Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Pallen rammer ham, og hans fjerde halshvirvel bliver knust. I et halvt år kæmper han for livet, lam fra halsen og ned. Da han endelig bliver udskrevet, er det til et radikalt anderledes liv: I kørestol i en plejebolig, omgivet af hjælpere døgnet rundt og uden håb om bedring. I den dybeste afmagt tager den store smed en beslutning. Han vil dø. Men det er ikke let at dø, når man ikke kan slå sig selv ihjel. I denne bemærkelsesværdige bog følger Freja sin ven Preben i hans kamp for at få hjælp til at ende livet, samtidig med at hun prøver at forstå, hvorfor han ikke ser nogen alternativer. Historien om det sidste år af Preben Nielsens liv er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp – og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at måtte deltage i. En ekstraordinær fortælling om frihed, venskab og kærlighed. Og om retten til at nægte at tage sin skæbne på sig.
Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller har i høj grad præget opfattelsen af, hvad en professionel læge skal kunne i Danmark. Men hvordan træner man de forskellige lægeroller som studerende? Og hvilke elementer er vigtige i overgangen til lægerollen? "Lægens roller" giver både et overblik over og en guide til, hvordan man som studerende, yngre læge eller underviser arbejder målrettet med lægefaglig professionalisme. Bogen er ideel som lærebog i professionskurser ved medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg,men vil også være nyttig for nyuddannede læger, som ønsker at genopfriske viden og færdigheder indenfor f.eks. lovgivning, kommunikationsredskaber, ledelse og forskning. Bogen har fokus på rollerne som professionel, sundhedsfremmer, kommunikator, leder, samarbejder og akademiker, der støtter og supplerer rollen som medicinsk ekspert. I én bog får du en samlet guide til de vigtigste elementer i lægelig professionalisme. Derudover er bogen velegnet som inspirationskilde i forbindelse med jobstart og karrierevalg.
Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970'ernes kvindebevægelser giver Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig i 2020'ernes retsligt skrøbelige demokratier.Forfatteren Vibeke Vasbo (f. 1944) er en af kvindekampens superaktivister, hun har været virksom deltager i studenteroprøret, medstifter af rødstrømperne i Danmark, blandt initiativtagerne til den første kvindelejr på Femø, er tidligere sygehjælper, kranfører, lærer og meget andet.
Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.Adam Moe Fejerskov (f. 1987) er seniorforsker ved DIIS, hvor han beskæftiger sig med globale uligheders konsekvenser rundt om i verden, og hvordan uligheder formes af forhold som ny radikal teknologi.
DET DYREBARESTE STYKKE JERNBANEGODS er et eventyr for voksne og større børn. Et eventyr, der her i 75-året for befrielsen af Auschwitz slår til lyd for større tolerance mellem mennesker og alle menneskers ret til at leve – skrevet med lune midt i alle grusomhederne og i en anden form, end vi er vant til. Under anden verdenskrig er et godstog med deporterede franske jøder på vej mod en grusom skæbne, da faderen til et par nyfødte tvillinger i afmagt beslutter at kaste den ene tvilling ud fra toget. En beslutning, der bliver ved at hjemsøge ham, men barnet, det lille stykke jernbanegods, bliver opfostret af et fattigt skovhuggerpar, som kommer til at elske det over alt på jorden. Bogen har siden januar 2019 solgt over 73.000 eksemplarer i Frankring.
”For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.” Kærlighed er det, der bliver mere af, når vi bruger det, i modsætning til tilværelsens forbrugsgoder. Og kærlighed er det, der forsvinder, når det får lov at passe sig selv. Vi ved fra parforholdet og fra de nære relationer, at de skal næres for ikke at gå til grunde. Kærligheden er et levende væsen. Bliver den ikke næret, sætter Matthæuseffekten ind. Hvad bogen handler om? Om verden. Om virkeligheden. Om livsfilosofi. Om lykke og ubegrænset tilgang. Om mennesket som forbrugsgenstand. Om frygten. Om alt eller intet. Om stemmen i det indre. Om undskyldninger. Om at få noget betroet. Om forfængelige reaktioner. Om uvisheden. Om frugten af det hele. Om mødet. Om den svageste. Om børn og andre mennesker. Om penge. Om den største og den mindste. Om gode og onde hensigter. Om at handle i frihed. Om at tage stilling. Om lister over, hvem der er bedst. Om dem, man ikke gider snakke med. Om forvandlingen. Om himlen som livsbillede. Om det uhåndgribelige i livet. Om at give af sig selv. Om Gud findes. Om at se. Om at vende sig om. Om kærlighed findes. Om sygdom. Om lidelsens meningsløshed. Om kærlighed som handling. Om livet i bevægelse. Om gavens egenskab. Om evigheden. Om livskraften. Om frygten for næstekærlighed. Om opgøret med moralens snærende bånd. Om livets formål og fylde. Om brød. Om sandhed. Om fattigdom. Om tidløshed. Om sikkerhedsnet. Om religion og kritisk tænkning. Om næstekærlighed som anti-religion. Om efterfølgelse. Om lysets brydningspunkt. Om den anden kinds filosofi. Om livstolkningen. Om sjælelivet. Om skyggen. Om det, der står tilbage.
En opsang til de selvoptagede og gudløse danskere, der har mistet udsynet og dybden i tilværelsen.Terapeuterne, coacherne, supervisionen, tidsånden har sygemeldt danskerne. Mænd er blevet tøffelhelte, kvinderne savner deres mænd, og både kvinder og mænd er mere optaget af deres egen krop end deres elskedes krop. Det har skabt en ny æra: onaniens tidsalder.Vi er blevet til små, selvoptagede mennesker i et samfund, hvor fornuften og systemerne har overtaget dagsordenen, og hvor vores hovedrolle er at blive effektive producenter i et effektivt producerende samfund. Der er brug for et opgør med den selvkærlighed og den fornuft, der har overtaget os og gjort os til gudsløse, fantasiforladte borgere, der hellere bytter tid for penge end penge for tid. Tiden er inde til, at vi erklærer os for raske ved at satse på et højt liv fremfor et langt liv. Og højt liv får vi, hvis vi, med Gud i ryggen, tør gamble med vort liv, sætte trygheden på spil, tage chancer.
Samtaler om livets sidste kapitel – En guide til et meningsfuldt og berigende seniorlivEkspertviden – skrevet af en psykolog og en læge og sociologSkaber et rum for de vigtige samtaler, der ofte bliver udskudtBaseret på forskning, erfaring og juridisk rådgivningHar du nogensinde tænkt over, hvad du ønsker for din sidste tid, eller hvordan du gerne vil dele din livshistorie med dem, du holder af? Livet det er livet værd af Anne og Søren Knudsen tager fat i disse vigtige spørgsmål.Med udgangspunkt i deres professionelle erfaringer som psykolog og læge og sociologudforsker Anne og Søren Knudsen livet som senior fra forskellige vinkler – både de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Bogen tilbyder refleksioner og inspiration til meningsfulde samtaler mellem seniorer, deres familier og venner og i sociale fællesskaber.Livet det er livet værd er bygget op omkring ti temaer, der alle kredser om tilværelsen som senior. Hvert kapitel indledes med en sangtekst, som åbner for dybe samtalerom de emner, der kan være svære at tale om. Bogens indhold er baseret på forfatternes forskningsbaserede viden om seniorlivet og den sene alderdom, suppleret med journalistiske artikler samt deres faglige og personlige erfaringer. For emner, der omhandler jura og rettigheder, er der også rådgivning at hente for læseren.Livet det er livet værd er ikke blot en bog, men en opfordring til at tage ansvar for sit eget liv og sine relationer. En bog, der kan læses alene eller deles i fællesskab – altid med plads til egne tanker og noter undervejs. Til læseren, som ønsker en mulighed for at fordybe sig i, hvad det vil sige at leve et berigende liv som senior.ANNE KNUDSEN, født 1956, erfaren psykolog, forfatter og foredragsholder. Privatpraktiserende psykolog og krisepsykolog. Har skrevet flere psykologiske og pædagogiske fagbøger. Kendt for sit omfattende arbejde med eksistentielle emner og seniorlivets psykologi.SØREN KNUDSEN, født 1984. Læge ved Aalborg Universitetshospital, sociolog og ph.d. Forsker i lighed, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Forperson for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS). Har bidraget til flere fagbøger. Regionsrådspolitiker i Nordjylland.
MÅSKE ER SPØRGSMÅLET SLET IKKE, HVEM VI EUROPÆERE ER – MEN HVEM VI GERNE VIL VÆREEUROPA ER EN SPRÆKKE dissekerer ordet EUROPA, hvert bogstav er en åbning, en sprække ind i det fælles. For hvem er vi, der har arvet dette plagede kontinent? Hvad er vi udover ideer, myter og knogler i jorden, udover papirstynde institutioner og fortidens værkende arvæv?GURLI MARIE KLØVEDAL (f. 1980) er en dansk forfatter, digter og journalist, der er opvokset på Djursland og på det jordomsejlende skib Nordkaperen. Hun har boet i Spanien og USA og lever nu med sin familie i et bæredygtigt samfund i Nordsjælland. Gurli Marie Kløvedal har udgivet de anmelderroste romaner HUNDEHJERTE (2020) og BIDEMÆRKER (2023).
5 kompetente stemmer bidrager til den svære debat om aktiv dødshjælp – den ene med erfaringer fra Holland, hvor dødshjælp allerede er indført. Problemfeltet introduceres af lektor i sjælesorg Ole Raakjær.Debatten om aktiv dødshjælp er intens i disse år. Med regeringens nedsættelse af et alternativt råd, Udvalget for en mere værdig død, til udarbejdelse af et refleksionsoplæg er debatten spidset til, og meningerne er mange.Begreber som autonomi, palliation, værdighed og glidebane flyver gennem luften. Hvordan vores pårørende og vi selv engang skal herfra bringer tanker og følelser i spil, og det kan være vanskeligt at adskille et konkret anliggende fra vores alles anliggende. Det handler til syvende og sidst om menneskesynet.Med udgangspunkt i en konference om aktiv dødshjælp på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bringes her fem artikler samt en kommentar fra mennesker, der har beskæftiget sig indgående med emnet. De behandler bl.a. temaer som mulighed for lindring inden for den nuværende lovgivning, de etiske konsekvenser af en eventuel legalisering, erfaringerne fra Holland, hvad mener vi med et værdigt liv, og hvad er et menneske teologisk set.Ole Raakjær, cand.theol. og ph.d., lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. sognepræst og hospicepræst og præst i Team For Lindrende Behandling, Aalborg.Ole Hartling, cand.med. og dr.med. Overlæge emeritus og tidl. formand for Det Etiske Råd 2003-2007. Tidl. klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og debattør. En markant stemme i debatten om aktiv dødshjælp.Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om lidelsens problem samt lærebøger i sjælesorg og homiletik.Ulla Morre Bidstrup, cand.theol. og ph.d. Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København. Derudover er hun næstformand i Grundtvigsk Forum og hjælpepræst ved Holmens Kirke.Hans Vium Mikkelsen, cand.theol. og ph.d., lektor ved og tidl. rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Er flittig bidragyder til og redaktør på antologier og tidskrifter om teologiske emner med fokus på den systematiske teologi.Henk Reitsema er grundlægger af Euthanasia Prevention Coalition i Europa og ivrig debattør i samtalen om aktiv dødshjælp. Hans akademiske interesser udfolder sig inden for filosofi, teologi og etik. Født og bor i Holland.Omtale"Et vigtigt og relevant indspark i debatten (...) Et teologisk velargumenteret opgør med vor tids hyperindividualiserede menneskesyn (...) Bogen fortjener at blive læst af alle, som deltager i debatten, både på politisk, fagligt og folkeligt niveau."- POV International
Hvordan ser den digitale modstand ud? Den som mange af os i det stille udøver, uden for mediernes og politikernes søgelys?Flere og flere har et ambivalent forhold til de digitale teknologier, som omgiver os. Vi kan ikke undvære dem, men de forstyrrer os også i vores dagligdag.Jesper Balslev gennemgår i denne bog årsagerne til, at digitaliseringen ikke har indfriede mange af sine løfter. Han kigger også på de mange velbegrundede motiver til digitale fravalg og de teknologier, der i dag er på markedet og kan hjælpe os med et fravalg.Med denne bog piller Jesper Balslev debatten, der forhindrer os i at rykke fremad, fra hinanden og giver ny substans til de oversete tematikker inden for digitalt overforbrug, sundhed, eksistentialisme, bæredygtighed og privatliv.
ETIK OG MEDICINDen medicinske profession rejser, som så mange andre professioner, etiske spørgsmål og dilemmaer. At udøve den medicinske gerning indebærer en intervention i andre menneskers liv med en myriade af konsekvenser for den enkelte patient, de pårørende, den fagprofessionelle selv og samfundet. En medicinsk etisk bevidsthed er vigtig, da den fremmer forståelsen for de etiske aspekter af den medicinske profession og de dertil knyttede etiske pligter.Gennem bogens tre dele føres læseren gennem et bredt udsnit af det medicinsk etiske område, fra den filosofiske etik over centrale medicinsk-etiske principper til dødshjælp, reproduktionsetik, prioritering i sundhedsvæsenet, forskningsetik, kunstig intelligens m.m. Videnskabelige og teknologiske landvindinger sætter konstant aftryk på den medicinske verden i form af nye teknologier og innovative behandlingsformer. De politiske og økonomiske forhold i sundhedsvæsenet ændrer sig, og lovgivning revideres og udbygges konstant. I en hastigt foranderlig verden er et etisk kompas nødvendigt for at kunne tilvejebringe og fastholde en ønskværdig samfundsmodel.Medicinsk etik er tænkt som et sæt af værktøjer og redskaber, der giver læger og andre sundhedsfaglige læsere evnen til at navigere i tider med skiftende udfordringer. Bogen er derfor som udgangspunkt en lærebog rettet mod medicinstuderende og fagprofessionelle, men kan læses af alle, der har interesse for etik.
STANDARDVÆRK I FARMAKOLOGIDenne 7. udgave af Basal og klinisk farmakologi markerer 30 års jubilæum af den populære lærebog, der for længst er blevet en klassiker inden for det farmakologiske speciale. Bogen er opdateret og revideret på flere punkter, men samme velkendte struktur og generelle opbygning er bevaret fra de tidligere udgaver.Bogen består af tre dele. Del I giver en indføring i den basale farmakologi med en grundig omtale af lægemidlers farmakodynamik, farmakokinetik og receptorsystemer mv.. Del II er orienteret mod farmakoterapi og præsenterer den organrelaterede specielle farmakologi. Del III omhandler den kliniske farmakologi.Basal og klinisk farmakologi kan med fordel anskaffes tidligt og benyttes under hele medicinstudiet. 7. udgavens indhold er tilstræbt pensumdækkende ved landets fire uddannelser i medicin. Målgruppen omfatter også studerende inden for human biologi, odontologi, farmaci, biomedicin, biomekanik, farmaceutisk kemi og lægemiddelvidenskab – for blot at nævne nogle. Desuden kan den benyttes af læger, farmaceuter og ansatte i industrien samt ved postgraduate kurser.FagredaktørerUlf Simonsen, professor, dr.med., Aarhus Universitet, Institut for BiomedicinKim Peder Dalhoff, professor, overlæge, dr.med., Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Klinisk Farmakologisk AfdelingTroels K. Bergman, professor, overlæge, ph.d., Odense Universitetshospital, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg, FarmakologiMette Rosenkilde, professor, ph.d., dr.med., Københavns Universitet, Biomedicinsk Institut
Indigo Brun er enlig mor til fem og nyudnævnt chef for whistleblower-ordningen i medicinalfirmaet PharmaGrande. En dag forsvinder hendes ældste datter, Anna, på mystisk vis. Kort efter modtager Indigo et anonymt tip, som kæder datterens forsvinden sammen med et af konkurrenternes produkter: den omstridte abortpille.Indigo går til politiet med tippet, men de afviser det som falsk og står i øvrigt på bar bund. Der er ikke andre spor at gå efter, intet åbenlyst motiv, og ingen har tilsyneladende set noget.Uret tikker, tiden går, og Indigo bliver mere og mere desperat. Hvor er Anna? Hvem har taget hende? Og hvorfor?KAINS PILLE er 2. selvstændige bind i PharmaGrande-serien, en helt ny krimi- og spændingsserie om den lidt anderledes læge, Indigo Brun, og hendes venner, Knallert-Lars og Ling. Serien følger de tre personer og deres færden ind og ud af medicinalindustriens kroge og afkroge.Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.- - -Det skrev anmelderne om ADAMS OFFER, 1. bind i serien:En virkelig imponerende krimidebut - Dansk BibliotekscenterLovende krimipotentiale - JyllandspostenGryden holdes i kog hele vejen igennem - Fru Thulstrup
Kunne Danmark lovligt fortsætte med at udnytte dyr, hvis de blev anerkendt som juridiske individer? Og hvis udnyttelsen fortsatte, ville det så ikke betyde, at Danmark var en moderne form for slavenation for så vidt, at alle dens slaver var ikke-menneskelige væsener?Kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen gør i sin grundlovstale status på Grundlovsændringen i 2049, der gav ikke-menneskelige væsener juridisk status.Asmund Havsteen-Mikkelsen (f. 1977), billedkunstner og skribent bosat på Ærø, hvor han driver et regenerativt jordbrug. Har deltaget i udstillinger i ind- og udland og er repræsenteret på større danske museer. Havde i 2048 en retrospektiv udstilling på Kunsten i Aalborg. Fik sit store gennembrud med projektet The Temple Project i 2032, der skabte debat omkring husdyrhold i Danmark. Af hans mest kendte publikationer kan nævnes de kulturteoretiske værker: Objekt og Tyranni – om det danske indkøbscenter (2037), Den ny kontrakt (2041), samt romanerne: En Færdig Mand (2031) og Niemand (2039). Modtog i 2052 Kunstfondens livsvarige hædersydelse.Teksten har været holdt som Grundlovstale d. 5. juni 2024 på Kunsthøjskolen på Ærø.
”Hvorfor trække pinen ud? Hun er gammel, og den mest skånsomme måde at dø på er at erklære hende terminal,” siger en læge. ”Må vi dø, når vi vil?” er en fortælling om en kynisk og forrået kultur på et hospital, der hurtigt kan melde os ude af kampen, når vi bliver alvorligt syge. Det er også fortællingen om, hvordan et korttidsafsnit evner at give både kærlig og omsorgsfuld behandling i den sidste levetid.Forfatteren giver indsigtsfuld viden om aktiv og passiv dødshjælp og stiller skarpt på gråzonerne. For hvordan kan det være, at aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark, når vi praktiserer passiv dødshjælp, der ender med at tage livet af mennesker?
The atomic bomb marked a catastrophic leap in the history of human achievement. Never before had a man-made instrument dealt out, in an instant, such death and destruction. Once done, it could not be undone. The leap was made; the atomic age begun. To live in this new age, a new spirit was required-a spirit that would prevent mankind becoming the destroyer of all worlds. The father of the atomic bomb himself, J. Robert Oppenheimer, perceived this need, calling for "radical changes not only in spirit, not only in law, but also in conception and feeling" between nations and peoples. And what are those changes? The priest, not the scientist, gives the answer. In God and the Atom, Monsignor Knox re-states the ever-ancient, ever-new principles of God's revelation and commandments, and their application to the conditions of the atomic age.First published in 1945, amid the immediate aftermath of Hiroshima and Nagasaki, God and the Atom was one of the first theological considerations of the atomic age and the ramifications and risks of atomic weaponry and proliferation. To a world which refuses to let peace prevail, Knox's work remains deeply-and tragically-relevant.
Full of intrigue, adventure, greed, and tragedy, the enduring legend of Slumach's Gold is examined in riveting forensic detail in this newly expanded edition of a bestselling classic.
How surveillance perpetuates long-standing injustices woven into the fabric of higher education.
MIAS STEMME er en skildring af livet med en multihandicappet datter. Forfatteren fortæller indlevende og åbenhjertigt om sorgen, håbet, afmagten og ikke mindst vreden. Fortællingen beskriver den kronisk dårlige samvittighed og ikke mindst den uovervindelige kærlighed, som kendetegner forholdet mellem mor og datter.Bogen tager udgangspunkt i den fatale fødsel og fører læseren igennem klagesag, erstatning, kontakten med offentlige myndigheder, sønderrivende sygehusindlæggelser, uendelige mængder medicin og endelig den frygtede, men uundgåelige institutionsanbringelse. Læseren inviteres til et indblik i et liv, hvor stillingtagen til livsforlængende behandling for et seksårigt barn er påkrævet, hvor døden i årevis er en forventelig daglig gæst, og hvor det at samle på gode oplevelser bliver et essentielt holdepunkt i tilværelsen.MIAS STEMME er en fortælling om dét at tage sin skæbne på sig, og den udfordrer de almenkendte værdier og sætter fundamentale etiske dilemmaer på dagsordenen.
In Building a God, Christopher DiCarlo, a global leader in the ethics of artificial intelligence, unpacks the tangled web surrounding AI, revealing to readers what we know, what we don't, and how we might prepare ourselves for eventualities that we don't know we don't know yet.
Er det overhovedet muligt både at stå fast på ytringsfriheden ogvære et tolerant multikulturelt samfund, hvor mange minoritetersfølelser og grænser skal imødekommes? Svaret er ikke enkelt.Det ved vi fra Muhammedkrisen i 2005-2006 og Korankriseni 2023.Per Stig Møller dykker ned i ytringsfrihedens og demokratietshistorie for at belyse vores egen tid; fra dommen over Sokratestil Trumps påstand om, at han vandt valget i 2020.Sokrates, Erasmus af Rotterdam, hekseprocesserne, Voltaire,Holberg, Grundtvig, Grundloven, demokratidebatten i 1945 ogGeorge Orwell peger frem mod vore dages dilemmaer. Hekseprocesserneudspiller sig f.eks. i de sociale medier. Og Orwells roman "1984" er ved at blive til virkelighed i form af post truth-samfundet,hvor enhver har sin sandhed, for så er der ingensandhed.Demokratiet er ungt og har svære kår. Vesten er under angrebbåde udefra og indefra. Den vestlige civilisation og kultur er udfordretaf islamismen og den russiske ortodoksi, og folkestyretundermineres af identitetspolitikken, intolerancen og udenomsparlamentarismen.Ytringsfriheden har altid haft vigepligt for andre hensyn, men idag skal den vige for stadig mere: mindretallenes tyranni. Selvtankefriheden er under pres. Men uden ytringsfrihed er der intetdemokrati. Uden satiren mister demokratiet sit salt.
"The internet as we know it is broken. Here's how we can seize back control of our lives from the corporate algorithms that have poisoned our digital information system and create a third-generation Internet that uplifts humanity-before it's too late"--
"Welcome to the economy of algorithms. It's here and it's growing. In the past few years, we have been flooded with examples of impressive technology. Algorithms have been around for hundreds of years, but they have only recently begun to 'escape' our understanding. When algorithms perform certain tasks, they're not just as good as us, they're becoming infinitely better, and, at the same time, massively more surprising. We are so impressed by what they can do that we give them a lot of agency. But because they are so hard to comprehend, this leads to all kinds of unintended consequences. In the 20th century, things were simple: we had the economy of corporations. In the first two decades of the 21st century, we saw the emergence of the economy of people, otherwise known as the digital economy, enabled by the internet. Now we're seeing a new economy take shape: the economy of algorithms."--Publisher's website.
At det skulle tage så lang tid, før jeg kunne begynde at holde af mig selv, er beklemmende. Men måske også en påmindelse om, at ingen kommer gennem livet uden sværdslag … Jeg har set, oplevet og gjort mere end de fleste mennesker vil gennem et helt liv.Mit navn er René Erik Hansen. For 64 år siden blev jeg født som en lille pige. Men jeg var det aldrig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.