramt verden, og for bygningsarbejderne på hver side af belejringen handler kampen ikke om teoretiske begreber som ‘arbejdskraftens frie bevægelighed’ og ‘den danske model’, men om hvem der fremover ville kunne forsørge sin familie ved at arbejde som bygningsarbejdere i Danmark. Forfatteren ender med at stå med våben i hænderne over for en lige så velbevæbnet polsk kollega. Det er bl.a. den oplevelse, der har fået forfatteren til at lede efter nye og mere globale strategier, der vil gøre det muligt for den danske og den polske håndværker at stå side om side ved den næste blokade.

Der har historisk været et problem med, at betydelige dele af en ungdomsårgang aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse og aldrig får en vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Endnu i dag begynder op mod 8 procent af en ungdomsårgang voksenlivet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og denne position fastholdes ofte gennem hele livet.Frem til 2020 vil ROCKWOOL Fonden styrke vores viden om de udsatte unge. Det sker gennem forskning i deres baggrund og livssituation og gennem interventioner, der sigter mod at bringe de unge enten i arbejde eller uddannelse.Bogen giver en sammenfattende og let tilgængelig fremstilling af den viden, der allerede findes om udsatte unge: Hvem er de? Hvad betyder det økonomisk for samfundet, at så mange unge ikke kommer ordentligt i gang med voksenlivet, og hvilke grupper er ekstra eksponerede for udsathed? Disse og lignende temaer analyseres i bogen.Målgruppen er studerende, socialarbejdere, forældre og de politikere, der træffer beslutninger med det sigte at mindske tallet af udsatte unge. Baggrundsmaterialet er forskning i ROCKWOOL Fonden suppleret med andre relevante datakilder.