Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Alting ændrer sig for Avery Grambs, da milliardæren Tobias Hawthorne dør og efterlader hele sin formue til hende. Det mystiske er blot, at Avery aldrig har hørt om Hawthorne og ikke aner, hvem han er. Betingelsen for at få de mange penge er, at Avery flytter ind i milliardærens hjem, det prægtige Hawthorne House. Her bor også Hawthornes fire børnebørn, som naturligvis havde forventet, at arven ville tilfalde dem. Præcis som Avery aldrig har hørt om Hawthorne, har hans familie aldrig hørt om hende, og dermed starter det gådefulde spil i et hus fyldt med hemmeligheder og med døden som indsats.’’The Inheritance Games’’ er det første bind i trilogien om Avery og arven efter den mystiske Tobias Hawthorne. Serien er i gang med at blive filmatiseret. Serien er kendt fra TikTok, hvor bøgerne er blandt de mest hypede på BookTok.Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ’’The Inheritance Games’’ og ’’The Hawthornes Legacy’’ strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og blev nomineret til Goodreads Choice Awards.
En anderledes historie om 1970’erne fortalt gennem de håndgribelige ting, der prægede børn og unges hverdag. Bogen leverer mere end 500 flotte fotos fra dagliglivet og fortæller om de ting, der fandtes på børneværelset eller ungdomshybelen. Tingene vil få alle, der var børn, unge eller vokse i 1970’erne til at genkende, genopleve og erindre alt det, de både har glemt og husker om livet på den tid. Genoplev bl.a. træskostøvler og klapbukser, Playmobil og Alfons Åberg, mælk på poser, skub-op-is og mange andre sjove stumper af hverdagen. Bogen er underholdende og oplysende og gør en hel generations historie nærværende og levende
Tilbage til 90’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af dagligdagens genstande fortælles historien om et årti med et samfund af stadig større mangfoldighed og forskelligartet identitet i fuld fart mod en fælles ubekendt: årtusindskiftet. Det er historien om en ny og på én gang sort og farverig generation x, om teknologiske milepæle, ironisk distance – og ikke mindst om en helt almindelig hverdag for tidens børn og unge. Oplev eller genoplev dinosaurernes comeback, skaterkultur, hjemmesider, tegneseriepop, grunge, tamagotchi, Beverly Hills-feber, inlinere, EM-rus, girl-power, hættetrøjer, rollespil, mobiltelefoner, jungledyr, techno, VIP-kuller, dansk rap – kort sagt alt fra dogmefilm til boybands.
Den traditionelle historieskrivning fortæller om 60’ernes politik, vækst, forbrug og ungdomsoprør. Men hvad med den nære historie? Denne underholdende bog tegner et andet billede af 60’erne, nemlig gennem de ting, der prægede de danskere, der i dag er mellem 40 og 60 år.
YouTube-stjernen Louliving, Louise Bjerre, fortæller sjovt, levende og i øjenhøjde om alle de dilemmaer, man som teenager kommer til at stå i. Hvad gør du, når din venindes kæreste lægger an på dig? Eller din bedste ven beder dig om at lyve for hende? Eller når alle andre flytter hjemmefra, og du ikke selv ved, om du er klar? Louise Bjerre åbner i en række klummer op for disse problematikker og mange flere spørgsmål, men hvert dilemma er også fortalt igennem en ”vælg-din-egen-vej-historie”, hvor du sammen med karakteren Lou og hendes veninder navigerer disse valg og deres konsekvenser. Så hvem ligner du mest, når det kommer til stykket? Badass-Lou? Pleaser-Lou? Snedige-Lou? Eller Følsomme-Lou? Bliv klogere på dig selv, livet og alle de valg og dilemmaer, som teenagelivet byder på. Bogen er skrevet i samarbejde med Merlin P. Mann, der også står bag bl.a. Bubbi-bøgerne. Bogen er udover fotos illustreret med fine, sjove og skæve tegninger, som tegneren Stinestregen står bag.
I EN SOM OS møder du ærlighedens forløsende kræfter og en kæmpe kærlighedserklæring til fællesskabet mellem mennesker. Gennem personlige fortællinger, dagbogsuddrag, messenger-samtaler og digte blotter Nanna & Josephine fra podcasten Fries Before Guys deres inderste længsler, dybeste skam og de største sorger – i en varm og bramfri tone Du hører om at onanere med et gammelt stearinlys, overskride seksuelle grænser, være angst, gennemleve utallige uddannelsesfiaskoer, vælge en forælder fra, lide under en spiseforstyrrelse og få sit hjerte knust. Bag de ærlige historier, længslerne og sorgerne stiller Nanna & Josephine det ultimative spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi dropper sammenligningerne, og vi i stedet spejler os i hinanden?
Det er slet ikke så enkelt at leve det gode liv. Man kan krølle sig sammen under sine pigge og håbe på det bedste, eller man kan være snu og finde sin egen vej. HVAD VIL DU HELST VÆRE – ET PINDSVIN ELLER EN RÆV? Lars og Lærke ved godt, hvad de ville gøre, hvis det i dag var dem, der stod på tærsklen til voksenlivet. BAGKLOG er deres 50 tips til op- og nedture, mens der stadig leves fuldt ud. → Få et sprog for dine problemer→ Find det job, der giver dig et kick→ Shit happens – lær at deale med det→ Få styr på pengene→ Snig dig uden om dårlige relationer→ Pak ikke dig selv ind i vat, men bliv robust→ Find dit politiske ståsted→ Styrk dit selvværd, og vid, at du er god nok→ Nå i mål med dine drømme LARS TVEDE er vokset op i et rækkehus i Holte. Som ung arbejdede han på en kransekagefabrik og i et forsøgslaboratorium, og siden er han blevet ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter og finansmand. Han har stiftet og medstiftet i alt13 virksomheder. LÆRKE TRÆRUP KNUDSEN voksede op på en gård i Midtjylland og fandt sin metier som treårig, da hun begyndte at sælge gårdens æg til nabofamilierne, og senere lærte hun andre at blive topsælgere. I dag er hun privatinvestor og læser økonomi. Hun interesserer sig for psykologi og personlig udvikling og har en ambition om at kunne hjælpe især unge, som mistrives.
Tilbage til 30’erne gør en hel generations historie levende. Med over 500 illustrationer af dagligdagens genstande fortælles historien om et årti med et samfund i krise og opbrud. Det er historien om depression, arbejdsløshed, teknologiske landvindinger, politisk polarisering, filmdrømme – og ikke mindst den helt almindelige hverdag for tidens børn og unge. Oplev svinekort, børstabeller, prinser, hjemløse, hjemmelavet legetøj, Ping-klub, Richs album, Familien Hansen, Evas Filmroman, trækpapir, Drengebladet, Børnenes Kontor, herskab og tjenestefolk, Lillebæltsbro, jazzøvelser for børn – kort sagt alt fra Stauning til kaos.
Dragerne er tilbage. Ember Hill fik et valg. Trygheden hos drageorganisationen Talon, eller et liv som udstødt og jaget for evigt. I stedet for at blive en morder i Talons tjeneste, valgte hun at slutte sig til Riley og hans oprørere. Nu har hun mistet kontakten med sin tvillingebror Dante, der er loyal over for Talon, samt med Garrett, soldaten der ændrede hendes syn på sine egne menneskelige side. Mens Ember og Riley gemmer sig og samler kræfter, rejser Garret alene til Storbritannien, til det sted hvor den hemmelige og urgamle Sankt Georg-orden blev grundlagt. Der vil han udspionere sine tidligere allierede, og afsløre dødbringende hemmeligheder, som vil rystebåde dragerne og dragedræbernes verden i deres grundvold. Nu, hvor Talon rejser sig igen, er de alle i fare...
Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering er en bredt dækkende bog om de unge i Danmark i dag. Knud Illeris kommer rundt om alle de vigtige sider af ungdomslivet: uddannelse og vejledning, arbejds-, fritids- og foreningsliv - og trænger ind i en række af ungdomslivets brændpunkter: - Ungdomskulturerne- Kønsrelationerne- Sociale og etniske tilhørsforhold- Risikoadfærd- Misbrugsformer - Kriminalitet - Vild bilkørsel og trainsurfing. Ungdomsliv er både pædagogisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt forankret i de unges situation, der munder ud i en række bud på hvad en sammenhængende, langsigtet og imødekommende ungdomspolitik må indeholde. Bogen bør læses af lærere, vejledere, socialarbejdere, arbejdsledere, politikere og andre, der har med unge at gøre.
Da Aia og og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændrer deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrene trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell.Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?Kaldet fra Galathea er første bog i den eventyrlige fantasyserie Awen.
Ronan Lynch har hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at Ronan kan bringe ting ud af sine drømme. Og nogle gange er han ikke den eneste, der er interesseret i disse ting … Ronan er en af ravnedrengene – en gruppe af blodsbrødre, der søger efter sagnkongen Glendower, som de tror ligger skjult et eller andet sted i bakkerne omkring den kostskole, hvor de går. Vejen til Glendower har længe flydt som en understrøm under byen, men nu stiger den – ligesom Ronans hemmeligheder – op til overfladen og forandrer alting på dens vej … Den populære bogserie har domineret bestsellerlisterne i USA og er i øjeblikket ved at blive produceret som tv-serie med Catherine Hardwicke, der lavede Twillight-filmene, som instruktør. Maggie Stiefvater er forfatter, kunstner og musiker. Hun har skrevet flere populære YA-romaner, bl.a. Shiver-serien. Hendes bøger er solgt i millioner af eksemplarer og udgivet i over 36 lande. Hun bor i Virginia i USA med sin mand og to børn. Se mere på www.maggiestiefvater.com
”Det var med store forventninger, at jeg satte mig til at læse Morika 2. Med den første bog imponerede forfatteren Sidsel Sander Mittet mig med en fabelagtig kombination af fantasy og højaktuelle problemstillinger. Og jeg kan med glæde erkende, at hun har gjort det endnu en gang og endda mere.”Rikke Andrup Jensen, andrupsbookshelf.com”Jeg hungrer simpelthen efter mere, og jeg kan slet ikke slippe karaktererne!” ... ”jeg er forundret over at det er en dansk forfatter, der har skrevet denne vidunderlige bog.”Rikke S. F. Simonsen, flyvmedmig.dk“”Rent Blod” er et virkelig godt eksempel på ekstremt god fantasy, med en undertone af morale – Mittet har virkelig slået benene væk under mig med hendes fantastiske debutroman.”Malene H., wondrousbibliophile.blogspot.dk"Det er en utroligt velskrevet og spændende bog" ... "Sproget er flot og flydende og man indfanges hurtigt af fortællingen." ... "Imponerende og flot debut."Fra DBCs lektørudtalelse."Jeg kan rigtig godt lide, når der også kommer politiske og etiske spørgsmål ind i billedet i en fantasyhistorie, fordi man jo befinder sig i et helt andet univers med helt andre regler, love og måder at leve på."Sus' bogblog.“’Rent blod’ tager også nogle rigtige vigtige emner op undervejs, såsom racediskrimination og fordomme, og derfor vil den helt klart også være oplagt til skolebrug, da det kunne være med til at belyse hele den problematik, men på en måde, hvor handlingen samtidig er spændende og magisk. Der er i hvert fald noget til både piger og drenge.”Anne Mette Bach Jeppesen, deungesord.dkKorau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er alt ikke, som de havde drømt om.Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet.Snart må Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende accepterer tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for det, de tror på?Vildhunden & Panteren er anden bog i trilogien Morika.
Unge med særlige behov handler om de udfordringer, som sårbare unge møder, når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse.Bogen beskriver en række udbredte diagnoser, og der er fokus på både de særlige vanskeligheder og de særlige styrkesider, som unge med diagnoser har. Med den rette hjælp og pædagogik er der stor sandsynlighed for, at også sårbare unge vil kunne klare deres skolegang på næsten normale vilkår, men det kræver bl.a., at uddannelsesstederne møder dem med imødekommenhed, fleksibilitet og forståelse.Unge med særlige behov giver de professionelle konkrete pædagogiske værktøjer, de kan bruge til at støtte sårbare unge i at udvikle mestringsstrategier, så deres selvværd og oplevelse af sammenhæng øges. Metoden er dels personlig vejledning gennem mentorordninger og den gode samtale, dels en særligt tilrettelagt pædagogik, hvori bl.a. klasseledelse, miljøstrukturerende metoder og en tilpasset didaktik indgår.Bogen henvender sig til lærere, læsevejledere, studievejledere, mentorer og UU-vejledere på ungdomsuddannelserne. Også de sårbare unge selv og deres pårørende kan have glæde af bogen.
Husk, det er bare et spil …Stephanie Garbers New York Times bestseller CARAVAL er en af året mest hypede y/a-titler. Den er solgt til over 30 lande, optræder bl.a. på bestsellerlisterne i USA, England og Frankrig og er optaget på Amazons “Best Books of 2017 ”. Filmrettighederne blev solgt allerede før udgivelsen til Twentieth Century Fox og producenterne af The Hunger Games og Divergent er tilknyttet projektet.Caraval er fuld af kærlighed, intriger og drama: Scarlett Dragna har aldrig været andre steder end på på den lille ø Trisda, hvor hun bor med sin lillesøster og sin dominerende far. Men gennem hele sin barndom har hun længtes efter at opleve Caraval – den årlige, ugelange forestilling, hvor publikum spiller med i en dødsensfarlig leg for at finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.På trods af deres fars ønske bliver Scarlett kidnappet af sine vilde lillesøster Donatella og en farlig – men også farligt forførende – ung sømand ved navn Julian og ført til det sted, hvor årets Caraval opføres. Men snart forsvinder Donatella, og Scarlett bliver tvunget til at slå sig sammen Julian i jagten på at finde Tella, før Caravals onde Master gør det.Caraval er første bind i en to-binds-serie. Bind to fortælles fra Tellas synsvinkel og er sat til at udkomme næste år i USA. [i boks]#2 New York Times bestseller#3 Sunday Times (UK) bestseller#2 American Booksellers Association’s Indie bestsellerA Publishers Weekly bestsellerA GfK France bestseller#1 on the American Booksellers Association’s Spring 2017 A Barnes & Noble Teen’s Most Anticipated YA Fantasy Novel of 2017A TeenVogue Best New YA Book of 2017An Epic Reads Best YA of 2017A Goodreads Best Book of 2017An Entertainment Weekly Most Anticipated YA of 2017An Amazon Best Book of 2017(om forfatter)Stephanie Garber bor i Californien, hvor hun underviser
Formidlingen er meget praksisnær med mange cases, og som læser føler man sig taget i hånden. En positiv relation er afgørende for udfaldet af en samtale.- Sygeplejersken 2021Samtaler med unge er en praktisk guide til, hvordan socialrådgivere kan afholde samtaler, der sikrer, at unge bliver inddraget i beslutninger om deres egen sag. Guiden er udarbejdet på grundlag af analyser af over 300 videooptagelser af autentiske samtaler mellem socialrådgivere og unge samt aktuel forskning.Den praktiske guide bliver suppleret af observationsguider, som studerende og praktikere kan bruge til at udvikle deres samtaleteknikker. Disse guider kan også anvendes i forbindelse med supervision.Foruden guiderne udfolder og diskuterer bogen nogle af de udfordringer, der knytter sig til udsatte unges livsvilkår, deres deltagelse i myndighedssamtaler og myndighedssamtalens organisatoriske omgivelser.Ud over socialrådgivere og socialrådgiverstuderende kan Samtaler med unge benyttes af alle professionelle, der arbejder med udsatte unge, for eksempel kontaktpersoner, ansatte i ungerådgivninger, ansatte på døgninstitutioner, pædagoger og lærere på specialskoler m.fl.
Drengene kan bedst beskrives som en moderne Zappa. Det er en ungdomsroman om drengeliv anno 2018, hvor vi følger seks venner; Carl, Bjørn, Bornholmeren, Pjevs, Sebastian og Jakob. De seks drenge bor i en forstad til København, hvor der er trygge rammer og intet mangler. Men de keder sig. Som små kan kedsomheden kureres med fodbold eller harmløs ballade, men som ungdomslivet spirer og alkohol melder sin ankomst, begynder vi at fornemme, at katastrofen lurer i baggrunden. Drengene presser hinanden og må jævnligt rykke på deres egne grænser for, hvad man kan og ikke kan tillade sig. Hvor slemt er det, am har lavet egentlig, hvis mor og far alligevel kan få det til at forsvinde? Drengene er en realistisk og aktuel roman ung drengekultur.
Den fjerde bog i serien om dansk rock: Skousen & Ingemann, Musik & Lys, Blue Sun, Midnight Sun, Culpeper’s Orchard, Moirana, No Name, Secret Oyster, Hair, Jesus Christ Superstar, Brødrene Olsen, Sebastian, Musikcafén, Loppen, Vestergade 58, Benny Holst og Arne Würgler, Røde Mor, Gasolin’, Roskilde Festival, Walkers, John Mogensen, Gnags, Shu-bi-dua, Bamses Venner, Hyldemor, Dr. Dopo Jam, Sume, C. V. Jørgensen, Trille, Shit & Chanel, Hos Anna, Lotte Rømer, Søsterrock, MM, Erik Grip, Jan Toftlund, Lasse & Mathilde, Hvalsøspillemændene, Spillemændene, Djursland Spillemænd, Kræn Bysted, Niels Hausgaard, Pia Raug, Hermann, Rasmus Lyberth, Totalpetroleum, Christiania-pladen, Søren Kragh-Jacobsen, Vesterbro Ungdomsgård, Parkering Forbudt, Jomfru Ane Band, Clausen & Petersen & Eva Madsen, Lone Kellermann, Mabel, Sods, No Knox, Sigurds Kogeplade og Lost Kids. "Fin udgivelse, som kommer viden om på meget lidt plads... Nielsens form har fra starten været det lettilgængelige oversigtsværk, og her er "70´er rock" ingen undtagelse... Udover at være selvskrevet stof for den 3.G-elev, som står og skal skrive opgave om 70´ernes danske rockmusik, giver "70´er rock" således også masser af næring til nostalgien for dem, som kan huske tiden og tonerne", Espen Strunk, GAFFA, 4 stjerner"Som i de andre bøger er der lagt stor vægt på en masse gode billeder af de mange grupper og solister, der portrætteres... Fra én, der kan huske de fleste - og har set mange af dem live - skal blot lyde bifald over denne let læste bog, som man derefter kan bladre hyggeligt i, mens man mindes 70´erne", Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk"Som de øvrige bøger i serien er denne skrevet af og udgivet af en dedikeret enkeltperson, som brænder for at formidle rockhistorien så enkelt og klart som muligt... et nyttigt og herligt kulturarvsprojekt, Nielsen har gang i... Det må være gefundenes Fressen for gymnasieeleven, der ikke behøver at pløje sig gennem Peder Bundgaards herlige og personlige Lykkens pamfil, men her får præsenteret det essentielle om eksempelvis Culpeper’s Orchard på fire spalter. Bøgerne bliver vel pligtlæsning på gymnasierne [smiley]?... "70´er rock er nyeste brik i en respektindgydende og nyttig samling dansk rockhistorie, som får de væsentligste aktører gennem tiden frem på hukommelsens slørede nethinde, og så er afstanden kortere til genhøret - for der skal da lyd på!", Peter Elmelund, bibzoom.dk"Et sandt overflødighedshorn af informationer og historier fra en af dansk rocks glansperioder... låneren, der er ude i opgaveøjemed, vil ligeledes finde en guldgrube af brugbar information... jeg kan kun give bogen mine varmeste anbefalinger, og sender den af sted med den vildeste solo", Lars Ovesen, lektørudtalelse, DBC"Denne anmelder elsker at blive kørt på første klasse ud af Mindernes Boulevard og med en guide, som kender og elsker sit stof. Serien er skrevet i et let sprog og rigt illustreret samt fyldt med informationer, kendte som ukendte, og hele tiden underholdende. Sjovt er det også at læse, hvad de gamle koryfæer er beskæftiget med i dag. Der er både nostalgi for gamle hippier og "popdrenge" samt underholdning for unge, der vil vide noget om deres forældres udskejelser og idoler.", Bjarne Nielsen, Arbejderen"Det hele synes at være med i bogen, og nu kan vi bare vente på bogen om 80´erne", Allan Lykke, ekstrabladet.dk"Bogen sprudler med faktuelle informationer om de forskellige bands, nogle af tidens mest kendte spillesteder, musikblade mv., og de små sang- og bandcitater kombineret med de i dobbelt forstand farverige fotos, er i den grad med til at føre læseren 'i 70er-mood', så musik og sangtekster farverigt og ofte oprørsk spiller igen for det indre øje og øre. Bogens store styrke er overblikket, som giver læseren mulighed for den herlige 'kan du huske' oplevelse, men sikkert også for et 'nej, dem husker jeg ikke'. Bogen ligger i naturlig forlængelse af Jens- Emil Nielsens fremragende niche-ide og evne til at opsamle og skrive overordnet om dansk rockmusik i forskellige årtier, som nu består af bøger om rock i 1950erne, 60erne og 70erne. Bogen '70er rock' må, i lighed med de øvrige nævnte, klart anbefales til enhver med seriøs interesse for dansk rock, og forhåbentligt vil forfatteren fortsætte med tilsvarende 'memory- bøger' om musikken i 80erne og 90erne!", Poul Nowack, "Fanklub for dansk rock i 70´erne" på Facebook.
Journalistisk samtidshistorie om dem, der var unge i 50´erne. Om teenagere, lærlinge, varme gadehjørner, farlig ungdom, sex og rock´n´roll. Masser af fotos.«Det er en morsom bog, der på én gang vækker nostalgiske minder, let klaustrofobi og stærk lyst til egentlig analyse... det er bare med at tage en milkshake og komme i gang»- Politiken, Hans Hertel«Et subjektivt signalement af de spændende 10 år... et alsidigt samtidsbillede med masser af nostalgiske og nyttige facts og fotos, som er med til at fastholde epoken i al dens undertrykkelse og gryende frihed.»- Jyllands-Posten, Lars Ole Knippel«Velskrevet... der skabes et fremragende portræt af årtiets levevilkår for de unge. Bogen er spækket med et hav af sort/hvide fotos, der sammen med tidens reklamer og filmplakater beriger teksten.»- Dansk Biblioteks Center, lektørudtalelse, Jytte Bræmer«Bogen skal nok blive et hit på skolebiblioteket og give anledning til grin og forundring, men i substansen er problemerne for de unger og relationerne mellem generationerne stadig de samme - eller givende at sammenligne.»- Folkeskolen, Hans Erik Berthelsen«En forrygende, gennemillustreret bog i storformat... hvis man vil forstå nutiden, kan det ofte være en hjælp at kende fortiden, og her er Ung i 50´ erne en oplagt mulighed.»- Ungdom & Fritid, Børge Fedders«Forfatteren og journalisten, Jens-Emil Nielsen, tegner - i fuldendt krønikestil som en anden Paul Hammerich - billedet af de store ungdomsårgange, der nu er modne til pension og efterløn.»- Fagbladet, SiD, Lars H. Christiansen
’’The Hawthorne Legacy’’ fortsætter, hvor ’’The Inheritance Games’’ slap. Avery skal bo i Hawthorne House i et helt år for at opfylde testamentets krav, og gåde for gåde bliver hun trukket dybere ind i familiens hemmeligheder. Avery ved, at hun ikke er beslægtet med Tobias Hawthorne, men hun indser efterhånden, at der alligevel findes en dybere forbindelse mellem hende selv og familien, end hun havde troet. Snart befinder Avery sig endnu en gang midt i et farligt spil, hvor intet er, som det ser ud. Det er umuligt at vide, hvem der er venner, og hvem der er dødsensfarlige fjender. ’’The Hawthorne Legacy’’ er andet bind i trilogien om Avery og arven efter den mystiske Tobias Hawthorne. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er blandt de mest hypede på BookTok.Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ’’The Inheritance Games’’ og ’’The Hawthornes Legacy’’ strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og blev nomineret til Goodreads Choice Awards.
Avery skal bare overleve nogle få uger mere i Hawthorne House, før arven endelig er hendes. Mens uret tæller ned, banker en uventet gæst på døren. Det står hurtigt klart, at der er en sidste gåde, der skal løses, og Avery og Hawthorne-brødrene hvirvles ind i et farligt spil mod en ukendt og magtfuld modstander. Men noget er forandret: Avery er ikke længere en del af gåden eller et redskab. Hun er selv en spiller. Og hun er færdig med at vente på det næste spor. Hvis der er noget, Avery har lært, er det, at man må tage, hvad man vil have – og aldrig lade nogen tage noget, man ikke vil af med. Nogle ting er for dyrebare til at sætte på spil …”The Final Gambit – Slutspillet” er tredje del af The Inheritance Games-trilogien. Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ”The Inheritance Games” og ”The Hawthorne Legacy” strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste ved udgivelserne og er vindere af Goodreads Choice Awards.
"Davis addresses the "screen time" debate by recognizing that children's experiences of technology and social relationships are qualitatively distinct at different stages of development"--
Der er en farlig virus i Danmark.Corona.Den kan smitte.Alt er lukket ned.Skoler, barer, cafeer.Signe savner sine venner.Mon hun kan lade væremed at feste?Lix: 6Bogen tilhører serien #Ungletlæst.
Lea er helt alene. I klassen er der ingen, der snakker med hende længere, og hendes familie har heller ikke tid til hende. Veronika, derimod, er ikke alene. Veronika har en sød familie, og hun er meget populær på Instagram, hvor hun får masser af hjerter, likes og kærlighed. Veronika er stærk og sød og inspirerende, selv om hun er ved at dø af kræft. Men Veronika er også Leas største hemmelighed, for hun findes faktisk slet ikke. Lea lever gennem Veronika og de andre falske profiler, hun har oprettet, men jorden ryster under hende, da nogen forsøger at afsløre alle løgnene.Ordet Hybenhjerte er hentet fra Alex Garffs ”Septembers himmel er så blå”, og i tråd med sidste vers af sangen, handler bogen om en ung piges rejse fra at være en sommerblomst, der får sit værd i form af bekræftelse fra andre, til at modnes og have modet til at stå for sig selv og have hjertet på rette sted. Bogen er oplagt at bruge i undervisningsammenhæng til at starte samtaler om brugen af sociale medier, og hvor vigtige hjerter og likes fra vildt fremmede egentlig er.
“Uden likes eksisterer du ikke.”Isis forældre skal skilles og hendes far flytter til Tokyo. Tingene kan ændre sig, siger hendes mor, da faren flytter. Men hvis tingene kan ændre sig, så kan Isi også, og det kan Kim hjælpe med.Kim er ny på skolen, og hun ser altid fabelagtig ud. Hun har ingen venner i klassen, men hun har flere følgere på Instagram end resten af klassen til sammen og får mange likes for sine billeder. Mange flere end Isi, der mest poster billeder af sin kanin. Men alt det skal til at ændre sig. Under Kims kyndige vejledning bliver Isi til Easy, der får masser af likes. Det eneste, det kræver, er, at hun opgiver drømmefyren, vennerne, sit gamle tøj og så selvfølgelig mad. For hvem kan få likes, hvis de har deller?Annette Mierswas y/a-roman Instagirl handler om meget af det, unge går og tumler med. Den kan åbne for diskussioner om, hvor vigtige likes egentlig er, hvor svært det kan være, når en familie bliver splittet, og om mange af de problemer, der knytter sig til at blive teenager og forsøge at finde sig selv i en verden, hvor udseende og selvfremstilling betyder alt.
Bogen om anbragte børn skal dels oplyse, dels afdramatisere, hvad det vil sige at være anbragt. I langt de fleste tilfælde kommer en anbringelse nemlig barnet til gode, men meget få børn er klar over det og møder selve ideen med frygt.
"Hej far.Det er Carla.Jeg sover hos Lea i nat.Ok?" siger Carla.Men Carla og Lea sover ikke hjemme hos Lea.De vil sove i Ikea. Når der er lukket.Det kan kun gå galt.#UNGLETLÆST er en serie af særligt letlæste bøger med meget lavet lixtal til unge. Emnerne er relevante og alderssvarende for målgruppen, der primært er i alderen 13-17 år. En nat i Ikea har et lixtal på 5.
Stav UNG er et stavemateriale, der systematisk gennemgår alle ordklasser med de latinske betegnelser, staveregler og kommatering. Desuden er der bagerst i bogen oversigter over grammatik, sætningsled, kommaregler og ordliste med de enkelte ords ordklasse og bøjning.I Stav UNG - Lærerens bog findes facit og uddybende kommentarer til de enkelte emner. 2. udgave er opdateret med oversigt over STAV ung set i forhold til kravene i forenklede Fælles Mål.
Sagt om trilogien Morika:5/6 stjerner:“Fængende fantasy”Fyens Stiftstidende.“Handlingen stormer af sted, så man næsten ikke kan få vejret - eller lægge bogen fra sig.”Weekendavisen.5/5 stjerner:“Fan-fucking-tastisk!”flyvmedmig.dk.5/5 stjerner:“ufatteligt meget at byde på”deungesord.dk.5/5 stjerner:“Godt bud på årets serie”forestillingomparadis.blogspot.dk5/5 stjerner:“Uovertruffen”bachsbooks.blogspot.dk5/5 stjerner:“Et mesterværk”wondrousbibliophile.blogspot.dk.5/5 stjerner:“Mind-Blowing.”lunaskaffekrog.blogspot.dk.6/6 stjerner:“International klasse”karinhald.blogspot.dkSekshundrede år før Eshri, Korau og deres venner atter forener Morikas to folkeslag, i den tid, hvor nationens historie bliver skabt, har hilaerne endnu magten.I den ene ende af landet kæmper den unge kriger Aaton for at finde sin plads i hilaernes hierarki. I den anden ende forsøger den sekstenårige morikaner Itua at komme overens med de forventninger, hendes familie stiller til hende.På trods af Aatons og Ituas forskellige kulturer, historie, liv og drømme, flettes deres skæbne sammen i dét, der både skal blive Morikas største myte og dybeste tragedie.Sandsnogens bid er første bog i trilogien Krøniken om Morika.
M. Det vil jeg gerne have, at du kalder mig, så er du sød. Jeg skal nok fortælle dig grunden til det senere. Velkommen til min verden. Den er hulter til bulter, sød og sur. Angstmonstret ligger på lur uden for klasseværelset og forhindrer mig i at have et normalt liv. Jeg vil have et NORMALT liv. Jeg vil gerne være ligesom alle de andre piger på min alder, som ved, hvad de skal sige, og hvad de skal gøre. Jeg vil være sammen med Lynx med de frække læber og det lækre hår, mit livs kærlighed. Hvordan kan det så være, at det føles, som om jeg lever i en helt anden verden end alle andre? Og hvad vil det overhovedet sige at være normal? - fra bogen Limpsfield Grange School er en skole i England for piger mellem 11 og 16 år med autisme. Denne beretning om teenagepigen M, der har autisme, er skrevet af eleverne på skolen. Den giver et enestående og fantastisk godt indblik i den verden, som piger med autisme lever i, og de udfordringer de hver dag møder. M's historie kan hjælpe andre piger med autisme gennem de svære teenageår, så de kan finde troen på sig selv og et fast ståsted i en turbulent verden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.