Uddannelsesfilosofi og uddannelsesteori

læring. behandler de grundlæggende spørgsmål om læringens processer og strukturer, forskellige læringstyper og barrierer mod læring. Desuden inddrages en række emner, som er centrale i forhold til en dækkende læringsforståelse: læring i forhold til kropslighed, hjerneforskning, selvforståelse, motivation, intelligens, læringsstil, køn, livsalder, undervisningsformer, uddannelsespolitik og læring i arbejdslivet. Denne 3. udgave af læring. har, ud over en generel opdatering og nye henvisninger, fået vigtige, nye afsnit, der uddyber de områder, som Illeris har beskæftiget sig med i de seneste år: kompetencebegrebet, transformativ læring, identitet samt en kritik af konkurrencestatens læringsforståelse.Siden bogen blev udgivet første gang i 1999 har læring. været skelsættende og definerende for opfattelsen af læring, ikke blot i Danmark, men internationalt. Den forrige udgave er oversat til mere end ti sprog, og samlet har bogen solgt i over 100.000 eksemplarer.Om forfatteren:Knud Illeris har arbejdet med lærings- og uddannelsesforhold siden slutningen af 1960'erne, har været professor i uddannelsesforskning og med til at udvikle projektarbejdsformen ved Roskilde Universitetscenter, senere forskningsleder ved Learning Lab Denmark og professor i livslang læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

I denne bog har Knud Illeris samlet 49 centrale tekster om læring helt tilbage fra Grundtvigs 'Skolen for livet' og ellers op gennem 1900-årene og med vægt på nyere tekster helt frem til et bidrag fra de seneste år. På denne måde præsenteres samtidig alle de væsentligste navne på området som f.eks. Dewey, Piaget, Vygotsky, Rogers, Freire, Bruner, Gardner, Lave, Wenger, Mezirow, Jarvis og Illeris selv. Teksterne er samlet i 15 temaer så alle sider af læringsbegrebet og læringsproblematikken bliver belyst, og Illeris har skrevet indledninger til hvert tema og alle teksterne, der kan guide læseren rundt i de omfattende og komplicerede landskab.

Innovative studerende præsenterer en metode til at designe projekter, som gør en forskel i velfærdssamfundet, det vil sige skaber merværdi i virkelighedens verden. Undervejs trænes studerendes innovative kompetencer til at nytænke ydelser, produkter og processer, som skaber værdi for borgerne i samfundet.Metoden er bygget op om modellen FIRE-Designs fire faser: ForståIdeudvikleRealisereEvaluere Første del af bogen beskriver modellens faser og forklarer begreber som kreativitet, innovation, entreprenørskab, intraprenørskab og iværksætteri. Anden del giver undervisere og studerende en række konkrete metoder og redskaber til de fire faser.Bogen er henvendt til studerende og til praksis - pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre faggrupper fra professionsuddannelserne. FIRE-Design er oplagt i både undervisning og selvstyrede læreprocesser samt til større opgaver som for eksempel bacheloropgaven.

Rousseaus berømte og forkætrede bog om børneopdragelse, og om hvordan man henholdsvis forkvakler eller hjælper til frodig udfoldelse.En filosofisk klassiker om hvordan man forkvakler eller hjælper barnets frodige udfoldelse. Dengang den udkom, var den en enorm fornyelse af synet på, hvad børneopdragelse og kultur er. Den dag i dag er det provokerende stof til eftertanke! Rousseau er en af de væsentligste inspirationskilder bag en række af de forestillinger, der i dag styrer vores livsanskuelser. Det kan virke indlysende, at alle mennesker er født frie og lige, og at børn har rettigheder og skal opdrages til at udfolde deres muligheder bedst muligt. Det er imidlertid stadig ikke nogen selvfølge, når man ser sig om i verden. Og det var det så meget mindre i 1700-tallet, hvor Rousseau skrev. Hans tanker virker stadig – nu så mange år efter – nutidige og friske. Læs selv og tænk efter!

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Per Schultz Jørgensen udfordrer forældre, pædagoger, lærere og politikere til at løfte blikket fra tidens kompetencestress og sætte barnets karakterdannelse i centrum - for børnenes og samfundets skyld! Hvordan forbereder vi bedst vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Vi vil gerne, at de er selvstændige, og samtidig skal de kunne samarbejde i teams, fra de er helt små. De er online døgnet rundt og skal samtidig kunne fordybe sig. Undervisning og kompetenceopbygning begynder allerede i vuggestuen, selvom vi godt ved, at meget af det, de lærer gennem barndommen, vil være forældet, inden de går ud af skolen. Hvis vi vil opdrage vores børn bedst muligt til verden i morgen, skal vi ud vikle deres personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dags ordenen skifter. Med STYRK DIT BARNS KARAKTER opfordrer Per Schultz Jørgensen både forældre, pædagoger og lærere til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i centrum.

”Gert Biesta er en af Europas mest betydningsfulde uddannelsestænkere. Derfor er det en fornøjelse, at Klim nu igen går i front med en oversættelse til dansk af Biestas seneste værk.”Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet”Biestas bog om det smukke ved uddannelsens risiko er et stærkt forsvar for det, han kalder uddannelsens svaghed. Svaghed er i denne sammenhæng ikke noget dårligt, men et udtryk for, at uddannelse nødvendigvis er forbundet med risici, åbenhed og ikke kan eller bør kontrolleres. Uddannelsens indbyggede svaghed kommer af, at mennesker ikke er programmerbare maskiner, men levende, handlende subjekter, og Biesta viser, hvordan den nødvendige svaghed desværre er truet af en række regimer i det moderne samfund, der handler om at forudsige og kontrollere. Lærere vil i bogen finde argumenter for, at dømmekraften er uomgængelig i det pædagogiske arbejde og aldrig kan reduceres til opskrifter. Og enhver læser vil finde fine og opbyggelige eksistentielle analyser af de skrøbelige og åbne menneskelige relationer og praksisser, som vi alle har til opgave at passe på.”Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet”Biesta er mere i overensstemmelse med det bedste i den danske dannelses- og uddannelsestænkning, end denne tænkning er i overensstemmelse med sig selv. Det er tankevækkende! Med ’Den smukke risiko’ kommer vi ind til kernen i det, som er meningen med og værdierne i de begyndelser, der hele tiden skabes på ny, når vi som mennesker arbejder med og for mennesker i undervisning og pædagogik. Styrken ligger i at erkende svagheden i undervisningsrelationen som forudsætning for, at menneskelig dannelse kan finde sted. Bogen er et startskud for den nye begyndelse, som uddannelsestænkningen herhjemme har brug for, hvis den skal genvinde sin værdighed overfor måle- og modebølgers forsøg på ensretning af den menneskelige forstand.”Jan Tønnesvang, professor i psykologi, Aarhus Universitet

”At starte en diskussion om god uddannelse kræver blot, at man stiller et enkelt spørgsmål: Hvad er uddannelse til for?”Så enkelt formulerer Gert J.J. Biesta selv sit udgangspunkt, og ud fra dette grundspørgsmål leverer han kritiske analyser af de neoliberale styringsformer med internationale sammenligninger, markedsgørelse og ”accountability”-systemer og af de virkninger, dette har, på relationerne mellem stat og borger, skoler og forældre, lærere og elever. Konsekvenserne heraf for moral og etik, politik og demokrati belyses med inddragelse af filosofiske begreber og perspektiver fra forskellige forfattere.

At arbejde undringsdrevet flytter horisonten for vores arbejde. I praksis vender en sådan horisontforskydning op og ned på de processer, vi er blevet vant til at bruge i udviklings- og innovationssammenhænge. Vi skal begynde at gøre noget andet – og der er noget, vi skal holde op med!I At møde verden med undren. Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv opfordrer forfatteren os til at ændre en rationel og problemorienteret tilgang til vores arbejde til en eksistentiel og meningssøgende tilgang. Undrings- og meningsdreven innovation får i modsætning til teknologi- og brugerdreven innovation fat i den forunderlige eksistentielle og meningsgivende dimension i livet og arbejdslivet. Hvad er det, vi dybest set længes efter og grundlæggende holder af, og hvordan arbejder man professionelt med den slags ”store ord og følelser” på en ikke-terapeutisk og ikke-instrumentel måde?At møde verden med undren henvender sig til ansatte i offentlige og private organisationer, som søger inspiration og konkrete redskaber til innovationsarbejdet og ny inspiration til at styrke menings- og livskvalitetsdimensionen i arbejdslivet. Derudover vil den være spændende læsning for studerende og praktikere, der er optaget af fx undervisning og vejledning med en filosofisk-eksistentiel dimension.Finn Thorbjørn Hansen er ph.d. i pædagogisk filosofi og professor i dialogisk og filosofisk praksis ved Center for Dialog og Organisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet At stå i det åbne (2008).

Det er skolens opgave at ruste eleverne til at blive fremtidens livsduelige voksne i et digitaliseret og demokratisk samfund. Men de forandringer, vi ser realisere sig allerede nu og i den nærmeste fremtid, betyder, at denne opgave kommer til at blive anderledes end hidtil antaget og praktiseret. En af de væsentlige forandringer er, at eleverne ikke opfatter det fysiske og det virtuelle som adskilte størrelser, men som flydende rum, på én gang fysiske og digitale – hybride rum. Bogen søger at komme med bud på, hvordan dette vilkår udfordrer skolen og dens rolle i samfundet, de pædagogiske og didaktiske tilgange og praksisser, det faglige indhold og dermed helt grundlæggende, hvad skolen skal uddanne eleverne til at mestre. Men skolen udfordres ikke blot af, at børn og unge som elever i høj grad lever i den sammensmeltede fælleskultur, mens de voksne, der varetager skolens praksis, primært lever i det, vi benævner før-fælleskulturen og for hvem, den fysiske og digitale dimension stadig forstås som adskilte størrelser. Hvor der for blot 10 år siden var en erkendelse af, at digitaliseringen påvirker, hvordan vi forstår og gør uddannelse, demokrati og samfundsmæssig sammenhængskraft, er der i dag således helt anderledes og stærkere kræfter og forandringer i spil. Kræfter, der påvirker og forandrer hvad, der er relevant at lære og mestre i forhold til fremtidens arbejdsliv og samfundsliv.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod. Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs. Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt? Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse. Bogen indeholder bidrag af Lene Tanggard, Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer, Brian Degn Mårtensson, Jan Jaap Rothuizen, Jacob Klitmøller, Hans Henrik Hjermitslev, Frederik Pio, Kirsten Hyldgaard, Thomas Szulevicz, Alexander von Oettingen, Erik Schmidt og Per Fibæk Laursen.

KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, er en særlig tilgang, og dette er grundbogen, der klæder den professionelle på til at forstå menneskesynet og tankerne bag.KRAP er både et menneskesyn og en metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. Netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder – kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus.Med denne grundbog beskrives KRAP-tilgangen, som den ser ud efter mere end 10 års anvendelse i forskellige kontekster. Her introduceres til de helt grundlæggende tanker og elementer i KRAP, som gennem cases og eksempler sættes i relation til praksis. Bogen beskriver elementer som mestring, motivation, kompetenceudvikling og færdighedstræning, samtaler med KRAP som stillads, målsætning, dokumentation og beskrivearbejde samt implementering af KRAP.KRAP grundbogen er skrevet af Lene Metner og Peter Bilgrav, der begge er psykologer i KRAP-teamet PsykologCentret ApS i Viborg-Skive. De står desuden bag en række bøger om KRAP, herunder KRAP – metoder og redskaber, som indeholder 50 redskaber til afdækning, forståelse samt ændring og udvikling af menneskelige færdigheder, forståelser og strategier, og som derfor hænger sammen med og fungerer som supplement til nærværende grundbog om KRAP.Se mere på www.krap.com.

Hvordan kan positiv psykologi bruges pædagogisk? Hvordan kan positiv psykologi skabe optimale læringsmiljøer? Positiv psykologi sætter fokus på glæde, trivsel, lykke og det gode liv.Antologien præsenterer den positive psykologis bagvedliggende teori og de deraf følgende pædagogiske implikationer i forhold til optimale læringsmiljøer, ledelse, undervisning, læring og arbejdsliv. Antologien henvender sig primært til lærere, pædagoger, psykologer, ledere og studerende.

Den positive psykologi er kendetegnet ved en høj grad af diversitet. Feltet trækker på stort set hele viften af eksisterende psykologiske metoder, samtidig med at nye metoder udvikles med stor kreativitet. Antologien giver et indblik i en række af de metoder, som feltet benytter sig af. Desuden rummer den artikler, der er forankret i den kritiske psykologi, ligesom den diskuterer, på hvilke måder der er fællesskab mellem positiv psykologi og kritisk psykologi. Antologien er redigeret af Gerd Christensen og Frans Ørsted Andersen og indeholder bidrag fra en lang række danske og udenlandske eksperter inden for området. Henvender sig til konsulenter, forskere, HR-medarbejdere, ledere, undervisere, psykologer, socialrådgivere og studerende.

Uddannelsesvidenskab er en tværfaglig videnskabelig disciplin, der søger at forstå uddannelse i spændet mellem humaniora og samfundsvidenskab. Dette indebærer, at den, der arbejder med uddannelsesvidenskabelige problemstillinger, må forholde sig til, hvordan pædagogisk og filosofisk såvel som politisk og sociologisk tænkning er med til at rammesætte uddannelse og læring. Bogen giver læseren en bred indføring i uddannelsesvidenskaben. Gennem 10 kapitler introducerer forskere, med tilknytning til uddannelsen Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, forskellige aspekter af det uddannelsesvidenskabelige felt. Bogen behandler læringsteoretiske og didaktiske perspektiver, organisatoriske perspektiver på bl.a. kompetenceudvikling, samt hvordan politiske rationaler og policy-udvikling er med til at præge uddannelsessystemet.

De tre forfattere har hver sin egen plads i bogens tre dele, der består af David Bugges fremstilling og udfoldelse af Løgstrups tanker, Bente Kasper Madsens refleksioner og case-baserede anvendelse af disse og til sidst selve det tekstlige grundlag i form af Løgstrups egne artikler. Tilsammen udgør delene en velstruktureret og særdeles tankevækkende perspektivdragning til tidens debat om folkeskolen i lyset af den aktuelle reform og til synet på læring, uddannelse og undervisning i det hele taget.Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som K.E. Løgstrup. For længst er hans filosofi og hans begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ gået ind i den pædagogiske forskning og undervisning. Og fra et bredt spektrum af det politiske liv hører man jævnligt hans synspunkter inddraget i den løbende debat.​’Løgstrup & skolen’ er en grundbog om Løgstrups skolesyn. Løgstrup-forskeren David Bugge fører læseren omkring de vigtigste tanker – i et sprog, så både forskere, studerende og alment interesserede kan have glæde af bogen. Seminarielektor Bente Kasper Madsen knytter i et perspektiverende bidrag emnet til den seneste udvikling i skolen, og endelig rummer bogen tre af Løgstrups vigtigste tekster om skole og pædagogik.

Hannah Arendt er en af det 20. århundredes store politiske tænkere. Hovedværkerne "Det totalitære samfundssystems oprindelse", "Menneskets vilkår" og "Eichmann i Jerusalem" er centrale skrifter i den politiske filosofi og behandler vigtige emner som totalitarisme, menneskelig handling og ondskab.Derfor er Arendts ganske vist få og sporadiske ─ men ikke mindre vigtige ─ tanker om pædagogikken også en smule oversete. Og ikke nok med det: De fleste pædagogiske fortolkere af Arendt læser "med" Arendt "mod" Arendt i stedet for at følge Arendts tænkning om skole og opdragelse til ende.Det forsøger dette lille skrift at råde bod på. Arendts tanker om pædagogikken udgør nemlig et væsentligt alternativ til de tanker om pædagogik, der er fremherskende i dag, og giver et nyt perspektiv på pædagogikken. Bogen argumenterer bl.a. for, at man med ideerne om læringssamfundet og konkurrencestaten helt glemmer at drage omsorg for barnets frihed. Vores iver efter resultater er snarere et snærende bånd ─ en totalitær invasion af barndommen ─ end en omsorg for barnets begyndelser.

BÆREDYGTIGHED er på dagsordenen over det meste af verden. Nutidens kriser viser, at vi har indrettet vores samfund og levevis på måder, som belaster klima og natur, bidrager til artudryddelse og ulighed mellem mennesker. FN’s 17 verdensmål sætter en ny retning for den samfundsmæssige og økonomiske udvikling. Men hvad med den menneskelige udvikling? Hvis vi skal lykkes med de ydre forandringer, har vi behov for en indre omstilling. VÆREDYGTIGHED peger indad og kan beskrives som indersiden af bæredygtighed. Begrebet væredygtighed åbner for nye perspektiver, nye tilgange til menneskers væren i verden og ikke mindst vores bidrag til den nødvendige omstilling til en bæredygtig verden. Væredygtighed er et nyt begreb og er som sådan ikke fasttømret eller fastlåst. I denne bog giver en række indsigtsfulde personer netop deres bud på væredygtighed ud fra deres faglige og personlige ståsted. Og vi kommer vidt omkring – fra meditation og natursyn, til digital dannelse og kvantefysik. Bogen kan læses fra ende til anden, eller du kan gå til den som et puslespil af emner, du selv sammensætter. Håbet er, at du finder netop de emner og perspektiver, som inspirerer dig til at skabe din egen forståelse og brug af begrebet væredygtighed. Bogens tekster er skrevet af: Jacob Aremark, P.C. Asmussen, Anders Holst Bodin, Stine Clasen, Rasmus Ejrnæs, Hans Fink, Jeppe D. Graugaard, Camilla Gregersen, Finn Thorbjørn Hansen, Nina Tofte Hansen, Steen Hildebrandt, Christina Baluna Hostrup, Lars Josephsen, Ole Fogh Kirkeby, Gull-Maja La Cour, Preben Mejer, Steen Møller, Holger Bech Nielsen, Anne Marie Pahuus, Katherine Richardson, Shadman Salih, Freja Schaumburg-Müller Pallesen, Laura Storm

I Teopædopgaven præsenterer forfatter Peter Hobel sine bud på, hvordan man skriveren god teopædopgave. Den giver en introduktion til teopædopgaven som genre og viser, hvordan man arbejder fagligt funderet med den. Peter Hobel fortæller, hvordan skriftlighed kan styrke ens didaktiske refleksioner over egen og kollegaers praksis, og at dette arbejde bedst foregår i dialog og samarbejde med andre. Bogen er opbygget i to dele: produkt og proces. I produktdelen diskuteres de centrale elementer i teopædopgaven,og hvordan den er bygget op, mens procesdelen har fokus på forberedelsen op til selve opgaveskrivningen. Bogen henvender sig dels til kandidater, der står foran at skulle skrive teopædopgave, og dels til de mange aktører omkring kandidaten, der indtager forskelligevejlederroller. Peter Hobel er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaberved Syddansk Universitet og forsker i fagdidaktik, skrivedidaktik og fagenes samspil. Han har væretcensor i teoretisk pædagogikum siden 2001 og formand for opgavekommissionen for opgaven i teoretisk pædagogikum siden 2012.

Denne bog indeholder fem taler, som den unge Nietzsche holdt i 1872, og som i dag stadig virker som en dugfrisk kommentar til og kritik af, hvad der sker i vores uddannelsessystem. Nietzsche var blandt de første til at se, hvordan den videnskabelige specialisering førte til en anden slags universitet end Humboldts klassiske dannelsesanstalt. Og han var yderst kritisk over for dette og over for den statslige nytteorientering, som fandt sted, og som over tid ville forvandle ikke blot universiteterne til åndløse uddannelsesfabrikker i erhvervslivets tjeneste, hvis mål ene og alene er at få de unge til at færdiggøre deres studier i en fart, så de kan blive nyttige samfundsborgere og bidrage til bruttonationalproduktet. Bogen forsynes med et grundigt efterskrift af idehistorikerne Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen.

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse.Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt.Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

Den tyske professor i opdragelsesteori og pædagogik Wolfgang Klafki har skrevet en sammenhængende didaktisk teori i moderne dannelsesteoretisk forstand. Bogen udfolder Klafkis grundsynspunkt: At al didaktisk udvikling nødvendigvis må bygge på dannelsesteori. Bogen rummer desuden helt nye didaktiske og metodiske overvejelser om undervisningens gennemførelse i skolehverdagen. Wolfgang Klafki har i danske pædagogiske kredse fået en lidt usædvanlig status. Han har i levende live med sin teori om den kategoriale dannelse opnået klassikerstatus på linje med Rousseau, Pestalozzi, Fröbel og andre store navne i pædagogikkens historie. Selv om Klafkis værk bygger på den klassiske åndsvidenskabelige teori, har han indkorporeret centrale aspekter fra nyere pædagogiske retninger i sin kritisk-konstruktive teori. Med de senere års tilbagevenden til en mere kulturorienteret undervisning og den fornyede fokusering på fagligheden er Klafki efter flere år ´i kulden´ igen kommet ind i varmen. Klafki støtter imidlertid ikke de nykonservative tendenser med den ensidige fokusering på fagene og fagligheden. Han er ikke fagdidaktiker, men almen didaktiker. I sin videreudvikling af den kategoriale dannelsesteori viser han, hvordan erfaringer har en vigtig placering i al læring, men det er netop på baggrund af værdiorienteringer, der udspringer af etiske normer. Undervisning, der ikke vedkender sig en bagvedliggende dannelsesteori, er for Klafki meningsløs.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen. Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen. Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen. Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Bogen diskuterer centrale sider ved vejledning i det moderne samfund. I første del, 'Vejledning og møder med det uforudsete', bliver vejlederens møde med den, som bliver vejledt, drøftet. Anden del, 'Vejledningog vores tid', sætter vejledning ind i det senmoderne samfunds kontekster, og tredje del, 'Vejledning og kollektive processer', omhandler udviklings- og professionsfaglighed i vejledning. Bogen er central i diskussionen om vejlederens ansvar og kompetence i vejledning, og den forståelse og praksis, som kan tillægges vejledning i uddannelse og erhvervsfunktioner.Forfatterne repræsenterer forsknings- og uddannelsesmiljøer ved Høgskolen i Østfold, Norge, Universitetet i Tromsø, Karlstads Universitet og Stockholms Universitet, der især har forsket i skole- og førskoleområdet.

Gert Biesta præsenterer en kritisk analyse af aktuelle diskussioner om forholdet mellem medborgerskab, demokrati og uddannelse. Demokratiet defineres som en fortløbende proces, som aldrig kan afsluttes eller indfanges. Der er snarere tale om et eksperiment, der grundlæggende må være åbent for mere demokrati og måske et anderledes demokrati. Demokratiets essens indfinder sig sporadisk og opstår særligt i øjeblikke, hvor der indtræder dissensus. Det vil sige, hvor den eksisterende orden udfordres og konfronteres med nye logikker. Pluralitet og forskellighed er i et demokrati stærke værdier, der skal fremmes og beskyttes. Biesta argumenter derfor for den politiske medborgerskabsforståelse, som er modsætningen til den sociale medborgerskabsforståelse, hvor pluralitet og forskellighed kan betragtes som noget, der truer sammenhængskraften og derfor til dels må overvindes. Biesta udfolder herefter tanken om medborgerlig læring, som tager sit afsæt i individet og handler om konkrete medborgerskabserfaringer gennem deltagelse i demokratiets eksperiment, hvor værdier om lighed og frihed diskuteres. Han afslutter med et højaktuelt budskab om at værne om det offentlige rum, hvor demokratiske processer kan udfolde sig. Gert Biesta har til den danske udgave skrevet et efterskrift, som opsummerer bogens hovedsynspunkter.

Seks af verdens mest aktuelle læringsteoretikere har, med Knud Illeris i spidsen, sat hinanden stævne i en ny bog.Læring i både teori og praksis er for alvor kommet på den internationale dagsorden. I Læringsteorier - 6 aktuelle forståelser er det lykkedes at få seks af verdens toneangivende læringsteoretikere til at give hver deres meget forskellige bud på begrebet læring. Resultatet bliver et helhedsbillede af et forskningsfelt i rivende udvikling.Selv om forståelserne af læringsbegrebet er forskellige, har forfatterne dog en række fælles udgangspunkter. Herunder at læring altid finder sted i mødet mellem nye impulser og den eksisterende viden, kunnen eller forståelse, og at læring ikke kun er et individuelt anliggende, men også et socialt og samfundsmæssigt forhold.

Hvad er implementering? Hvilke instrumenter og metoder virker bedst, når man skal implementere ny viden? Og hvordan kan man arbejde systematisk med implementering, så man får omsat ny viden til en forbedret pædagogisk praksis, familiebehandling, undervisning eller forebyggelse? Med udgangspunkt i børne- og ungeområdet søger denne bog at besvare disse og andre spørgsmål. De stærkt stigende krav om innovations- og forandringsprocesser har skabt fokus på implementering – forstået som omsætning af viden til praksis – som et selvstændigt vidensfelt. Implementering – fra viden til praksis på børne- og ungeområdet er skrevet til fagprofessionelle, konsulenter og ledere, som arbejder med implementering i offentlige eller private organisationer og her planlægger og gennemfører innovations- og forandringsprocesser. Bogen er desuden oplagt at bruge i forbindelse med uddannelse af pædagoger, lærere, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere samt administratorer, konsulenter og ledere. Implementering består af følgende kapitler: 1. Indledning ved redaktørerne Bianca Albers, Helle Høgh & Hans Månsson 2. Implementeringsforskning - en introduktion af Per Nilsen (oversat fra svensk af Lone Østerlind 3. Implementeringskoncepter og -modeller af Bianca Albers & Allison Metz 4. Fra viden til praksis via implementeringsnetværk - Gennembrudsmetoden som ramme for kvalitetsudvikling, implementering og opskalering af Helle Høgh 5. Implementering i praksis af Bianca Albers, Helle Høgh & Hans Månsson 6. Styrket implementering gennem indsatsteori? Forebyggelse af ungdomskriminalitet som eksempel af Morten F. Greve 7. Implementeringen begynder ved valget af indsatser - en præsentation af heksagonmodellen af Birgitte Rønnøw 8. Implementering af PALS - Forandringsglæde og modstandskraft øger succesraten for implementering af Gøye Thorn Svendsen 9. At lede implementeringen af evidensbaseret praksis af Bianca Albers 10. Erfaringer med anvendelsen af Active Implementation Frameworks i Ikast-Brande Kommune af Marie Hultberg 11. Sundhedsfremme og sundhedsundervisnings i folkeskolen - fra politik til praksis af Lone Nordin 12. Skolen - mellem forandring og forankring af Peter Wick 13. Ledelse og forandringer i folkeskolen af Torsten Conrad 14. Børns mentale sundhed - implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker af Katrine Finke & Lisbeth Holm Olsen 15. Casebaseret audit - en metode til at skabe bæredygtig implementering på tværs af sektorer af Helle Høgh 16. Bæredygtig implementering inden for dagtilbuds- og skoleområdet af Hans Månsson 17. Implementering i fremtiden af redaktørerne Bianca Albers, Helle Høgh & Hans Månsson.

Opdragelse, uddannelse og sociologi indeholder fire artikler af den franske sociolog Émile Durkheim. De behandler opdragelsens og uddannelsens funktion i samfundsorganismen og rejser spørgsmål om individets sociale karakter, forholdet mellem opdragelse og stat og pædagogikkens relation til sociologi, psykologi og historie. Durkheim var optaget af, hvordan samfund fastholder deres sammenhængskraft, når fælles normer forandres. Han peger på, hvordan opdragelse og uddannelse bidrager til den nødvendige sociale solidaritet, ‘fælles bevidsthed’ og samfundsmæssige integration. Ny dansk introduktion placerer Opdragelse, uddannelse og sociologi i Durkheims samlede værk og viser, at det ikke blot har historisk interesse, men også leverer indsigt til, hvordan pædagogikkens spørgsmål kan og skal stilles.Durkheims analyser er relevante for studerende i pædagogik, socialpsykologi og sociologi, men er også inspirerende læsning for professionelle, der ønsker begrebsmæssige skarphed, for eksempel til at skelne mellem videnskab, praksis (kunst) og praktisk teori.

To positioner har præget læringsdebatten de senest år: Læring skal redde os danskere i den globale konkurrence!Læring bør ikke måles og vejes! Det er endt i mudderkastning, fordomme og sniksnak. Men læringsdebatten bør ikke handle om at diskutere og kritisere, men om at bidrage til, hvordan man kan forstå selve kernen i al uddannelse: relationen mellem den under­visende lærer og den lærende elev.SDU-forsker Steen Beck mener, at vi bør finde seriøse og undersøgende måder at diskutere på. I Al den snak om læring har han derfor genlæst den klassiske læringsteori fra Vygot­sky og Piaget, som han krydser med de moderne positioner fra bl.a. Hattie og Biesta. Det åbner for en helt ny position: det socio-eksistentielle per­spektiv. Denne tredje vej fokuserer på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt på en vedvarende interesse for frihed og styring i under­visningen. Det baner vej uden om den fastlåste debat og viser hen til et perspektiv, hvor der er plads til selve læringen. Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdoms­uddannelserne, samt alle, der forsker i eller tager beslutninger på området.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab samt ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Han forsker i lærings- og undervisnings­teori, didaktik og elevers læreprocesser. Han har skrevet en lang række bøger.