Uddannelseshistorie

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Det er skolens opgave at ruste eleverne til at blive fremtidens livsduelige voksne i et digitaliseret og demokratisk samfund. Men de forandringer, vi ser realisere sig allerede nu og i den nærmeste fremtid, betyder, at denne opgave kommer til at blive anderledes end hidtil antaget og praktiseret. En af de væsentlige forandringer er, at eleverne ikke opfatter det fysiske og det virtuelle som adskilte størrelser, men som flydende rum, på én gang fysiske og digitale – hybride rum. Bogen søger at komme med bud på, hvordan dette vilkår udfordrer skolen og dens rolle i samfundet, de pædagogiske og didaktiske tilgange og praksisser, det faglige indhold og dermed helt grundlæggende, hvad skolen skal uddanne eleverne til at mestre. Men skolen udfordres ikke blot af, at børn og unge som elever i høj grad lever i den sammensmeltede fælleskultur, mens de voksne, der varetager skolens praksis, primært lever i det, vi benævner før-fælleskulturen og for hvem, den fysiske og digitale dimension stadig forstås som adskilte størrelser. Hvor der for blot 10 år siden var en erkendelse af, at digitaliseringen påvirker, hvordan vi forstår og gør uddannelse, demokrati og samfundsmæssig sammenhængskraft, er der i dag således helt anderledes og stærkere kræfter og forandringer i spil. Kræfter, der påvirker og forandrer hvad, der er relevant at lære og mestre i forhold til fremtidens arbejdsliv og samfundsliv.

Uddannelsesvidenskab er en tværfaglig videnskabelig disciplin, der søger at forstå uddannelse i spændet mellem humaniora og samfundsvidenskab. Dette indebærer, at den, der arbejder med uddannelsesvidenskabelige problemstillinger, må forholde sig til, hvordan pædagogisk og filosofisk såvel som politisk og sociologisk tænkning er med til at rammesætte uddannelse og læring. Bogen giver læseren en bred indføring i uddannelsesvidenskaben. Gennem 10 kapitler introducerer forskere, med tilknytning til uddannelsen Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, forskellige aspekter af det uddannelsesvidenskabelige felt. Bogen behandler læringsteoretiske og didaktiske perspektiver, organisatoriske perspektiver på bl.a. kompetenceudvikling, samt hvordan politiske rationaler og policy-udvikling er med til at præge uddannelsessystemet.

Dette undervisningsmateriale knytter sig til tobindsværket Sigurd fortæller Danmarkshistorie og består af:Elevbog med fem kapitler beregnet til brug i 3.-4. klasseLærervejledning med 46 elevark, der blandt andet omfatter fagtekster om hvert kanonpunkt, og historiske redskabsark.Selvstændig aktivitetsbog med 42 kreative lege og aktiviteter, som børnene selv kan lave, hjemme eller i skole eller SFO. I tilknytning til dette findes der på Skoletube til hvert kapitel tre ressourcekanaler med billeder,film, skabeloner, sange og musik samt to overordnede kanaler med film og musik.På klim.dk/sigurd findes der en samlet liste over opdaterede links med forbindelse til materialet.Materialet er bygget op over fem centrale temaer:På sporet af historien – hvordan får vi viden om fortiden?Opfindelser før og nu – hvordan løser vi hverdagens problemer? Død og begravet – hvordan mindes vi de døde?Helte og skurke – hvordan bliver man en helt? Undersøg kilderne – kan vi stole på fortiden? Når eleverne er igennem elevbogens fem tematiske kapitler, vil de have kendskab til 20 kanonpunkter og have arbejdet med samtlige trinmål for 4. klasse.Bygger på Sigurd fortæller Danmarkshistorie af Sigurd Barrett og kan bruges selvstændigt eller sammen med denne.

I denne bog giver Camilla Mehlsen et tankevækkende bud på, hvordan børn og unge bedst muligt bliver klar til en digital tidsalder med kunstig intelligens og informationseksplosion, hvor tendenser som hackschooling, fake news, filterbobler, just-in-time-læring og platformsøkonomi dominerer. Hun præsenterer 7 afgørende kompetencer for fremtidens menneske: 1. Koncentration 2. Kommunikation 3. Kollaboration4. Kritisk tænkning 5. Kreativitet 6. Kuriositet 7. Karakterdannelse Et centralt spørgsmål er: Hvilken verden vil vi skabe sammen, og hvilke kompetencer har vi brug for i vores stræben efter at løse tidens største udfordringer, få meningsfulde liv og lære nyt? Bogen giver dig brugbar indsigt i fremtidens kompetencer, uddannelsestendenser og den nye digitale verden, så du bliver klædt på til at hjælpe den digitale generation med kompetencer for livet. De 7 K'er giver dig en strategisk retning for, hvordan du kan handle, hvis du vil være med til at påvirke udviklingen ? for dig selv, for unge generationer og for kloden.

Københavns Universitets fundats fra 1539 er det stiftelsesdokument, som udstak rammerne for universitetet efter reformationen. Universitetet blev grundlagt i 1479, men tilknytningen til den katolske kirke betød, at det ophørte med at fungere i årene op mod reformationen i 1536. Efter reformationen blev universitetet genåbnet, og det fik et stort medansvar for at forme både kirken og samfundet i overensstemmelse med reformationens idealer. Det gælder ikke mindst opgaven med at uddanne nye, lutherske sognepræster.Som ramme for universitetets arbejde udstedte kong Christian 3. i 1539 en ny fundats, og den omhandler meget mere end blot juridiske og økonomiske forhold. Den er særlig ved også at indeholde mange vigtige betragtninger over videnskab, undervisning, studerende, lærere, om forholdet mellem universitet og samfund på reformationstiden og i det hele taget om Danmarks kulturhistorie i 1500-tallet. Fundatsen var gældende til langt ind i 1700-tallet, og den udtrykker derfor et syn på højere uddannelse, som i generation efter generation var med til at præge danmarkshistorien.Fundatsen blev udstedt på latin, men udgives nu for første gang med både en dansk og en engelsk nyoversættelse samt indledning og noter til forklaring af den historiske kontekst.

Demokrati skal erobres! Godtfred Kirk Christiansen, Peter Brixtofte, Martin A. Hansen, Niels Jørgen Haagerup, Hal Koch og Ebbe Kløvedal Reich er at finde blandt denne samlings erindringsportrætter. Runer der ristes for en række af dem, der var med til at forme demokratiets Danmark – som Asger Baunsbak-Jensen skriver i sit forord: ”Demokrati skal erobres af hver ny generation. Disse mænd var alle med til at udbygge demokratiet med deres ansvarlighed. Alle brugte de tid ved siden af erhvervsarbejdet på fællesskabet i samfund, skole, kirke og politik. Det var dem, jeg lærte mest af. Lad dem blive idealet for en ny generation, der skal ville mere end at passe deres arbejde. Uden sådanne folk vil den demokratiske tidsepoke rinde ud.”

Bliv et folk Højskolerne forbandt det praktiske og det intellektuelle og forandrede således Danmark fra et klassesamfund til et demokratisk-humanistisk samfund til ét folk. Iben Benedikte Valentin Jensen optegner højskolens historiske rolle og kritiserer den aktuelle akademisering af uddannelsesverdenen. Og fire fortællinger viser højskolens arbejde med folkelig oplysning i dag. Iben Benedikte Valentin JensenCand.pæd. og lektor på læreruddannelsen UCC Bornholm. Læreruddannet på Aarhus Seminarium 199i. Tidligere lektor på UC Syddanmark og har desuden været gæstelærer på universiteter i Japan, Storbritannien og Belgien. Flittig bidragyder til den pædagogiske debat i Danmark. Var en af hovedkræfterne bag Forlaget Nyt Askov. Forfatter til blandt andet Tag ansvar: opgør med læringstyranniet (2016) og Find dinfaglige stolthed (2015).Øvrige bidragydere: Simon Lægsgaard, Ewa Smuk, Monika Andersson, Thue Kjærshus

Lær med kroppen Mennesket har en utrættelig lyst til at gribe ud og skabe forbindelse til verden – gennem sansningen, gennem kroppen. Og netop samspillet mellem hånd og ånd har altid været en del af højskolens unikke idégrundlag. I dette bind udfolder Helle Winther en kroppens pædagogik, og tre fortællinger viser, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring.Helle WintherLektor ph.d. i dans og bevægelsespsykologi ved Institut for idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Underviser og forsker i dans, leg, bevægelsespsykologi og kroppens sprog. Tidligere højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole. Medforfatter og redaktør på bl.a. Fodfæste og himmelkys – undervisningsbog i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans (2015) og Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt nærvær, lederskab og personlig kommunikation (2012).Øvrige bidragydere: Trine Sønderholm Larsen, Axel Lund Olsen, Christian Henriksen

Fortæl historierVi forstår os selv og hinanden gennem de små fortællinger.Og vi får en forståelses ramme for vores tilværelse gennem de store. Derfor har den mundtligefortælling altid været en uomgængelig del af højskolen – og er det stadig. Hanne Kirk udfolder fortællingens væsen og muligheder, og fire fortællinger viser forskellige måder, hvorpå den kanbringes i spil i en pædagogisk sammenhæng.Hanne KirkFødt 1966. Uddannet cand.mag. i dramaturgi og historie 1993. Tillægsuddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole 1991. Højskolelærer 1993-2000.Underviser i dag i Fortælling, Drama og Teater vedDen Frie Lærerskole i Ollerup, samt på Pædagogiskdiplomuddannelse i Anvendt scenekunst og Fortælling. Har undervist i fortælling på en langrække kurser, bl.a. højskolepædagogisk grunduddannelse og er selv fortæller. Forfatter til Fagdidaktik i Teater og Drama (2018).Højskolens 10 budHøjskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvorafdette er bind 7. Hvert bind undersøger et kendetegnved højskolen, dets relevans i fortiden ogfor fremtiden, for Danmark og den omgivendeverden, og hvordan det bringes i spil i højskolenspraksis i dag.

Forbindelsen til livet og til livsoplysningen blev et særkende for højskolen, der således kom til at stå i modsætning til den eksamenstunge latinskole. Læringen skal drives af lyst, ikke af pensum, karakterer og eksamen. Lene Tanggaard sætter den eksamensfrie skole under lup, og fire fortællinger viser, hvordan buddet realiseres i højskolens praksis.Lene TanggaardFødt 1973. Professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring. Modtager af Højskolepædagogisk pris i 2017. Forfatter til bl.a. I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ, Læringsglemsel, Skolens formål – mellem målstyring og kreativitet og Uren Pædagogik.Højskolens 10 bud.Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf dette er bind 2. Hvert bind undersøger ét kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.Bogen er tosproget, både dansk og engelsk.

CBS og magten giver et unikt indblik i, hvordan en af landets toneangivende uddannelsesinstitutioner har været forbundet til magtens netværk gennem sin historie. Copenhagen Business School – tidligere Handelshøjskolen i København – har gennem et århundrede sat sit præg på den danske samfundsudvikling. Ikke blot ved at uddanne generationer af unge til erhvervslivet, men også i kraft af skolens placering i politiske og økonomiske magtnetværk.CBS og magten udgives i anledning af CBS’ 100-års jubilæum. Den bygger på et omfattende kilde- og datamateriale. Gennem en detaljeret empirisk kortlægning af de netværk, som skolens rektorer, professorer og bestyrelser har deltaget i fra skolens grundlæggelse i 1917 og frem til i dag, undersøger bogen forandringer og bevægelser i skolens forbindelser til de øverste politiske og økonomiske magtcirkler.IndholdForordKapitel 1. Indledning: Højere læreanstalter og magtens netværkKapitel 2. Handelshøjskolen i København og magtens netværk, 1917-1992Kapitel 3. Professor Max Kjær-Hansens idékonservative og professionelle netværk: Aktørens perspektivKapitel 4. Fra Handelshøjskole til Business School – erhvervslivets inderkreds og alumnernes statusløft (1987-2017)Kapitel 5. En Business Schools forbindelser til magteliten – CBS i magtnetværket i dagKapitel 6. Konklusion: 100 år i magtens netværkEssay: Vidensregime. Om en ny arena for interessekamp og hvordan et forskningscenter blev oprettet for at deltage heriAf John L. Campbell & Ove K. PedersenLitteratur og kilder

Kulturforklaring. Uddannelseshistorier om muslimskhed handler ikke om muslimer. Den handler om, hvordan det blev muligt og meningsfuldt overhovedet at omtale grupper af børn i den danske folkeskole som muslimske elever. I 1970 gik det op for det officielle Danmark, at ”gæstearbejdernes” børn var blevet elever i folkeskolen – eller burde blive det. Der blev oprettet modtagelsesklasser og klinikker for ”fremmedsprogede elever”, der blev iværksat skolerejser til ”jugoslaviske elevers” landsbyer og særlige ”tyrkiske pigeklasser”. ”Kineserbørns” spisevaner blev beskrevet pædagogisk, og der blev udarbejdet kommunale rapporter om elevernes ”kulturelle splittelse”. Betegnelserne for eleverne ændrede sig i løbet af årene – fra fremmedarbejderbørn, tosprogede elever til muslimske elever – og det samme gjorde rammerne for at fortolke, beskrive og håndtere dem. Bogen undersøger, hvordan kultur og religion i den proces blev genstand for både interesse og problematisering. Og hvordan dette har været med til at forme det rum, elever, deres forældre og lærere manøvrerer i. Læseren tages med på besøg i de faglige og pædagogiske miljøer, og de uddannelsespolitiske kampe, der er foregået siden 1970. Og læseren får et indblik i bl.a. københavnske klasserum, som de tog sig ud i starten af 2000'erne, hvor begivenhederne omkring 11. september 2001 satte islam på både den nationale og internationale politiske dagsorden. Mette Buchardt er lektor ved Aalborg Universitet. Hun forsker i uddannelses- og velfærdsstats-historie, bl.a. hvordan migration er blevet håndteret i uddannelsessystemet, og den betydning religion er blevet tillagt.

This book offers a new perspective on the transnational dimensions of Chinäs educational and economic history by focusing on Sino-German interactions in the field of vocational education. It explores how Chinese perceptions of manual work, vocational skills, and educational practices changed dramatically throughout the first half of the twentieth century as Chinese educators increased their efforts to study and translate German pedagogical writings. Case studies researched in this book illustrate how a Chinese appreciation for German technological and scientific advances and German interests in profiting from a growing Chinese economy are not just recent phenomena but have their roots in the early twentieth century.

I en hovedstad som København har studenterne kun udgjort en lille del afbefolkningen, men især i indre by har de sat deres fysiske præg. Her liggerRegensen som bolig for studerende og tre andre gamle studenterkollegier. Denhandler både om kollegierne og studenternes liv i byen i øvrigt. Forestillingen omden lidt verdensfjerne student, der lever i ’åndernes rige’ stammer i høj grad fraromantikken i begyndelsen af 1800-årene, men der er mange andre historier atfortælle. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikkeer så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en del af byens liv.

How ed tech was born: Twentieth-century teaching machines--from Sidney Pressey's mechanized test-giver to B. F. Skinner's behaviorist bell-ringing box.Contrary to popular belief, ed tech did not begin with videos on the internet. The idea of technology that would allow students to "go at their own pace" did not originate in Silicon Valley. In Teaching Machines, education writer Audrey Watters offers a lively history of predigital educational technology, from Sidney Pressey's mechanized positive-reinforcement provider to B. F. Skinner's behaviorist bell-ringing box. Watters shows that these machines and the pedagogy that accompanied them sprang from ideas--bite-sized content, individualized instruction--that had legs and were later picked up by textbook publishers and early advocates for computerized learning. Watters pays particular attention to the role of the media--newspapers, magazines, television, and film--in shaping people's perceptions of teaching machines as well as the psychological theories underpinning them. She considers these machines in the context of education reform, the political reverberations of Sputnik, and the rise of the testing and textbook industries. She chronicles Skinner's attempts to bring his teaching machines to market, culminating in the famous behaviorist's efforts to launch Didak 101, the "pre-verbal" machine that taught spelling. (Alternate names proposed by Skinner include "Autodidak," "Instructomat," and "Autostructor.") Telling these somewhat cautionary tales, Watters challenges what she calls "the teleology of ed tech"--the idea that not only is computerized education inevitable, but technological progress is the sole driver of events.

This book focuses on discourses of the politics of history education and history textbooks. It offers a new insight into understanding of the nexus between ideology, the state, and nation-building, as depicted in history education and school textbooks. It especially focuses on the interpretation of social and political change, significant events, looking for possible biases and omissions, leadership and the contribution of key individuals, and continuities. The book discusses various aspects of historical narratives, and some selected key events in defining identity and nation-building. It considers the role of historiography in dominant historical narratives. It analyses history education, in both local and global settings, and its significance in promoting values education and intercultural and global understanding. It is argued that historical narratives add pedagogies, grounded in constructivist, metacognitive and transformational paradigms, have the power to engage the learner in significant and meaningful learning experiences, informed by multiple discourses of our historical narratives and those of other nations.

Isocrates is one of the most remarkable and influential figures in the history of human thought. The influence of his ideas in the history of historical writing, rhetoric, the visual arts, music, religion and theology, political science, philosophy and, above all, educational philosophy and practice in Europe, Australia, North America, North Africa, and the Middle East are well established and widely known.This book argues careful study of the educational philosophy of Isocrates and its legacy can contribute to an improved understanding of the historiography of educational thought, his distinctive normative methodology in both political and educational philosophy, and his arguments about the primary importance of the virtues of self-knowledge and realistic self-appraisal for educational philosophers and practitioners.At a time when educational philosophy has an increasingly precarious academic existence and educationists are actively seeking new historiographical and methodological approaches to the philosophical study of education, there is much to be gained by recovering and reevaluating the historiography and normative methodology of Isocrates and the role they play in educational discourse and practice today. 

In this follow up to Laukaitis' Denominational Higher Education During World War II (Palgrave 2018), this collection investigates connections between religion, student activism, and higher education to reveal the complexity of public reactions to the controversies around the Vietnam War. Historical treatments of how the Vietnam War generated tensions on campuses across the country remain centered on public universities such as University of California-Berkeley, Kent State, and University of Wisconsin-Madison. Missing from the historical analysis is how the Vietnam War affected the campuses of Christian liberal arts colleges. This work centers on how Christian liberal arts colleges across the landscape of the United States encountered the national crisis in relationship to their Christian tenets and how particular religious communities and student bodies responded to the war.

This book addresses one the most contentious issues of postwar Western Europe, namely the organization of the primary and secondary stages of schooling in state education systems.  In examining the politics of continuity and change in postwar schooling in Britain and the Federal Republic Germany, Gregory Baldi seeks to contribute to more general understandings of education's place in the welfare state, the development of social institutions, and the relationship between material and ideational factors in shaping political outcomes over time.

In 1971, priest, theologian, and philosopher Ivan Illich wrote Deschooling Society, a plea to liberate education from schooling and to separate schooling from the state. On the occasion of the fiftieth anniversary of its publication, Ivan Illich Fifty Years Later looks at the theological roots of Illich's thought and the intellectual and ideological strands that contributed to his ideas.Guided by the central question of how Illich reached the point of writing Deschooling Society, the book sheds light on how Illich produced a critique of schooling that can be defined by its eclecticism. Bruno-Jofr and Igelmo Zaldvar explore how this controversial book was framed by Illich's early neo-scholastic and anti-modern foundation, his discovery of St. Thomas through Jacques Maritain, and the existential turning points that influenced his public life and intellectual direction in moving from a critique of the Church as institution to a critique of schooling. Drawing from the interpretative theories of Quentin Skinner, Reinhart Koselleck, and William H. Sewell and from concepts such as educationalization, transnationality, and configuration, among other heuristic tools, the authors provide an original and cross-disciplinary analysis of Deschooling Society and its place in Illich's journey.