Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert, både når det gælder naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han drabsmetoder og kommer med eksempler fra blandt andet sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami, USA.Hans Petter Hougen tager os også med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er
René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.
Glasvinge af Katrine Engberg er endnu en fabelagtig krimifra forfatteren bag Krokodillevogteren og Blodmåne. Det er lørdag den 14. oktober: En sygeplejerske på RigshospitaletsHjertemedicinske Afdeling fylder en engangssprøjte med en overdosis afhjertemedicinen, der hedder Ajmelin. Derefter injicerer hun en besværlig, ældre,mandlig patient med dosen. Seks dage tidligere: Liget af en nøgen kvinde bliver fundetaf et avisbud i Storkespringvandet på Strøget. Man kan se snitsår på hendeshåndled og i lysken. Spørgsmålet er nu, hvem ønskede, at hun skulle dø på dennelidelsesfulde måde – og hvorfor?Politiassistent Jeppe Kørner får sagen og skal opklare denuden sin vanlige makker, Anette Werner. Anette Werner er på barselsorlov ellerdet vil sige… det er hun ikke helt… Efterforskningen på mordet fører parret dybt ind isundhedssystemet, hvor de pludselig befinder sig blandt behandlere sompatienter og mennesker, der er i besiddelse af enorm empati og sarte sjæle menogså med store ambitioner. Samtidig burde Esther de Laurenti være godt i gang med atskrive sin roman, men det er hun ikke. Hun lider af skriveblokering ogtungsind, og det bliver ikke bedre, da hendes bofælle og ven, Gregers,indlægges på Riget.Brikkerne falder på plads i denne indviklede og tragiskesag, den 14. oktober, da ugen er omme, og sagen får en hæsblæsende finale – og detender ikke godt.Glasvinge er Kathrine Engbergs tredje bog i serien om Krønerog Werner, og læsere af de to første bøger vil da også kunne genkende ansigteri persongalleriet i det tredje bind. Glasvinge kan sagtens læses enkeltstående,da den har et selvstændigt plot. Med Glasvinge har Kathrine Engberg endnuengang skabt en gribende krimi, der er mulig at lægge fra sig.
Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.
Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.
En kold, mørk forårsmorgen et sted i Midtvesten står flere hundrede desperate arbejdsløse i kø og venter på at en jobbørs skal åbne. Pludselig dukker en stor Mercedes SL 500 ud af tågen, pløjer sig for fuld fart ind i menneskemængden og forsvinder igen. Et år senere er den pensionerede politimand Bill Hodges ved at forsumpe i dårlig dybfrostmad og endnu værre tv. Massakren på de arbejdsløse er en af de uopklarede sager han stadig ikke kan glemme, og til sin forbløffelse og rædsel modtager han en dag et hånende brev fra Mercedesmorderen selv. Hvad Hodges nemlig ikke ved, er at brevets forfatter på ingen måde er færdig med at hade og hævne sig på verden. Kælderen under det anonyme hus hvor den unge Brady Hartsley stadig bor sammen med sin fordrukne og nærgående mor, er lige så spækket med plastisk sprængstof som Bradys tanker konstant er det af forestillinger om at udløse nye katastrofer og menneskelige tragedier. Det er det bare kun ham selv der er klar over. Stille og tilsyneladende helt almindelig går han rundt blandt folk og passer smilende sine anonyme jobs, alt imens han planlægger en terrorhandling uden sidestykke – som kun den næsten udbrændte Hodges og et par meget utraditionelle hjælpere måske vil være i stand til at forudse og forhindre. Mercedesmanden er Stephen Kings første regulære kriminalroman og vandt i 2015 den amerikanske Edgar Award. Fortsættelsen De der søger udkommer på dansk i efteråret 2016. “Et opgør mellem godt og ondt som i alle Kings bedste værker, uanset genre.” – Los Angeles Times ”King brillerer med sit foruroligende portræt af Brady, et ægte uhyre i menneskeskikkelse der giver ny mening til udtrykket ‘ondskabens banalitet.’” – Publisher’s Weekly
Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage – lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som altid. Manden, som kollegerne hader, og forbryderne frygter.En kendt dokusoap-deltager findes myrdet på en forladt skole, skudt i hovedet med en slagtepistol. Han sidder bundet til en stol i et klasseværelse med ansigtet vendt mod hjørnet og en klovnehat på hovedet. Et spørgeskema er fæstet til stoleryggen med en hæftepistol. Det er en test i almenviden, og den myrdede har tilsyneladende ikke klaret kravene.Flere ofre følger, og alle er en slags mediekendisser. Rejseholdet kobles på sagen. De famler efter beviser, men Sebastian Bergman finder spor i anonyme indlæg i aviser og på chatsider. Skribenten ironiserer over manglen på almenviden hos den nye generations forbilleder, men udtrykker lidt for stor interesse for mordene. Sebastian begynder at undersøge det nærmere og indser hurtigt, at den anonyme skribent har kendskab til detaljer om mordene, som kun politiet kender til.Sebastian og hans kolleger står over for en avanceret seriemorder, som til sidst kommer til at true hele gruppens eksistens.De uegnede er Hjorth og Rosenfeldts femte bog i den succesfulde serie om Sebastian Bergman. Forfatterduoen er garant for skandinavisk krimi i topklasse. Intens spænding og underholdning fra start til slut.”De to svenskere, Hjort og Rosenfeldt, har virkelig fået skruet et fremragende gennemgående persongalleri sammen med serien om kriminalpsykologen Sebastian Bergman og den gruppe fra politiets rejsehold, som han arbejder sammen med… underholdning af høj klasse”5 af 6 stjerner– 24 timer“Bøgerne om Sebastian Bergman er velskrevede, spændende og samtidig meget troværdige. Deres persongalleri er interessante at læse om… Jeg glæder mig allerede til den næste bog fra Hjorth Rosenfeldt.”5 af 5 stjerner– krimifan.dk
Første gang vi mødte den svenske kriminalpsykolog, Sebastian Bergman, var i seriens første bog "Manden der ikke var morder". Nu er Sebastian tilbage, som den arrogante og intelligente kriminalpsykolog, vi elsker at hade. I dette sjette bind i serien om Sebastian, har han omsider forliget sig med tanken om, at han ikke længere er ude i marken. I stedet går dagene med at holde forelæsninger og skrive bøger. Han har ikke længere forbindelse til sit gamle team, bortset fra den sporadiske kontakt med Ursula. Han har ikke hørt fra datteren Vanja i månedsvis, og hun har nu taget et tilfældigt job som kriminalbetjent i Uppsala, hvor hun arbejder med opklaringen af en serie voldtægter. Inden længe havner denne sag på rejseholdets bord, og før han får set sig om, er også Sebastian Bergman involveret. Teamet er atter samlet og må se bort fra de personlige stridigheder, der skabte kløften mellem dem. Langsomt får de samlet trådene, og noget tyder på, at de mange ofre ikke er helt tilfældige. Hvad er sammenhængen? Og hvorfor oplever teamet, at flere står personer stiller sig i vejen for opklaringen? Det får du svaret på i denne nervepirrende thriller af Hjorth-Rosenfeldt duoen.
Bind 2 i Kings krimi-trilogi der begyndte med Mercedesmanden. “Superb… Kings rastløse forestillingsevne er en kraft, som ikke kan holdes nede.”—The New York Times Vi mødte den pensionerede politimand Bill Hodges i Mercedesmanden. Nu er Hodges tilbage i en mesterlig krimi om en læser, hvis besættelse af en tilbagetrukket og sky forfatter går alt for langt. Den unge, uligevægtige Morris Bellamy er rasende og fortvivlet. Ikke alene er hans yndlingsforfatter, John Rothstein, holdt op med at skrive, han lod også den oprørske hovedperson i sine bøger, Jimmy Gould, resignere og få familie, hus i forstæderne, og værst: job i reklamebranchen! Morris myrder sit idol og tømmer hans pengeskab for kontanter, men den virkelige gevinst ved røveriet er en stor samling notesbøger, der indeholder Rothsteins upublicerede tekster – blandt andet endnu en Jimmy Gould-roman. Morris får gemt skatten af vejen, før han bliver smidt i fængsel for en anden grim forbrydelse. Da han bliver løsladt 35 år senere, opdager han, at den nedgravede skat er forsvundet, fjernet af teenageren Pete Saubers, der også er Rothstein-fan. Morris vil have hævn, men den pensionerede politimand, Bill Hodges kommer på tværs af hans planer. En bog om historiefortællingens magt fra en mester i historiefortælling. ------- ”Vidunderlig, skræmmende, bevægende.” – The Washington Post STEPHEN KING er født i 1947 i Portland, Maine. I dag er han bosat i Bangor, Maine, med sin kone, forfatteren Tabitha King. Deres tre børn er flyttet hjemmefra. King er ikke alene en af verdens mest populære forfattere, han er også ekstrem produktiv og har godt 60 værker bag sig. Hans opskrift på succes er simpel: Læs fire timer om dagen. Skriv fire timer om dagen. Hvis du ikke kan finde tid til det, kan du ikke forvente at blive en god forfatter.
Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.
Hans talent for at knuse mordgåder er uomtvisteligt. Allerede fra han læste om Rigspolitiets Rejsehold første gang, vidste han, at det var den vej, han ville gå - på jagt efter forbryderne og de uopklarede kriminalsager. Som en af de yngste nogensinde blev han ansat i Rejseholdet og senere forfremmet til Rejseholdets chef.I Man jager et bæst, fortæller politiinspektør Bent Isager-Nielsen om sit liv i politiet - og i skyggen af den ultimative forbrydelse, hvor et menneske har måttet lade livet. Med udgangspunkt i virkelige mordgåder og deres opklaring fortæller han om politiets efterforskningsarbejde, om retsmedicin, afhøringsteknik og kriminalvidenskab, for slet ikke at nævne de mere moderne discipliner som DNA-registrering og gerningsmandsprofilering, som Bent Isager-Nielsen var med til at få indført her i landet.Med mere end 20 år med drab på første hånd er Bent Isager-Nielsen en af Danmarks mest garvede drabsefterforskere. Men også en af de mest forstående. Og er der én ting, erfaringen har lært ham, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser altid gemmer sig et menneske - ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mands krop.Det er bare ingen undskyldning for drab.
For første gang fortæller tidligere politikommissær Bjarne Christensen – bedre kendt som Store Bjarne og Bjarne Benlås – om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier og om sin rolle i spektakulære og voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, kampen mod Pusher Street, ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst indsatsen mod narko på gadeplan. I en ærlig og bramfri fortælling kommer læseren helt tæt på politimanden Bjarne Christensen og mennesket bag. Han startede i Citypatruljen på Vesterbro, dengang banditterne i Istedgade gik under navne som “Rødspætten” og “Snotten”, og rockerne turnerede i nattelivet med langt, fedtet hår og læderveste. Siden blev han sat i spidsen for politiets tropper under store begivenheder. Han var uformel indsatsleder under ulykken på Roskilde Festival i 2000. Han gik forrest, da politikerne satte sig for at normalisere Christiania i begyndelsen af 00’erne og indledte den endeløse rydning af Pusher Street. Og da Københavns Kommune besluttede at fjerne Ungdomshuset fra Jagtvej, var det også den kontroversielle indsatsleder fra Beredskabssektionen, der var gadegeneral under polities største og farligste slag mod autonome fra hele Europa.Store Bjarne giver et personligt billede af politiets arbejde med mest udsatte og ekstreme grupper i det danske samfund – og et tankevækkende billede af den personlige pris, Bjarne Christensen måtte betale for at være Danmarks mest forhadte politimand i visse kredse. Bogen viser desuden, at det ikke er uden omkostninger at gå sine egne veje som mellemleder i dansk politi.Bjarne Christensen (f. 1956) er tidligere politikommissær. Var leder i Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko i København, fra 1980’erne til i dag. Stod som indsatsleder i Beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.
Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.
Isnende krimi kombineret med indblik i den hemmelighedsfulde Amish-kultur i USA's midtvesten. Efter en tornados rasen gennem den lille flække, Painter’s Mill, i Ohio, USA, dukker der menneske-knogler frem i resterne af en gammel lade. Kate Burkholder – den tidligere Amish-pige, nu politichef – bliver tildelt den tvivlsomme opgave det er, at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det Amish-samfund, hun en gang tilhørte. Da Kate selv trues på livet og angribes dér, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin efterforskning – og de er villige til at gå langt for at lægge låg på fortidens synder. Personlige kriser, familiehemmeligheder, usandsynlige mordere – og mordvåben – vender op og ned på det ellers fredfyldte samfund og danner grobund for denne isnende fortælling. – Publisher’s Weekly Seriens fans såvel som førstegangslæsere vil blive begejstrede over denne overbevisende og atmosfæriske krimi sat i hjertet af Amish-land. – Library Journal Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Efter stormen er syvende selvstændige bog i serien med Kate Burkholder. De fem første, Tvunget til tavshed, Bøn om tavshed, Bryd tavsheden, Meldt savnet og Sidste åndedrag, findes alle som paperbacks i stort format.
Med Mordene i Åre, har Viveca Sten givet os en ny dramatisk setting og et par fantastiske nye karakterer i efterforskerne Hanna og Daniel.Den anden bog i Viveca Stens nye serie, er en eminent opfølger til Offermageren, der lå #1 på krimi-bestsellerlistenDet er vinterferie i Åre. En frikirkelig sekt har fået et stærkt greb i de isolerede småbyer langs den norske grænse. Også i den unge kvinde Rebecka. Hun drømmer om at tjene Gud som trofast præstefrue, men bliver mere og mere isoleret, har ingen at betro sig til og begynder at frygte, at hun er i livsfare. Et mishandlet lig bliver fundet lige uden for byen. Offeret har ingen oplagte fjender, og politiet er på bar bund. Hanna Ahlander er stadig vikar ved Åre Politi, og håber på at blive fastansat, mens hendes kollega Daniel Lindskog forsøger at være både engageret familiefar og dedikeret efterforsker.Efterhånden som Hanna og Daniel kommer længere ned i sagen, graver de en mørk historie frem i en kompliceret efterforskning, som handler om overlevelse – for enhver pris. Om Offermageren:⭐️⭐️⭐️⭐️Jyllands-Posten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogens Liv⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Frk. West⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogbanden⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Mit lille bibliotek⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bechs booksVIVECA STEN er er en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Hun debuterede i 2008 med kriminalromanen Stille nu og har siden udgivet ni bøger i serien, der foregår på øen Sandhamn i den svenske skærgård. Hendes bøger er oversat til flere sprog, har solgt samlet seks millioner og filmatiseret som TV-serie. Skyggedalen er den anden bog i serien fra Åre, første bind Offermageren udkom i januar 2020.
Alle har noget at skjule. En politimand bliver fundet i en aflåst bil, dybt inde i skoven, i et område som allerede er blevet afsøgt. Siobhan Clarke bliver en del af det hold, som undersøger den oprindelige efterforskning. Der var altid ubesvarede spørgsmål, og nu – efter årtier – er det tid til sandheden. Alle skal undersøges, alle har hemmeligheder, og alle har alt at tabe. Kun én mand ved, hvor sporet leder hen, og han ved, at det kan lede til hans eget fald. Den mand er John Rebus. Toogtyvende bog i serien om John Rebus.
MIT LIV er fortællingen om Jørn Jønke Nielsens unge år, fra opvæksten i 1960’ernes Storkøbenhavn og frem til maj 1984, hvor han skyder og dræber Henning Norbert Knudsen, lederen af den rivaliserende rockerklub Bullshit.Jønke forlader Danmark, og under sin fire år lange flugt skriver han første del af sin livshistorie. Den er hans bud på – med eget liv som eksempel – hvad motorcykelklubben Hells Angels står for, og hvad broderskabet mellem mænd betyder. Samtidig er den enøjenvidneberetning, et tidsdokument fra dengang i 1980’erne, hvor Hells Angels MC Denmark for alvor kom i offentlighedens søgelys. Det er historien om de storkøbenhavnske rocker- og motorcykelklubbers udvikling, fra knallertbander til hardcore bikerklubber, fra nævekampe til maskinpistoler. Bogen tegner ikke bare et billedeaf Jønke; et ungt menneske på vej mod en usikker fremtid og et liv i landflygtighed. Den fortæller også, hvorfor det gik, som det gjorde, og om Hells Angels MC’s etablering som den førende motorcykelklub i Danmark.MIT LIV udkom første gang i 1985, og siden har forfatteren skrevet yderligere fire selvbiografier. Denne nye og let reviderede udgave er forsynet med billeder og nyt forord af forfatteren.
Tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen ser i denne bog tilbage på sit politilivs store - og grumme - sager. Fra dobbeltdrabet på Femøren og mordet på rockerpræsidenten Makrel, som han fulgte på første hånd. Til sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn. Gennem en enestående karriere i dansk politi har Ove Pedersen set det kriminelle Danmark i alle dets afskygninger. Han lærte sit fag fra bunden i drabsafdelingen i København i 1980?erne. Og takkede af som "Roskildes Wallander" i 2016 - som chef for personfarlig kriminalitet i sin egen politikreds. Bogen er en letlæst, øjenåbnende rejse gennem tre årtiers efterforskninger og opklaringer. Det er historien om blodige drab og ubærlige tragedier, men også en krønike om en svunden tids politi, fortalt med lune og slet skjult længsel. Ove Pedersen tager læseren med tilbage til en tid før teleoplysninger og timeregistrering. En tid, hvor dedikerede efterforskere blev på sagen, til forbryderen var i nettet. En tid, hvor kommissæren gik forrest - og aldrig på kompromis.
Intet drab er nogen sinde blevet opklaret af en enkelt mand. Drabsefterforskning er et holdarbejde, og i EFTERFORSKERNE fortæller tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen om sit tætte samarbejde med retsmedicinere og retsantropologer. Et samarbejde, der ofte bidrager med netop den lille brik, der får hele puslespillet til at gå op. Med udgangspunkt i en konkret efterforskning fortæller Bent Isager Nielsen, retsmediciner Hans Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup om deres arbejde og ikke mindst samarbejde, og de beretter om detaljer fra en lang række sager, de har arbejdet med gennem tiden."En stor anbefaling herfra" - Litteratursiden
En død ulv findes med resterne af et menneske i maven. Afdøde ser ud til at have overlevet en blodig massakre på den anden side af grænsen til Finland, blot for nu at findes død i skoven uden for Haparanda. Men hvad lavede offeret der? Politiet må vende hver en sten for at forsøge at finde ud af, hvad der er sket. Tiden går, og Hannah Wester og resten af styrken fornemmer at andre kræfter er er mindst lige så interesserede som de er i at finde ud af, hvad der skete. Pludselig bliver den lille grænseby centrum for en serie brutale hændelser, langt værre end noget Hannah Wester og de andre lokale betjente nogensinde har forestillet sig.Ulvesommer er første bind i en ny kriminalserie af Hans Rosenfeldt, skaberen bag tv-serierne Broen og Marcella, og del af krimimakkerparret bag den internationale bestsellerserie om Sebastian Bergman, Hjorth Rosenfeldt
De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
En varm sommernat forsvinder syttenårige Annabelle fra lillebyen Gullspång på grænsen mellem Västergötland og Värmland i det sydvestlige Sverige. Annabelles forældre er ude af sig selv, det lokale politi står magtesløst og foreningen Missing People leder forgæves. Kriminalinspektør Charlie Lager sendes til Gullspång sammen med sin kollega. Charlie er efterforsker ved Sveriges nationalt operative afdeling, og hun er dygtig. Hun protesterer mod at tage af sted til at begynde med, men ender med at gøre som sædvanligt; hun adlyder ordren. Det bliver en rejse tilbage i tiden, til stedet hun forlod som fjortenårig og en barndom, hun har gjort sit bedste for at glemme og brændende ønsket at lægge bag sig. Minderne om Charlies syge og alkoholiserede mor vækkes til live, det samme gør hendes angst for at ende som moren. Mens Charlie forsøger at afdække sandheden om Annabelle og hendes forsvinden, gør Charlie skræmmende opdagelser om sin egen fortid. Og hun tvinges til at konfrontere sit værste minde.
Mogens Lauridsen har prøvet det hele som politimand: undercoverbetjent, bandeopgør, anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd samt deltaget i de store indsatser ved klimatopmødet COP15 og rydningen af Ungdomshuset. I bogen fortæller han om 40 år i politiets tjeneste.Mogens Lauridsen er i dag ledende politiinspektør. I bogen fortæller han om sin lange karriere i politiet, lige fra den første opgave som undercoverbetjent på Christiania over rockeropgør til indsatsen ved internationale, politiske topmøder.Det er også historien om, hvordan politikorpset har ændret sig dramatisk gennem fire årtier.Lauridsen reflekterer over jobbet som betjent, og trods den alvor og det ansvar, der præger politiets daglige arbejde, har han også blik for humoren i opgaverne.Med et glimt i øjet fortæller han om det arbejde, han elsker: Jobbet som politimand.Bogen er skrevet i samarbejde med DR-journalist Preben Lund. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om arbejdet som politibetjent, og hvad det indebærer, samt til alle, der holder af virkelighedens kriminalfortællinger.
Foruroligende anderledes udkantskrimi fra nordjyske Helle Mogensen Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler. Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold hun har til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger. Helle Mogensen er journalist og forfatter. Hun bor på Mors i Vestjylland og er vokset op i Midtjylland og Nuuk. Havunger er første og selvstændige bind i serien om den introverte psykolog Anne Lebæk, som bor i den Vestjyske fiskerby Hvertsund.
True crime-fortælling om mordbranden på Bornholm i 1995. Et trekantsdrama, der endte som tredobbelt drab og rystede den danske lægestand og resten af Danmark.Rønne, 28. august 1995: I et rækkehus sidder en kvinde i en stol, bedøvet af morfin. På børneværelserne ligger hendes to små drenge i deres senge. Manden er på arbejde i København. Og i stuen står elskerinden, børnelægen Elisabeth, som han netop har forladt. Hun er fløjet til Bornholm for at fjerne det, der er kommet på tværs af hendes kærlighed. Forsmået, formørket, kold. Morgensolen er på vej op over Østersøen. Om lidt er der ild.Dødslægen er en dokumentarisk beretning om en af Danmarkshistoriens mest uhyggelige kriminalsager. Et tredobbelt drab, begået med en chokerende koldblodighed, der siden udløste den første livstidsdom til en kvinde siden Anden Verdenskrig. Bogen giver et minutiøst indblik i forbrydelsen og profilen af en morder, der fastholdt sin uskyld fra dag ét. Baseret på retsdokumenter og samtaler med førstehåndskilder undersøger forfatter Robert Zola Christensen branden, jalousimotivet, politiarbejdet og retssagen, og mens han trænger ind i materialet, dukker nye forbløffende detaljer op. Bogen er blevet til i et samarbejde med Miki Mistrati, der som den eneste journalist har ført samtaler med den dømte kvinde efter domfældelsen.
FORUROLIGENDE KRIMI FRA DEN JYSKE VESTKYST En forårsaften finder psykolog Anne Lebæk liget af en ung kvinde i sin venindes hjem i Hvertsunds gamle fiskerkvarter. Anne kender kvinden overfladisk fra sin praksis og bliver opslugt af at opklare, hvem hun i virkeligheden var, og hvem det er, der ønskede hende død. Annes søgen bringer hende tæt på det rå og vindblæste samfunds skyggesider, hvor alle tilsyneladende har noget at skjule. Og hvor morderen, hvem det end er, aldrig er langt væk. Malstrøm er en roman om at leve på kanten af sindets afgrund og om konsekvensen, når den hårfine skillelinje mellem fornuft og vanvid bliver overskredet – og om at blive svigtet af dem, man stoler allermest på. Helle Mogensen er forfatter og journalist. Hendes første roman, Havunger (2019), om den introverte psykolog Anne Lebæk, der flytter hjem til den jyske vestkyst efter flere års eksil i København, fik en fornem modtagelse og blev kaldt "en flot stilsikker debutkrimi" og "meget mere end en krimi." Malstrøm er andet fritstående bind i serien. Helle Mogensen er opvokset i Nuuk og en lille midtjysk landsby og bor i dag sammen med sin datter på limfjordsøen Mors i Nordjylland. PRESSEN SKREV OM HAVUNGER:♥ ♥ ♥ ♥ Flot og stilsikker krimidebut. Politiken ★★★★ En overbevisende debutroman. Dagbladenes Bureau ★★★★★ Fanger læseren fra første færd. Bogfidusen
“man har mere end svært ved at slippe den konstant fascinerende læsning. Eneste trøst efter sidste side er, at der heldigvis er to bind mere på vej fra dalen. Jeg kan næsten ikke vente.” – Politiken ***** [5 hjerter] (om Den usynlige vogter, bind 1) Et tragisk dødsfald i Elizondo-dalen virker mistænkeligt: En lille pige, blot nogle måneder gammel, bliver fundet død i sin seng. I panden har hun et rødt mærke, en plet på størrelse med en knap, som om noget er blevet presset mod hendes ansigt. Pigens oldemor påstår, at ulykken er Ingumas værk; dæmonen som forhindrer de sovende i at bevæge sig og stjæler deres åndedræt, så de dør i søvne. De retsmedicinske analyser får politikommissær Amaia Salazar til at se nærmere på andre spædbørnsdødsfald. Efterforskningen afdækker et mønster, som politiet aldrig har set magen til. Og et voldsomt uvejr truer med at begrave den grufulde sandhed én gang for alle. Offergaven er tredje og sidste bind i den fascinerende, spanske spændingstrilogi med den kvindelige politikommissær Amaia Salazar i hovedrollen. Trilogien blev indledt med Den usynlige vogter og efterfulgt af De glemte børn. Trilogien byder på intens spænding og udspiller sig i en varm og autentisk atmosfære. Den foregår i den smukke Baztán-dal i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Dolores Redondo har sat en milepæl inden for spansk spændingslitteratur. – El Mundo En fængslende psykologisk thriller. – Publisher’s Weekly Spanske Dolores Redondo er født i 1969. Baztán-trilogien er hendes debut som forfatter. Trilogien har solgt mere end 600.000 eksemplarer i Spanien og er oversat til 32 sprog. Trilogien udgøres af: Den usynlige vogter, De glemte børn og Offergaven. Alle tre bøger fås indbundne.
Reneé Ballard er forflyttet til natholdet hos LAPD. Hendes nye partner vil helst være hjemme hos familien, så Ballard driver som en ensom ulv fra den ene sag til den anden.En transseksuel kvinde er næsten blevet banket til døde. På natklubben, The Dancers, er fem mennesker blevet skudt, og hvem kan Ballard stole på blandt sine kolleger i en mandsdomineret politistyrke?Scenen er skyggesiden af Los Angeles. Den side, som den pensionerede kriminalassistent, Harry Bosch, også opererer i, men Ballard går sine egne veje om natten, og først når dagen gryr, finder hun ro på sit surfbræt.“… herligt præget af Connollys ferme og faktuelle håndværk, jazzede sydcaliforniske impressionisme og sikre tæft for temposkiftende spændingskurver. Det er simpelt hen en lise og en fornøjelse …”Politiken"En af verdens bedste krimiforfattere har gjort det igen ... Der er spænding på til sidste punktum, og jeg glæder mig til at stifte yderligere bekendtskab med den kvindelige strømer med hang til surfing."Københavneravisen
Et offer. En gerningsmand. Et drabsvåben. Det er elementerne i en drabssag. Det lyder enkelt, men er det sjældent. Tit findes offer eller gerningsmand ikke sådan ummidelbart, og drabsvåbnet er måske slet ikke et våben.I EN STUMP GENSTAND gennemgår lederen af Politimuseet Frederik Strand 25 danske drabssager med udgangspunkt i drabsvåbnet. Med forbrydelsens centrale rekvisit som ledetråd folder Frederik Strand dramaerne ud. Han reflekterer tillige over baggrunden for sagerne, der strækker sig fra 1881 til 2005.Frederik Strand er leder af Politimuseet i København siden 2010. Han er cand.mag. i filosofi og historie samt ph.d. i politihistorie (2010) og har tidligere udgivet en lang række bøger, bl.a. Uropatruljen – politiets hårde halse, der modtog Tage la Cour-diplomet i 2021.
Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. I denne bog har han samlet nogle af de bedste spørgsmål og sine svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag."Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt ... Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget."
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.