Etiske og sociale formål med uddannelse

Det er skolens opgave at ruste eleverne til at blive fremtidens livsduelige voksne i et digitaliseret og demokratisk samfund. Men de forandringer, vi ser realisere sig allerede nu og i den nærmeste fremtid, betyder, at denne opgave kommer til at blive anderledes end hidtil antaget og praktiseret. En af de væsentlige forandringer er, at eleverne ikke opfatter det fysiske og det virtuelle som adskilte størrelser, men som flydende rum, på én gang fysiske og digitale – hybride rum. Bogen søger at komme med bud på, hvordan dette vilkår udfordrer skolen og dens rolle i samfundet, de pædagogiske og didaktiske tilgange og praksisser, det faglige indhold og dermed helt grundlæggende, hvad skolen skal uddanne eleverne til at mestre. Men skolen udfordres ikke blot af, at børn og unge som elever i høj grad lever i den sammensmeltede fælleskultur, mens de voksne, der varetager skolens praksis, primært lever i det, vi benævner før-fælleskulturen og for hvem, den fysiske og digitale dimension stadig forstås som adskilte størrelser. Hvor der for blot 10 år siden var en erkendelse af, at digitaliseringen påvirker, hvordan vi forstår og gør uddannelse, demokrati og samfundsmæssig sammenhængskraft, er der i dag således helt anderledes og stærkere kræfter og forandringer i spil. Kræfter, der påvirker og forandrer hvad, der er relevant at lære og mestre i forhold til fremtidens arbejdsliv og samfundsliv.

Den tyske professor i opdragelsesteori og pædagogik Wolfgang Klafki har skrevet en sammenhængende didaktisk teori i moderne dannelsesteoretisk forstand. Bogen udfolder Klafkis grundsynspunkt: At al didaktisk udvikling nødvendigvis må bygge på dannelsesteori. Bogen rummer desuden helt nye didaktiske og metodiske overvejelser om undervisningens gennemførelse i skolehverdagen. Wolfgang Klafki har i danske pædagogiske kredse fået en lidt usædvanlig status. Han har i levende live med sin teori om den kategoriale dannelse opnået klassikerstatus på linje med Rousseau, Pestalozzi, Fröbel og andre store navne i pædagogikkens historie. Selv om Klafkis værk bygger på den klassiske åndsvidenskabelige teori, har han indkorporeret centrale aspekter fra nyere pædagogiske retninger i sin kritisk-konstruktive teori. Med de senere års tilbagevenden til en mere kulturorienteret undervisning og den fornyede fokusering på fagligheden er Klafki efter flere år ´i kulden´ igen kommet ind i varmen. Klafki støtter imidlertid ikke de nykonservative tendenser med den ensidige fokusering på fagene og fagligheden. Han er ikke fagdidaktiker, men almen didaktiker. I sin videreudvikling af den kategoriale dannelsesteori viser han, hvordan erfaringer har en vigtig placering i al læring, men det er netop på baggrund af værdiorienteringer, der udspringer af etiske normer. Undervisning, der ikke vedkender sig en bagvedliggende dannelsesteori, er for Klafki meningsløs.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen. Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen. Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen. Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

Hvad kan en cannabisdronning, en ex-minister, en professionel fodboldspiller med strygebrætskade, en negletekniker og en trommeslager fortælle dig om et sjovt, meningsfuldt og succesrigt arbejdsliv?Snoede Leveveje fortæller gennem interviews med 19 interessante og kendte mennesker, at vejen til et lykkeligt, sjovt og succesrigt arbejdsliv – uanset branche – sjældent er opnået ved at gå én lige vej mod ét mål.Drop idealet om det perfekte, fejlfrie og tilrettelagte. Hvorfor skal stress og præstationsangst være en del af fortællingen om uddannelse og karriere?Vejen til økonomisk, samfundsmæssig og menneskelig succes er nemlig fantastisk kroget og broget. Den går gennem underlige uddannelser og jobs. Den er fuld af berigende fejltrin, uforudsigeligheder og tilfældigheder. Den rummer fordybelse og læring – og gradvis brug af den opnåede erfaring til at få klarhed over, hvad man egentlig har lyst til og er god til.Bogen her er til dig, der – uanset alder – står klar til at vælge uddannelse eller skifte job. Til dig, der har fået ondt i maven over en dårlig karakter. Til dig, der i 50erne, lidt skræmt, har lyst til at sadle om. Til forældre, lærere og studievejledere – til alle.Slip karakterræset, slip præstationsangsten, slip fremtidsangsten. Læs bogen, og find ud af, at dét, der gør dig glad, kan blive et fantastisk arbejdsliv.Medvirkende i interviews:Tina Horsted Christian og Karin Friis BachKresten Schultz JørgensenFarnaz Rasoulinia ElbækMichael StensgaardSanne GottliebJens FredslundRikke Wichmann-BruunPer ØstergaardJakob Kjærgård Carina Due Morten Kornbech Larsen Søren PjedstedLis Hartvig Holm Audra Dyring-AndersenSofie De NardiCharlotte BohnsenAnita Foged Rasmussen

I bogen gennemgår Marianne Stidsen ulykkelige konsekvenser af den omstridte samtykkelov, som er gennemtrumfet. 10 mænd og drenge, der er blevet fængslet og dømt på grund af en lovgivning med en urealistisk opfattelse af forholdet mellem kønnene.Årsagen er, at Folketinget undlod at følge det klokkeklare råd, som størstedelen af de juridiske eksperter – herunder de 10 ud af Straffelovrådets 11 medlemmer – kom med, nemlig at en skærpet voldtægtslovgivning burde baseres på begrebet ’frivillighed’. I stedet valgte man at følge diverse interesseorganisationers samt det ene woke-feministiske strafferådsmedlems anbefaling af begrebet ’samtykke’.Det har vist sig at få voldsomme konsekvenser. Straffelovrådet – og de mange andre samtykkekritiske juridiske eksperter, fra juraprofessorer og forsvarsadvokater til medlemmer af Dommerforeningens bestyrelse – fik således fuldstændig ret i, at dette ville sende retssikkerheden ud i mørket. Det viser Marianne Stidsens grundige gennemgang af 10 konkrete samtykkesager, hvor mænd og helt unge drenge er idømt flere års ubetinget fængsel på et meget spinkelt grundlag.Skal identitetskampen og krænkelseskulturen have lov til at undergrave vores retsvæsen, spørger Marianne Stidsen. Marianne Stidsen er formand for foreningen "Ord mod ord", foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager.Bogen er let illustreret.

This edited collection introduces English and literacy educators to the theoretical, research-based, and practical dimensions of using digital memetic texts¿"memes"¿in the classroom.

This book provides case studies written by practitioners from four organizations serving diverse adult learners in equitable, inclusive, and just ways. It will appeal to academics in adult education, social justice education, qualitative research methods, and organizational development.

The World Yearbook of Education 2023 centers on the intersection of racialization, inequality, and education. It critically examines how racial formation and its associated logics about citizenship, belonging, justice, equality, and humanity manifest in early childhood education.

Providing coherence in understanding the role that education and higher education played in the colonizing purposes of the rich nations of the North, this book draws from multiple geo-political spaces across the world to consider how epistemic injustice has characterized colonial higher education systems.

Say Their Names, a beautifully illustrated children's book, blends breathing and self-affirmation rituals while also acknowledging injustices suffered by people of color.

This book is first in its category to reflect a lived experience from a phenomenological viewpoint within the Hizmet Movement (HM). Through the author's lens, you will read about the transformation of HM along with his own over a span of three decades. Moreover, the book does not shy away from sensitive subjects such as LGBTQA+ topics in this Turkey-based, Muslim educational movement. This book took more than five years to complete and includes a brief history of the Turkish Republic and the HM, details from Gülen's life, his and other HM participants' overlapping philosophies on education and language, and the arduous interview process to put this book together. A full copy of the interview with Mr. Fethullah Gülen on education and language is available at the end of the book.This would be an excellent source for educational psychology departments, teacher training programs, political science, and theology majors.

In curriculum studies, we pay critical attention to violence in various forms; why not to nonviolence? This original and inspirational book foregrounds nonviolence as a positive force in education through multidimensional, complex, and interdisciplinary lenses. Starlight for shifting relational dynamics in a time of darkness and crises to co-create mutual-flourishing pathways, nonviolence not only has an inherent capacity to treat the roots of violence but is also built on a deeply shared sense of interconnectedness that fosters individual and communal integration. "Nonviolence or nonexistence" is an urgent call. This book (with writings that span a decade) conceptualizes nonviolence education through multilayered, evolving, and cross-disciplinary perspectives, centering on nonviolent relationality that engages with differences within the self and with the other (including the non-human other) to bridge inner work and outer work, transcend dualism and divisions, and transform pedagogy and curriculum dynamics. Drawing upon international and indigenous wisdom, Gandhi-King philosophies of nonviolent social change, theories of the human psyche and currere, post-structural theories, and feminism, this book explicates nonviolence as curriculum and educational renewal in an ongoing process, infused by attuned, improvised, creative, and integrative energy that holds tensions, cultivates compassion, and inspires awakenings. Scholars, students, and practitioners in the fields of curriculum studies, nonviolence studies, peace education, teaching and learning, educational foundations, philosophy of education, international education, East/West inquiry, and community based education will welcome this book.

Der findes en enorm mængde teknisk information om forskningsmetoder, og man kan nemt miste overblikket over, hvorfor vi udfører uddannelsesforskning, og hvor og hvordan forskning kan bidrage til forbedringen af uddannelse. Uddannelsesforskning – en uortodoks introduktion fører dig gennem de bredere sociale og politiske sammenhænge inden for uddannelsesforskning og fokuserer på de grundlæggende spørgsmål, såsom hvad uddannelse egentlig “er”, og hvad det er til for. Ved at gøre det, stiller bogen spørgsmål, som mere “ortodokse” introduktioner til teori og praksis inden for uddannelsesforskning ofte lader ligge.Gert Biesta gennemgår en række centrale problemstillinger, der præger ethvert projekt inden for uddannelsesforskning, heriblandt teoriens rolle i forskning, hvad det betyder og kræver at forbedre uddannelse, karakteren af uddannelsespraksis, historien om uddannelsesforskning og videnskab, forbindelsen mellem forskning, professionalitet og demokrati, samt de sociale og politiske dimensioner af akademisk publicering. Hvert kapitel indeholder en række spørgsmål for at opfordre til yderligere diskussion.

A collection of poems alongside gritty monochrome illustrations - transitioning from darkly humorous to disturbing. Some material may not be suitable for children.

What role should white educators play in promoting equity and equality in their classrooms and schools?

Providing a comprehensive, global overview of the digitalization of education, the World Yearbook of Education 2024 examines the ways advanced digital technologies are transforming educational practices, institutions, and policy processes.

This collection brings together the ideas of key global scholars focusing on the lives of youth and young adults, examining their visual and cultural identity constructs and the impacts of place, gender, sexuality, race, culture, and class on these identities.

Utilizing findings from over 200 interviews with students, staff, and faculty at a US university, this volume explores the immediate and real-life impacts of COVID-19 on individuals to inform higher education policy and practice in times of crisis.

This book extends the theoretical understanding of public pedagogy and brings into sharp focus elements that constitute the public realm; the site of public pedagogy. It will be of interest to academics in the fields of public and critical pedagogy and postgraduate students in education, cultural studies and politics.

This compilation of empirical studies interrogates the global high-speed train of STEM education, particularly as a promise of social, economic, and political enfranchisement for marginalized communities.