Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er skolens opgave at ruste eleverne til at blive fremtidens livsduelige voksne i et digitaliseret og demokratisk samfund. Men de forandringer, vi ser realisere sig allerede nu og i den nærmeste fremtid, betyder, at denne opgave kommer til at blive anderledes end hidtil antaget og praktiseret. En af de væsentlige forandringer er, at eleverne ikke opfatter det fysiske og det virtuelle som adskilte størrelser, men som flydende rum, på én gang fysiske og digitale – hybride rum. Bogen søger at komme med bud på, hvordan dette vilkår udfordrer skolen og dens rolle i samfundet, de pædagogiske og didaktiske tilgange og praksisser, det faglige indhold og dermed helt grundlæggende, hvad skolen skal uddanne eleverne til at mestre. Men skolen udfordres ikke blot af, at børn og unge som elever i høj grad lever i den sammensmeltede fælleskultur, mens de voksne, der varetager skolens praksis, primært lever i det, vi benævner før-fælleskulturen og for hvem, den fysiske og digitale dimension stadig forstås som adskilte størrelser. Hvor der for blot 10 år siden var en erkendelse af, at digitaliseringen påvirker, hvordan vi forstår og gør uddannelse, demokrati og samfundsmæssig sammenhængskraft, er der i dag således helt anderledes og stærkere kræfter og forandringer i spil. Kræfter, der påvirker og forandrer hvad, der er relevant at lære og mestre i forhold til fremtidens arbejdsliv og samfundsliv.
Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen. Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen. Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen. Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.
Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.
Im Kindergarten, in der Schule, auf der Straße oder im Fernsehen ? Kinder bewegen sich heute in einer sehr komplexen Gesellschaft und kommen in Kontakt mit unterschiedlichsten Lebensentwürfen und Wertesystemen. Für ein friedliches Miteinander wird daher ein respektvoller Umgang mit anderen, ihren Einstellungen und ihrer Kultur immer wichtiger. Mit den "50 besten Spielen für mehr Respekt" üben Kinder den wertschätzenden und achtsamen Umgang mit Vielfalt und lernen, sich rücksichtsvoll und höflich zu begegnen.
Hvad kan en cannabisdronning, en ex-minister, en professionel fodboldspiller med strygebrætskade, en negletekniker og en trommeslager fortælle dig om et sjovt, meningsfuldt og succesrigt arbejdsliv?Snoede Leveveje fortæller gennem interviews med 19 interessante og kendte mennesker, at vejen til et lykkeligt, sjovt og succesrigt arbejdsliv – uanset branche – sjældent er opnået ved at gå én lige vej mod ét mål.Drop idealet om det perfekte, fejlfrie og tilrettelagte. Hvorfor skal stress og præstationsangst være en del af fortællingen om uddannelse og karriere?Vejen til økonomisk, samfundsmæssig og menneskelig succes er nemlig fantastisk kroget og broget. Den går gennem underlige uddannelser og jobs. Den er fuld af berigende fejltrin, uforudsigeligheder og tilfældigheder. Den rummer fordybelse og læring – og gradvis brug af den opnåede erfaring til at få klarhed over, hvad man egentlig har lyst til og er god til.Bogen her er til dig, der – uanset alder – står klar til at vælge uddannelse eller skifte job. Til dig, der har fået ondt i maven over en dårlig karakter. Til dig, der i 50erne, lidt skræmt, har lyst til at sadle om. Til forældre, lærere og studievejledere – til alle.Slip karakterræset, slip præstationsangsten, slip fremtidsangsten. Læs bogen, og find ud af, at dét, der gør dig glad, kan blive et fantastisk arbejdsliv.Medvirkende i interviews:Tina Horsted Christian og Karin Friis BachKresten Schultz JørgensenFarnaz Rasoulinia ElbækMichael StensgaardSanne GottliebJens FredslundRikke Wichmann-BruunPer ØstergaardJakob Kjærgård Carina Due Morten Kornbech Larsen Søren PjedstedLis Hartvig Holm Audra Dyring-AndersenSofie De NardiCharlotte BohnsenAnita Foged Rasmussen
In 1971, priest, theologian, and philosopher Ivan Illich wrote Deschooling Society, a plea to liberate education from schooling and to separate schooling from the state. On the occasion of the fiftieth anniversary of its publication, Ivan Illich Fifty Years Later looks at the theological roots of Illich's thought and the intellectual and ideological strands that contributed to his ideas.Guided by the central question of how Illich reached the point of writing Deschooling Society, the book sheds light on how Illich produced a critique of schooling that can be defined by its eclecticism. Bruno-Jofr and Igelmo Zaldvar explore how this controversial book was framed by Illich's early neo-scholastic and anti-modern foundation, his discovery of St. Thomas through Jacques Maritain, and the existential turning points that influenced his public life and intellectual direction in moving from a critique of the Church as institution to a critique of schooling. Drawing from the interpretative theories of Quentin Skinner, Reinhart Koselleck, and William H. Sewell and from concepts such as educationalization, transnationality, and configuration, among other heuristic tools, the authors provide an original and cross-disciplinary analysis of Deschooling Society and its place in Illich's journey.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.