Antropologi

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

Kultur er det kit, der holder sammen på hverdagsliv og samfund. Det er så selvfølgeligt, at man overser dets betydning i det daglige. Kulturanalyse er et redskab til at afdække og begribe det underforståede i hverdagslivet, som får det til at fungere. Samtidig viser kulturanalysen, at kultur er en fleksibel størrelse, som omformes, alt i mens man handler inden for dens ramme. Denne bog er en praktisk lærebog, der viser, hvordan du kan tilrettelægge et kulturanalytisk projekt. Det metodiske udgangspunkt er altid feltarbejdet, men på dette grundlag kan forskellige kvalitative metoder indgå, alt afhængig af projektets mål og tidsramme. Bogen introducerer også til en række felter, hvor du kan gennemføre et udbytterigt feltarbejde, selvom du måske kun har relativt kort tid til sin rådighed. Kulturanalyse. Kort fortalt er henvendt til den studerende, som ønsker at analysere sig frem til nogle af de betydningsbærende, men uerkendte mekanismer og forestillinger i, i en konkret institution eller andre sammenhænge, hvor mennesker handler i fællesskaber.

Andet oplag kommer 18. december 2017.Hans Munk Hansens bog om Isfahan er en fremstilling i tekst og billeder af historiske broer, moskeer, markeder og paladser i en af den islamiske verdens arkitektonisk rigeste byer. Siden bogens forfatter i 1950erne boede og arbejdede i Iran har Isfahan været et stadigt omdrejningspunkt i hans arbejdsliv som arkitekt og underviser. Han er igen og igen vendt tilbage til byen med kamera og tegneblok for at trænge ind i byens væsen og tusindårige arkitektur, som på forunderlig vis er bevaret bedre her end de fleste andre steder.Alle bogens kort og planer skyldes forfatteren, som også har optaget bogens fotos over 60 år. Derfor har mange af fotografierne patina og viser byen som den så ud før den blev en moderne storby. De gamle fotos fastholder en tid, som ikke længere findes. Bogens nyeste fotos er fra 2015 og viser blandt andet detaljer af Fredagsmoskeen, hvis komplicerede søjler og varierede hvælvinger må fascinere enhver, der får øjnene op for dem.

Brandingeksperten Martin Lindstrom, den moderne marketings Sherlock Holmes, har et blik for de detaljer, vi andre ikke bemærker. Han zoomer ind i stedet for ud og viser, hvordan man kan arbejde kvalitativt med data frem for kvantitativt. 300 dage om året tilbringer han som gæst i fremmede menneskers hjem verden over, hvor han roder i affaldsspanden, studerer mobilregningen, åbner køleskabet og rutineret graver sig vej gennem rodet i børneværelset. Disse detaljer, de små data, kan nemlig afsløre globale tendenser, de kan fortælle om drømme, vi ikke vidste, vi havde, eller de kan indeholde idéen til et produkt, ingen endnu havde opdaget, vi manglede.

I Bier og mennesker udfolder Lotte Möller en fortælling om forholdet mellem mennesker og bier fra antikken til nu. Undervejs kommer hun omkring livets gang i bikuben, biernes rolle i revolution og religion, og kunsten at kende forskel på forskellige slags honning. Lotte Möller, som er selv biavler, giver læseren et enestående indblik i biernes naturlige leveform og vaner, mens hun samtidig udforsker fortidens myter og forklarer, hvordan de langsomt har måtte bukke under for fakta. Bogen fortæller også om de mennesker, som beskæftiger sig med bierne, f.eks. en skydegal biavler fra Californien, en biavlende munk fra England og indbyrdes stridende biavlere på Læsø. Bogen er en fascinerende indføring i biernes kulturhistorie, som vil underholde både bientusiasten og den nysgerrige amatør.

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Med sine 12 velskrevne essays udfolder Lise Warburg en overdådig og detaljerig verden af strik.Bogens ambition er at definere strikningen som emne for tekstilforskningen, dels ved at kortlægge forskellige teknikker, dels ved at undersøge et hav af ellers glemte genstande og historier.Lise Warburgs indsats er et stykke passioneret pionerarbejde på tekstilforskningens vegne. Historierne fortælles levende i en essayistisk stil, der let kombinerer de faglige diskussioner med rejseberetninger, uddrag fra brevvekslinger og andre anekdotiske indfald.

Inger Sjørslev giver en videnskabsteoretisk baggrund for at bedrive kulturanalyse i antropologien og beslægtede fag. I en gennemgang af udvalgte temaer indenfor nyere filosofi og videnskabsteori tager Inger Sjørslev en række essentielle spørgsmål op, såsom:Hvordan skal sandhed forstås i forskningsarbejdet?På hvilken måde kan akademisk praksis betegnes som en særlig genre?Hvordan afspejler videnskabsteori og filosofi sig i overholdelsen af den akademiske genres krav?Hvordan tilegner man sig betingelserne for at foretage en analyse?Bogen henvender sig til studerende på antropologiuddannelser og i beslægtede discipliner. Hvert kapitel indledes med et kort uddrag fra en antropologisk tekst, som rammesætter det aktuelle tema, og afsluttes med diskussionsforslag og en liste over primærkilder, som med fordel kan læses sammen med kapitlet.

"Tysk kulturhistorie" giver den alment interesserede læser et samlet billede af den tyske kultur fra trediveårskrigen til i dag. I tolv kapitler fortæller tolv af Danmarks mest kvalificerede forskere om hver deres periode i et essayistisk, bredt formidlende og læsevenligt sprog.Kulturhistorien griber bredt om såvel politisk som fin- og folkelig kultur. Den dækker litteratur, billedkunst, arkitektur, film, teater, musik og design. Den dækker livsformer, politisk kultur, traditioner, skikke, religiøsitet, sport og massemedier. Og den fortæller samtidig historien om Tysklands lange vej til samling i 1871, samt ikke mindst den dramatiske historie om Tysklands vanskelige demokratiseringsproces gennem mylderet af feudalstater, de mange krige, de mislykkede revolutioner, kejserriget, nationalsocialismen, det delte land fra 1945-1989 til den genforenede stat, vi kender i dag.En sådan tysk kulturhistorie mangler i høj grad på markedet. Interessen for alt tysk er stigende, flere og flere rejser til Berlin enten som turister eller for at købe lejlighed, og tyske kulturprodukter nyder en renæssance i den danske offentlighed.Bogen er rigt illustreret i både s/h og farve. Den indeholder desuden et antal kort til illustration af udviklingen af Tysklands grænser samt en tidslinje.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

Fra bl.a. Torkild Hansen kender vi den dramatiske fortælling om de både enestående og særprægede samlinger af planter, dyr og manuskripter, som Niebuhr-ekspeditionen, ofte under vanskelige forhold, og med ulykkelige tab, fik sendt hjem til København.Mindre kendt, men ikke mindre vigtig, er den samling af kulturhistoriske genstande, herunder ægyptiske mumier, nærorientalske segl, arabiske bedesten og kufiske mønter, som ekspeditionen også hjembragte. Samlet udgør disse genstande en unik videnskabelig dokumentation og er samtidig udtryk for de rejsendes interesse for det eksotiske og særprægede. Bogen om de kulturhistoriske genstande føjer sig naturligt til de rejsendes allerede kendte skriftlige dokumentation af Den arabiske Rejse – Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse og Beskrivelse af Arabien samt F.C. von Havens Rejsejournal. En bog i stort format med smukke fotografier af Torben Eskerod.

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

Kommunikation og økomentale systemer er en introduktion til hele Gregory Batesons forfatterskab og kernen i det - nemlig spørgsmålene, hvad er det mentale, og hvordan får vi viden om det? Bent Ølgaard, cand.theol. og mag.art i psykologi, præsenterer Batesons banebrydende idéer og hvorledes Bateson på tværs af en række videnskaber som antropologi, genetik og evolutionslære, psykologi, økologi og filosofi udviklede en helt ny videnskab om det mentale hos levende organismer og om interaktionen mellem dem i form af kommunikation.Bent Ølgaards introduktion præsenterer Batesons til tider abstrakte univers og tænkning i en overskuelig og tilgængelig form ved at fremdrage de nærværende og dagligdags hændelser, som det egentlig handler om - udvekslingen af information, signaler, budskaber, idéer og tanker mellem de levende organismer og deres omverden - om kommunikation og økomentale systemer.Bent Ølgaard er cand.theol. og mag.art. i psykologi.

In words and pictures this book presents the historical bridges, mosques, bazaars and palaces of one the most architecturally magnificent cities in the Islamic world.Since living and working in Iran in the 1950s, the city of Isfahan has been a constant and pivotal point of the author’s work as a professor and architect. Again and again he has returned to the city with his camera and sketchbook to fathom its essence and chart a millennium of incredibly well-preserved architecture.All the maps and floor plans in the book are the work of the author, who has also dedicated over six decades to taking the photographs within its covers. Many of these photographs have the patina of time, showing the city before it became a modern metropolis, and recording a history that has disappeared forever.The most recent photographs in the book are from 2015, and include details of the Friday Mosque. With its intricate pillars and multitude of arches of brick the mosque, like Isafan itself, represents a fascinating cornucopia of unique, architectural detail.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identiteter og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende.Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.Antropologiens idéhistorie følger diskussionerne om "os og dem" hele vejen op til det 20. århundrede og viser, hvordan ideen om den fremmede har tjent mange forskellige formål. I beskrivelsen af den fremmede som enten dyrisk eller ædel skabes fundamentet for egen selvforherligelse eller en indadrettet kulturkritik.Via disse hovedspor optegner forfatteren de 2500 år lange linjer bag vores identitetsdannelse samt konstruktionen af de eksistentielle byggesten, som karakteriserer vores forskelligartede kulturer.

”QIMMEQ – Den Grønlandske Slædehund” er en hyldest i tekst og billeder til en helt unik hunderace og de mennesker der omgiver den.Med tekstbidrag fra 14 eksperter, beskrives den grønlandske slædehunds oprindelse, dens kulturelle betydning, den nutidige brug af hunden i Grønland samt hundens sundhed. Igennem bogen optræder desuden citater fra, og interview med, grønlandske slædekuske, der beskriver deres forhold til slædehunden. Bogen indledes med forord af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.Bogen er rigt illustreret med prisvindende fotograf Carsten Egevangs sort-hvide fotos. I et indbydende layout portrætteres slædehunden, det specielle bånd mellem slædekusk og hundene samt hundens funktioner i dagens Grønland – alt sammen med det storslået grønlandske natur-sceneri som baggrund. Bogen findes desuden i en engelsk (ISBN 9788797178010) og grønlandsk (ISBN 9788797178027) version.

DE OVERSETE DEKORATIONER. EN BOG OM DE SENE KALKMALERIER I DANMARKS KIRKER.Lige siden de første kalkmalerier atter så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, efter flere hundrede år bag hvidtekalken, har der været stor interesse og nysgerrighed for denne nationale kulturskat.Traditionelt har interessen især været koncentreret om de første århundreders danske kalkmalerier, de romanske kalkmalerier. De senere gotiske kalkmalerier, fra ca. 1275-1550, blev tidligere anset for dårligt malede og lidt naive, men siden har disse også fået stor opmærksomhed. Man har desuden altid været mest optaget af de figurative malerier med scener fra bibelen, helgenlegender eller dagliglivet, mens man som regel ikke har givet ornamentikken den store bevågenhed.I denne bog er de mere enkle kalkmalerier i fokus. Og efter mere end ti års undersøgelse og registrering i hele landet af de ornamentale kalkmalerier, der også indeholder dyrefabler, allegorier, bomærker og andre tegn og mærker, samt samspillet med de bygninger, malerierne er skabt i, kan forfatteren udfolde et mere fuldendt billede af, hvordan vore kirker var udsmykket i middelalderen.

Studiet af Mellemøstens og Nordafrikas rigdom af folkelig, anonym bygningskultur er en stor oplevelse i sig selv, men kan også danne grundlag for løsningen af nutidens enorme problemer med at bygge ordentlige byer og boliger til en stærkt voksende befolkning. Bogens titel antyder allerede, at dagliglivet i dette geografiske område, i højere grad end i andre kulturer, udfolder sig to adskilte zoner: kvinderne i boligen og mændene i basaren. Dette materiale har nu fået en særlig betydning, da størstedelen af de viste huse ikke eksisterer mere, og kun i meget begrænset omfang er blevet registreret, før de blev revet ned. Forfatterens fotografier tager læseren med på en rejse til Mellemøsten med en afstikker til Yemen og videre til Middelhavets sydlige kyster frem til Vestafrika. Undervejs introduceres læseren til den islamiske byggetradition i almindelighed og argumenterer for, at vi stadigvæk kan drage nytte af utallige generationers erfaring i at etablere de bedst mulige livsbetingelser under ofte ugæstfri klimatiske forhold.Fra midten af 1950erne og halvtreds år frem var Hans Munk Hansen aktiv som arkitekt, byplanlægger, restaurator og arkitekturhistoriker i Europa, Afrika, Asien og Amerika. Hans byggerier ligger spredt ud over kloden. Hans Munk Hansen interesserede sig tidligt for islamisk arkitektur og har i mange år været Danmarks vel nok største kender på området.

Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret. Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland. For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet. Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former. Richard Jenkins er professor emeritus i sociologi ved University of Sheffield. Han har udført socialantropologisk feltarbejde i Nordirland, England, Wales og Danmark. Blandt hans tidligere udgivelser kan nævnes Social Identity (4. udg., Routledge 2014), Rethinking Ethnicity (2. udg., Sage 2008), Foundations of Sociology (Palgrave Macmillan, 2002) og Black Magic and Bogeymen (Cork University Press, 2014). At være dansk er en omarbejdet og udvidet version af Being Danish (2. udg., Museum Tusculanum Press 2012).

Magi og hekseri fra den romerske oldtid til middelalderen er en historisk fremstilling af de forestillinger, man i den romerske oldtid og frem til slutningen af middelalderen gjorde sig om, hvad nogle mennesker kunne udrette ved hjælp af overnaturlige kræfter. Det være sig enkeltpersoner eller heksenetværk. I centrum af fortællingen står den forbudte brug af  onde magiske handlinger, som alle mennesker frygtede og konstant følte sig truet af. Opfattelsen af, hvad der er sort og hvid magi, ændrer sig naturligvis over den mere end 1000 år lange periode, som bogen omfatter. Fra det førkristne romerske samfunds forfølgelser af udenlandske magikere over det kristne romerske samfunds forfølgelse af kættere og hedninge, hvis kultiske handlinger bliver opfattet som dæmondyrkelse. Endelig viser bogen, hvorledes et nyt heksebillede i løbet af 1440erne til 1486 fremstår i Centraleuropa med store heksetræf med djævelen og alle hans dæmoner samt djævlepagtens tilbliven. Det ny ved denne heksefremstilling er dels det lange tidsrum, den omfatter, dels at bogen indeholder citater fra alle de vigtige kildetekster og endelig fra de kildesteder, hvor djævlenes seksuelle omgang med de kvindelige hekse omtales. Bogen er illustreret og er første bind af en samlet fremstilling af magi og hekseri i den vestlige verden fra varulve i Rom til de sidste hekseprocesser i Tyskland og Skandinavien i slutningen af 1700-tallet.

Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Antropologen Cecilie Rubow undersøger i denne bog, hvad den livsform betyder for vores forståelse af naturen og vores håndtering af verdens økologiske kriser.Forfatteren følger i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Den rejse, fuld af magi, overraskelser og kritik, fører til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur, men flere, og at naturen er, hvor vi mindst venter det.Bogen er samtidig en introduktion til ny antropologisk tænkning om, hvordan de økologiske kriser kalder på nye måder at begribe naturen på.

Introduced by Margaret Atwood

Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikel om Edward Burnett Tylor, der i 1870´erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Frederik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss´ revolutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss´ klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

De fleste danskere ved, at vi i dag har en af de mest interessante og velestimerede madscener i verden. De færreste ved dog, hvordan vi er nået dertil. Det hele begyndte i 1970 på en café ved siden af Hostellerie de la Poste i byen Avallon i Frankrig, hvor det lykkedes ægteparret Lene og Sven Grønlykke at overtale den 25-årige kok på La Poste, Michel-Patrick Michaud, til at komme til Danmark og skabe et fransk menukort på deres nyrenoverede kro i Faldsled, der skulle åbne i 1971.Herfra begyndte udviklingen af det danske køkken, som vi kender i dag, og det var en sej kamp, for Danmark var et gastronomisk uland. Men sammen med sine fire landsmænd, Jean-Louis Lieff­roy, Christian Bind, Daniel Letz og Francis Cardenau, foretog Michaud nogle af de mest afgørende kvantespring i dansk madhistorie. Det er omkring disse fem franske kokke, denne fortælling bevæger sig, men den fortæller også om nogle af de danske personligheder i og uden for køkkenet, der var med til at få det til at ske.Disse fem franske kokke brød hele tiden nye grænser for det danske køkken, mens de oplærte og inspirerede en stor og talentfuld skare af danske kokke, der sidenhen har videreudviklet det danske køkken, der i dag befinder sig på højeste internationale niveau.

What if family were not the only place you might hope to feel safe, loved, cared for and accepted?

Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer.Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen!Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening. For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang. Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!

I ”Farvel Tibet” drager Tore Grønne på cykel og til fods dybt ind i Himalaya med sin kæreste Cassie. De tramper over enorme bjergpas, stopper i landsbyer og tusind år gamle buddhistiske klostre i afsidesliggende Zanskar og vandrer ind under Sikkims hellige tinder.De restituerer omgivet af 700.000 soldater i konflikthærgede Kashmir, møder korruption, sygdom og en række tibetanere i Indien og Nepal, der deler hver deres uforglemmelige historie: Den gamle, bitre guerillakriger; børn sendt alene i eksil; munke på flugt; tidligere politiske fanger med historier om grusom tortur i kinesiske fængsler.Farvel Tibet er beretningen om et halvt års fascinerende, til tider opslidende og ofte overraskende færd på Himalayas bagveje krydret med fortællinger om gårsdagens excentriske eventyrere, indiske spioner på verdens tag, den afskyelige snemand og meget mere. For enden af vejen venter Lhasa og afslutningen på en historie, der startede ti år tidligere, da Tore faldt i kløerne på det kinesiske sikkerhedspoliti i Tibet.

Vi kigger alle sammen på hinanden! Og når vi gør det, forestiller vi os en masse på baggrund af, hvad vi ser. I gadebilledet kan det at kigge på mennesker blive til det rene teater. Underholdende, morsomt og tankevækkende.Fotografen Anders Bentzon har i flere år lavet portrætter af tilfældige mennesker ved tilfældige møder på tilfældige steder rundt omkring i København. Denne bog indeholder et bredt udvalg af de flere tusinde billeder, det er blevet til gennem årene, samt en håndfuld af de overraskende fortællinger, der fulgte med.

Denne bog handler om at tro, men ikke nødvendigvis på Gud. Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro – på andre mennesker, på sig selv, på verden. Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro. Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv.