Politiske styreformer: demokrati

Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Det er nogle af de spørgsmål, som Pelle Dragsted giver svar på i denne bog, hvor han argumenterer for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab. 

”Krastev er vor tids Tocqueville” - Jan-Werner Müller Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de meritokratiske eliter. Fra Barcelona til Budapest frygter ængstelige flertal fremmede mindretal. De er overbevist om, at krisen skyldes en sammensværgelse af kosmopolitisk orienterede eliter og stammeorienterede indvandrere. Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på. ANMELDELSER "Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne." - Adam Holm, Magasinet Altinget "Ivan Krastevs essay rammer med en snigskyttes præcision krisen i Europa godt 25 år efter Murens Fald og har potentiale til at blive en klassiker... Krastev er en sjælden samfundsforsker, som både ved noget og risikerer noget og derfor råder over de nødvendige forudsætninger for at skrive en bog til tiden om tidens store spørgsmål: Hvad kommer efter Europa?" ★★★★★ - Jyllands-Posten

Per Mouritsens bog EN PLADS I VERDEN er en den første grundige og forskningsbaserede diskussion af medborgerskab på dansk. Den handler om velfærdsstaten og det sociale medborgerskabs krise, om ytringsfrihed og tolerance, om det republikanske deltagelsesideal som forudsætning for borgernes fælles frihed, om kosmopolis og medborgerskabets fortsatte nationale forankring, om frivillighed, borgerdyd og sammenhængskraft, og om integration og adgangen til statsborgerskab.

Marlene Wind – EU-ekspert og flittig debattør – giver her sit bud på Europas tilstand. Hun frygter, at antiglobalisme og identitetspolitik vinder over dialog, samarbejde og liberale værdier. Den tendens, Marlene Wind går op imod, kalder hun tribalisering – det fænomen at befolkningsgrupper søger sammen med dem, der ligner dem selv, og bekæmper dem, der står udenfor. Vi ser det i Storbritannien, hvor Brexit-tilhængere beskylder deres modstandere for forræderi og stempler EU-tilhængerne som upatriotiske forrædere, og i populistiske bevægelser i Ungarn og Polen, hvor demokratiet har lidt nederlag over for illiberalismen, og hvor frie valg, et uafhængigt retssystem og en fri og kritisk presse står for fald. Denne bog er et wakeupcall på et tidspunkt, hvor tidligere forsvarere for liberale værdier i stigende grad tier stille eller ligefrem slutter sig til det voksende kor af tribalister. Bogen – som også findes på spansk og engelsk – opmuntrer alle europæere til at forsvare vores liberale værdier, det sande demokrati og det europæiske retssamfund.

Medborgerskab handler om at bringe sig selv i spil. Medborgere er vi, når vi sammen med andre forholder os til det samfund, vi lever i, når vi tager stilling i politiske spørgsmål, og når vi handler for at skabe forandring og udvikling i civilsamfundet, på uddannelsesstedet eller på arbejdspladsen. 'Medborgerskab på spil – 12 begreber og 12 tænkere' belyser medborgerskabets mange facetter ved at sætte det i relation til elleve andre begreber, som alle er nødvendige for at forstå de problemstillinger, der knytter sig til medborgerskabsdiskussionen i dag. Bogen giver indsigt i og udfordrer forståelsen af medborgerskab både i teori og praksis. Ad fontes! – tilbage til kilderne – var renæssancehumanismens slagord, og det, der førte Luther til selv at studere kristendommens kildetekster og oversætte Det Nye Testamente. Her er det ikke kristendommens kildetekster, det drejer sig om, men derimod kulturens og demokratiets: I et bredt udvalg af tekster af centrale tænkere – fra Aristoteles over Martin Luther og Hannah Arendt til Charles Taylor – får læseren mulighed for at vende sig mod kilderne for selv at tage stilling til, hvad der ligger til grund for nogle af vore mest centrale værdiforestillinger.

Om demokratiets væsen og vilkår, dets forudsætninger og grundlag i fortiden og perspektiverne for fremtiden. Hal Koch skrev bogen umiddelbart efter krigens ophør med henblik på det folkelige oplysningsarbejde.

Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter. Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i? Den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremlægger i bogen resultaterne af den mest omfattende indsamling hidtil af statistisk materiale og andre facts og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over. Han når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag. Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men det vil kræve et opgør med fundamentalismen, hvis udviklingen i de islamiske lande skal vendes. Bogen er derfor en forfriskende modvægt til såvel dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne på grund af imperialisme, racisme og de krige, vestlige lande har været involveret i.Sagt om bogen:Netmediet Pio:"Bogen er datatung, men velskrevet og flydende i sproget. Den bør være pligtlæsning for alle, der for alvor ønsker at beskæftige sig med drøftelsen af integration i Europa."Fagbladet Religion:"Bogen er et must for alle religionslærere - og den er fyldt med statistikker, som er lige til at bruge ..."Ayaan Hirsi Ali:”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.”

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser har især hans opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde. Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenterer for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

Lokale fællesskaber kan løse komplekse problemer som klima, social arv og sundhed. I Rodskud kan man læse om en lang række eksempler på, at borgere, foreninger, virksomheder og kommuner samarbejder på kryds og tværs for at løse komplekse samfundsproblemer som fx at øge sundhed, bryde den sociale arv, forbedre klimaet eller at få flere tilflyttere til en ellers hensygnende landsdel.Løsningerne er flyttet ud af rådhusene – og især ud af centraladministrationen. Forfatterne fremhæver, at og hvordan de bedste kommuner evner at give plads til borgernes handlekraft og sætte sig i spidsen for forandringerne.Johannes Lundsfryd, Vibe Klarup og Jacob Bundsgaard argumenterer for, at vi får brug for politikere, der kan sætte retning og identificere, hvilke enkeltsager som kan skaleres op, og som især kan udvikle eller understøtte de lokale løsninger på længere sigt – med perspektiv til hele landet.

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

Den Pulitzerprisvindende historiker og internationalt anerkendte politiske kommentator Anne Applebaum ser opløsningstendenser i den vestlige verdens liberale demokratier.Især regeringerne i Polen, Ungarn, Storbritannien og USA har ladet sig forføre af det, hun kalder demokratiets tusmørke. Zoner, hvor demokratiske spilleregler sættes ud af kraft, og hvor nationalisme og populisme vinder fodfæste.Det, der kendetegner disse magthavere, er en søgen efter entydige og simple systemer. Modsætningen er det åbne samfund, hvor der er plads til en bred vifte af synspunkter. Resultatet er, at den politiske og personlige frihed begrænses. Magthaverne og deres medløbere bruger her konspirationsteorier, politisk polarisering, nostalgiske forestillinger og sociale medier til at sætte den politiske dagsorden – og ændre strukturen i samfund.Demokratiets tusmørke er både en indgående analyse af en skræmmende politisk tendens og Applebaums dybt personlige beretning om, hvordan tidligere venner og allierede har vendt demokratiet ryggen. Den politiske splittelse går igen på det menneskelige plan. Applebaum viser dog gryende tegn på en vej tilbage på rette spor.Anne Applebaum (født 1964) er amerikansk journalist, historiker og forfatter. Professor ved London School of Economics. Skribent på Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre. Har også udgivet de anmelderroste bestsellere Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine (2018) og Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956 (2. udgave, 2020).

Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.

Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente. Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.

Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?I Danmark har vi en lang tradition for åndsfrihed, men traditionen er under pres. Fra religiøse ekstremister, men også fx fra internationale tech-giganter og danske religionsforskrækkede politikere. Åndsfriheden trænger derfor til at blive genopdaget. Bogens første del indeholder en lettilgængelig introduktion til begrebet ’åndsfrihed’, dets implikationer og historie med foregangsmænd som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch. I anden del diskuteres aktuelle emner som friskolestramninger, indfødsretskrav, forskningsfrihed, identitetspolitik, ytringsfrihed på de sociale medier, overvågning, negativ social kontrol, omskæring, tildækningsforbud, corona-kamp m.m. Til slut præsenteres 10 konkrete forslag, der kan øge åndsfriheden.

I Danmark ynder vi at bryste os med at være verdens bedste demokrati. Men det liberale demokrati er alvorligt presset i disse år – både udefra og indefra. De seneste femten år er tilliden til politikerne halveret, partierne oplever medlemsflugt, vores debat er præget af polarisering, populismen blomstrer, deltagelsen individualiseres og har samtidig social slagside. Lektor Silas Harrebye viser med denne bog, hvordan vi som demokrati faktisk er gået i en form for demokratisk koma. Den demokratiske innovation er gået i stå. Han nøjes dog ikke med at give en tiltrængt kritisk diagnose af tingenes tilstand. Harrebye peger samtidig på, hvordan fire forskellige demokratiske chokterapier kan være med til at sætte demokratiet i bevægelse – nemlig katastrofen, provokationen, inspirationen og utopien. Analysen er klar. Vi skal turde at eksperimentere, udvikle, teste og skalere nye demokratiske modeller og praksis. Den afsluttende prognose giver håb. En ny global demokratisk bevægelse er på vej.

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

I en mere foranderlig verden er det at etablere og opretholde fællesskaber i højere grad end tidligere blevet afhængigt af evnen til at lære og leve sammen. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan man i et demokrati få udvikling af personlig myndighed og demokratisk medborgerskab til at gå op i en højere enhed? Skal demokratisk opdragelse søge at fremelske et demokratisk sindelag? Eller der demokrati kendetegnet ved ikke at fordre et bestemt sindelag, men blot forlange at demokratiets spilleregler overholdes?Artiklerne i denne bog belyser disse og flere problemstillinger ud fra forskellige optikker. Den første drejer sig om medborgerskab og demokrati, den anden om dannelse og identitet og den tredje om demokratisk dannelse.Bogen sætter medborgerskab i fokus og søger på den måde at skabe større klarhed og præcision i diskussionen om forholdet mellem demokrati og dannelse. Den er blevet et samarbejde med forskningsenheden Etisk og demokratisk dannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.

When Michael Lewis first met him, Sam Bankman-Fried was the world's youngest billionaire and crypto's Gatsby. CEOs, celebrities, and leaders of small countries all vied for his time and cash after he catapulted, practically overnight, onto the Forbes billionaire list. Who was this rumpled guy in cargo shorts and limp white socks, whose eyes twitched across Zoom meetings as he played video games on the side?In Going Infinite Lewis sets out to answer this question, taking readers into the mind of Bankman-Fried, whose rise and fall offers an education in high-frequency trading, cryptocurrencies, philanthropy, bankruptcy, and the justice system. Both psychological portrait and financial roller-coaster ride, Going Infinite is Michael Lewis at the top of his game, tracing the mind-bending trajectory of a character who never liked the rules and was allowed to live by his own-until it all came undone.

Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder.I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont.Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer.Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord.Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor, hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet.Hal Koch, 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?

A riveting, deeply personal account of history in the making from the president who inspired us to believe in the power of democracy. In the stirring, highly anticipated first volume of his presidential memoirs, Barack Obama tells the story of his improbable odyssey from young man searching for his identity to leader of the free world, describing in strikingly personal detail both his political education and the landmark moments of the first term of his historic presidency - a time of dramatic transformation and turmoil. Obama takes readers on a compelling journey from his earliest political aspirations to the pivotal Iowa caucus victory that demonstrated the power of grassroots activism to the night of November 4, 2008, when he was elected 44th president of the United States, becoming the first African American to hold the nation's highest office. Reflecting on the presidency, he offers a unique and thoughtful exploration of both the awesome reach and the limits of presidential power, as well as singular insights into the dynamics of U.S. partisan politics and international diplomacy. Obama brings readers inside the Oval Office and the White House Situation Room, and to Moscow, Cairo, Beijing, and points beyond. We are privy to his thoughts as he assembles his cabinet, wrestles with a global financial crisis, takes the measure of Vladimir Putin, overcomes seemingly insurmountable odds to secure passage of the Affordable Care Act, clashes with generals about U.S. strategy in Afghanistan, tackles Wall Street reform, responds to the devastating Deepwater Horizon blowout, and authorizes Operation Neptune's Spear, which leads to the death of Osama bin Laden. A Promised Land is extraordinarily intimate and introspective - the story of one man's bet with history. This beautifully written and powerful book captures Barack Obama's conviction that democracy is not a gift from on high but something founded on empathy and common understanding and built together, day by day.

Multikulturalisme ses af mange som progressiv og venstreorienteret, og kritikken af den betragtes som reaktionær og racistisk. Denne bog udfordrer denne tankegang og viser – fra et venstrefløjsperspektiv – hvordan den moderne mangfoldighedstankegang tværtimod undergraver fornuft, frihed, lighed og individuel selvbestemmelse. Ved at have et særligt fokus på sær-identiteter og indføre grupperettigheder på bekostning af universel politisk frihed, borgerrettigheder, upartiske institutioner og lighed mellem kønnene er den på kollisionskurs med demokratiets grundværdier. Multikulturalisme er derfor i virkeligheden en konservativ og antimoderne ideologi. I denne bog beskriver den svenske universitetsforsker Göran Adamson, hvordan Sveriges regering i 2000 af ideologiske grunde påtvang svenske universiteter en ny ”mangfoldighedspolitik”. Med universiteterne som eksempel påviser forfatteren, hvordan multikulturalisme i dag er blevet en statsbærende ideologi i Sverige, og han leverer en knivskarp analyse af de problemer, det skaber. Adamsons bog er en nøgle til forståelse af ikke bare dagens Sverige men de stigende problemer, andre europæiske lande oplever med at rumme og inkludere deres nye borgere, fordi man ikke tør gøre op med multikulturalismen. Göran Adamson er lektor i sociologi og har en PhD fra London School of Economics and Political Science, LSE. Han er en førende venstrefløjskritiker af multikulturalismen, og hans kommende bog, Masochistisk nationalisme – multikulturelt selvhad og forgabelsen i det eksotiske, fremdrager paralleller mellem klassisk nationalisme og multikulturalisme.

Kampen om Taiwans demokrati giver et enestående indblik i det, der kan blive verdens næste geopolitiske brændpunkt.Kina-ekspert og tidligere topdiplomat Jonas Parello-Plesner er rejst til Taiwan for at undersøge, hvordan taiwanerne oplever landets konflikt med sin store nabo, Kina.Kinas præsident, Xi Jinping, ser det som sit prestigeprojekt at indlemme Taiwan i fastlands-Kina. ”At samle moderlandet,” lyder sloganet, og 2027 er sat som tidsfrist for et angreb fra Kina.Over for Kina står Taiwans befolkning. Demokratiet og den frie leveform er blevet deres faste fundament. Og det opgiver de ikke uden kamp. Og kamp bliver der, for USA har lovet sin støtte, hvis Kina angriber Taiwan.Globalisering og varestrømme, som vi kender dem i dag, vil blive uigenkaldeligt forandret af et militært sammenstød i Asien, og dansk eksport vil blive hårdt ramt. I et større billede er verdens fremtid på spil. Derfor bør enhver dansker kende til historien om Taiwan og deres kamp mod den store nabo. Det er historien om, at USA’s magt og den verdensorden, vi kender, rokker på sig – endnu en gang.

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt.Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd.HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

Medborgerskab handler om deltagelse i et fællesskab, men skal det være et kulturelt eller politisk fællesskab? Hvilken rolle spiller religion og kultur for medborgerskab? Hvem ser vi som vore medborgere? Hvordan bliver den enkelte del af fællesskabet og anerkendt som aktiv medborger? Hvilket syn på forskellighed, fællesskab og selvbestemmelse er udgangspunkt for dannelse og uddannelse i dag? Hvilke værdidilemmaer rummer medborgerskabstanken? Hvordan kan der dannes til medborgerskab? Medborgerskab – et nyt dannelsesideal? henvender sig til alle, der interesserer sig for demokrati og dannelse og for de etiske og eksistentielle spørgsmål, som er knyttet til diskussionen om medborgerskab i dag. Forfatterne er: Ove Korsgaard, Alexander von Oettingen, Keld Skovmand, Lakshmi Sigurdsson, Robin May Schott, Kirsten M. Andersen, Inge Liengaard, Mattias Andersson, Hans Dorf, Bo Lauritzen, Birgitte Bækgaard, Jens Jakob Ellebæk og Jens Ulrich."En spændende og detaljeret redegørelse for et begreb, som ikke kan undværes, men hvis teoretiske begrundelse kun de færreste kender til. Det er lykkedes de mange forfattere at give et vigtigt bidrag til en europæisk diskussion og en besindelse på medborgerskab som en helt nødvendig udfordring for samfundsdebatten og de politiske diskussioner." Mikkel Wold, Information

Jürgen Habermas’ værk BORGERLIG OFFENTLIGHED (tysk: Strukturwandel der Öffentlichkeit) fra 1961 er et af hovedværkerne i det tyvende århundredes politiske filosofi. Bogen har haft en enorm indflydelse på teoridannelsen i den politiske tænkning og på forståelsen af demokrati og måden at tænke politik mere generelt. Med BORGERLIG OFFENTLIGHED viser Habermas, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Dette rum, hvori borgerne mødes i et ”offentligt ræsonnement”, er den politiske offentlighed. Denne offentlighed findes allerede som en forventning hos de fleste af os, men den er bestandigt i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler. De demokratiske samfund er baseret på en grundlæggende formodning om, at vi alle sammen kan deltage i offentlig problemløsning, og at vores samfund bør være fornuftsbaseret. Det vil sige, at vi lever med en ofte uudtalt forventning om, at det bedre argument regerer. Det er altså ikke de stærkeste individer, men de bedste argumenter, vi anerkender.

Vi lever i demokratiets tidsalder. Ikke alene afholdes der demokratiske valg i flertallet af verdens lande i dag. Der er også udbredt enighed om, at demokratiet er den bedste styreform.   Men hvad er demokrati egentlig? Hvordan har antallet af demokratier udviklet sig på verdensplan, og hvorledes adskiller demokratier sig fra hinanden? Hvorfor bliver nogle lande demokratiske, mens andre har vanskeligt ved det? Hvilke konsekvenser har demokrati for velstand og velfærd?     Demokrati – opfattelser, udviklinger, årsager og virkninger besvarer disse og en mængde andre spørgsmål om demokrati og demokratisering. Bogen præsenterer de vigtigste teorier om demokratisering og virkninger af demokrati og kortlægger demokratiets udbredelse i de seneste århundreder med særligt vægt på de seneste fire årtier. Gennemgangen viser, at konklusioner om udviklinger, årsager og virkninger afhænger af, om vi blot opfatter demokrati som et spørgsmål om frie valg af de politiske beslutningstagere, eller om vi også stiller krav om omfattende respekt for borgerrettigheder og tilstedeværelsen af en velfungerende retsstat. Bogen er skrevet til studerende og forskere i samfundsvidenskab og andre med en interesse i demokratiudviklingens mange facetter.   Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning er professorer ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.