Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
ACT (Acceptance and Commitment Therapy) har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling af depression, angst, stress, afhængighed, spiseforstyrrelser, skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse og flere andre psykiske lidelser. ACT bygger på adfærdsterapi og kognitiv terapi, men med en ny og overraskende vinkel. Frem for at have fokus på at reducere eller helt undgå ubehag, vil man i ACT lære teknikker til at acceptere det ubehag, der alligevel ikke kan ændres eller kontrolleres, og i stedet lægge vægt på at skabe et indholdsrigt og værdibaseret liv. Denne introduktion til ACT har til hensigt at gøre den komplekse teori og praksis tilgængelig og brugbar for en bred vifte af fagfolk: fra coaches og rådgivere til psykologer, psykiatere og alle, der arbejder professionelt inden for sundhedssektoren. Med en enkel og klar gennemgang af de seks kerneprocesser – accept, kontakt med nuet, defusion, selvet som kontekst, værdier og engageret handling – samt masser af eksempler fra praksis, kan du med denne bog hurtigt og effektivt implementere ACT-teknikker i dit arbejde med klienter.
På tværs af en række forskellige diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers Syndrom, ODD, ikke-verbale indlæringsvanskeligheder, Tourettes Syndrom, OCD mv. reagerer børn med disse diagnoser ofte ens i en række af hverdagens situationer: De har svært ved at håndtere frustrationer og behov, der ikke opfyldes med det samme, de er ufleksible og har svært ved at omstille sig. I det daglige samspil med andre børn eller voksne reagerer de tit ved at eksplodere, når omverdenens krav og forventninger bliver ”for meget”. Fælles Proaktiv Problemløsning (tidligere kendt som Samarbejdsbaseret Problemløsning) er den første pædagogiske metode, der effektivt og synligt hjælper denne gruppe børn og unge. Ross W. Greene har forsket i emnet i en årrække, og hans erfaringer er her omsat til en praktisk brugsbog med masser af eksempler og konkrete anvisninger på, hvordan man praktiserer metoden i hverdagen. 'Det eksplosive barn’ henvender sig til alle, der er i kontakt med udfordrede og udfordrende børn – herunder også børn, der reagerer ved at trække sig ind i sig selv og ”implodere”. Metoden fører til langt færre konflikter i hverdagen, samtidig med at børnene lærer de nødvendige sociale færdigheder til at kunne begå sig i en stadig mere kompliceret verden. Bogen er blevet ”bibel” for såvel forældre som lærere, pædagoger og andre, der er i kontakt med disse børn. Som psykolog Bo Hejlskov Elvén skriver i bogens forord: ”At diskutere adfærdsproblemer hos børn i dag uden at nævne Ross W. Greene er ikke seriøst. Og så er det lige meget, om man er forælder, lærer, pædagog eller psykolog. Derfor er ’Det eksplosive barn’ en klassiker.” Denne udgave er den nye udgave: Den 7. gennemreviderede og opdaterede udgave fra 2017.
Vi kan alle styre udenom en depression, hvis vi ved hvordan. Mennesker kan sagtens lære at leve med svære tanker uden at gruble sig til en depression. Vi får det ikke bedre af at gruble og bekymre os. 5 timers grubleri dagligt i 10 år bliver til 18.000 timer. Og har personen så fundet svaret eller løsningen? Nej, siger psykolog og ekspert i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen. I de sidste 3 år har hun skiftet de mere traditionelle terapiformer ud med metakognitiv terapi, og resultaterne er tydelige. Flere af hendes klienter med depression og angst bliver raske, og det sker langt hurtigere. Bogen er et opråb: Mennesker bliver syge, når de overtænker. Mange danskere oplever, at deres tanker styrer dem og ikke omvendt. Det fører til depression og angst. Mange oplever tilmed, at det er smertefuldt at gå i traditionel terapi, hvor de hele tiden skal snakke om tanker og følelser. Men terapi skal ikke gøre ondt. Ifølge forfatteren skal danskerne lære at stole mere på hjernen og dens evne til at hele sig selv. Folk skal ikke hele tiden forstyrrer den med et ekstremt indre fokus på egne tanker og følelser. Bogen giver konkret viden og vigtige redskaber til at styre tankeprocesser og slippe fri af de fængslende tanker, der gør folk syge. Den sætter ligeledes fokus på udfordrende aspekter om regler og normer i samfundet, der danner grobund for overtænkning.
Du besidder evnen og magten til at minimere din egen angst. Det eneste, du mangler, er viden og metoder, og det får du nu.Bogen Aldrig mere angst af psykolog og terapeut Sisse Find i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender bygger på metakognitive og meditative teknikker og indeholder et 6-ugers program, der effektivt træner dig i at bruge mindre tid på bekymringer, grublerier og andet selvdestruktivt tankespind. Uanset om du har fået diagnosen angst eller ’bare’ har tendens til uro og ængstelse, vil du efter de 6 uger stå et mentalt stærkere og mere robust sted.Du får også indsigt i, hvorfor angst intet har at gøre med din personlighed, dine gener eller traumatiske hændelser i fortiden. Dårlige oplevelser kan rigtignok sætte gang i bekymringer, som kan producere angst. Men lærer du at kontrollere din bekymring, kan du slippe for angst nu og i fremtiden.
Anne-Lise Løvlie Schibbyes relationsforståelse bygger på én grundlæggende tanke, nemlig at det er i forholdet til den anden, at jeg bliver et selv, at min afhængighed af den anden muliggør min selvstændighed. Med fokus på temaer som anerkendelse, intersubjektive processer, samt menneskets evne til selvrefleksion og selvafgrænsning i relationer, viser Schibbye, hvordan dynamikken i vores forhold har afgørende betydning for det, som sker i den tidlige udvikling, når en ny familie dannes, og, ikke mindst, i psykoterapeutiske møder.I denne opdaterede og gennemreviderede udgave af hendes hovedværk, Relationer - Et dialektisk perspektiv, viser hun, hvordan ny forskning udvider og støtter hendes tidligere arbejde. Forskningsområder som affektregulering, ansigtskommunikation og neurovidenskab bliver på fascinerende vis knyttet til vores forståelse af tidlig udvikling og psykoterapi.
Om bogenStress er blevet et livsvilkår for alt for mange mennesker. Hidtil har behandlingen af stress mest fokuseret på adfærdsændringer og på at tale om og lægge mærke til enhver tanke, følelse og fornemmelse. Men ifølge den metakognitive teori er det netop det overdrevne selvfokus, der skaber stressproblemerne. De mange grublerier og bekymringer er den reelle årsag til stress.”Stressbehandling med metakognitiv terapi” giver terapeuter og andre der arbejder med stressbehandling en indføring i teorien og viser, hvordan terapiformen kan bruges konkret i forbindelse med stressramte. Læseren bliver inviteret med ind i terapilokalet og lærer, hvordan metodens øvelser og teknikker bruges, hvad behandleren skal huske, og hvilke spørgsmål der er vigtige at stille. Bogen giver gavnlig viden til såvel behandlere, stressramte og pårørende.Om forfatterenLinda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk psykolog siden 2006 og specialist i psykoterapi, supervision og metakognitiv terapi. Hun er indehaver af Neokognitivt Institut i København, der tilbyder behandling, fagkurser, uddannelser og supervision.
Er du en rasende 65-årig mand med udstående øjne, der vil have lov til at råbe fede kælling til fede kællinger? Er du en tavs og skeptisk 12-årig pige, der nægter at tale med voksne? En storrygende og dehydreret 45-årig kvinde på den yderste venstrefløj? En 87-årig kvinde, der ikke har råd til din egen begravelse? En panikslagen dramatiker, der har bidt fingrene af sig selv. Er du nisse? Ufødt? Slagtesvin? Midt i en aggressiv debat om istidens slutning? Er du faret vild i Sverige, i livet, i mørket uden at kunne finde kontakten, sulten, på randen af sammenbrud, fattig, til grin og tørret i det moderne Danmark? Så spørg Camille Cloud – hun har svar på alt, hun er tidens svar og tidens lyd, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.
Verden har brug for mere taknemmelighed. Sådan lyder budskabet i denne velunderbyggede og samtidigt personlige bog, hvor Mikael Kamber fortæller om en af verdens bedste vaner: 3 gode ting. 3 GODE TING er en simpel vane, hvor man hver dag noterer sig det, der var godt i løbet af dagen. Det handler ikke om at lukke øjnene for de negative ting, men om at skærpe blikket for alt det, der er værd at bygge på, og som gør livet værd at leve. 3 GODE TING er en særdeles veldokumenteret metode, som kan bruges af alle. På arbejdspladser og i privatlivet. I gode tider og i svære tider. Og en »advarsel« inden du læser bogen: Når du først er gået i gang med at gøre 3 gode ting til en del af din hverdag, får du ikke lyst til at holde op igen.
KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI er en klassiker i de grundlæggende begreber og metoder i kognitiv adfærdsterapi. Judith S. Beck guider læseren igennem de grundlæggende elementer i kognitiv adfærdsterapi, så man mestrer dem og forstår, hvordan og hvornår det er muligt at variere behandlingen for at tilpasse den til den enkelte klient. Trin for trin viser hun, hvordan man kan engagere klienten, konstruere en god konceptualisering og planlægge oggennemføre kognitive, adfærdsmæssige og erfaringsbaserede interventioner. Hun demonstrerer, hvordan de styrkebaserede redskaber i kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe klienter til hver uge at tage skridt, der understøtter deres værdier, håb, handlekraft og oplevelse af mening og formål.Denne 3. udgave er gennemrevideret med mere end 50% nyt indhold. Den inddrager elementer fra andre tilgange, herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy), dialektisk adfærdsterapi og mindfulnessbaseret kognitiv terapi. Behandlingsprocessen udfoldes gennem to omfattende cases. Bogen rummer nye cases og nye kapitler om mindfulness og den terapeutiske relation, og den forener strategier fra recoveryorienteret kognitiv terapi med traditionel kognitiv adfærdsterapi. Med kliniske tips, refleksionsspørgsmål og forslag til aktiviteter holder bogen et konkret praksisrettet fokus.KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI er et centralt værk for både studerende, behandlere og andre professionelle inden for psykologi, psykiatri, socialt arbejde og terapi. Nyt er også et websted med supplerende materiale: www.beckinstitute.org/CBTresourcesWebstedet indeholder videoer med terapisessioner, som illustrerer principper, konceptualisering, strukturelle dele af sessionen og teknikker fra kognitiv adfærdsterapi samt arbejdsskemaer og figurer, som kan downloades. Materialet er på engelsk.
NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEBrug din hjerne giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser. Så, hvis du vil vide, hvordan du kan lære at bruge din hjernes potentiale på en langt mere hensigtsmæssig måde, så er "Brug din hjerne" i en netop opdateret 2022 udgave et absolut must for dig. Sammen med John Grinder grundlagde bogens forfatter, Richard Bandler Neuro Linguistisk Programmering - eller NLP, der siden er blevet en fast bestanddel i måden vi i dag tænker personlig udvikling. "Folk bruger længere tid på at lære, hvorledes de skal bruge deres nye telefon end på at lære, hvordan de skal bruge deres hjerne", skriver Bandler. "Men du kan nemt lære at bryde uhensigtsmæssige mønstre og få kontrollen tilbage - uanset om du ønsker at se muligheder og tænke positivt, fremfor at tænke i begrænsninger". Bogen berører også, hvordan du kan slippe af med fobier og begrænsende overbevisninger. Du indføres i den grundlæggende NLP metoder, og får mange redskaber og øvelser til selv at arbejde videre. Brug din hjerne kan læses af alle. Læsere, der allerede har en baggrund inden for NLP, bør have denne bog i samlingen.
Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision. Bogen fører dig igennem alle psykoterapiens aspekter og giver dig en grundlæggende forståelse af faget, arbejdet og de bagvedliggende teorier. Uddrag af bogen Vi er i en tid, hvor psykoterapien er et miskmask af psykiatri og psykologi. Branchen er hele tiden i gang med at prøve på at definere sig selv. Det er i og for sig udmærket, men vi skal alligevel have fokus på, at psykoterapien ikke er et videnskabeligt studium af mennesket, men et fænomenologisk og oplevelsesorienteret studie. Det er ikke ensbetydende med, at psykoterapien ikke kigger på menneskets udviklingsteorier og teorier om det sunde, hele menneske, men det er ud fra det enkelte menneskes virkelighed. Det ender ikke ud i en fælles betegnelse eller diagnose. Med andre ord, så fortæller et menneskes terapeutiske forløb ikke hele sandheden om alle klienters terapeutiske forløb. For at komme ud af vores overbevisninger og modeller som psykoterapeuter, må vi vide, hvordan de opstod. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og trainer. Kirsa Dechlis er psykoterapeut, supervisor, daglig leder/underviser og formand for FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter). Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces.
En fantastisk hjælp, når man gerne vil gennemføre og fastholde de ændringer i ens adfærd og livsstil, man har besluttet sig for.Fundamentet i Bobby Zachariaes bog Nye vaner er baseret på den eksisterende forskning i de psykologiske og sociale faktorer, der har betydning for et godt forløb. Rammen er, at en varig ændring skal foregå i faser, og programmet er derfor bygget op over syv visualiseringsøvelser med korte forklarende tekster og tjek-dig selv-skemaer: overvejelser om mulig ændring, konkrete tanker om fordele og ulemper ved ændring, forberedelse med fokus på ydre og indre ressourcer, den faktiske handling, vedligeholdelse af den gennemførte ændring, forebyggelse og håndtering af tilbagefald - og endelig en kort stressreduktion. De to medfølgende cd'er - med musik af Christian Alvad - guider brugeren gennem øvelserne frem til nye gode vaner.Den medfølgende CD indeholder lydfiler i mp3-format, og kan derfor ikke afspilles på enkelte, ældre CD-afspillere.
Denne bog handler om at leve i vor tid. En tid med store muligheder og store trusler. Bogen er skrevet til dig, der forsøger at finde en sund balance mellem mulighederne og truslerne. Du får indblik i, hvorfor det ikke er nok at være ”sur for en sikkerheds skyld”, og hvordan man kan bevæge sig i retning af at være ”livsglad med vilje”. SUR FOR EN SIKKERHEDS SKYLD? er baseret på de sidste 20 års forskning i positiv psykologi og Mikael Kambers arbejde med emnet i de sidste 10 år. Du får konkrete metoder og et overblik over den nyeste viden om trivsel, livsglæde og stærke relationer – både i privatlivet og i arbejdslivet. SUR FOR EN SIKKERHEDS SKYLD? er en samtalebog, hvor intervieweren Eric Ziengs afprøver Mikael Kambers pointer og påstande med kritiske spørgsmål og sikrer, at der er masser af konkrete eksempler. Når du har læst bogen, får du svært ved at bevare det dårlige humør.
Min første bog: ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” udkom første gang i 2010 og er blevet en bestseller i flere lande.Siden har jeg lyttet til mange særligt sensitive og introverte i min psykoterapipraksis, og når jeg har holdt foredrag om emnet. De har fortalt mig om deres udfordringer, og jeg har rådgivet dem i, hvilke strategier der kan anvendes i forskellige situationer. Jeg har desuden også selv personligt som både introvert og særligt sensitiv gjort mig nye erfaringer, som jeg videregiver i denne bog.Bogen er skrevet til særligt sensitive og til introverte. Dens råd og anvisninger er desuden også meget anvendelige for mennesker, der midlertidigt eller af andre grunde er i en følsom situation fx på grund af stress, traumer eller udbrændthed. Første kapitel beskriver den introverte personlighedstype, det særligt sensitive karaktertræk og det kraftigt-reagerende temperament. De efterfølgende kapitler indeholder gode råd og konkrete forslag til, hvordan du kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, stå ved dig selv, nyde at være selskabelig på din egen måde og finde glæde og mening. I slutningen af bogen finder du to selvtests, hvor du kan få en idé om, hvor introvert eller sensitiv du er. Forfatteren er psykoterapeut MPF, cand. teol. og tidligere sognepræst. Læs mere på ilsesand.dkHent billeder i høj opløsning af bogforside og forfatter her: https://ilsesand.dk/til-pressen/Anmeldelse fra Introvert.dk, dansk blog for introverte Ilse Sand trækker i bogen åbenhjertigt på sine egne erfaringer fra hverdagslivet som introvert, og hun giver intelligente og livskloge råd og tips til, hvordan du som introvert kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, og skabe mere mening og glæde i en støjende ekstrovert verden.Boget er skrevet i et letforståeligt sprog med mange illustrerende eksempler, som jeg let kan genkende mig selv i. I alt er det en bog præget af stor dybde, visdom og eftertænksomhed. Jeg kunne ikke læse bogen på én gang, men måtte tage mange pauser og dage til at reflektere over kapitlerne. Absolut den bedste guide for introverte med dansk udgangspunkt.
Hvornår har du sidst lyttet til en anden person? Virkelig lyttet og ikke bare ventet på, at du selv kunne tage ordet igen, været distraheret af din telefon, eller blot ventet på chancen for at komme med din mening. Og hvornår har nogen sidst lyttet til dig? I en verden hvor der er så meget fokus på at lytte til sig selv, mærke efter og følge sig hjerte, er kunsten at lytte til et andet menneske lige så stille gledet i baggrunden. Og det gør os ensomme, mere isolerede og mindre tolerante end før. Den amerikanske journalist og forfatter Kate Murphy tager den manglende evne til at lytte under kærlig behandling i bogen, hvor hun på humoristisk vis dykker dybt ned i, hvorfor vi ikke lytter, hvad det gør ved os og hvordan denne tendens kan ændres. Med tråde til psykologien, neurovidenskaben og sociologiske undersøgelser ser Murphy nærmere på nogle, der faktisk er virkelig gode til at lytte: bl.a. CIA-agenten, bartenderen, radioproducenten, den dygtige sælger og fokusgruppe-moderatoren. Hvad kan vi lære af dem, så vi kan blive bedre til at lytte til folk? LYT viser, at det at lytte faktisk er den mest magtfulde position i kommunikationen. Vi lærer, når vi lytter. Vi skaber forbindelser til andre mennesker, vi samarbejder, vi skaber empati og vi bliver forelskede.
Denne introduktion giver en grundlæggende forståelse af Jungs meget omfattende forfatterskab. Forfatteren har beskæftiget sig med Jung i over 30 år og giver her et overblik over den overordnede idemæssige sammenhæng, som ligger bag Jungs enkelte teoretiske udkast. Helt centralt står forestillingerne om komplekserne, Skyggen, Anima, Animus, det kollektive ubevidste, arketyperne og Selvet – forestillinger, der har vundet udbredelse langt ind i dagligsproget.Preben Grønkjær er mag.art. i idehistorie og har siden 1982 undervist i analytisk-psykologiske, religions-psykologiske og filosofiske emner på Folkeuniversitetet. ”Denne bog er kort og godt en velskrevet, solid og loyalfremstilling.”- Pia Skogemann, Politiken
Magasinet Psykologi skriver: “Ilse Sand guider dig med enkle råd og konkrete øvelser gennem følelsernes labyrint, så du lærer at give slip på gamle uhensigtsmæssige mønstre og får sat handling på følelserne. Og ikke mindst opnår en større accept og forståelse for dine og andres følelser.” Psykologi 2/1 – 2012 Citat fra lektørudtalelse: “Nærværende bog fortjener bestemt en plads på bibliotekets hylder pga. måden et alment “problem” gøres lettilgængeligt.” Hør Ilse Sand fortælle om bogen i P1 morgen 19/11 2011 (7 min) www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=2463942 Læs bogens bagsidetekst her: Mange problemer skyldes manglende viden om følelser. Nogle mennesker sidder fast i uheldige mønstre, fordi de forsøger at ændre noget, som ikke lader sig forandre. Andre græder over omstændigheder, som faktisk godt kunne ændres, mens andre igen gang på gang ryger ind i unødvendige konflikter på grund af uhensigtsmæssige tankevaner, som kan rettes, hvis man har den nødvendige indsigt. I ”Find nye veje” bliver psykologiske sammenhænge beskrevet i et letforståeligt og erfaringsnært sprog, og du vil som læser kunne spejle dig i mange konkrete eksempler. Bogens enkle råd vil kunne hjælpe dig til: • at finde nye veje, der hvor dit liv er svært • at lade dine følelser munde ud i handlinger eller give slip og komme ud af fastlåste mønstre eller situationer • at give udtryk for de bløde og sårbare følelser i vreden og opleve, hvordan lydhørheden hos den, følelsen er rettet mod, vokser • at finde nye strategier, som kan give dig mere glæde i dine relationer • at få en større forståelse af dine egne og andres følelser og reaktioner, så du bliver i stand til at handle fleksibelt • at acceptere dig selv, uanset hvilke følelser du indimellem rummer. Læs mere om bogen på www.ilsesand.dk
"Drømmetydning bind 1" er første af to bind om drømmetydning i forhold til menneskets sjæleliv og det ubevidste, der på sin egen særegne måde bevidstliggøres i drømme.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.
Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene. Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed. Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.
LÆR AT SKABE METAKOGNITIVE GRUPPEFORLØB"Gruppeforløb med metakognitiv terapi" henvender sig til fagpersoner med kendskab til metakognitiv terapi. Bogen er tænkt som en hjælp eller inspiration til terapeuten, der ønsker at strukturere et færdigt gruppeforløb inden for metoden. Undervejs i bogen får terapeuten huskelister, refleksioner over fordele og ulemper ved gruppeforløb samt en guide til, hvordan et forløb på seks sessioner kan struktureres. Med gruppeforløb kan man som terapeut nå endnu flere mennesker, som har brug for hjælp, og samtidig få nye perspektiver på sit fag.TIDENS NYE TERAPIMETODEDen metakognitive terapi er en del af den tredje bølge af kognitive terapier. Inden for metoden fokuserer man på selvstyring af tankeprocesser frem for tankernes indhold. Metoden er specielt velegnet til behandling af forskellige former for angstlidelser som for eksempel generaliseret angst, social angst og OCD samt depression og stress. Den metakognitive metode er ikke bare en skånsom og effektiv metode i individuelle klientforløb. Den egner sig også til grupper, hvor metoden kan bruges på tværs af psykiske problematikker. Deltagerne træder ind i et læringsrum og lærer at overføre metoden til deres eget liv – ikke kun ud fra deres egen historie, men også ved at se andre deltageres problemstillinger. Hver session indeholder en køreplan til terapeuten med:- En oversigt over sessionens temaer- Forslag til, hvordan man bedst introducerer vigtige begreber til deltagerne- Øvelser- Arbejdsark til deltagerneOM FORFATTERENLinda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og supervision. I årene 2014-2015 uddannede hun sig i metakognitiv terapi ved MCT Institute i Manchester. Siden har hun løbende videreuddannet sig. Hun er indehaver af Neokognitivt Institut i København, der tilbyder metakognitiv terapi samt kurser, uddannelser og supervision for fagpersoner. Derudover er Linda Burlan Sørensen forfatter til bøgerne "Fængslende tanker – kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi" (2018) og "Stressbehandling med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter" (2019).
”Denne bog handler om de forestillinger, vi bringer med os uden at tænke over dem. Om de fordomme, som guider vores tænkning og adfærd. Og den handler om, hvordan vi kan undgå at blive fanget i de fælder, som disse fordomme kan lægge for os. Den er et opråb om uærbødighed. Ikke for provokationens skyld, men i forsøget på at undgå fastlåsthed i tanke og handling.” (fra den danske indledning af Jacob Mosgaard)Uærbødighed og fordomme er skrevet af Cecchin, Lane og Ray, der alle arbejder med et systemisk tankesæt inden for familieterapi. Terapeuten ses som en del af det system, han eller hun observerer, og gennem terapeutens og familiens interaktioner skabes en fælles virkelighed. Bogens erfarne teoretiske overvejelser og de mange øjenåbnende casebeskrivelser gør bogen relevant for alle professionelle, der arbejder med mennesker og deres relationer. Den danske indledning giver forhistorien om Milanogruppens arbejde og gennemgår de centrale Milano-systemiske begreber om hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet og nysgerrighed.Med en allestedsnærværende klog humor, definerer de tre forfattere i bogens første del begreberne om uærbødighed og fordomme. Bogens anden del beskriver, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.
Træt af endeløse diskussioner om hvad prisen skal være – hvor ingen i lokalet rigtig ved, hvad de taler om?Mangler du et systematisk overblik, der sætter dig i stand til at prissætte dit produkt eller din service – og vide med sikkerhed, at kunderne vil købe, allerede inden du rammer markedet?Så er der hjælp at hente i Prispsykologi, hvor du finder:En systematisk trin-for-trin proces til at prissætte et produkt eller en service – og teste prisen, inden varen rammer markedet.En forståelse for, hvordan du bruger betalingsformer, rabatter, abonnementer og loyalitetsklubber til at øge salget, profitten og kundetilfredsheden.Avancerede teknikker til at optimere salg og profit i produktporteføljer.Et framework til at styre prisforhandlinger, så kunden fokuserer på værdien i stedet for prisen.En forståelse for prissætning, der vil bringe dig foran dine kolleger – og konkurrenter.Denne bog giver dig en metodisk og systematisk proces til at sætte den optimale pris på ethvert produkt eller service.De seks trin er:Analyse: Find din vares drømmekunde, den situation deres behov opstår i og hvilke dybe benefits din vare kan give.Kategori: Vælg aktivt, hvilke konkurrenter dit produkt skal sammenlignes med i markedet.Positionering: Design, hvordan din kunde skal opfatte dit produkt i forhold til alternativerne i købssituationen.Prototype: Byg en simulation af den valgsituation, du stiller din kunde i, når købet skal foretages.Test: Stresstest dine prispunkter og valg, og justér din kategori og positionering, indtil dine kunders tænder løber i vand.Implementering: Optimér din prissætning i markedet på tværs af salgskanaler, tilbud og konkurrencesituationer.Metoden er baseret på en unik kombination af moderne beslutningsteori, adfærdsøkonomi og eksperimentel psykologi, og hvert af de seks trin bygger oven på det forrige.Med Prispsykologi får du de rigtige redskaber til hele tiden at optimere dine priser OG få mere tilfredse kunder.Omtale”Bogens primære budskab er, hvordan man kan få kunderne til at betale mere for de samme varer, uden at de bliver utilfredse. Dette er ønskescenariet for de fleste virksomheder, og man når som læser at tænke, at det næsten må være for godt til at være sandt. Men efterhånden som bogen skrider frem, fremstår det som ganske realistisk. Teorien og værktøjerne bliver dokumenteret med cases og aktuelle situationer. Det er med til at fastholde interessen og nysgerrigheden gennem hele bogen. (...) Dette er ikke alene en bog, der giver virksomheder en værktøjskasse til prissætning. Den er i høj grad også interessant for forbrugeren, da man flere gange undervejs bliver gjort opmærksom på, hvor relativt let vi som forbrugere kan blive manipuleret. Man bliver med andre ord en del klogere på sig selv ved at læse denne bog.”5 stjerner- anmeldelse ved Daniel Oman Gru, Inside Business, 9. november 2017IndholdKapitel 1 Dine priser er langt vigtigere end dine udgifterKapitel 2 Value vs. Cost-PricingKapitel 3 Værdi – Det Kognitive PerspektivKapitel 4 Forankring & VærdimanipulationKapitel 5 Markedsanalyse – Benefits, Identiteter & SituationerKapitel 6 Kategori & Perfekt PositioneringKapitel 7 Prototyping & TestKapitel 8 PrisforhandlingerKapitel 9 PrisstigningerKapitel 10 BetalingsformerKapitel 11 PrisarkitekturKapitel 12 Produktporteføljer & UdvalgKapitel 13 Rabatter, Discounts & GratisKapitel 14 PriskrigeKapitel 15 AfslutningLitteraturliste
Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge. En grundbog om teorier og arbejdsmetoder (Bind 1) er tænkt som en lære- og opslagsbog for alle, der arbejder psykoterapeutisk med børn og unge.Den henvender sig både til nybegyndere, hvis mål er at lære fagets teorier og metoder, og til mere erfarne psykoterapeuter, der har lyst til at fordybe sig og samtidig få en let tilgængelig opdatering og genopfriskning af de mange måder, hvorpå psykodynamisk terapi med børn og unge indgår i nutidig behandlingspraksis.Bogen udfylder en mangel i den skandinaviske litteratur om psykodynamisk og psykoanalytisk psykoterapi med børn, der ikke siden 1970’erne har set en ny udgivelse af en egentlig lærebog på området.I denne bog deler Liselotte Grünbaum og Karen Vibeke Mortensen deres mangeårige erfaring på området med læserne. Bogen giver en praksisnær og let tilgængelig, men også teoretisk og metodisk stringent og opdateret indføring i børne- og ungeområdets særlige teorier, metoder og praksis.Der redegøres med mange praktiske eksempler for, hvad psykodynamisk psykoterapi med børn og unge er, og hvordan et terapeutisk forløb kan tilrettelægges og udføres, herunder hvilke forudsætninger, rammer og metoder der kræves.Der gives en grundig indføring i den terapeutiske relations kompleksitet, forståelsen af tegning og symbolsk leg, det vanskelige sideløbende forældrearbejde samt de særlige forhold, der gør sig gældende i arbejdet med unge.Sammenhænge mellem ubevidste relationstemaer og tilrettelæggelsen af begyndelse, afslutning og pauser i terapien gennemgås og følges op af et afsnit om de særlige metodiske tilpasninger, der skal til, for at psykoterapi ved tidligt omsorgssvigt og kompleks traumatisering kan virke.Endelig afsluttes med en status over forskningen på området.
"Why We Sleep is an important and fascinating book…Walker taught me a lot about this basic activity that every person on Earth needs. I suspect his book will do the same for you." ?Bill Gates A New York Times bestseller and international sensation, this "stimulating and important book" (Financial Times) is a fascinating dive into the purpose and power of slumber.With two appearances on CBS This Morning and Fresh Air's most popular interview of 2017, Matthew Walker has made abundantly clear that sleep is one of the most important but least understood aspects of our life. Until very recently, science had no answer to the question of why we sleep, or what good it served, or why we suffer such devastating health consequences when it is absent. Compared to the other basic drives in life?eating, drinking, and reproducing?the purpose of sleep remains more elusive. Within the brain, sleep enriches a diversity of functions, including our ability to learn, memorize, and make logical decisions. It recalibrates our emotions, restocks our immune system, fine-tunes our metabolism, and regulates our appetite. Dreaming creates a virtual reality space in which the brain melds past and present knowledge, inspiring creativity. In this "compelling and utterly convincing" (The Sunday Times) book, preeminent neuroscientist and sleep expert Matthew Walker provides a revolutionary exploration of sleep, examining how it affects every aspect of our physical and mental well-being. Charting the most cutting-edge scientific breakthroughs, and marshalling his decades of research and clinical practice, Walker explains how we can harness sleep to improve learning, mood and energy levels, regulate hormones, prevent cancer, Alzheimer's and diabetes, slow the effects of aging, and increase longevity. He also provides actionable steps towards getting a better night's sleep every night. Clear-eyed, fascinating, and accessible, Why We Sleep is a crucial and illuminating book. Written with the precision of Atul Gawande, Andrew Solomon, and Sherwin Nuland, it is "recommended for night-table reading in the most pragmatic sense" (The New York Times Book Review).
Bliv adfærdsleder og få det til at ske!Kender du det at gå fra et godt møde med vigtig ny viden og klare handlepunkter?Kender du også det at mødes til næste statusmøde, hvor halvdelen ikke har fået gjort det aftalte, og den anden halvdel har gjort noget helt andet? Et sted på vejen fra intention til handling går det galt. Denne bog hjælper dig til at tage fat i det og lykkes med at få forandringerne til at ske. Med denne bog i hånden får du en indføring i, hvordan du kan blive adfærdsleder i din organisation og lære at bruge mikrohandlinger til at opnå maksimal effekt i dine forandringsprojekter.I mange år har vi fokuseret på forandringerne – nu er tiden kommet at til at fokusere på forudsætningen for, at forandringen lykkes, nemlig ændringer i adfærden. Hvis du vil have forandringerne til at ske og bygge varig værdi, skal du kombinere indsigt i ændring af individuel adfærd med organisationens forventninger til gevinstrealisering. Bogen guider dig til, hvordan du skal gøre netop det samlet i fire enkle skridt: gå småt, gå bredt, gå hurtigt og gå igen.I bogen får du:1 samlet system til at få forandring til at ske12 forhindringer for forandringer, du let lærer at overvinde13 cases med inspiration14 værktøjer til at praktisere adfærdsledelse46 adfærdsgreb til at gøre forandringen let, indlysende, attraktiv og givende at gøre.Bogen henvender sig til alle dem, der arbejder med forandringer i såvel offentlige som private organisationer. Adfærdsledelse er et effektivt værktøj for såvel forandringslederen, projektlederen og den, der bare leder efter en vej til at skabe varige adfærdsforandringer i sit liv.Om forfatteren:Henrik Dresbøll er forfatter, foredragsholder og direktør. Han er uddannet fra Aarhus Universitet som cand.mag. i Kognitiv semiotik. I 2011 var han medstifter af et af Danmarks første adfærdsbureauer og er i dag direktør for rådgiverbureauet WElearn A/S, der bygger adfærdsforandringer med varig værdi. Han har gennem mere end 18 år arbejdet med kommunikation, forandring og adfærd for internationale brands, organisationer, styrelser og ministerier. Henriks vision er at bruge indsigt i adfærd til at skabe store resultater gennem små handlinger. Tidligere har Henrik udgivet en bog om fiaskoer, han er en populær foredragsholder samt sidder i flere bestyrelser – og så er Henrik en afholdsmand, der tager sin egen medicin.
"Drømmetydning bind 2" er det andet af to bind om drømmetydning i forhold til menneskets sjæleliv og det ubevidste, der på sin egen særegne måde bevidstliggøres i drømme.\"Drømmetydning\" er en serie bestående af to bind om drømmetydning af den verdenskendte psykolog Sigmund Freud i forhold til menneskets sjæleliv og det ubevidste, der på sin egen særegne måde bevidstliggøres i drømme.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.
Bogen præsenterer de store psykologer inden for dybdepsykologi – fra begyndelsen til slutningen af det 20. århundrede. Følgende psykologer præsenteres i bogen:Sigmund Freud (1856-1939)Carl Gustav Jung (1875-1961)Wilhelm Reich (1897-1957)Frederick S. Perls (1893-1970)Alexander Lowen (1911-)Lillemor Johnsen (1920-1997)Stanislav Grof (1931-)I bogens indledningskapitel vises nogle forskelle mellem dybdepsykologiens og den empiriske videnskabelige psykologis menneskesyn samt nogle lighedstræk mellem dybdepsykologien og bestemte religiøse strømninger i europæisk historie gennem de sidste 2000 år. I bogens afslutningskapitel sammenlignes dybdepsykologien med den kognitive psykologi.Finn Nordentoft er cand. mag. i dansk, psykologi og pædagogik og tidligere lektor. Desuden har han en 3-årig gestaltterapeutisk efteruddannelse bag sig.
På baggrund af den nyeste forskning i voksnes tilknytningsmønstre argumenterer Susan M. Johnson i denne bog for, at psykoterapi er mest effektiv, når den fokuserer på emotionelle forbindelsers helbredende kraft. Johnson, der er en af verdens mest anerkendte parterapeuter og den primære udvikler af emotionsfokuseret terapi (EFT), giver os hermed et nytænkende landkort over den kliniske praksis, der viser vejen frem i arbejdet med enkeltpersoner, par og familier. Johnson beskriver, hvordan kombinationen af EFT og tilknytningsteori kan tilbyde velunderbyggede interventionsteknikker til behandling af angst, depression og problematiske forhold. Hver modalitet (enkeltperson, par- og familieterapi) dækkes i kapitel-par, der henholdsvis introducerer nøglebegreber og præsenterer dybdegående case-eksempler. Transskriptioner af sessioner fremhæver fra et tilknytningsperspektiv det, der foregår i terapien, fra øjeblik til øjeblik. Sidst i kapitlerne findes øvelser og refleksionsspørgsmål. Ved at betragte intime relationer og den terapeutiske relation som danse, viser Johnson, hvordan de centrale træk ved EFT ser ud, og hvorledes en dygtig terapeut sekvenserer og pacer interventioner. Bogen afdækker, hvordan tilknytningsbaseret terapi ikke bare sigter efter at løse klienters problemer, men også at redefinere deres selvbillede og vanlige måder at møde andre på. Målgruppe Med en kombination af empirisk stringens og klinisk visdom kan denne grundbog vejlede og inspirere kliniske psykologer, par- og familieterapeuter og -rådgivere, socialarbejdere, psykiatrisygeplejersker og psykiatere såvel som studerende med interesse i psykoterapi. ”En letforståelig bog om psykoterapi, der vil være anvendelig for studerende såvel som erfarne terapeuter. Med afsæt i pionerer som John Bowlby, Carl Rogers og Harry Stack Sullivan samt i betydningsfuld empirisk forskning i emotionelle og interpersonelle fænomener har Johnson skrevet et fremragende værk, der vil have stor værdi for vores fag mange år frem.” – Irvin Yalom, professor emeritus i psykiatri, Stanford University ”Med kombinationen af Johnssons store viden om tilknytningsteori og -forskning, hendes forskningsbaserede tilgang til terapi og hendes mange års erfaring med klinisk terapi og undervisning formår hun at skildre, hvordan man bedst begrebsliggør og gennemfører succesfuld livsændrende terapi med enkeltpersoner, par og familier.” – Philip R. Shaver, professor emeritus i psykologi, University of California Susan M. Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og professor emerita. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.
Det er en urgammel tradition at fortælle og lytte til historier, og det er noget, som alle mennesker har trang til, da det giver menneskers samværd mening. I bogen "At fortælle historier - i juraen, i litteraturen og i livet" analyserer den amerikanske psykolog, Jerome S. Bruner, denne trang til at fortælle og lytte til historier, og han giver svar på, på hvilken både vi mennesker bruger historier til at skabe orden i tilværelsen."At fortælle historier - i juraen, i litteraturen og i livet" er en utrolig spændende bog om fortællingen, både som den ses i litteraturen, men også i retssalene.
Der er mange bøger, der kan lære dig at hypnotisere folk, men få, der kan lære dig at bryde igennem den konsensusmæssige trance, som du allerede er i. Denne bog kan få dig på vej til at gøre det. "Hypnose er et ord, der normalt får stærke svar fra mennesker" – i positiv eller negativ retning. Ofte forbinder folk trance-stater med mystik eller magi, som ikke har hjulpet hypnosens omdømme. Vi opfordrer skeptikere til at suspendere deres tro eller antagelser om hypnose længe nok til at læse denne bog. Bogen er skrevet af stifterne af NLP - Bandler og Grinder, som studerede den berømte terapeut Milton Erickson for at bestemme hypnosestrukturen. Bogen giver læseren et indblik i hypnose - hvordan det kan anvendes til bearbejdning af fobier og medicinske sygdomme - og gør "magien" til specifikke forståelige procedurer, hvoraf nogle også er nyttige i hverdagens samtale. Ud over hhv. hypnosehensyn (grundlæggende og avancerede), beskriver forfatterne talrige vigtige anvendelser for denne videnskab. En god introduktion til emnet - og en vigtig referencebog til hypnoseudøvere. Et must for alle med interesse indenfor hypnose og for læsere med indsigt i NLP, som ønsker at udvide sin indsigt til næste niveau.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.