Samfundsteori

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

Det moderne liv har en ekstremt høj udviklingshastighed og har givet os en masse frihed til at vælge, hvilket liv vi vil leve. Desværre har denne frihed også medført, at alt for mange går ned med stress, angst og depression, mens resten ”bare” føler sig rigtig pressede i hverdagen. Vores tids usunde præstationskultur, der handler meget om at være synlig, liket, produktiv og i udvikling, får os til at forsøge at leve op til en masse urealistiske idealer. Det enkle budskab i bogen er, at et liv med mening og nærvær bedst opnås ved at have fokus på kun to ting: vores bidrag til fællesskabet og at dyrke de menneskelige relationer, der betyder noget for os. Bogens vigtigste pointe er dog, at vi skal gøre op med ideen om, at vi er en succes eller en fiasko. Næh, begge dele er blot data, der skal fortælle os, hvad der virker og ikke virker – og på den måde samler vi vigtig erfaring. Vejen ud af succestyranniet er at erkende, at vi er hele mennesker, der lever liv med glæde og lidelse, og derfor er vores mest berigende opgave at skabe liv, der får os – og vores omgivelser – til at føle os levende. Det giver denne bog et godt bud på, hvordan vi kan gøre i en tid, hvor synlig succes virker som det eneste, der gælder.

"Den globaløkonomiske udvikling har klare mindelser om Titanics jomfrurejse i foråret 1913. Hvordan kunne Titanic forlise, når den var konstrueret til at være synkefri? Uanset at hvert enkelt tandhjul var velfungerende, og hver enkelt møtrik var fastspændt, så løb Titanic alligevel på det fatale isbjerg. Ganske uafhængigt af hvor mange ingeniører, der havde været involveret i at perfektionere maskineriet og optimere betjeningen på 1. klasse, så kunne det ikke forhindre sammenstødet. Hvis kursen er udstukket forkert, så viste det sig omsonst at vedblive med at flytte om på dækstolene for at få den bedste plads i solen."Læs her en række iagttagelser fra 30 år med samfundsøkonomi, skrevet af professor emeritus ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen. Teksterne kan læses af såvel fagfolk som lægfolk med interesse for samfund, politik og økonomi. Bogen munder ud i det måske allermest presserende spørgsmål; giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, med så presset en klode vi lever på?

Come Together handler om de mange frivillige fællesskaber, der pibler frem i Danmark. Mennesker fra både land og by mødes for at løfte mange af de almennyttige opgaver, som velfærdsstaten tidligere har taget sig af. Når systemerne kollapser, griber vi fat i hinanden – uden om de etablerede kommandoveje. Forfatter Jane Sandberg stiller de relevante spørgsmål om, hvilke opgaver vi i fremtiden vil kunne forvente, at velfærdssamfundet stadig løfter, og hvilke der kan kun løftes, hvis frivillige hænder griber?Come Together går tæt på 24 udvalgte fællesskaber i hele landet. Fællesskaber, hvor mennesker mødes for at gøre noget sammen, fordi de kender værdien af at løfte i flok. De spiser eller motionerer sammen; de dyrker deres grøntsager i fællesskab, de hjælper hinanden med at reparere ting, der er gået i stykker, eller skabe rammer, som afhjælper ensomhed. Det er det almenmenneskelige og relationerne, der er det vigtigste. Mødet og samtalen mellem mennesker skaber kontakt på tværs af kulturelle, sociale, politiske og generationsmæssige skel. I Come Together beskrives de enkelte initiativer. Der er interviews med dem, der fik idéerne – og gode råd til andre, som gerne selv vil i gang med at skabe nye fællesskaber. Bogen skildrer også udviklingen af fællesskabs-Danmark fra andelsbevægelsen over brugsforeninger og frivillige i sportsforeninger til Folkehuset Absalon på Vesterbro. De udvalgte fællesskaber er best-practice, og de kan fungere som en guide for kommende fællesskabsinitiativer ud fra en betragtning om, at vi kan noget helt særligt med fællesskaber i Danmark.Jane Sandberg har siden 2015 været direktør for Enigma – Museum for post, tele og kommunikation. Hun er cand.phil. i kunsthistorie, journalist og har desuden en master i kommunikation. Hun har tidligere bl.a. været direktør i Akademisk Arkitektforening samt museumsdirektør på Trapholt og Øregaard Museum. Jane Sandberg har skrevet flere bøger, senest Bornholm, Bornholm, Bornholm (sammen med Pernille Gjede).

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

An urgent and passionate plea for a new and ecologically sustainable vision of the good life.

Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

"Velskrevet diagnose af USA's splittede tilstand," 5 A'er, Altinget.dk"... på alle måder god at få forstand af." 4 stjerner, Kristeligt Dagblad4 hjerter, PolitikenSTORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer. Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA. Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.Steffen Kretz er særligt kendt for sit lange virke for Danmarks Radio, hvor han bl.a. har været vært for de store debatter op til folketingsvalg og mangeårig vært og redaktør på programmet Søndagsmagasinet. Han har været DR’s korrespondent i Mellemøsten og siden 2017 korrespondent i Washington. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen Brændpunkter – reporter på kanten af verden.

Each of us develops and enacts strategies for living our everyday lives. These may confirm the general tendency towards new forms of connected solitude, in which we work, travel and live alone, yet feel sociable mainly by means of technology. Alternatively, they may help to create flexible communities that are open and inclusive, and therefore resilient and socially sustainable. In Politics of the Everyday, Ezio Manzini discusses examples of social innovation that show how, even in these difficult times, a better kind of society is possible. By bringing autonomy and collaboration together, it is possible to develop new forms of design intelligence, for our own good, for the good of the communities we are part of, and for society as a whole.

Fås i ny 2. udgave.

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori. 'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier. Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.

In a world shaken by ecological, economic and political crises, the forces of authoritarianism and reaction seem to have the upper hand. How should we name, map and respond to this state of affairs?

A “meticulously researched and buoyantly written” (Esquire) look at what happens when we talk to strangers, and why it affects everything from our own health and well-being to the rise and fall of nations in the tradition of Susan Cain’s Quiet and Yuval Noah Harari’s Sapiens“This lively, searching work makes the case that welcoming ‘others’ isn’t just the bedrock of civilization, it’s the surest path to the best of what life has to offer.”—Ayad Akhtar, Pulitzer Prize–winning author of Homeland ElegiesIn our cities, we stand in silence at the pharmacy and in check-out lines at the grocery store, distracted by our phones, barely acknowledging one another, even as rates of loneliness skyrocket. Online, we retreat into ideological silos reinforced by algorithms designed to serve us only familiar ideas and like-minded users. In our politics, we are increasingly consumed by a fear of people we’ve never met. But what if strangers—so often blamed for our most pressing political, social, and personal problems—are actually the solution?In The Power of Strangers, Joe Keohane sets out on a journey to discover what happens when we bridge the distance between us and people we don’t know. He learns that while we’re wired to sometimes fear, distrust, and even hate strangers, people and societies that have learned to connect with strangers benefit immensely. Digging into a growing body of cutting-edge research on the surprising social and psychological benefits that come from talking to strangers, Keohane finds that even passing interactions can enhance empathy, happiness, and cognitive development, ease loneliness and isolation, and root us in the world, deepening our sense of belonging. And all the while, Keohane gathers practical tips from experts on how to talk to strangers, and tries them out himself in the wild, to awkward, entertaining, and frequently poignant effect.Warm, witty, erudite, and profound, equal parts sweeping history and self-help journey, this deeply researched book will inspire readers to see everything—from major geopolitical shifts to trips to the corner store—in an entirely new light, showing them that talking to strangers isn’t just a way to live; it’s a way to survive.

The fourth edition of this critical text offers a concise and accessible survey of early social theorists, with updates that link classical theories to current events.

According to numerous scholars and policymakers, Roma are the most disadvantaged ethnic minority in Europe. But while the predicament of Roma has often been discussed, it is invariably seen as an unfortunate anomaly in otherwise inclusive liberal democratic states. The fringes of citizenship offers a novel socio-legal enquiry into the position of Roma as marginalised citizens, using the perspective of global citizenship studies. It argues that while the Romani minorities in Europe are unique, the forms of civic marginalisation they face are not. States around the globe have applied similar legislation and policies that made traditionally settled minorities marginalised. The book examines topics such as free movement and migration, statelessness and school segregation, as well as how minorities themselves respond to marginalisation. It shows how minorities can have a wide spectrum of 'multicultural rights' and still face racism and significant human rights violations. To understand this paradox, the book offers new theoretical concepts, such as the 'invisible edges' of citizenship and 'citizenship fringes'. The fringes of citizenship will be of interest to students and scholars of citizenship, migration, ethnic and racial studies. It also contains much that will be of value to policymakers dealing with human and minority rights, as well as to general readers eager to understand the position of Roma as citizens.

I Guldborgsund Kommune er dannelse en bærende værdi og vision. Kommunen har en erklæret ambition om at være ”Danmarks dannelseskommune” og har prioriteret dannelse gennem initiativer som Dannelsesrygsækken, Filosofi i Folkeskolen, MasterClass om dannelse, Kulturtjenesten, forskningsprojekter og nationale konferencer om dannelse.”Det skal kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund,” er et slogan og pejlemærke for kommunens ambition. Sloganet udtrykker ambitionen om, at kommunens store satsning på dannelse vil præge børn og unge og sætte sig så bemærkelsesværdige spor, at det simpelthen kan kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund.Hele Guldborgsund Kommunes dannelsesarbejde munder nu ud i bogudgivelsen ”Det skal kendes. Dannelse som kommunal vej og vision”. Visionen med bogen er båret af en passion for at styrke dannelsens plads, nøglepersoner og praktik i alle landets kommuner. Bogen indfanger og formidler Guldborgsund Kommunes vej og vision som dannelseskommune, og har som formål at inspirere og kvalificere dannelsespraktikere i hele Danmark.Bogen rummer blandt andet ti teoretiske tekster om dannelsesfilosofi skrevet af ti professorer samt ti praktiske beskrivelser af dannelsessteder. Med bogen ”Det skal kendes” kan alle tage med på Guldborgsund Kommunes dannelsesrejse og få inspiration, viden og baggrund, teori og praksis samt redskaber til at tage rejsen selv.Bogen er redigeret af direktør og forfatter Jonas Norgaard Mortensen. Læs mere på www.dannelseskommune.dk