Socialantropologi og kulturantropologi

Kultur er det kit, der holder sammen på hverdagsliv og samfund. Det er så selvfølgeligt, at man overser dets betydning i det daglige. Kulturanalyse er et redskab til at afdække og begribe det underforståede i hverdagslivet, som får det til at fungere. Samtidig viser kulturanalysen, at kultur er en fleksibel størrelse, som omformes, alt i mens man handler inden for dens ramme. Denne bog er en praktisk lærebog, der viser, hvordan du kan tilrettelægge et kulturanalytisk projekt. Det metodiske udgangspunkt er altid feltarbejdet, men på dette grundlag kan forskellige kvalitative metoder indgå, alt afhængig af projektets mål og tidsramme. Bogen introducerer også til en række felter, hvor du kan gennemføre et udbytterigt feltarbejde, selvom du måske kun har relativt kort tid til sin rådighed. Kulturanalyse. Kort fortalt er henvendt til den studerende, som ønsker at analysere sig frem til nogle af de betydningsbærende, men uerkendte mekanismer og forestillinger i, i en konkret institution eller andre sammenhænge, hvor mennesker handler i fællesskaber.

Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Inger Sjørslev giver en videnskabsteoretisk baggrund for at bedrive kulturanalyse i antropologien og beslægtede fag. I en gennemgang af udvalgte temaer indenfor nyere filosofi og videnskabsteori tager Inger Sjørslev en række essentielle spørgsmål op, såsom:Hvordan skal sandhed forstås i forskningsarbejdet?På hvilken måde kan akademisk praksis betegnes som en særlig genre?Hvordan afspejler videnskabsteori og filosofi sig i overholdelsen af den akademiske genres krav?Hvordan tilegner man sig betingelserne for at foretage en analyse?Bogen henvender sig til studerende på antropologiuddannelser og i beslægtede discipliner. Hvert kapitel indledes med et kort uddrag fra en antropologisk tekst, som rammesætter det aktuelle tema, og afsluttes med diskussionsforslag og en liste over primærkilder, som med fordel kan læses sammen med kapitlet.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision. For hvordan blev alkohol en så integreret del af journalist Anna von Sperlings liv, alene og sammen med kvinderne omkring hende? Og hvorfor er det skamfuldt at sige højt? Spørgsmålene sender hende på opdagelse i sin egen families historie og i vores fælles kulturhistorie efter svar på, hvordan kvinder har drukket gennem tiden – og hvordan de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. Kvinders druk er forbundet med frigørelse, nydelse, fællesskab og kampen for lighed. Men først og fremmest skam. "Fulde liv" er en rørende, morsom og tænksom fortælling om tre generationer i en druktid. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist på Dagbladet Information og vært på podcasten Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavling-nominerede serie Vidnesbyrd (2015). Hun har også været både udlands- og kulturredaktør.

What if family were not the only place you might hope to feel safe, loved, cared for and accepted?

8240 Vejlby er et portræt af en by og de mennesker, der bor der. Det er et konkret sted nord for Aarhus med virkelige mennesker og skæbner, men det er også et sted og et persongalleri, som mange andre vil kunne genkende.I en række korte tekster foldes forstadsdanmark ud med hjælp fra Tosse-Tove, slagter Frislev, Karl Jørgensen, Sjørups Bageri, Tanken og Landbrugets EDB Central.Fortællingerne handler om at se og om at huske, så stedet og menneskene bliver levende - lige nu.8240 Vejlby er fortalt af Christian Henriksen og fotograferet af Søren Andersen.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestående og gør de andre til fremmede - grænsen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identiteter og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende.Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper også mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et større universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation.Antropologiens idéhistorie følger diskussionerne om "os og dem" hele vejen op til det 20. århundrede og viser, hvordan ideen om den fremmede har tjent mange forskellige formål. I beskrivelsen af den fremmede som enten dyrisk eller ædel skabes fundamentet for egen selvforherligelse eller en indadrettet kulturkritik.Via disse hovedspor optegner forfatteren de 2500 år lange linjer bag vores identitetsdannelse samt konstruktionen af de eksistentielle byggesten, som karakteriserer vores forskelligartede kulturer.

”QIMMEQ – Den Grønlandske Slædehund” er en hyldest i tekst og billeder til en helt unik hunderace og de mennesker der omgiver den.Med tekstbidrag fra 14 eksperter, beskrives den grønlandske slædehunds oprindelse, dens kulturelle betydning, den nutidige brug af hunden i Grønland samt hundens sundhed. Igennem bogen optræder desuden citater fra, og interview med, grønlandske slædekuske, der beskriver deres forhold til slædehunden. Bogen indledes med forord af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.Bogen er rigt illustreret med prisvindende fotograf Carsten Egevangs sort-hvide fotos. I et indbydende layout portrætteres slædehunden, det specielle bånd mellem slædekusk og hundene samt hundens funktioner i dagens Grønland – alt sammen med det storslået grønlandske natur-sceneri som baggrund. Bogen findes desuden i en engelsk (ISBN 9788797178010) og grønlandsk (ISBN 9788797178027) version.

DE OVERSETE DEKORATIONER. EN BOG OM DE SENE KALKMALERIER I DANMARKS KIRKER.Lige siden de første kalkmalerier atter så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, efter flere hundrede år bag hvidtekalken, har der været stor interesse og nysgerrighed for denne nationale kulturskat.Traditionelt har interessen især været koncentreret om de første århundreders danske kalkmalerier, de romanske kalkmalerier. De senere gotiske kalkmalerier, fra ca. 1275-1550, blev tidligere anset for dårligt malede og lidt naive, men siden har disse også fået stor opmærksomhed. Man har desuden altid været mest optaget af de figurative malerier med scener fra bibelen, helgenlegender eller dagliglivet, mens man som regel ikke har givet ornamentikken den store bevågenhed.I denne bog er de mere enkle kalkmalerier i fokus. Og efter mere end ti års undersøgelse og registrering i hele landet af de ornamentale kalkmalerier, der også indeholder dyrefabler, allegorier, bomærker og andre tegn og mærker, samt samspillet med de bygninger, malerierne er skabt i, kan forfatteren udfolde et mere fuldendt billede af, hvordan vore kirker var udsmykket i middelalderen.

I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengæld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der være noget om. Men ifølge Susanne Højlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gør dem, vi lever sammen med. Eller indeni - i hvert fald de første ni måneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bør alle vi andre heller ikke gøre, når vi spiser. Vi får en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til tå.

Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret. Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland. For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet. Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former. Richard Jenkins er professor emeritus i sociologi ved University of Sheffield. Han har udført socialantropologisk feltarbejde i Nordirland, England, Wales og Danmark. Blandt hans tidligere udgivelser kan nævnes Social Identity (4. udg., Routledge 2014), Rethinking Ethnicity (2. udg., Sage 2008), Foundations of Sociology (Palgrave Macmillan, 2002) og Black Magic and Bogeymen (Cork University Press, 2014). At være dansk er en omarbejdet og udvidet version af Being Danish (2. udg., Museum Tusculanum Press 2012).

Revideret og ajourført (og kraftigt udvidet) udgave af Tatere og rejsende fra 1965.Hvor kom De Rejsende fra? Hvem var de? Hvordan opstod de danske cirkus? Alt dette - og mere til.Væsentligt flere billeder end i den oprindelige udgave. Store sjældenheder mellem billederne.

A provocative study of the ‘non-space’ which defines our age’s love for excess of information and space

De fleste danskere ved, at vi i dag har en af de mest interessante og velestimerede madscener i verden. De færreste ved dog, hvordan vi er nået dertil. Det hele begyndte i 1970 på en café ved siden af Hostellerie de la Poste i byen Avallon i Frankrig, hvor det lykkedes ægteparret Lene og Sven Grønlykke at overtale den 25-årige kok på La Poste, Michel-Patrick Michaud, til at komme til Danmark og skabe et fransk menukort på deres nyrenoverede kro i Faldsled, der skulle åbne i 1971.Herfra begyndte udviklingen af det danske køkken, som vi kender i dag, og det var en sej kamp, for Danmark var et gastronomisk uland. Men sammen med sine fire landsmænd, Jean-Louis Lieff­roy, Christian Bind, Daniel Letz og Francis Cardenau, foretog Michaud nogle af de mest afgørende kvantespring i dansk madhistorie. Det er omkring disse fem franske kokke, denne fortælling bevæger sig, men den fortæller også om nogle af de danske personligheder i og uden for køkkenet, der var med til at få det til at ske.Disse fem franske kokke brød hele tiden nye grænser for det danske køkken, mens de oplærte og inspirerede en stor og talentfuld skare af danske kokke, der sidenhen har videreudviklet det danske køkken, der i dag befinder sig på højeste internationale niveau.

Det er et sjovt ord, ting. Kun fire små bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som småt: flyvemaskiner og religiøse feticher, damesko og dreadlocks, bibler og bløde julegaver. Det findes på alverdens sprog og er lige løst, om vi siger det på dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet på sømmet. Måske er det derfor, vi så ofte tyer til det uden at tænke nærmere over det.Det giver Ting. I nære og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er også et nøgleord i nyere antropologisk forskning med fokus på materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. Klæder skaber folk, siger man, og spørgsmålet er, om der overhovedet er en klar grænse mellem menneske og ting?For uanset om vi bor i Benin eller Brønshøj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, håb og ideer. - Måske er det på tide at tænke mere over tingene?

Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikel om Edward Burnett Tylor, der i 1870´erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Frederik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss´ revolutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss´ klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

Denne bog skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark. Toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne, ja skabt byer, hundredvis af stationsbyer, ligesom jernbanerne har omskabt tiden, så alle steder har stillet på urene og indrettet sig efter den samme tid. Selv menneskene omskabes af jernbanerne. Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften. Når tingene er ”på skinner”, når der er ”fuld damp på”, når alt bare ”kører”, så er alt også i orden. Køreplanen er model for alle andre planer. Modeltog er ikke bare miniaturemodeller af rigtige tog, men modeller for det gode samfund, hvor alt kører som det skal. Dvs. ”til tiden”. Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1840-1870, som starter da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1900. Den tredje strækning er storhedstiden 1900-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård. Konsolideringstiden strækker sig fra 1920-1950, mens tiårene efter krigen, 1950-1970, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København. Men det er også den tid, hvor motorvejene begynder at spænde deres asfaltnet ud over landet. I perioden 1970-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog med broer, tunneller, letbane og metro – og med et stigende fokus på kollektiv transport og en grøn udvikling. Martin Zerlang, født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om transport- og kulturhistorie, bl.a. de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set gennem en bilrude (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.

Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer.Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen!Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening.For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang.Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!

Vi kigger alle sammen på hinanden! Og når vi gør det, forestiller vi os en masse på baggrund af, hvad vi ser. I gadebilledet kan det at kigge på mennesker blive til det rene teater. Underholdende, morsomt og tankevækkende.Fotografen Anders Bentzon har i flere år lavet portrætter af tilfældige mennesker ved tilfældige møder på tilfældige steder rundt omkring i København. Denne bog indeholder et bredt udvalg af de flere tusinde billeder, det er blevet til gennem årene, samt en håndfuld af de overraskende fortællinger, der fulgte med.

de senere år er der kommet ny forskning og nye udgravninger, som har ændret vores viden om etruskerne. Tæt på etruskerne indeholder en række nedslag i emner, hvor nye fund, forsknings-metoder samt forskningsspørgsmål har bragt viden om den etruskiske kultur frem. Bogen søger at komme ind bag de mennesker, der levede i oldtidens Etrurien, samt bagom det kildemateriale og den forskning, der har skabt den traditionelle fortælling om etruskerne.Den største del af fundmaterialet stammer fra grave. Derfor er døden, de ritualer som fulgte gravlæggelsen og selve gravene omdrejningspunktet i bogen.Der er en lang tradition for forskning i og formidling af etruskerne i Danmark, der går tilbage til brygger Carl Jacobsen, som grundlagde en af de største etruskiske samlinger uden for Italien. Den befinder sig nu på Ny Carlsberg Glyptotek og er blevet sat ind i en historie om havets betydning for udviklingen af de mange forskellige kulturer, der prægede Middelhavets kyster i årtusindet f.v.t.

Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat.Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange.Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger.Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

25 fjernsynsforeninger, 11 dødsfald (4 i kajak), 23 katekismer og to alen blåt klæde. Meget er målt, talt og vejet i Grønland siden den norske præst Hans Egede i 1721 ankom med kongelig kaldelse og to skibe. For det varede ikke længe, før kolonisatorerne indførte en omfattende administration og registrerede og dokumenterede alt i tal, vægt og mål. Med tiden skabte både mission, handel og senere myndigheder og organisationer et usædvanligt omfangsrigt kvantitativt kildemateriale, som belyser Grønlands demografiske, økonomiske, kulturelle og sociale historie fra kolonitiden og frem til i dag. Materialet - hvis detaljeringsgrad er noget nær enestående i international sammenhæng - giver historikeren en indgang til at studere samfundets store strukturelle ændringer og zoome ned på mikroniveau og den enkelte grønlænders liv og levned.I Grønland i tal giver 12 forfattere sig i kast med dette voluminøse arkivmateriale og præsenterer og analyserer udvalgte kilder om alt fra sygdom og sundhed, ægteskab og uddannelse til kommunikation og medier, handel og erhverv. Grønland i tal er et oplagt sted at begynde for den, der forsker i Grønlands historie.

Life in one of the world's most homogenous countries can be tough on foreigners. Why do Danish adults wear elf hats to parties? Should you wear one too? Why are Danish adults so kind and gentle around their friends, yet so vicious to strangers in bicycle lanes? Why is it OK in Denmark to talk openly about sex, but embarrassing to admit to ambition? 'How to Live in Denmark' is based on the podcast by Kay Xander Mellish, who has lived in Denmark since 2000. It answers these questions and many more about daily life as a non-Dane in 'the happiest country in the world'.

Roma betyder menneske og er sigøjnernes betegnelse for sig selv. Gennem tusind år på kanten af de europæiske samfund har romaerne formået at bevare deres eget sprog og en særegen kultur. I denne bog videregiver forfatterne indtryk og erfaringer fra rejser til vidt forskellige romamiljøer i 12 lande.Fortællingen begynder i Indien, romaernes "moderland", og slutter i Skandinavien, hvor romaerne kæmper for at blive en anerkendt del af et moderne samfund. Undervejs overværer vi religiøse ritualer i Frankrig og deltager i farvestrålende flamencofester i Spanien. Vi følger den barske hverdag i Slovakiets og Tjekkiets grå ghettoer og besøger en by i Makedonien, hvor romaerne har egen borgmester og eget bystyre.I ord og billeder tegner forfatterne et billede af et folk, der har været forfulgt og forkætret gennem århundreder - fra slaveriet i middelalderens Rumænien til nazisternes terror i det 20. århundrede - men som altid har formået at rejse sig igen. Med udvidelsen af EU er de fleste romaer samlet inden for samme politiske fællesskab, og for første gang i historien er der tegn på, at romaerne organiserer sig politisk og kan komme til at udgøre en magtfaktor i fremtidens Europa.

Billedbøger, skolebøger og voksenbøger. Børn læste flere og mere forskellige slags bøger i oplysningstidens og guldalderens Danmark, end man hidtil har troet. De kastede sig over historier beregnet til hele familien, og religiøse bøger blev ikke kun brugt i skolestuen, men også til leg. Børn fik oplevelser gennem billedark og teaterplakater i en tid, hvor bogen for alvor blev en forbrugsvare. I På sporet af børn og bøger fortæller forfatterne om de medier, børnene selv fik mellem hænderne. De er fulgt i fodsporene på både piger og drenge fra 1700- og 1800-tallet. Mange var alt andet end passive forbrugere og fandt eller skabte læsestof selv — uanset om de voksede op på landet, i provinsbyers håndværkerhjem, i lærerboliger, på præstegårde eller i hovedstadens palæer. Samtidig har forfatterne eftersporet over 3.000 bøger og undersøgt, hvordan de blev læst og slidt. På sporet af børn og bøger fortæller om børnenes læseoplevelser, om forfattere, oversættere og bogtrykkere og om bøgernes størrelse, indbindinger og illustrationer. For første gang på dansk rettes blikket mod børn og voksnes fælles læsekultur og mod samspillet mellem bøger og andre medier. Og forfatterne rokker ved forestillingen om en særlig dansk børnelitteratur. Tekster og billeder bevægede sig på tværs af grænser og sprog, og oversatte bøger var en stor del af børns læsestof.