Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse har været en del af vores forestilling om Døden i lidt over 1000 år. Dødens store billedbog er en kommenteret billedvandring gennem disse 1000 år fra den tidlige middelalders fineste håndskriftillustrationer til heavy metal-bandet Iron Maidens pladecovere.Historikerne Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen vil på den måde vise noget af den rige billedverden, Døden er del af. Gennem en række kronologisk fremadskridende kapitler ser vi kunstens store mestre som van Eyck, Bruegel, Dürer, Rembrandt, van Gogh, Hokusai, Posada og Dalí behandle temaer som fx ’Dødens Triumf’, ’Dødedansen’ og ’Døden og Jomfruen’.Døden er en del af livet. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har været gennem håndskrifter, ældre og nyere udgivne værker, samlinger, krøniker, romaner og digtsamlinger og besøgt museer og arkiver i Europa, Kina og Japan for at komplementere deres billede og forståelse af den.Pajung og Hein Rasmussen viser de samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, som kunstværkerne blev til i. Med kig til tidens relevante litteratur og musik og kunstnernes forhold til kristendommens dogmer og menneskers religiøse forestillinger om efterlivet. De mener, at mange kunstværker har en ”evig” egenværdi, og de vil gerne give læseren mulighed for at studere disse i stort format og flot gengivelse.Men samtidig ønsker de at bruge kunstværkerne som indgange til forståelse af de skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø. Og også til skiftende eller konkurrerende trosforestillinger i bredere forstand. Det er blevet et værk, som læseren både vil kunne finde medrivende, rørende og tankevækkende.
Hvert år er 6000 børn og unge under 18 udsat for at miste en forælder, en bror eller en søster. Og mange af dem oplever, at venner, skolekammerater og voksne i deres omgivelser undgår at tale med dem om deres sorg og tab.Jeg vil gerne tale om min sorg er en opfordring til at bryde tavsheden. Ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk sorgen ofte får, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner som skoler og hospitaler kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de kan tale med børn og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald. Bogen indeholder eksempler på, hvordan sådanne samtaler kan forløbe, og den giver retningslinjer for, hvornår sorgen bliver så kompliceret, at børnene og de unge har brug for egentlig terapeutisk behandling.Jeg vil gerne tale om min sorg er skrevet til professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge, men den kan læses af alle voksne. For en væsentlig pointe er, at vi alle kan hjælpe, hvis vi har modet til at møde barnet eller den unge i sorgen og tale med dem.Bogen er skrevet af Mai-Britt Guldin, Atle Dyregrov & Kari Dyregrov, Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg, Det Nationale Sorgcenter), Per Bøge & Martin Lytje (OmSorg, Kræftens Bekæmpelse), Ditte Bruun Eriksen, Kristine Halling Kehlet & Gitte Frydendal Stark (Center for Patientstøtte, RegionH) samt Ingelise Nordenhof.
I denne bog giver forfatteren et overblik over beskæftigelsesområdet i relation til beskæftigelsesindsatsen. Bogen har samtidig et teoretisk og begrebsmæssigt sigte i forhold til professionsuddannedes funktion i beskæftigelsesindsatsen.Bogen er bygget op om fem kapitler, der introducerer til de forskellige dele af beskæftigelsesområdet i følgende temaer: Ydelser og indsatser i beskæftigelsessystemet Organiseringen af beskæftigelsessystemet Beskæftigelsespolitikkens udvikling og reformer Diskussioner og tolkninger af den beskæftigelsespolitiske linje Målgrupperne for indsatsen – grupper med risikoBeskæftigelsesindsatsten – en introduktion kan anvendes på flere uddannelser som f.eks. socialrådgiveruddannelsen og administrationsbacheloruddannelsen, hvor den er rettet mod moduler på beskæftigelsesområdet. Den kan endvidere anvendes på erhvervsakademiuddannelsen på beskæftigelsesområdet og andre uddannelser med behov for en kortfattet og lettilgængelig fremstilling af beskæftigelsesindsatsen.
En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.
KÆRLIGHEDNI BOGSTAVER. NI REGLER.Kærlighed er noget af det skønneste ved livet. Vi vil rigtig gerne den dybe, passionerede kærestekærlighed. Alligevel er replikker som ”Ikke i aften, skat” og ”Er det mig eller computeren, du er gift med?” blevet hyppige i mange parforhold. En historisk høj skilsmisseprocent taler sit klare sprog – den varige kærlighed er svær og ikke vedligeholdelsesfri.Selv om kærlighed er en følelse, kan du ikke føle dig til alle svar, viden er en stor fordel. Den får du her med De 9 kærlighedsregler, der viser, hvordan du opbygger og plejer kærestekærligheden. Er du single og kæreste-søgende, kan bogen også klæde dig på til parforholdet.Bogen er skrevet af parterapeut Ingrid Ann Watson og læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen. Med seriøsitet og humor giver de dig nøglerne til den dybe og varige kærlighed og til kunsten at leve i parforhold.
"Kunsten at leve sammen"En inspirerende bog fyldt med nyttig viden og effektive øvelser, så alle selv kan styrke og udvikle deres parforhold.Produceret som hardback i høj kvalitet, og med masser af lækker grafik.Også singler kan have glæde af bogen, som kan hjælpe med at skabe indsigt i, hvad der går galt, og hvad man skal holde øje med, når den næste potentielle partner "banker på"En bog alle bør eje!Tjek: www.kunstenatlevesammen.dk
Bliv tryg i din rolle som far“Fremragende” og “Bogen enhver far bør læse” skrev anmeldere om første udgave. Dette er den opdaterede anden udgave. En oplagt gave både til babyshower, til far på barsel, når graviditeten skal fejres eller fra de nybagte bedsteforældre til deres unge. Læs om erfaringer med barsel, parforholdet og tillidssnoren. Bliv inspireret af syv ledetråde for din opdragelse, de tre cirkler for dannelse og ærlige historier fra seks forskellige fædre og en medmor med stærke far værdier. Forskningen er med den far, der vælger at være nærværende. "Alle vinder," skriver Center for Børneliv i et kapitel, der gennemgår de senere års forskning om fædre. ”Bogen til far er ganske enkelt fremragende, en interessant blanding af debatbog og hjælp til at være en god far på det helt jordnære plan,” skrev Tom Ekeroth om første udgave. “Den adresserer både fars ofte uklare rolle i et samfund med opbrud i kønsrollerne, og kommer med helt konkrete hverdagseksempler og råd til, hvordan man kan agere i de mange situationer, som definerer relationerne og efterlader varige aftryk på dem, man er far for,” skrev forfatter Mikael Lindholm. Bogen er oplagt som gave til den nybagte far, og inspiration til den far, der har ambition om at være nærværende for sine børn. Med bidrag fra: Center for Børneliv om forskning i fædres betydningFar til fire og topleder Thomas TorpFar til to og pædagog Kim Them SimonsenFar på orlov og karrieremand Janus SandsgaardFar med moderne værdier Jesper Dalgaard PøhlerFar og fædregruppe-stifter Daniel Nygaard JensenFar og ekspert i daginstitutioner Andreas Rasch ChristensenMedmor og journalist Christina Gerion
Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!
Opfatter du den 3. alder som en gave? Livsfasen, hvor vi ikke længere behøver at arbejde, giver stor frihed og overvældende mange muligheder. Denne bog giver seniorer inspiration til at se nye muligheder og finde sig godt til rette med den store forandring, som arbejdslivets ophør er. Det er et privilegium, at vi i dag kan tale om den 3. alder. Tænk blot på sangen om Jens Vejmand, som tabte ham'ren brat – han måtte arbejde for føden, indtil han døde. I Danmark har efterlønnere eller pensionister mulighed for at nyde en periode i livet uden at være tvunget til at arbejde. Om den 3. alder opleves positivt afhænger i høj grad af den enkelte seniors forberedelse og indstilling. Det gælder om at udnytte mulighederne, før man eventuelt kommer i den 4. alder, hvor man er afhængig af andres hjælp. Mange seniorer på vej til at forlade arbejdsmarkedet stiller sig spørgsmålene: Hvordan vil det gå mig, når jeg ikke skal arbejde? Hvad skal jeg foretage mig i min 3. alder? Nogle frygter at forlade arbejdsmarkedet, andre glæder sig og har store forventninger. Seniorer er lige så forskellige som alle andre aldersgrupper. Bogen giver derfor ikke nogen standardsvar, men en mangfoldighed af eksempler og ideer, så læseren kan vælge sin egen vej. Bogen er en introduktion til emnet den 3. alder med sin uformelle blanding af fakta, erfaringer og synspunkter. Der er interviews med udvalgte seniorer, der inspirerer med deres personlige valg og engagement, samt referencer til litteratur, undersøgelser m.v. om den 3. alder, hvor læseren kan finde mere information. Om forfatteren Else Borch er startet som selvstændig i sin 3. alder, hvor hun tilbyder foredrag, workshops og coaching af seniorer. Efter at have lagt en lang it-konsulent-karriere bag sig, har hun taget coach-uddannelser og interesserer sig nu for emnet livskvalitet med fokus på den 3. alder. Hun er desuden engageret i frivilligt socialt arbejde for forskellige grupper: ensomme voksne, ældre, sårbare unge kvinder.
Denne bog er til jer, der er parat til positive forandringer i jeres parforhold. Den er skrevet for de af jer, der savner helt konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i jeres parforhold. Hvis I mener, at der er plads til forbedringer, skal I nok i gang med at gøre noget andet, end det I har gjort hidtil. Den bedste måde at ændre noget på, er først at blive enige om, at der er noget, der ikke fungerer, og at I begge ønsker at ændre på det. Dernæst skal I se på, hvad der ikke virker, hvorefter I skal lægge en strategi for, hvordan I gerne vil have, at det skal være. Til sidst skal I gøre noget aktivt for at nå målet. Bogen her viser jer, hvordan I kan prioritere hinanden og jeres egne roller som henholdsvis mand og kvinde, for at de uundgåelige problemer i parforholdet bliver så små som muligt. Det er en selvhjælpsbog, der primært koncentrerer sig om årsagsbearbejdning og problemløsning.Alle prioriterer deres tid, opmærksomhed og energi, men der kan være nogle måder at prioritere på, der er mere hensigtsmæssige end andre.Tidligere var parforholdet ligesom en tjenestemandsstilling. Man skulle bare lade være med at dumme sig alt for voldsomt; så var man sikker på at kunne hæve sin faste månedsløn og pension resten af livet, uanset hvad der skete. Nu er parforholdet mere ligesom at være selvstændig, hvilket vil sige hele tiden at være unik, kreativ, omstillingsparat og skabe værdi for kunderne. Hver dag er som en eksamenssituation, hvor du skal være opmærksom og nærværende. Din partner skulle gerne blive ved med at mene, at du er den rette.I bogen giver jeg gode råd og anvisninger på, hvordan I kan genvinde det gode, lykkelige parforhold med tillid, tryghed og respekt for hinanden. Det handler om lederskabet i parforholdet og familien, samt moderskabet.Denne bog har fokus på, at du bliver i stand til at tage ansvar for dit eget liv, i stedet for at blive ignoreret eller lade dig koste rundt med af din partner og alle andre.Formålet med bogen er at give enkel, men uundværlig, viden om, hvordan I videreudvikler et unikt og kærligt parforhold. Du vil opnå forståelse for, hvad der kan ændres, for at du og din partner kan få det gode parforhold, I længes efter.Gør det let at vinde og svært at tabe!www.parforhold-parterapi.dk
Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet. En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind. Wiggos beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.Dette er Dag Solstads 19. roman, og den tredje roman om Bjørn Hansen. Hermed vil trilogien om kommunaldirektøren fra Kongsberg blive stående som Solstads hovedværk. ”Et højdepunkt i Solstads forfatterskab … virtuos og gribende.”Stavanger Aftenblad ”Dag Solstads seneste bog er en fuldt opladet energibombe! Han holder sit eget høje niveau hele vejen igennem.”VG
Survey er en udbredt metode og benyttes inden for bl.a. humaniora, samfundsvidenskab, psykologi, marketing og sundhedsforskning. Også uden for forskningsverdenen er der mange organisationer som f.eks. konsulentfirmaer og offentlige institutioner, der arbejder med surveys.Denne bog gennemgår alle surveyarbejdets faser og giver en praktisk indføring i design af undersøgelsen og udvælgelse af stikprøver, formulering af spørgeskemaer samt indsamling og kodning af data, metoder til at analysere resultaterne.Redigeret afMorten Frederiksen, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet,Peter Gundelach, professor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet,Rikke Skovgaard Nielsen, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Download bogens figurer her
Spørgeskemaer er et populært og effektivt værktøj, når man skal indsamle information til opgaver eller undersøgelser. Men hvordan laver man et godt spørgeskema? Hvem skal man spørge? Og hvordan sikrer man sig, at man får svar på det, man gerne vil vide? Spørgeskemaer i virkeligheden giver en vejledning til, hvordan man opbygger en spørgeskemaundersøgelse. Her kan studerende og andre blandt andet finde svar på: Hvordan man udvælger og håndterer målgrupper Hvordan man konstruerer og tester et spørgeskema Hvilke indsamlingsformer, der egner sig til hvilke undersøgelser Hvilke etiske overvejelser man bør gøre sig før, under og efter undersøgelsen Hvordan man analyserer spørgeskemadata Hvordan man bruger spørgeskemaer i evalueringer. Denne gennemreviderede 2. udgave er skrevet af fem forfattere, der alle har førstehåndserfaring med spørgeskemaundersøgelser fra forskningspraksis og konsulentvirksomhed. De deler rundhåndet ud af deres erfaringer, så studerende og praktikere kan undgå spørgeskemaundersøgelsens fælder og faldgruber. Bogen henvender sig primært til studerende, der overvejer at bruge spørgeskemaer som led i projektarbejde eller i forbindelse med større opgaver. Med sin grundige gennemgang, virkelighedsnære eksempler og mange praktiske råd er den relevant for alle, der skal lave en spørgeskemaundersøgelse.
Denne bog adskiller sig fra andre lignende bøger på markedet ved at have en coachende tilgang til og et helt konkret fokus på, hvad 'ekstramødre' kan gøre for at overvinde de udfordringer, der er, når man bliver kæreste med nogens far. ’Ekstramor’ er forfatterens bud på en ny definition af stedmor, papmor eller bonusmor. Som kæreste med et barns far er du ikke ’i stedet for’ børnenes mor, du er heller ikke en ’pap-udgave’ af dig selv, og det er desværre heller ikke sikkert, at barnet synes, at du er en ’bonus’. Men du er en ekstra ressource, en ekstramor, børnene har til rådighed, når de er hos deres far. Førstehjælp til ekstramødre giver masser af inspiration til dig, der drømmer om at blive bedre til at takle kærestens børn, deres biologiske mor, højtider, ferier og alle de andre svære situationer. Bogen er baseret på forfatterens erfaringer som coach for sammensatte familier og på egne oplevelser med livet i en sammensat familie.
Samskabelse står højt på dagsordenen hos offentlige ledere og rummer en ambition om at forny velfærdssamfundet gennem samarbejde med borgere, lokalsamfund og virksomheder.Denne bog tilbyder et kritisk-konstruktivt blik på det ”magiske” begreb samskabelse. Den undersøger de muligheder og faldgruber, der er forbundet med ambitionen om at samskabe: Hvordan kan vi forstå samskabelse i en styringskontekst? Hvilken ledelse skal til for at understøtte samskabelse? Hvad sker der med demokrati og magt i samskabelse – og hvordan kan man som offentlig medarbejder skabe gode vilkår for samarbejde?Bogen kombinerer indsigter fra forskningen med konkrete cases og indbyder til refleksion over, hvad vi egentlig har gang i, når vi samskaber. Samtidig giver den konkrete anvisninger på, hvilke greb der er afgørende for at lykkes med samskabelse. Den er en invitation til samskabelse for viderekomne i form af en realistisk, reflekteret og lærende samskabelsespraksis.Samskabelse af velfærd henvender sig til ledere, konsulenter og praktikere i den offentlige sektor samt studerende på højere uddannelser og på efter- og videreuddannelser for offentlige ledere.Anne Tortzen, leder af Center for Borgerdialog, er ekspert i borgerinddragelse og samskabelse. Hun har en ph.d. fra RUC om samskabelse i danske kommuner.
*A New Statesman and Daily Mail BOOK OF THE YEAR**Longlisted for the 2024 Women's Prize for Non-Fiction*'The best book I've ever read about motherhood' Jude Rogers, Observer'I kept scribbling in the margins: 'We need to know this stuff!'' Joanna Pocock, SpectatorA radical new examination of the transition into motherhood and how it affects the mind, brain and bodyDuring pregnancy, childbirth, and early motherhood, women undergo a far-reaching physiological, psychological and social metamorphosis.There is no other time in a human's life course that entails such dramatic change-other than adolescence. And yet this life-altering transition has been sorely neglected by science, medicine and philosophy. Its seismic effects go largely unrepresented across literature and the arts. Speaking about motherhood as anything other than a pastel-hued dream remains, for the most part, taboo.In this ground-breaking, deeply personal investigation, acclaimed journalist and author Lucy Jones brings to light the emerging concept of 'matrescence'. Drawing on new research across various fields - neuroscience and evolutionary biology; psychoanalysis and existential therapy; sociology, economics and ecology - Jones shows how the changes in the maternal mind, brain and body are far more profound, wild and enduring than we have been led to believe. She reveals the dangerous consequences of our neglect of the maternal experience and interrogates the patriarchal and capitalist systems that have created the untenable situation mothers face today.Here is an urgent examination of the modern institution of motherhood, which seeks to unshackle all parents from oppressive social norms. As it deepens our understanding of matrescence, it raises vital questions about motherhood and femininity; interdependence and individual identity; as well as about our relationships with each other and the living world.
Fusionsfamilien er en bog til inspiration. Bogen er baseret på forfatterens egne erfaringer og interviews med familier. Bogen giver konkrete løsningsforslag og redskaber til de mange og krævende udfordringer, man støder ind i, når man enten lever eller er på vej ind i en sammenbragt familie. Også for dem som ikke har børn med.Der er tankevækkende inspiration at hente for jer, der står over for udfordringer som:• Et elendigt samarbejde med eks’en• Jalousi over for kærestens børn og eks• At det er svært, når weekendbørnene kommer i weekenden og fylder• Ikke at måtte eller ville blande sig i kærestens opdragelse af børnene• At ”formane” sine børn i forholdet til kæresten• Børn der ikke respekterer ens tilstedeværelseEks’en (eks’erne), samværsaftaler, økonomi, den dårlige samvittighed, opdragelse, fødselsdage, sociale arrangementer, forskelsbehandling, bedsteforældrene er blot nogle af de emner, som bogen går i dybden med. Fusionsfamilien tager stilling, konkluderer og udtrykker holdninger, der kan hjælpe dig med at støbe et stærkt fundament til dit sammenbragte liv. Holdninger du og din kæreste kan læne jer op ad, når I er i tvivl.
Det handler om kærlighed – ikke mindst om selvkærlighed – så simpelt er det faktisk. For hvordan kan man forvente, at et andet menneske kan elske én, hvis man ikke elsker sig selv? … Og måske slæber rundt på en pukkel af destruktive livsmønstre, illusioner om kærligheden og troen på, at det altid er den andens skyld?Hemmeligheden afsløres her af parterapeut og kærlighedscoach Charlotte Fruergaard, som vil revolutionere dit syn på kærligheden, dig selv, dit kærlighedssprog, din evne til tilgivelse, din partner og … din kærlighedstype.Hvor mange af os har ikke ønsket at finde den eneste ene, elske prinsen på den hvide hest eller at kysse Tornerose og så leve lykkeligt til vores dages ende – ligesom i de eventyr, vi som børn fik læst som godnathistorie. Hvor mange af os har ikke siddet midt i vores kaotiske kærlighedsliv uforstående og frustrerede over, at det ikke gik, som vi ønskede? Men du kan netop blive fri for at gentage den kedelige historie. Den, hvor prinsen ikke kom på sin hvide hest. Den, hvor I ikke levede lykkeligt til jeres dages ende.Der er en anden mulighed og en anden vej, du kan gå. Med hjælp fra Charlotte Fruergaard løser du kærlighedens mysterier og finder en helt ny vej til kærligheden; en vej, der starter i og med dig selv.Den ultimative livsguide til alle, der tør kærligheden ... Tør du?* * * * *"Velskrevet og uhøjtidelig, og så er der en god blanding af enkle, effektive øvelser og værktøjer og genkendelige eksempler fra forfatterens eget liv og fra hendes klienter."Bogklubben Psyke & Sjæl* * * * *"Charlotte Fruergaard er indsigtsfuld og kommer til at gøre en fantastisk forskel for mange forhold og mange mennesker med denne bog. Kan anbefales enhver og især de af os, der tumler med kærligheden til os selv og andre fra tid til anden."Thomas Rydahl, forfatter* * * * *"Bogen giver mig på kærligste vis nogle uhøjtidelige og letforståelige redskaber til at erkende mine destruktive kærlighedsmønstre og tilgive mig selv, således at min kærligheden til mig selv og andre nu igen kan blomstre frit. I dag tør jeg kærligheden igen."Rasmus Grosell, coach
Den sociale konstruktion af virkeligheden er en klassiker inden for sociologien. Den udkom i 1972 for første gang på dansk med titlen Den samfundsskabte virkelighed. Siden har den været brugt på utallige uddannelsesinstitutioner.I denne nyeste oversættelse af bogen er både titel og tekst bragt i overensstemmelse med den terminologi, der i mellemtiden har vundet hævd. Finn Collin har forsynet bogen med en fyldig introduktion, der sætter bogen, og socialkonstruktionismen, i et historisk og kritisk perspektiv.
The revolutionary guide to show couples how to create an emotionally intelligent relationship - and keep it on track
Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.
At stifte familie, at få mand og børn – det er lidt som et ludospil. Man ved ikke, om man vinder, hvor lang tid et spil tager, hvor mange gange man bliver slået hjem, eller om man bliver overhalet indenom. Anne Nim Pedersen havde en forestilling om, at hun ville have mand og to børn, når hun var i begyndelsen af 30’erne. Men uforudsete ting sker i livet. Til sidst tog hun beslutningen selv og gik fra at være ufrivilligt single til at blive selvvalgt solomor. Bogen tager afsæt i beslutningen om at blive forælder selv og processen, der følger – med høj vægt på forfatterens tanker og oplevelser undervejs. For Anne Nim Pedersen var det i sidste ende en let beslutning, for spørgsmålet var simpelt. Ville hun have børn eller ej? Det ville hun. Først ved sidste IVF-forsøg på Rigshospitalet – efter at have været tilknyttet fertilitetsklinikken i to et halvt år – stod hun i april 2016 som 38-årig med en positiv blodprøve. I 2017 er der 37 registrerede familieformer i Danmark, og flere kvinder vælger at få et barn selv. Tendensen er stigende, og de fleste har en i omgangskredsen, der har truffet det valg. Bogen rejser nogle af de spørgsmål, der er forbundet med beslutningen om at blive forælder alene. Forfatteren berører de tanker og udfordringer, som mange kvinder, der vil have børn, i dag står med. Lykkes det? Hvad hvis det gør, og hvad hvis det ikke gør? Når graviditeten så endelig er en realitet, kommer spørgsmålene også. Bekymringen/angsten for livet alene med barn. At blive mor alene er ikke et fravalg af en mand, men et tilvalg af et barn. Bogen er en personlig beretning tilsat fakta og interviews med læger, sygeplejersker, en familieadvokat og en psykolog. Kvinder der står i en situation, hvor de overvejer, om de skal kaste sig ud i en familieform som selvvalgt solomor, kan bruge bogen som et opslagsværk, og både familier, venner, kolleger og personer i sundhedsvæsenet kan få udbytte af at læse med. Om forfatterenAnne Nim Pedersen (født 1977) er uddannet journalist og arbejder med PR i TV2’s kommunikationsafdeling. Hun er adopteret fra Korea, enebarn og vokset op i Vejle. I januar 2014 trådte hun ind på Rigshospitalets fertilitetsklinik for første gang. I december 2016 blev hun mor til Anders Vincent. De bor sammen med katten Pernille i en lejlighed på Frederiksberg.
An updated version of the popular book based on the "How to Live in Denmark" podcast, with 8 new chapters.In this fun, easy-to-read book, Kay draws on her own experience as a foreigner in Denmark when it comes to learning Danish, trying to find a job in Denmark, and looking for a place to live in Copenhagen. She also touches on dating in Denmark, Danish drinking culture, Danish childraising, and how you can guess a Danish person's age from their first name alone. This entertaining look at life as an outsider in Denmark draws on gentle humor and can be enjoyed by both foreigners and their Danish friends.
Hvem er de mænd, der lever et dobbeltliv? Hvad driver dem, og hvad får de ud af det?I efteråret 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil da vidst noget om, at de gennem knap to år havde delt den samme mand. Ligesom med Amalie havde han med den anden kvinde været til parmiddage, på ferierejser og til familiearrangementer. Chokket var stort, bedraget endnu større, og de to kvinder konfronterede manden, Per Christensen, der i offentligheden var kendt som 3F´s formand.Tiden efter brugte Amalie på at få styr på sig selv og sit liv igen. Nu har hun i samarbejde med journalist og forfatter Kristina Antivakis skrevet bogen Løgnen, hvor hun fortæller sin egen historie om ægteskabet og prøver at forstå. Hvorfor opdagede hun det ikke? Hvad overså hun? Og hvorfor lige hende?I jagten på en forklaring af fænomenet og mekanismen bag det at leve et dobbeltliv har Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis desuden opsøgt tre eksperter, der sætter ord på de generelle personlighedstræk ved mennesker, som lever et dobbeltliv, drivkraften bag den manipulerende adfærd samt hvorfor løgnen kan være et spil for de pågældende mænd.I bogen fortæller fem andre kvinder også om deres oplevelser med dobbeltliv og sætter fokus på mændenes fællestræk og den skam og det tabu, der forfølger dem.
Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire? Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen
”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.
Hvad er LGBT+ og det seksuelle alfabet? Hvad er forskellen på seksuel orientering og kønsidentitet? Og hvordan kan man forstå og definere køn på en måde, der også rummer de mennesker, der ser sig som noget andet end mand eller kvinde, han eller hun? KORT & GODT OM LGBT+ giver konkret viden om LGBT+, hvad de enkelte bogstaver står for,og hvor mangfoldigt køn og kønsforståelse, kønsidentitet og seksuel orientering i virkeligheden er. Du kan også læse om minoritetsstress, regnbuefamilier ogom udfordringer på arbejdspladsen, livet for unge LGBT+-personer og om LGBT+ og religion. Endelig er der gode råd til, hvordan pårørende og fagpersoner bedst kan støtte LGBT+-personer. Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om seksualitetens og kønnenes mangfoldighed. Den er oplysende læsning for pårørende og for alle faggrupper, der arbejder med mennesker. Bogen er også til dem, der er undersøgende i forhold til køn og seksualitet.
Effektiv ressourceudnyttelse er forudsætningen for, at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence. Vi må arbejde hårdere. De studerende må hurtigere gennem deres uddannelser, og vi må tilrettelægge uddannelserne, så de passer til virksomhedernes behov. Frem for alt må vi forhindre, at nogen kører på frihjul, og lære mennesker, at de har ansvaret for deres eget liv.”Selvets kultur” er betegnelsen for er samfund, der gør succes og fiasko til den enkeltes eget ansvar. Men hvad betyder denne kultur for ansvaret over for den anden, de svage og de anderledes? Hvad betyder den for menneskers evne til at finde kollektive løsninger på de udfordringer, de står over for i en global verden?I Selvets kultur argumenterer Søren Juul for, at de vestlige samfund siden det moderne gennembrud i 1800-tallet har gennemgået en udvikling i retning af øget individualisering – i Danmark kultiveret af velfærdsstaten. Individkulturen har bragt meget godt med sig men giver også anledning til menneskelig lidelse og presser den enkelte, som aldrig før. Resultatet er den moderne tids folkesygdomme som stress, angst og depression og øgede politiske og sociale spændinger, herunder opdelingen mellem globaliseringens vindere i de store byer og dem, der med god grund frygter globaliseringen.Søren Juul er dr.scient.soc. og lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
Aldringsforskeren Henning Kirk og bestsellerforfatteren og debatøren Lone Kühlmann gør op med vores forældede syn på alder. Man går ikke i stå af at blive gammel; man bliver gammel af at gå i stå. Man bliver heller ikke automatisk syg af at blive gammel. Bogen opfordrer og inspirerer til at blive i de voksnes rækker uanset alder og til at holde fast i ansvaret for sit eget liv.
Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både deres ledere og kollegaer, fordi den yngre generation er så markant anderledes end dem selv. Z’erne er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling, de udtrykker deres kreativitet og følelser, de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de den mest sårbare og fællesskabsorienterede generation, vi nogensinde har haft. Men hvorfor er Generation Z så forskellig fra andre generationer, er der en generationskløft og hvad kan vi lære af dem?I denne bog giver kultursociolog Emilia van Hauen både en indgående analyse af de unge, der er ved at revolutionere vores arbejdsmarked og kommer med en personlig beretning om, hvordan hun selv har oplevet et samfund under hastig forandring. Med lune og nysgerrighed tager van Hauen et opgør med generationsbashingen og ser i stedet med optimisme på forskellene mellem generationerne og viser, hvordan vi bedre kan forstå hinanden og skabe en fælles verden, hvor alle kan leve godt og arbejde sammen på tværs af erfaringer, værdier og alder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.