Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kinas fremgang virker ustoppelig, det samme gør, trods protester, landets leder Xi Jinping. Som generalsekretær for kommunistpartiet og præsident for Kina regerer han over 1,4 milliard mennesker. Hvem er denne mand, der effektivt har opbygget sin magt, og hvad vil han bruge den til? Reformere Kina inden for kommunismens rammer og bringe økonomisk velstand til hele landets befolkning? Udfordre amerikansk overherredømme og gøre Kina til verdens dominerende magt? Hvad betyder hans planer for Vesten? Xi Jinpings officielle biografi er velkendt i Kina, men i denne biografi går Stefan Aust & Adrian Geiges bag om den officielle historie om hans liv, fra tidlig barndom til hans opstigning til partiets og statens højeste tinder, og afdækker, hvordan han blev den mest magtfulde mand i verden. Stefan Aust er tidligere chefredaktør for Tysklands førende nyhedsmagasin Der Spiegel og forfatter til adskillige velrenommerede bøger om politik og historie. Bl.a. det dokumentariske storværk om Rote Armee Fraktion, Der Baader-Meinhof-Komplex (1985), som også er filmatiseret. Adrian Geiges er den mangeårige Beijing-korrespondent for ugemagasinet Stern, og har tidligere arbejdet som tv-reporter for Spiegel TV og RTL i Moskva og New York.
Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.
I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder.Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret.Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, hvordan beslutninger blev taget på rekordtid, og hvordan begivenheder satte sig varige spor i de personer, der var involveret.Relationer blev sat på spidsen – enkelte af dem viste sig at blive helt afgørende for, at statsministeren kunne lede landet igennem krisen. Andre blev til forhindringer.Det første år beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det – indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet. Anne Sofie Kragh har talt med en lang række kilder, herunder statsministeren selv, hendes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, politiske med- og modspillere og andre centrale aktører, for at skabe et nuanceret og helt unikt portræt af Mette Frederiksen som politiker, menneske og statsleder.
Med stor åbenhed fortæller Ulrik Federspiel om sit liv som ledende embedsband – direktør, departementschef og ambassadør – i hjertet af dansk politik. Fra han indledte sin karriere først i 1970’erne til han i 2009 gik over til et job i det private erhvervsliv. Federspiel var direktør i Udenrigsministeriet i årene, da Sovjetunionen gik i opløsning og departementschef i Statsministeriet under Poul Nyrup Rasmussen. Siden blev han ambassadør i Washington i den dramatiske periode fra 2000 til 2005, men vendte siden tilbage som direktør for Udenrigsministeriet.Federspiel har et fantastisk overblik over det udenrigspolitiske stof og leverer så vel de store linjer som de bemærkelsesværdige anekdoter fra magtens centrum.Vi kommer helt tæt på en lang række begivenheder i den nyere Danmarkshistorie: Fra indgåelsen af Romtraktaten i 1971, over Murens fald, til 9/11 og Irakkrigen. Fra arbejdsløshedskrisen i 1990'erne over den kontroversielle sag om forfatteren Salman Rushdie til sagen om Muhammed-tegningerne, den danske Guantanamo-fange og Libanonevakueringen. Angrebet på World Trade Center, den 11. september 2001 oplever vi set fra Washington, og det deraf følgende forløb op til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan og Irak. Den danske krigsdeltagelse beskrives her for første gang tæt på den amerikanske beslutningsproces.Margaret Thatcher, Robert Mugabe, George W. Bush og Donald Trump – og så naturligvis en lang række af danske politikere – er blot nogle af de personer, Federspiel præsenter læseren for i denne bog.
Sovjetistan er en anderledes rejseskildring fra Asiens ukendte hjerte om uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Disse historiske lande, der engang lå langs Silkevejen, blev i det 20. århundrede omdannet efter kommunistiske idealer. I 2016 har landene været selvstændige i 25 år, men hvordan har de udviklet sig siden da? Og hvor tungt vejer arven fra Sovjet? Det er Erika Fatland rejst ud for at udforske. Med stor viden og fortælleglæde giver hun indsigt i de forskellige landes historie, samfund og mangfoldige kultur. Her i Centralasien eksisterer nomadeliv og gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig side om side med hypermoderne byer, lukrative olie- og gasindustrier og ekstravagant nyrigdom. Nogle steder hersker demokrati og andre steder diktatur med farverige og storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.
Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.
Forlaget HELIKON hædretFor sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt: Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00.Fyrsten - den politiske klassiker nr. 1!Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier, men efter logiske. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet.Fyrsten er på én gang et politisk manifest, en håndbog i at udøve magt - lige væsentlig for den moderne politiker som for den moderne manager - og det første eksempel på et værk, der behandler politik som en objektiv realitet.Niccolò Machiavelli (1469-1527) kan betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral.Fyrsten har siden sin fremkomst for over 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker modstand og debat - et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel."Konsekvent!En fantastisk bog! Her er alt, hvad du bør vide om at føre krig, regere et land, hvordan du skal behandle venner og især fjender. Alt om fasthed og konsekvens. En rigtig klassiker!” Lars Madsen, net-anmeldelse. ”En autoritativ dansk udgave af Fyrsten foreligger nu i Fritz Wolders uforkortede oversættelse… Med denne udgivelse kan man trygt begynde vandringen ind i Niccolò Machiavellis forunderlige, begavede og af mange så misforståede tankeverden... Såfremt reolen mangler Machiavellis værk, og det bør ingen ordentlig reol, er tiden inde til at lukke hullet”. Georg Metz i Information, 12. juni 1998. ”Machiavellis analyse af den politiske magt er forbavsende aktuel. Det er chokerende læsning… I Fyrsten mærkes det historiske gys, og i Fritz Wolders uforkortede nyoversættelse – fra italiensk til dansk – fortælles der om Machiavellis liv som en smuk optakt til Fyrsten”. Lene Rikke Bresson i Berlingske Tidende, 16. juli 1998. "For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli". Anders Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 13. august 1998. Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON: Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)Francesco Guicciardini Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)
USA har med Donald Trump fået en præsident, som personificerer mange af de ting, Naomi Klein har advaret mod i årevis, og i sin nye bog opfordrer hun til samling blandt de mange, der ikke ønsker denne politik i USA, i Europa og i resten af verden. De sociale medier har gjort personlig branding til en af vores mest effektive måder at kommunikere på. Trump har udnyttet dette fænomen og er blevet den første præsident, der er sit eget varemærke, og han bruger de sociale medier aggressivt og utraditionelt. Mens vi chokeres over dette, der som propagandistiske udsagn suger al opmærksomhed til sig, forsøges fundamentale omvæltninger af bl.a. sundhedssystem og frihedsrettigheder gennemført. Naomi Klein viser, at der hos Trump, som andre steder, er tale om en højrepopulistisk indpakning af en neoliberal politik, der ødelægger vores klode og vores landes sammenhængskraft og kun er gavnlig for den rigeste procent af befolkningen - en udvikling folk kun accepterer, hvis de fortsat befinder sig i en tilstand af chok. Med sin fjerde bog analyserer den verdenskendte canadiske forfatter ikke kun Trump og højrepopulismen, men viser, hvordan vi helt konkret tager kampen op og vinder magten over vores fremtid.
I MOD TIL AT HÅBE reflekterer Barack Obama over familiens betydning, over religion, race, værdier, partipolitik, Forfatningen og USAs rolle i verden, og han formulerer sine politiske visioner for et bedre Amerika bygget på en ny politik, der formår at samle nationen og forny de demokratiske idealer. Med MOD TIL AT HÅBE har han skrevet en ærlig og personlig bog om, hvordan han vil genskabe et Amerika, som det amerikanske folk kan tro på og have tillid til, og som kan inspirere folk og regeringer verden over.MELDERCITATER"en vigtig bog – Barack Obama kan være verdens mest magtfulde mand i de næste fire år, når valget er overstået." - Jens Winther, BogMagasinet"I sit elegante politiske manifest, "Mod til at håbe", fremlægger Barack Obama sin vision for et bedre Amerika og giver et fængende indblik i det amerikanske politiske landskab ... den fænger og efterlader læseren med indtrykket af en kompleks og eftertænksom politiker, der kæmper for at undgå at lade sig korrumpere af Washington, og hvis positive budskaber om håb og fremskridt meget vel kan ende med at sætte ham i spidsen for et folk, der er notorisk kendt for sin kollektive kærlighedsaffære med optimismen." - Sidsel Nyholm, Kristeligt Dagblad""Mod til at håbe" er inderligt godt skruet sammen. Lige dele politiske visioner og personlige bekendelser, lige dele kloge samtidshistoriske analyser og fantasifulde visioner. Det er sentimentalt og for meget, men samtidig inderligt medrivende, og Barack Obama fremstår virkelig som noget nær det mest sympatiske menneske, der findes på kloden. Det er ganske enkelt rigtig godt skrevet". ***** - Dennis Nørmark, Jyllands-Posten"en gave til alle, der interesserer sig for amerikansk politik ... så absolut værd at fordybe sig i." ***** - Henrik Bo Nielsen, Nyhedsavisen"Barack Obama tegner et uhøjtideligt og generøst portræt af sig selv og sine medborgere ... blændende formidling og langt mere personligt end partisk". - Børsen"Manifest: »Mod til at håbe. Tanker om generobringen af den amerikanske drøm« ... er nu oversat til dansk. Det viser en politiker, der har tænkt grundigt over politik og rollen som politiker ... Obamas manifest kan anbefales, hvis man er interesseret i at følge og forstå den amerikanske valgkamp." ****Mogens Rüdiger, Berlingske Tidende"Udgivelsen på dansk af Obamas politiske manifest fra 2006 sker på et kærkomment tidspunkt, hvor demokraten med stor sikkerhed har sikret sig sit partis nominering."Martin Burcharth, Information"Obama er en længe ventet tværpolitisk frelserskikkelse, der gør op med den kulturkamp, der har splittet vælgerne i to fjendtlige lejre: de blå liberale og de røde konservative. Obama er den lilla kandidat – med en blanding af liberale og konservative ideer."Lars Trier Mogensen, Politiken"Barack Obama, senatoren fra Illinois og Demokraternes nye superstar, tilhører den sjældne type politiker, som virkelig kan skrive – og som skriver gribende og oprigtigt om sig selv."New York Times
';New Dark Ageis among the most unsettling and illuminating books I've read about the Internet, which is to say that it is among the most unsettling and illuminating books I've read about contemporary life.'New YorkerAs the world around us increases in technological complexity, our understanding of it diminishes. Underlying this trend is a single idea: the belief that our existence is understandable through computation, and more data is enough to help us build a better world. In reality, we are lost in a sea of information, increasingly divided by fundamentalism, simplistic narratives, conspiracy theories, and post-factual politics. Meanwhile, those in power use our lack of understanding to further their own interests. Despite the apparent accessibility of information, we're living in a new Dark Age. From rogue financial systems to shopping algorithms, from artificial intelligence to state secrecy, we no longer understand how our world is governed or presented to us. The media is filled with unverifiable speculation, much of it generated by anonymous software, while companies dominate their employees through surveillance and the threat of automation. In his brilliant new work, leading artist and writer James Bridle surveys the history of art, technology, and information systems, and reveals the dark clouds that gather over our dreams of the digital sublime.
Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente. Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.
Skattesagen. Statsløsesagen. Jægerbogssagen. Overbetalte sygehuse. Nødløgn og kalenderfusk Der tegner sig i disse år en lang række af skandalesager, som involverer ministre og embedsmænd.De mange sager vidner om et system og en kultur under pres, og det virker oplagt at spørge om Danmark har en hensigtsmæssig model for forholdet mellem ministre og embedsmænd, og om kontrollen med magten er tilstrækkelig.Ansvaret der forsvandt opruller en række centrale sager - kendte som mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system. Bogen er et oplæg til en nødvendig debat om statsstyrets fremtid.
Advarsel! Du kan miste nattesøvn, hvis du læser INSIDER af Simon EmilAmmitzbøll-Bille.Du kommer nemlig helt ind i magtens centrum og ser, hvordan politik bliver til eller går til grunde. Og som den berømte tyske jernkansler Otto von Bismarck sagde: ”Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten.”Dette er en bog om politik indefra. En insiders beretning. Om fire år med Lars Løkke som statsminister fra 2015 til 2019, skrevet af tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har gemt referater, sms’er og mails.Perioden bærer præg af hulemøder, halve sandheder, kamikaze-angreb og gammelt nag. Fra valgsejr og kaviar til et sandt trekantsdrama i lys lue mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliance.Kom med til møder i regeringstoppen, til audiens med Hendes Majestæt og kronprinsen i en dronningerunde samt et bittert magtopgør ved taberbordet i et desillusioneret parti.
I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne.Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.
Som departementschef i Finansministeriet og som en af frontfigurerne bag den grønne omstilling har Anders Eldrup sat et kæmpe aftryk på indretningen af det danske samfund. Fra han var ganske ung, har han følt det kald, at han vil efterlade et bedre samfund til kommende generationer, end det han selv overtog. Ved i mere end en generation at være en af landets mest indflydelsesrige topembedsmænd og erhvervsspidser har han levet op til sit kald.Anders Eldrup var i 28 år ansat i Finansministeriet. Senere blev han direktør i DONG Energy (det nuværende Ørsted), hvorfra han under stort postyr i 2012 blev fyret, efter at have omlagt selskabet fra sort til grøn energiproduktion. I dag udfylder han stadig en lang række poster inden for klimaområdet og spillede en afgørende rolle ved indførelsen af elbiler.Bogen er ikke bare et portræt af en usædvanlig, indflydelsesrig person, som tog skridtet fra at være budgetbisse til at blive klimafrontløber. Det er også fortællingen om det moderne Danmark, som det har udviklet sig fra krigen til i dag. Fra landbolivet i 1950’erne til magtens maskinrum i København. Der er baggrundsberetninger fra både arbejds- og privatliv, et liv, der undervejs tog en ny retning, da han efter et langt ægteskab faldt for en af sin unge medarbejder, hans nuværende kone Merete Eldrup.
Offentlig kommunikation i teori og praksis er en lærebog til kommunikations-studerende og en brugsbog til medarbejdere i det offentlige. Bogen er ander-ledes end andre bøger om offentlig kommunikation fordi den ikke er en koge-bog der fortæller hvordan man skal gøre. I stedet diskuterer den vilkårene for offentlig kommunikation. Dermed får den offentligt ansatte mulighed for at reflektere over sin rolle i kommunikationen med borgerne.Karsten Pedersen, er cand.mag. i engelsk og datalingvistik og ph.d. i tekst-analyse. Han har arbejdet både teoretisk og praktisk med kommunikation i sine ansættelser på CBS, i Haslev Kommune og på Roskilde Universitet, hvor han er lektor og har været ansat siden 2001. Karsten Pedersen forsker og underviser i offentlig kommunikation og har udgivet flere bøger og artikler om emnet. Han holder også foredrag og kurser om emnet.IndholdsoversigtOm 2. udgave Indledning Den offentlige kommunikationsindsats; pligt eller mulighed? TeoriVilkår for kommunikation Hvad er egentlig relevant? Hvem er målgruppen? Hvordan får vi borgeren i tale? AnalyseSprogbrug Det handler om troværdighed EvalueringMon det virker? Metoder til analyse af kommunikationsindsatser Afslutning Liste over figurer og illustrationer Bilag Litteraturliste Indeks
Politiske ambitioner og ledelse er afløst af teknokratisk styring af samfundsøkonomien, og bureaukratiske ledelseslag truer med at kvæle den faglige innovation og udvikling i sundhedssektoren og snart også resten af den offentlige sektor.Ralf Hemmingsen fortæller om sine erfaringer med den velfærdsstat, der nu er truet på sin eksistens - fra sin barndom i Brønshøj over lægestudiet og medicinsk forskning til højtplacerede lederstillinger på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.
Skal vi løse klimakrisen, skal det gå stærkt, og der skal politiske forandringer til, hvis det for alvor skal lykkes.Politikerne sætter deres lid til industrien og teknologien, til markedskræfterne og forbrugerne, mens borgerne ønsker, at staten og politikerne går forrest og skaber rammer, som gør det muligt at leve klimaansvarligt. Men er vores politiske institutioner overhovedet i stand til at tage det klimapolitiske ansvar? Nej, siger klimapolitisk forsker Theresa Scavenius, der i denne bog leverer en samfundsvidenskabelig analyse af, hvad det kræver af vores stat, hvis vi skal løse klimakrisen. Svaret på udfordringerne er, at konkurrencestaten afløses af en stat, der tager sit ansvar som borgernes stat alvorligt. En klimastat, hvis primære fokus ikke er at sikre borgerne velfærd, men derimod at sikre stabile biologiske rammer for vores civilisation.Theresa Scavenius (f. 1984) er ph.d. og lektor på Aalborg Universitet. Hun har tidligere udgivet bøgerne Institutional Capacity, Compromise & Disagreement, Political Responsibility for Climate change og Facts & Norms på Routledge. Theresa har tidligere været politisk aktiv i Alternativet og medstifter af klimapartiet Momentum. Hun har haft kronikker i Politiken, Børsen, Ræson, Financial Times m.fl..
Britta Nielsen, en betroet medarbejder i Socialstyrelsen, blev i 2018 landskendt for at overføre næsten 121 mio. kr. til sig selv af de satspuljemidler, Folketinget har afsat til samfundets mest udsatte borgere. Svindlen foregik gennem 25 år, men ingen kolleger eller chefer anede uråd. Og ingen savnede de penge, som forsvandt.Emil Herskind var afdelingschef i Socialministeriet og fik ansvaret for at håndtere sagen. Det var ham, der skulle afdække sagens omfang og få socialministeren helskindet gennem forløbet. Til at hjælpe sig havde han konsulent og selv tidligere embedsmand Arne Hauge Jensen. De to giver i denne bog et unikt indblik i møgsagen; fra den første mistanke opstår, til de opdager svindlens enorme omfang, og til de efter et år kan konstatere, at sagen er opklaret, og at ingen andre end Britta Nielsen kunne anklages for svindlen.Ministeren, medierne og den menige dansker presser imidlertid på for at placere et ansvar. ”Hvem har gjort det muligt, at en medarbejder bare kan stikke statens penge i lommen?” ”Den ansvarlige skal straffes.” Dette pres forplanter sig blandt de involverede embedsmænd. Hverdagen bliver til alles kamp mod alle. Ingen ved, hvem der er ven eller fjende. Embedsmænd, der er kendt for dyder som faglighed, sandhed, samarbejde, ansvarlighed og ærlighed, får pludselig en helt anden adfærd, af skræk for at få ansvaret for sagen.De to forfattere bringer os helt ind i embedsmandsystemets centrum og viser, hvad der sker, når det rammes af en møgsag.
Why Does America Go to War?
The official report and findings of the bipartisan Congressional investigation into the January 6 attack on the Capitol, and Donald Trump's related coup conspiracies to overthrow the election, with an original foreword by attorney and Emmy-winning MSNBC anchor Ari Melber.Only the entire, authoritative House committee report can capture the full range of plots that have been exposed over time, from the violent attack on January 6 to related efforts revealed months after the insurrection. This definitive edition features: • The historic, official text of the House Committee report on the insurrection• New independent analysis of the coup conspiracy by MSNBC Chief Legal Correspondent Ari Melber• The definitive accounting of Donald Trump's efforts to end American democracy This is the only edition of the report featuring an additional, original analysis of the coup by a journalist and lawyer at the center of the action -- Melber has interviewed top members of this Committee, Jan. 6 rally planners and other cooperating witnesses, and Trump White House veterans ranging from Steve Bannon to Peter Navarro (now indicted for defying this probe). His report documents how Trump's plots comprise a continuous coup conspiracy -- not a ?riot? that exploded in a ?single day? -- and why that factual prism is vital for accountability, justice, and preventing the next coup attempt.In chilling detail, he shows how that process might have engineered a technical effort to ?override? the election on the floor of Congress?an essential map, and warning, for those who wish to protect democracy. If warnings are ignored and there is no accountability for the plotters at the top, a failed coup may become a training exercise.This report is not only a vital document in modern American history, it can also inform efforts to protect the future of American democracy. As a matter of justice, bipartisanship, and even patriotism, this report will become essential reading for any American determined to defend our democracy.
Håbets politik fører læseren på en spændende rejse gennem Europas stormfyldte historie og den viser, hvordan en række muterende megakriser i de sidste årtier har skabt dybe rystelser i samfundet, der helt ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse på 826 sider undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb med en offensiv europæisk politik: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder, der kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen, nationalismens nye nostalgi og tillidskrisen mellem politikere og borgere. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede.Det siger eksperterne om bogen:"Bjarke Møllers mammutværk er en kraftpræstation. Som modvægt til Danmarks indadskuende debat er det forfriskende med Møllers ukuelige tro på det europæiske samarbejdes potentiale.” Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær (K)"Bjarke Møller har skrevet en fantastisk bog. Med passion, direkte til ungdommen. Både en vældig lærd analyse, baseret på facts og meget stor viden og samtidig både letlæst og aktuel. Bogen er et markant vendepunkt i vores alt for snævre og vitaminfattige diskussion om Europa." Steen Gade, initiativtager til foreningen Nyt Europa og fhv. MF for SF"Bjarke Møller har gravet dybere end de fleste og viser sammenhængen i tingene – historisk og kulturelt. Mere end otte hundrede sider er en stor mundfuld, men man bliver inspireret af læsningen og grebet af Bjarkes vision – håbet som drivkraft. Han har leveret et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, Danmarks fhv. EU-ambassadør"Bjarke Møller har forfattet en velskrevet mursten af en Europabog - meget personlig, modig og hæsblæsende. Den forsvarer håbet og troen på Europa trods splittelse og demokratisk tilbagegang." Marlene Wind, professor, Københavns Universitet."Jeg blev fuldstændig opslugt af bogen. Jeg fik mindelser om Thomas Pikettys metodik ift. den brede og dybdegående brug af filosofi, historie, politik og økonomi for til sidst at fremføre nogle konkrete løsningsforslag på skuldrene heraf. Sjældent man ser en så ambitiøs bog på dansk. Det fortjener debatten om EU." Johannes Sartou, i chefredaktionen for Ræsons historiemagasin, ÆRA
Den franske filosof og debattør Bernard-Henri Lévy forholder sig meget kritisk til den danske Kinapolitik. I forbindelse med modtagelse af pandaerne i foråret 2019 gav han udtryk for, at den danske regering burde ”vågne op” og erkende, at det kommunistiske Kina er en truende og udemokratisk magt. Den opfordring gælder utvivlsomt også for den ny regering. Denne bogs forfatter deler Lévys vurdering. Danmark bør tale rent ud om de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Kina. Frihed og demokrati bør ikke komme i anden række i forhold til det handelsmæssige. Viggo Fischer mener, som han giver udtryk for i denne bog, at vi bør lytte til de kinesiske borgerrettighedsforkæmpere og bidrage til, at de bliver hørt. Uddrag af bogen Kinas fremtidige udvikling vil i høj grad påvirke verden. Europæerne kan, hvis de står sammen om deres frihedsværdier, mindske den kommunistkinesiske indflydelse på Europa og andre dele af verden og inspirere de kinesiske frihedskræfter. I forhold til de europæiske værdier, som EU har været for svag til at føre frem, er det kommunistiske Kina, der ideologisk lægger mere og mere vægt på fortidens marxisme, i defensiven. Europæerne må langt mere klart stå som eksponenter for, at en god samfundsudvikling fordrer et liberalt demokrati. De europæiske lande bør være mere synlige og konkrete omkring demokratiet. Der vil være mange, der vil være lydhøre heroverfor, ikke mindst i Kina. Om forfatteren Viggo Fischer er født i 1943 i Karrebæksminde. Kandidat i samfundsfag fra Københavns Universitet. Medlem af Folketinget kortvarigt i 1982 og i årene 1984-1994. Har blandt andet haft følgende politiske poster: konservativ politisk ordfører, formand for Folketingets Udenrigsudvalg og Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg. Delegeret ved FN’s generalforsamling i New York 1975 og 1986 og ved FN’s Menneskerettighedskonference 1993. I årene 1987-2013 formand for Den danske Afghanistankomité. Selvstændig erhvervsdrivende. Har skrevet bogen Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse (2005) og Friheden er altid udfordret - Erindringer og erfaringer (2018).
Sidst på eftermiddagen den 13. april 1948 fandt man John Christmas Møller død i sit hjem i København. Den tidligere konservative politiker og minister døde alene, blot 54 år gammel. Få år tidligere havde han fået en overstrømmende velkomst, da han og hustruen Gertrud efter tre års eksil vendte hjem fra London, hvorfra Christmas Møller via BBC havde agiteret for dansk sammenhold og aktiv modstand under besættelsen. Han var blevet modtaget og hyldet som en helt. Siden vendte stemningen og Christmas Møller faldt i unåde. Den før så populære og ombejlede politiker var til sidst overladt til sig selv og sin notoriske evne til altid at rejse sig fra sine nederlag. Udgivelsen af biografien John Christmas Møller. Politik forud for alt markerer 125-året for hovedpersonens fødsel. Bogen handler om det liv, den karriere og den skæbne, som blev Christmas Møllers. Den handler om hans samtid, om store samfundsforandringer, om verdenskrige, om strid og stræben, om storhed og fald og om det væsentligste i Christmas Møllers liv: Politik.
Folkestyret i arbejde er til dig, der vil forstå detaljerne i det danske demokrati. Bogen guider dig gennem Grundlovens 89 paragraffer, der forklares en for en, og den redegør for, hvordan Folketinget vælges og pladserne fordeles. Kaare R. Skou følger også hverdagen på Christiansborg, folketingsgruppernes arbejde, arbejdet i selve folketingssalen med de forskellige debatter og behandlinger af lovforslag i Folketingets udvalg. Hele vejen igennem krydrer han med tabeller og eksempler: Hvordan kommer man af med en regering? Må et folketingsmedlem sige til et andet, at han skal ’klappe lyttebøfferne ud’? Hvordan sammensættes udvalgene i en kommunalbestyrelse? Bogen fortæller også om de grundlæggende politiske ideologier og gennemgår de politiske partiers historie. Folkestyret i arbejde henvender sig til den almindelige vælger – os alle sammen – der er nysgerrige efter at forstå livet bag kulisserne på Christiansborg, og til de elever og studerende, der arbejder med en opgave om vores politiske system og dets funktion.Kaare R. Skou er journalist og har i 30 år dækket det politiske liv på Christiansborg, først for Radioavisen og siden som politisk redaktør for TV 2. Han er en flittigt brugt ekspert og foredragsholder både, når det gælder Danmarks politiske historie og den aktuelle politiske situation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.