Antropologi

Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.

Kultur er det kit, der holder sammen på hverdagsliv og samfund. Det er så selvfølgeligt, at man overser dets betydning i det daglige. Kulturanalyse er et redskab til at afdække og begribe det underforståede i hverdagslivet, som får det til at fungere. Samtidig viser kulturanalysen, at kultur er en fleksibel størrelse, som omformes, alt i mens man handler inden for dens ramme. Denne bog er en praktisk lærebog, der viser, hvordan du kan tilrettelægge et kulturanalytisk projekt. Det metodiske udgangspunkt er altid feltarbejdet, men på dette grundlag kan forskellige kvalitative metoder indgå, alt afhængig af projektets mål og tidsramme. Bogen introducerer også til en række felter, hvor du kan gennemføre et udbytterigt feltarbejde, selvom du måske kun har relativt kort tid til sin rådighed. Kulturanalyse. Kort fortalt er henvendt til den studerende, som ønsker at analysere sig frem til nogle af de betydningsbærende, men uerkendte mekanismer og forestillinger i, i en konkret institution eller andre sammenhænge, hvor mennesker handler i fællesskaber.

Brandingeksperten Martin Lindstrom, den moderne marketings Sherlock Holmes, har et blik for de detaljer, vi andre ikke bemærker. Han zoomer ind i stedet for ud og viser, hvordan man kan arbejde kvalitativt med data frem for kvantitativt. 300 dage om året tilbringer han som gæst i fremmede menneskers hjem verden over, hvor han roder i affaldsspanden, studerer mobilregningen, åbner køleskabet og rutineret graver sig vej gennem rodet i børneværelset. Disse detaljer, de små data, kan nemlig afsløre globale tendenser, de kan fortælle om drømme, vi ikke vidste, vi havde, eller de kan indeholde idéen til et produkt, ingen endnu havde opdaget, vi manglede.

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

Inger Sjørslev giver en videnskabsteoretisk baggrund for at bedrive kulturanalyse i antropologien og beslægtede fag. I en gennemgang af udvalgte temaer indenfor nyere filosofi og videnskabsteori tager Inger Sjørslev en række essentielle spørgsmål op, såsom:Hvordan skal sandhed forstås i forskningsarbejdet?På hvilken måde kan akademisk praksis betegnes som en særlig genre?Hvordan afspejler videnskabsteori og filosofi sig i overholdelsen af den akademiske genres krav?Hvordan tilegner man sig betingelserne for at foretage en analyse?Bogen henvender sig til studerende på antropologiuddannelser og i beslægtede discipliner. Hvert kapitel indledes med et kort uddrag fra en antropologisk tekst, som rammesætter det aktuelle tema, og afsluttes med diskussionsforslag og en liste over primærkilder, som med fordel kan læses sammen med kapitlet.

En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.

I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive?Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.

Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Antropologen Cecilie Rubow undersøger i denne bog, hvad den livsform betyder for vores forståelse af naturen og vores håndtering af verdens økologiske kriser.Forfatteren følger i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Den rejse, fuld af magi, overraskelser og kritik, fører til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur, men flere, og at naturen er, hvor vi mindst venter det.Bogen er samtidig en introduktion til ny antropologisk tænkning om, hvordan de økologiske kriser kalder på nye måder at begribe naturen på.

Kommunikation og økomentale systemer er en introduktion til hele Gregory Batesons forfatterskab og kernen i det - nemlig spørgsmålene, hvad er det mentale, og hvordan får vi viden om det? Bent Ølgaard, cand.theol. og mag.art i psykologi, præsenterer Batesons banebrydende idéer og hvorledes Bateson på tværs af en række videnskaber som antropologi, genetik og evolutionslære, psykologi, økologi og filosofi udviklede en helt ny videnskab om det mentale hos levende organismer og om interaktionen mellem dem i form af kommunikation.Bent Ølgaards introduktion præsenterer Batesons til tider abstrakte univers og tænkning i en overskuelig og tilgængelig form ved at fremdrage de nærværende og dagligdags hændelser, som det egentlig handler om - udvekslingen af information, signaler, budskaber, idéer og tanker mellem de levende organismer og deres omverden - om kommunikation og økomentale systemer.Bent Ølgaard er cand.theol. og mag.art. i psykologi.

Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision. For hvordan blev alkohol en så integreret del af journalist Anna von Sperlings liv, alene og sammen med kvinderne omkring hende? Og hvorfor er det skamfuldt at sige højt? Spørgsmålene sender hende på opdagelse i sin egen families historie og i vores fælles kulturhistorie efter svar på, hvordan kvinder har drukket gennem tiden – og hvordan de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. Kvinders druk er forbundet med frigørelse, nydelse, fællesskab og kampen for lighed. Men først og fremmest skam. "Fulde liv" er en rørende, morsom og tænksom fortælling om tre generationer i en druktid. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist på Dagbladet Information og vært på podcasten Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavling-nominerede serie Vidnesbyrd (2015). Hun har også været både udlands- og kulturredaktør.

What if family were not the only place you might hope to feel safe, loved, cared for and accepted?

THE NEW YORK TIMES BESTSELLER As seen on The Joe Rogan Experience!A groundbreaking dive into the role psychedelics have played in the origins of Western civilization, and a real-life quest for the Holy Grail.The most influential religious historian of the twentieth century, Huston Smith, once referred to it as the "best-kept secret" in history. Did the Ancient Greeks use drugs to find God? And did the earliest Christians inherit the same, secret tradition? A profound knowledge of visionary plants, herbs and fungi passed from one generation to the next, ever since the Stone Age?There is zero archaeological evidence for the original Eucharist - the sacred wine said to guarantee life after death for those who drink the blood of Jesus. The Holy Grail and its miraculous contents have never been found. In the absence of any hard data, whatever happened at the Last Supper remains an article of faith for today's 2.5 billion Christians. In an unprecedented search for real answers, The Immortality Key examines the archaic roots of the ritual that is performed every Sunday for nearly one third of the planet. Religion and science converge to paint a radical picture of Christianity's founding event...and, after centuries of debate, to solve history's greatest puzzle once and for all.Before the birth of Jesus, the Ancient Greeks found salvation in their own sacraments. Sacred beverages were routinely consumed as part of the so-called Ancient Mysteries - elaborate rites that led initiates to the brink of death. The best and brightest from Athens and Rome flocked to the spiritual capital of Eleusis, where a holy beer unleashed heavenly visions for two thousand years. Others drank the holy wine of Dionysus to become one with the god. In the 1970s, renegade scholars claimed this beer and wine - the original sacraments of Western civilization - were spiked with mind-altering drugs. In recent years, vindication for the disgraced theory has been quietly mounting in the laboratory. The constantly advancing fields of archaeobotany and archaeochemistry have hinted at the enduring use of hallucinogenic drinks in antiquity. And with a single dose of psilocybin, the psychopharmacologists at Johns Hopkins and NYU are now turning self-proclaimed atheists into instant believers. But the smoking gun remains elusive.If these sacraments survived for thousands of years in our remote prehistory, from the Stone Age to the Ancient Greeks, did they also survive into the age of Jesus? Was the Eucharist of the earliest Christians, in fact, a psychedelic Eucharist?With an unquenchable thirst for evidence, Brian C. Muraresku takes the reader on his twelve-year global hunt for proof. He tours the ruins of Greece with its government archaeologists. He gains access to the hidden collections of the Louvre Museum to show the continuity from pagan to Christian wine. He unravels the Ancient Greek of the New Testament with a Catholic priest. He spelunks into the catacombs under the streets of Rome to decipher the lost symbols of Christianity's oldest monuments. He breaches the secret archives of the Vatican to unearth manuscripts never before translated into English. And with leads from the archaeological chemists at the University of Pennsylvania and the Massachusetts Institute of Technology, he unveils the first scientific data for the ritual use of psychedelic drugs in classical antiquity.The Immortality Key reconstructs the suppressed history of women consecrating a forbidden, drugged Eucharist that was later banned by the Church Fathers. Women who were then targeted as witches during the Inquisition, when Europe's sacred pharmacology largely disappeared. Have the scientists of today resurrected this lost technology? Is Christianity capable of returning to its roots?Featuring a Foreword by Graham Hancock, the New York Times bestselling author of America Before: The Key to Earth's Lost Civilization.

”QIMMEQ – Den Grønlandske Slædehund” er en hyldest i tekst og billeder til en helt unik hunderace og de mennesker der omgiver den.Med tekstbidrag fra 14 eksperter, beskrives den grønlandske slædehunds oprindelse, dens kulturelle betydning, den nutidige brug af hunden i Grønland samt hundens sundhed. Igennem bogen optræder desuden citater fra, og interview med, grønlandske slædekuske, der beskriver deres forhold til slædehunden. Bogen indledes med forord af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.Bogen er rigt illustreret med prisvindende fotograf Carsten Egevangs sort-hvide fotos. I et indbydende layout portrætteres slædehunden, det specielle bånd mellem slædekusk og hundene samt hundens funktioner i dagens Grønland – alt sammen med det storslået grønlandske natur-sceneri som baggrund. Bogen findes desuden i en engelsk (ISBN 9788797178010) og grønlandsk (ISBN 9788797178027) version.

DE OVERSETE DEKORATIONER. EN BOG OM DE SENE KALKMALERIER I DANMARKS KIRKER.Lige siden de første kalkmalerier atter så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, efter flere hundrede år bag hvidtekalken, har der været stor interesse og nysgerrighed for denne nationale kulturskat.Traditionelt har interessen især været koncentreret om de første århundreders danske kalkmalerier, de romanske kalkmalerier. De senere gotiske kalkmalerier, fra ca. 1275-1550, blev tidligere anset for dårligt malede og lidt naive, men siden har disse også fået stor opmærksomhed. Man har desuden altid været mest optaget af de figurative malerier med scener fra bibelen, helgenlegender eller dagliglivet, mens man som regel ikke har givet ornamentikken den store bevågenhed.I denne bog er de mere enkle kalkmalerier i fokus. Og efter mere end ti års undersøgelse og registrering i hele landet af de ornamentale kalkmalerier, der også indeholder dyrefabler, allegorier, bomærker og andre tegn og mærker, samt samspillet med de bygninger, malerierne er skabt i, kan forfatteren udfolde et mere fuldendt billede af, hvordan vore kirker var udsmykket i middelalderen.

I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengæld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der være noget om. Men ifølge Susanne Højlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gør dem, vi lever sammen med. Eller indeni - i hvert fald de første ni måneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bør alle vi andre heller ikke gøre, når vi spiser. Vi får en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til tå.

Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret. Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland. For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet. Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former. Richard Jenkins er professor emeritus i sociologi ved University of Sheffield. Han har udført socialantropologisk feltarbejde i Nordirland, England, Wales og Danmark. Blandt hans tidligere udgivelser kan nævnes Social Identity (4. udg., Routledge 2014), Rethinking Ethnicity (2. udg., Sage 2008), Foundations of Sociology (Palgrave Macmillan, 2002) og Black Magic and Bogeymen (Cork University Press, 2014). At være dansk er en omarbejdet og udvidet version af Being Danish (2. udg., Museum Tusculanum Press 2012).

Magi og hekseri fra den romerske oldtid til middelalderen er en historisk fremstilling af de forestillinger, man i den romerske oldtid og frem til slutningen af middelalderen gjorde sig om, hvad nogle mennesker kunne udrette ved hjælp af overnaturlige kræfter. Det være sig enkeltpersoner eller heksenetværk. I centrum af fortællingen står den forbudte brug af  onde magiske handlinger, som alle mennesker frygtede og konstant følte sig truet af. Opfattelsen af, hvad der er sort og hvid magi, ændrer sig naturligvis over den mere end 1000 år lange periode, som bogen omfatter. Fra det førkristne romerske samfunds forfølgelser af udenlandske magikere over det kristne romerske samfunds forfølgelse af kættere og hedninge, hvis kultiske handlinger bliver opfattet som dæmondyrkelse. Endelig viser bogen, hvorledes et nyt heksebillede i løbet af 1440erne til 1486 fremstår i Centraleuropa med store heksetræf med djævelen og alle hans dæmoner samt djævlepagtens tilbliven. Det ny ved denne heksefremstilling er dels det lange tidsrum, den omfatter, dels at bogen indeholder citater fra alle de vigtige kildetekster og endelig fra de kildesteder, hvor djævlenes seksuelle omgang med de kvindelige hekse omtales. Bogen er illustreret og er første bind af en samlet fremstilling af magi og hekseri i den vestlige verden fra varulve i Rom til de sidste hekseprocesser i Tyskland og Skandinavien i slutningen af 1700-tallet.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identiteter og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende.Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.Antropologiens idéhistorie følger diskussionerne om "os og dem" hele vejen op til det 20. århundrede og viser, hvordan ideen om den fremmede har tjent mange forskellige formål. I beskrivelsen af den fremmede som enten dyrisk eller ædel skabes fundamentet for egen selvforherligelse eller en indadrettet kulturkritik.Via disse hovedspor optegner forfatteren de 2500 år lange linjer bag vores identitetsdannelse samt konstruktionen af de eksistentielle byggesten, som karakteriserer vores forskelligartede kulturer.

8240 Vejlby er et portræt af en by og de mennesker, der bor der. Det er et konkret sted nord for Aarhus med virkelige mennesker og skæbner, men det er også et sted og et persongalleri, som mange andre vil kunne genkende.I en række korte tekster foldes forstadsdanmark ud med hjælp fra Tosse-Tove, slagter Frislev, Karl Jørgensen, Sjørups Bageri, Tanken og Landbrugets EDB Central.Fortællingerne handler om at se og om at huske, så stedet og menneskene bliver levende - lige nu.8240 Vejlby er fortalt af Christian Henriksen og fotograferet af Søren Andersen.

De fleste danskere ved, at vi i dag har en af de mest interessante og velestimerede madscener i verden. De færreste ved dog, hvordan vi er nået dertil. Det hele begyndte i 1970 på en café ved siden af Hostellerie de la Poste i byen Avallon i Frankrig, hvor det lykkedes ægteparret Lene og Sven Grønlykke at overtale den 25-årige kok på La Poste, Michel-Patrick Michaud, til at komme til Danmark og skabe et fransk menukort på deres nyrenoverede kro i Faldsled, der skulle åbne i 1971.Herfra begyndte udviklingen af det danske køkken, som vi kender i dag, og det var en sej kamp, for Danmark var et gastronomisk uland. Men sammen med sine fire landsmænd, Jean-Louis Lieff­roy, Christian Bind, Daniel Letz og Francis Cardenau, foretog Michaud nogle af de mest afgørende kvantespring i dansk madhistorie. Det er omkring disse fem franske kokke, denne fortælling bevæger sig, men den fortæller også om nogle af de danske personligheder i og uden for køkkenet, der var med til at få det til at ske.Disse fem franske kokke brød hele tiden nye grænser for det danske køkken, mens de oplærte og inspirerede en stor og talentfuld skare af danske kokke, der sidenhen har videreudviklet det danske køkken, der i dag befinder sig på højeste internationale niveau.

Denne bog handler om at tro, men ikke nødvendigvis på Gud. Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro – på andre mennesker, på sig selv, på verden.Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro.Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv.

Gud skabte verden omkring 4000 fvt. og formede mennesket i sit billede. Det var bibeleksperter enige om indtil oplysningstiden, hvor fund af fossiler, knogler og redskaber gjorde det stadigt mere vanskeligt at fastholde det kristne verdensbillede. Men det var først i midten af 1800-tallet, at videnskaben satte Gud helt udenfor og gjorde aben til menneskets forfader. I Ideer om menneskets oprindelse diskuterer Ole Høiris, docent emeritus ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, de religiøse og videnskabelige fortællinger, der har givet det at være menneske mening. Siden tidernes morgen har vi spurgt til vores begyndelse og udvikling, og verdens mange religioner har givet forskellige svar, ligesom videnskaberne de seneste ca. 150 år har budt ind med nye sandheder. Men alle svarene spiller til enhver tid tæt sammen med samfundets herskende verdensbillede, og også videnskaben har skabt – og skaber – myter.

Det er et sjovt ord, ting. Kun fire små bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som småt: flyvemaskiner og religiøse feticher, damesko og dreadlocks, bibler og bløde julegaver. Det findes på alverdens sprog og er lige løst, om vi siger det på dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet på sømmet. Måske er det derfor, vi så ofte tyer til det uden at tænke nærmere over det.Det giver Ting. I nære og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er også et nøgleord i nyere antropologisk forskning med fokus på materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. Klæder skaber folk, siger man, og spørgsmålet er, om der overhovedet er en klar grænse mellem menneske og ting?For uanset om vi bor i Benin eller Brønshøj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, håb og ideer. - Måske er det på tide at tænke mere over tingene?

Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikel om Edward Burnett Tylor, der i 1870´erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Frederik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss´ revolutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss´ klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

Har du lagt mærke til, at de danske motorvejsskilte er grønne, mens de i størstedelen af Europa er blå? Eller at vi i Danmark tænder lyset ved at slå vippekontakten ned, hvor man i mange andre lande slår kontakten op? Og at vi på dansk siger tallene bagfra, mens man på de fleste sprog siger dem forfra, som når englændere og svenskere siger fifty-four og femtiofyra. I et halvt århundrede har Morten Schøler arbejdet og boet i mange lande, som han har sammenlignet med Danmark. De mange iagttagelser fortæller han om i bogen, der er fuld af overraskelser om blandt andet geografi, historie, sprog, grundlove, forvaltning, økonomi, uddannelse, arbejde, omgangsform, ulandshjælp, mad, sundhed, trafik, musik, nationalsange, sport og religion. Danmark og Verden balancerer mellem lovprisning og konstruktiv kritik af Danmark og er fortalt med både overbevisende eksempler og kærlig humor. Undervejs opdager man, at meget kan siges og gøres bedre og mere logisk, end vi er vant til i Danmark.Bogen er rigt illustreret af Niels Roland, der i 20 år har tegnet i Weekendavisen og har udgivet en række bøger i eget navn.