Sociale holdninger

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Med ”Hordernes hærgen” har den britiske forfatter og debattør Douglas Murray sat sig for at dokumentere og afsløre den voldsomme og radikaliserede udvidelse af det, der er kendt som politisk korrekthed, og som i de senere år har bredt sig fra Nordamerika og Storbritannien til Kontinentaleuropa som social justice-tænkning. Den finder blandt andet sin fremtrædelsesform i LGBTQ+, #MeToo og senest BLM. Hvor forskelligartede – og indbyrdes stridende – disse bevægelser end kan være, så udgør de et angreb på vor liberale samfundsorden.Med et implicit krav på at være eksponent for dyden opstiller disse bevægelsers aktivister særkrav for påståede ”underprivilegerede og undertrykte grupper”, og gennem terrorlignende massehandlinger på de sociale medier forsøger de at etablere en meningscensur efter deres egne retningslinier.Resultatet er en partikularisme, der fremmer yderligere segregering i vore samfund. Herved bliver det til en trussel mod det civilisationsbærende majoritetssamfund, der affærdiges som ”hvide mænd”, og som i et stærkt relativeret historiesyn udskammes som årsagen til alle reelle såvel som forestillede ulykker.I fire kapitler om henholdsvis homoseksualitet, kvinder, race og transkønnethed dokumenterer Murray tilstanden og de midler, hvormed aktivister udøver pres på institutioner og enkeltpersoner. I supplerende kapitler redegør han for, hvorledes marxismen og den teknologiske udvikling udgør et grundlag for de bevægelser, der nu hærger vore samfund.

Bogens grundsyn er præget en optimistisk tro på, at fremtiden bliver bedre. Men kun hvis politikerne træffer de rigtige – og store! –beslutninger. Når meget arbejde – også det intellektuelle – bliver overtaget af maskiner, får mennesker mere tid til nærhed og omsorg.Bogen er også et opråb og et politisk manifest. De positive konsekvenser af den moderne teknologi opstår nemlig ikke uden de ansvarlige politikeres indgriben. De politiske handlinger skal op i et tempo, der modsvarer den teknologiske udviklings. Det handler om omfordeling, både af penge, indflydelse og ejerskab.Fremtidens løsninger kan vi blandt andet finde ved nytænke nogle af fortidens succeser, fra andels- og fagbevægelse til overskudsdeling og folkeoplysning.Ti bud med flere konkrete løsninger, blandt andet til hvordan man kan indføre basisindkomst, regulere finanssektoren og skaffe mere fri tid og grøn omstilling, afslutter bogen.

En af de mest markante tendenser i tiden er, at vi føler os mere og mere som ofre, og derfor ender vi med at have et krænkelsesdiktatur. Mange, også i folkekirken, tør derfor ikke ytre sig om kontroversielle emner for ikke at træde nogen over tæerne.Poul Joachim Stender ser det som et kald at modsige krænkelseskulturen i sine opråb. Ifølge ham lærte Jesus os ikke at være ofre, men at ofre os for ham og hinanden.Gud kysser uden samtykke er en provokerende og postulerende bog, der efterlyser en kirke, der igen tør være stolt af sit budskab, og som ikke er bange for at demaskere klimadebatten.

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

I ”Hvordan islam trænger ind i skolen” redegør Jean-Pierre Obin for de problemer, som den tiltagende islamisering af Frankrigs store, indvandrede muslimske befolkningsdel skaber i de franske skoler. I Frankrig blev stat og kirke adskilt ved lov i 1905, og skolen betragtes som den institution, der mere end nogen anden skal danne ungdommen efter Den Franske Republiks værdier om verdslighed.Muslimske skoleelever, der vokser op i parallelsamfund, hvor de udsættes for islamistisk propaganda, udfordrer i stigende omfang princippet om verdslighed i skolen. Det sker som opposition mod oplysningsideen, modstand mod fælles undervisning for de to køn samt manifestation af religiøst tilhørsforhold gennem påklædning. Sidstnævnte er forbudt i de franske skoler.Konsekvenserne af dette ser Obin som en blanding af eftergivenhed over for religiøse særkrav, øgede konfrontationer mellem alle aktører i skolesystemet samt en udbredt og stigende tendens til skolesegregering.Hvordan ser situationen ud i Danmark? Vi har et andet syn på verdslighed i skolerne, men også her berettes der om øgede tilfælde af konflikter, når ytringsfrihed og oplysning indgår i undervisningen, og når læreres og i særlig grad kvindelige læreres autoritet udfordres. Skolesegregering er blevet et markant og omdiskuteret emne i den politiske debat.Hvad er de langsigtede konsekvenser af den manglende assimilation af mennesker fra den muslimske verden, som er masseindvandret til det danske samfund? Vil segregeringen slå rod i skolerne og derefter i de øvrige dele af samfundet? Kan vi lære af Frankrig, hvor politikerne først nu begynder at forstå, at man ikke i tide tog udfordringerne fra masseimmigrationen alvorligt?

In diesem Buch "Ansichten eines Wilden über die zivilisierten Menschen" konfrontiere ich den "zivilisierten" Leser mit seinen vielfältigen Lebensumständen und damit was es heißt, ein "Weißer" zu sein. Dieses Buch soll in sarkastischer, humorvoller Weise nachdenklich machen und konstruktive Kritik an den selbsternannten "zivilisierten Menschen" üben, damit diese Welt besser wird, für uns ALLE! Wer ist "wild"? Wer hat Kultur?

Inhalt:David Engels: Von der Einsamkeit des Spenglerianers.Frol Vladimirov: Ein Rückblick in die Zukunft. Zur soziologischen Relevanz von Oswald Spenglers Morphologie der Weltgeschichte.Tom Zwitser: Oswald Spengler, die akademische Welt und das traditionelle familiäre Rollenbild. Eine kleine Soziologie.Ben Brummer: Kultur als Konflikt. Überlegungen zur Psychogenese des Abendlandes.Wätzold Plaum: Ebenen der Zyklik. Vorstellung eines geschichtsphilosophischen Zyklenmodells.Richard McDonough: The Dark Side of Heidegger's »Authenticity Philosophy«. A Spenglerian Model.Rezensionen/Reviews: Marco Gallina, Gerd Morgenthaler, Sid Lukkassen, David Engels, Sebastian Fink, Dezso Csejtei, Samir Osmancevic, Lutz M. Keppeler

Far elsker sin mobiltelefon. Det gør mor også. Deres mobiltelefoner kan finde vej og se film og læse nyheder. De bruger dem hele tiden. Og når jeg spørger dem om noget så hører de ikke efter.Mormors mobil er ikke så god. Men hun siger, at hun har mig til at finde vej og underholde hende. Hun siger, det er sjovere at snakke sammen end at glo på en skærm.En dag får mormor en ny mobiltelefon, der er endnu mere moderne end mors og fars. Mormor får pludselig travlt med sin nye mobiltelefon.Chamerende fotælling med noget på hjertet. Melchiors sødmefulde og muntre illustrationer er, som vanligt, en fornøjelse at gå på opdagelse i, og børn vil fint kunne spejle sig i den letforståelige og hverdagsnære handling. Der er en tydelig, løftet pegefinger i fortællingen, men med humor formår Melchior at levere sin morale uden at fremstå belærende.LEKTØRUDTALELSENJeg er ikke tidligere stødt på ret mange børnebøger om søskendeforholdet efter børnene er blevet lidt større. Og jeg må sige, at selvom mine forventninger til denne bog ikke var så høje, og jeg tænkte, at den måske ville kede mine børn, så er Magnus og Mini en genial søskendebog. Det er en rigtig god højtlæsningsbog, som jeg synes, du skal læse med dine søskendebørn. Der er ikke ret meget tekst, men masser af fine illustrationer, der visuelt minder lidt om Mumi-universet, og alle størrelser kan være med.Bogblogger.dk om første bind i MAGNUS OG MINI

Hvordan kan vi blive bedre til at skabe samhørighed og nærhed i vores relationer, så ensomhed kan fylde mindre ? At høre til er en oplevelse af at være en del af andres liv, og at andre er en del af dit. At mærke samhørighed med de mennesker, man har i sit liv. At høre til er det modsatte af ensomhed. Hvordan skaber man gode og nære relationer i sit liv? Det spørgsmål har foredragsholder og iværksætter Frederik Svinth stillet sig selv gennem det meste af sit liv. Det er disse tanker og svar, han deler ud af i denne bog i kraft af personlige tanker, samtaler med andre menneske og verdenslitteratur om emnet. At høre til er en forunderlig blanding af memoire og pop-fagbog, som går bag de dynamikker og udfordringer, der er i spil i hverdagens relationer såsom venskab, fællesskab, familie og parforhold. Det er en opmuntring til, bevidst at skabe de relationer vi ønsker. Gode og nære relationer hvor vi oplever at høre til.

Özlem er bekymret for, at frygt og had mellem befolkningsgrupper vokser i takt med øget terror, krig og indvandring. Hun undersøger, hvor vreden, frustrationen og hadet kommer fra. Kan samtale nedbryde fordomme og skabe forståelse mellem mennesker? Kan vi samtale om alt, og kan samtale ændre holdninger? Eller er det naivt at tro, at man kan have noget til fælles med ekstremister? Og hvad sker der, når vi holder op med at tale sammen?

Danmark bruger omkring 13 milliarder kroner om året på den aktive beskæftigelsesindsats. Men forskning og en lang række forsøg dokumenterer, at den danske beskæftigelsesindsats har meget begrænset effekt på beskæftigelsen – især for kontanthjælpsmodtagere. For cirka 70 procent af kontanthjælpsmodtagerne som helhed er ikke kommet i job og er fortsat på offentlig forsørgelse efter seks år – et tal der stort set ikke har ændret sig siden 1980’erne. Det skal være nemmere for kontanthjælpsmodtagere at komme i beskæftigelse og der skal være bedre arbejdsvilkår for medarbejdere i socialområdet. Rapporten Motiveret beskæftigelse har undersøgt beskæftigelsesproblematikken og kommer nu med et bud på løsningen til at få langtidsledige i job eller uddannelse, som nu skal testes i kommuner. Rapporten Motiveret beskæftigelse udkommer fra Center for Social Nytænkning med det, der måske kan være løsningen til at få flere kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Baseret på fakta, forskning og evidens foreslår rapporten et nationalt eller lokale forsøg med kontanthjælp, hvor den eksisterende brug af krav og sanktioner erstattes med indsatser baseret på adfærdsvidenskabelig viden om, hvordan man mest effektivt motiverer mennesker. ”Fokus har hidtil været på at få mennesker hurtigst muligt i arbejde – koste hvad det vil, og debatten om beskæftigelse og at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde bliver oftest meget polariseret. Nogen mener, at mennesker kun motiveres af penge og derfor skal presses i arbejde, mens andre kan mene det helt modsatte. Men sjældent er debatten præget af fakta. Forskningen viser, at giver vi slip på kravene og menneskene får den nødvendige tid og støtte til at blive klar, så får borgerne det bedre og finder beskæftigelse, og de fagprofessionelle sagsbehandlere får bedre arbejdsforhold,” siger Steffen Rasmussen, direktør ved Center for Social Nytænkning. Bag rapporten Motiveret beskæftigelse står Center for Social Nytænkning, der i et bredt samarbejde med fagpersoner og forskere har lavet den hidtil største undersøgelse af modkrav for kontanthjælpsmodtagere i Danmark.Rapporten beskriver behovet for at gentænke og udvikle den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp. Den konkluderer, at forsøg skal gennemføres med et robust forskningsdesign, der kan give mere viden om effekterne af en tilgang til kontanthjælpsmodtagere baseret på tillid og borgernes egne prioriteter. Rapporten Motiveret beskæftigelse er udarbejdet af Aros Policy Research, Move the Elephant for Inclusiveness og Center for Social Nytænkning med støtte fra Lind Invest. Den udkommer på Socialfagligt Forlag. En bog til socialfaglige studerende, kommuner, fonde, embedsfolk, politikere, velgørende organisationer og andre med interesse for det social områder. For mere information kontakt Steffen Rasmussen på steffen@cfsn.dk og besøg www.cfsn.dk