Politisk kontrol og frihed

Siddharth Kara demonstrates the scope of modern slavery and its role in global supply chains to offer a concrete path toward its abolition. This searing expose-including revelatory interviews with both the enslaved and their oppressors-documents one of humanity's greatest wrongs and lays out the framework to eradicate it.

Det sorte USA fortæller USA’s historie fra nationens fødsel den 4. juli 1776 til udbruddet af raceurolighederne i Ferguson, Missouri, i sensommeren 2014. Fokus er på spændingsforholdet mellem slaveriet og racismen på den ene side og de amerikanske grundlæggelsesidealer om lighed og frihed på den anden. Bogens fire dele – om slaveriet og dets ophævelse; om raceadskillelsen; om borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne; og om Barack Obamas vej til præsidentembedet – skildrer det sorte USA’s historiske drama i hele sin fylde og giver dybe indblik i de store temaer og skelsættende begivenheder. Samtidig oprulles et omfattende persongalleri, der bringer læseren tæt på sorte aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King, Jr. og Malcolm X samt politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.Bogen er skrevet med et dansk publikum for øje. Det drejer sig ikke kun om, at en række af de portrætterede personer havde en vis dansk forbindelse – eksempelvis den påståede slaveoprører Denmark Vesey, der blev henrettet i Charleston, South Carolina, i 1822, og som var født i Dansk Vestindien; eller borgerrettighedsaktivisten Walter Bergman med en fortid som underviser på Den Internationale Højskole i Helsingør, der blev tævet til invalid af Ku Klux Klan i 1961. Det handler også om, at en række etniske og racemæssige problemstillinger, der engang ansås for primært amerikanske fænomener, er rykket tættere på danskernes hverdag. Debatter herhjemme om racisme, om ghettoen, om etnisk opdelte skoler og om positiv særbehandling lyder i dag ofte som ekkoer af tidligere amerikanske diskussioner.Bogen bringer læseren ind til kernen i amerikansk identitetsopfattelse,helt derind hvor det gør ondt, ind til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne på den ene side og en mere rå virkelighed for det sorte USA på den anden.

Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).

Et valg uden valgplakater er lige så utænkeligt som en jul uden nisser. Når valget er udskrevet, popper valgplakaterne op i gadebilledet som svampe om efteråret. De myldrer frem i lygtepæle, på mure og broer og overdænger vælgerne med venlige ansigter, gode råd og mere eller mindre fængende slogans.Denne bog præsenterer en række markante danske valgplakater fra de seneste knap 100 års folketings- og landstingsvalg. Sammen fortæller de et stykke moderne politisk danmarkshistorie, ligesom de afspejler en voldsom udvikling i formsprog og virkemidler, hvor valgplakaterne fra i flere tilfælde at have været små kunstværker i dag oftest er kedelige, forudsigelige og humorforladte. Bogen tager afsæt i den politiske plakats oprindelse i Europa og forsøger bl.a. at indkredse, hvad en valgplakat egentlig er, hvad valgplakater gør ved os, og om de overhovedet har en effekt og en plads i et modern informationssamfund.Valget er dit fortæller således også en historie om demokratiets udvikling.Udgivelsen sker i samarbejde med Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By.

Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener. Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.

Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt - selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Et af problemerne er, at vi bruger ordet frihed så meget, at vi næsten har glemt, hvad det egentlig betyder. Friheden kunne med andre ord trænge til en god omgang sprogvask, så vi igen kan skelne de forskellige betydninger af begrebet klart. Hans-Jørgen Schanz påtager sig i Frihed at skure mudderet af de værste misforståelser af frihedsbegrebet og rense det, så vi forstår, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs i fortællingen mister friheden sin uskyld og sin naturlige sammenhæng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigørelse og liberalisme, som begrebet så ofte udsmykkes med i dag. Ideen om frihed opstod nemlig et helt andet sted, i et samfund for flere tusinde år siden, hvor filosoffer og andre meningsdannere med stor selvfølge holdt slaver og undertrykte kvinder og barbarer. Så nok var antikken både Vestens og frihedens vugge, men den knirker temmelig fælt.Frihed er del af serien 'Tænkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.Forfatteren har løftet beretningen op i et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.Lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil. Bemærk at lydbogen er fra 1960’erne - kvaliteten svarer derfor ikke til en nutidig indlæsning.

Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?I Danmark har vi en lang tradition for åndsfrihed, men traditionen er under pres. Fra religiøse ekstremister, men også fx fra internationale tech-giganter og danske religionsforskrækkede politikere. Åndsfriheden trænger derfor til at blive genopdaget. Bogens første del indeholder en lettilgængelig introduktion til begrebet ’åndsfrihed’, dets implikationer og historie med foregangsmænd som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch. I anden del diskuteres aktuelle emner som friskolestramninger, indfødsretskrav, forskningsfrihed, identitetspolitik, ytringsfrihed på de sociale medier, overvågning, negativ social kontrol, omskæring, tildækningsforbud, corona-kamp m.m. Til slut præsenteres 10 konkrete forslag, der kan øge åndsfriheden.

Lone Aburas' bog Det er et jeg der taler (Regnskabets time) er en stakåndet, politisk og poetisk protesttale, der nyfortolker genren agitprop.

Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- AkademikerbladetFagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til.Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er:anbringelserinddragelse og ret til medbestemmelse for børnsamarbejde mellem forældre og forvaltninguacceptabel social kontrolbørnefattigdomskilsmisse.Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

Jeg gik resolut frem mod podiet, hvor skolelederen ventede. Hun smilede, kiggede mig i øjnene og rakte hånden frem. Men jeg havde truffet min beslutning. Jeg tog pænt imod eksamensbeviset, men holdt ellers armene ned langs siden.Forvirringen var tydelig i hendes blik, og hele situationen var frygtelig akavet. Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam. Jeg havde bragt både mig selv, min klasselærer, skolelederen, mine kammerater og min familie i forlegenhed.I dag skammer jeg mig over det, men den dag følte jeg, at jeg handlede som en helt. Jeg og ingen anden fulgte Guds ord, og derfor var jeg bedre end alle andre i lokalet. Sådan tænkte jeg, mens jeg for sidste gang forlod Sønderbroskolen med et hav af undrende og mistroiske blikke i ryggen.Der var kun gået tre måneder, fra jeg første gang satte mine ben i en moske, til jeg nu stod på gaden i Aalborg som nyudklækket islamist.Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

I anden del af sine erindringer fortsætter Lars Hedegaard, hvor han slap. Han er lige vendt hjem fra USA efter skilsmissen. En ny tilværelse skal bygges op. I de kommende årtier bliver han socialdemokratisk spindoktor for Poul Nyrup Rasmussen. Han graver sig ned i Blekingegadesagen og afslører her i bogen for første gang helt nye aspekter af affæren. Han stifter Trykkefrihedsselskabet og kaster sig ud i kampen for ytringsfrihed. Og han gør op med en venstrefløj, der har glemt, hvad det vil sige at være venstrefløj.

Without a moment's pause, we share our most intimate thoughts with trillion-dollar tech companies. Their algorithms categorize us and jump to conclusions about who we are. They even shape our everyday thoughts and actions - from who we date to how we vote. But this is just the latest front in an age-old struggle.Part history and part manifesto, Freedom to Think charts the history and importance of our most basic human right: freedom of thought. From Galileo to Nudge Theory to Alexa, human rights lawyer Susie Alegre explores how the powerful have always sought to get inside our heads, influence how we think and shape what we buy. Providing a bold new framework to understand how our agency is being gradually undermined, Freedom to Think is a ground-breaking and vital charter for taking back our humanity and safeguarding our reason.

Overvågningens historie er fortællingen om, hvordan staten igennem historien har overvåget sine borgere – fra 1500-tallets brevspionage til nutidens digitale masseovervågning. Det er en bog om et globalt fænomen, hvor statsmagten og dens væsen snarere end specifikke ideologier eller politiske styreformer er i fokus.Moderne overvågningssystemer har en iboende tendens til at vokse, ikke mindst i forbindelse med krige og kriser, og 1. Verdenskrig markerer da også masseovervågningens fødsel parallelt med udviklingen af nye overvågningsteknologier. Modsætningen mellem demokrati og overvågning er således blevet mere tydelig i det seneste århundrede.Overvågningens historie handler ikke mindst om de skandinaviske erfaringer med statslig overvågning, og den sætter især fokus på spændingsforholdet mellem overvågning, statslig sikkerhed og privatlivets fred, som fx har udviklet sig forskelligt i nabostaterne Danmark og Sverige.Bogen trækker trådene helt frem til skandalen omkring Facebook og kommunikationsbureauet Cambridge Analytica i 2018.

JOHN F. KENNEDY. Hans ord skabte hans præsidentembede, hans ord var medvirkende til at skabe myten om ham, og hans ord er i dag hansvigtigste arv til eftertiden.Kennedy var en af de største talere i amerikansk politisk historie og står fortsat som en af de dygtigste formidlere af et politisk budskab, verden til dato har set. Taler som indsættelsestalen, fredstalen, Berliner talen og ’Man on the moon’-talen er endnu i dag blandt de mest kendte taler, nogen amerikansk præsident har holdt.Alle præsidenter siden Kennedy, bliver målt og vejet i forhold til ham, når de taler. Og det er store sko at fylde ud.I kulissen i arbejdet med talerne stod Kennedys faste taleskriver, Theodore C. Sorensen. Anders Agner Pedersen interviewede i 2010 Ted Sorensen; et interview, der skulle blive Sorensens sidste. Interviewet er med i denne bog, og her fortælles historien om Sorensens og Kennedys unikke samarbejde.I Kennedys største taler – Fred til alle tider tegner Anders Agner Pedersen således et fængslende portræt af præsident Kennedy gennem hans offentlige ord i de tyve vigtigste taler og fortæller historien om, hvad der i samtiden lå til grund for talerne, og hvordan de blev til. Dette er historien om de ord, der fortsat tales om, og historien om manden, der leverededem – og manden, der skrev dem. Den sidste tale, Sorensen nogensinde skrev til Kennedy, nåede præsidenten beklageligvis aldrig at holde. Det var den tale, han skulle have holdt til frokostarrangementet den 22. november 1963 i Dallas.I Anders Agner Pedersens bog bringes denne og nitten andre af John F. Kennedys største og mest inspirerende taler.Ord, der inspirerer den dag i dag.ANDERS AGNER PEDERSEN (f. 1985) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Han arbejder til daglig som redaktør på Kongressen.com, der beskæftiger sig med amerikansk politik. Forfatter til bestsellerenKennedybrødrene og med forfatter til Da Spin Erobrede Danmark.

"Uden kamp ingen sejr" er beretningen om tiden og mentaliteten under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 fortalt af en de af mest kendte danske modstandsfolk, Jens Toldstrup. I bogen fortæller han om de mange aktioner, som modstandsfolkene gennemførte, blandt andet de mange nedkastninger, sabotager og den illegale sejlads til Sverige. Men Toldstrup fortæller også om de danske unge modstandsfolks mentalitet og sindstilstand under besættelsen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.

"Gestapomanden pressede utålmodigt pistolen mellem mine ribben, og vi begyndte at gå over Jernbanegade. Da vi var nået ud midt i sporvognsskinnerne, råbte jeg pludseligt: Pas på bilen! Uvilkårligt drejede manden hovedet, og i næste nu havde jeg hånden i inderlommen og skød skråt bagud gennem frakken... "SABOTAGE er en samling af beretninger om typiske sabotageaktioner, fortalt af en række af modstandsbevægelsens mest aktive sabotører. Teglers skildrer et utal af spændende og dramatiske episoder, der på fornem vis indkapsler modstandsbevægelsens bitre kamp mod den tyske besættelsesmagt i 1940-45. Sorg, skam og bitterhed over nazismens voldsherredomme var de vigtigste drivkræfter bag modstandsfolkenes oprør. Hans Edvard Teglers gør rede for modstandskampens mål og metoder og fortæller om skæbner i den livsfarlige gerning. Det er spændende og tankevækkende læsning om et enestående kapitel i dansk historie. Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlHans Edvard Teglers (1925-1988) var forfatter, debattør og tidligere modstandsmand. Han har både skrevet samfundskritiske romaner og debatbøger, men han er bedst kendt for sine kritiske analyser af magtspillet og de forskellige institutioner i Danmark.

John Storm Pedersen og Peter Aagaard har undersøgt, hvordan offentlige ledere reagerer på reformer i en tid, hvor vi lever i en reformstat. Dirigent eller dukke? viser, hvordan der er flere måder at håndtere det daglige krydspres på.Når ledere i det offentlige skal leve op til alt fra strammere nationale regler over medarbejdernes ønsker om faglig autonomi til enkeltsager i medierne, har de forskellige måder at reagere på. De reaktionsmønstre har Pedersen og Aagaard belyst i bogen, hvor de har lavet kvalitative og kvantitative undersøgelser af, hvordan ledere i det offentlige tager hånd om de øgede krav med ofte modsatrettede interesser.Forfatterne introducerer begrebet at ompakke ledelses- og organisationselementer, så der bliver råderum til i en vis grad at blive dirigenter frem for dukker. Denne ompakning indebærer, at lederne har stor viden om deres medarbejderes kompetencer, faglighed og handlemuligheder, stor viden om kravenes formål og stor viden om målgruppen. Og via analysen kan den offentlige leder lære, hvilke handlemuligheder der rent faktisk er.Bogen tager udgangspunkt i det sociale område, men eksemplerne på, hvordan ledere på dette område reagerer på reformkrav, medarbejderkrav og borgerkrav som hhv. dirigenter eller dukker, kan overføres til andre offentlige områder.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Britta Nielsen, en betroet medarbejder i Socialstyrelsen, blev i 2018 landskendt for at overføre næsten 121 mio. kr. til sig selv af de satspuljemidler, Folketinget har afsat til samfundets mest udsatte borgere. Svindlen foregik gennem 25 år, men ingen kolleger eller chefer anede uråd. Og ingen savnede de penge, som forsvandt.Emil Herskind var afdelingschef i Socialministeriet og fik ansvaret for at håndtere sagen. Det var ham, der skulle afdække sagens omfang og få socialministeren helskindet gennem forløbet. Til at hjælpe sig havde han konsulent og selv tidligere embedsmand Arne Hauge Jensen. De to giver i denne bog et unikt indblik i møgsagen; fra den første mistanke opstår, til de opdager svindlens enorme omfang, og til de efter et år kan konstatere, at sagen er opklaret, og at ingen andre end Britta Nielsen kunne anklages for svindlen.Ministeren, medierne og den menige dansker presser imidlertid på for at placere et ansvar. ”Hvem har gjort det muligt, at en medarbejder bare kan stikke statens penge i lommen?” ”Den ansvarlige skal straffes.” Dette pres forplanter sig blandt de involverede embedsmænd. Hverdagen bliver til alles kamp mod alle. Ingen ved, hvem der er ven eller fjende. Embedsmænd, der er kendt for dyder som faglighed, sandhed, samarbejde, ansvarlighed og ærlighed, får pludselig en helt anden adfærd, af skræk for at få ansvaret for sagen.De to forfattere bringer os helt ind i embedsmandsystemets centrum og viser, hvad der sker, når det rammes af en møgsag.

"11. marts 2020 ændrede Danmark sig radikalt. På grund af frygt for en ny coronavirus gik vi fra en demokratisk stat til en biostat.Biopolitikken er udtryk for en omfattende reduktion af 'borgeren' til biologisk overlevelse. Dermed tages tænkningen og handlingen ud af samfundet. Samfundets dannelse erstattes af 'samfundssind'.Den Store Nedlukning er i hele sin essens et pædagogisk problem, en form for pædagogikkens, lovens og derfor også frihedens afmontering, en fejl i dannelsen."Bogens forfatter Thomas Aastrup Rømer er politolog, filosof og pædagogisk forsker. Fra dag ét har han indsamlet og diskuteret indlæg og artikler om Nedlukningen og formet sine 'smittede tanker' som en dagbog over coronaens første år. Resultatet ser han først og fremmest som et forsvar for menneskets frie samlen sig om samfundets ting, herunder opdragelse og skole, og i videre forstand tanke- og talefrihed.

En uskyldig mor bliver et ufrivilligt led i en kynisk kæde af forbrydelser. Nu må hun selv begå en grusom forbrydelse for at redde sin kidnappede datter – eller risikere at miste hende for altid.Rachel Klein sætter sin datter, Kylie, af ved busstoppestedet og begynder sin dag. Men et opkald fra et ukendt nummer ændrer alting: En kvinde i røret fortæller Rachel, at Kylie nu sidder bundet og kneblet på hendes bagsæde. Hvis Rachel skal gøre sig forhåbning om at se hende igen, skal hun gøre følgende: 1) Betal en løsesum 2) find et andet barn at bortføre.Dette er ingen almindelig kidnapning, for den, der ringer, er selv en mor, hvis søn er blevet bortført, og hvis Rachel ikke gør som hun får besked på, vil drengen dø. ”Du er ikke den første. Og du vil bestemt ikke være den sidste.” Rachel er nu blevet en del af Kæden, en uendelig og modbydeligt indrettet ordning, som gør ofre til kriminelle – og sørger for, at en mystisk bagmand tjener styrtende på ugerningerne. Reglerne er simple, men de moralske dilemmaer er grusomme: Skaf pengene hurtigt, find dit offer og udfør derefter bortførelsen. Og det viser sig, at kidnapningerne kun er begyndelsen.Kæden har allerede gået sin sejrsgang i USA, hvor romanen straks blev en New York Times bestseller, modtog flere priser og blev kåret til årets spændingsbog af flere aviser. McKinty har skrevet en hæsblæsende thriller, som ikke stopper, før Kæden bliver brudt.

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

Grænseforeningen er en af danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsbevægelser. Da den var på sit højeste i 1949, talte den 200.000 medlemmer fordelt på 400 lokalforeninger over hele Danmark. I anledning af 100-året for Genforeningen og Grænseforeningens oprettelse fortælles for første gang den samlede historie om danskernes forhold til grænsespørgsmålet og til mindretallet i Sydslesvig. Det er historien om foreningsdanmarks storhedstid. Om en sag, der var en livssag for danskerne, men som i dag klares via statsstøtten til Sydslesvig. Grænseforeningen kan på sin hundredeårs fødselsdag se tilbage på veludført arbejde. Foreningen fortsætter indsatsen – nu ud fra tanken om, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan hjælpe danskerne i mødet med andre kulturer. Axel Johnsen (f.1970) er ph.d. i historie og afdelingschef i Museum Sønderjylland. Tidligere museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot og stipendiat ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Forfatter af en lang række artikler og bøger om grænselandet – særlig om de folkelige grænselandsbevægelser i Danmark.

Lobbyisme er en omdiskuteret disciplin. Ofte opfattes det som en lukket eller ligefrem uærlig aktivitet, der går imod selve intentionen og grundideen i et demokratiideal. I Lobbyisme i organisationer argumenteres der for, at det nu er på tide at tage titlen lobbyisme tilbage og genskabe de positive konnotationer, som disciplinen egentlig fortjener. Bogens centrale påstand er, at i de tilfælde, hvor de aktive lobbyister er åbne om deres handlinger og værktøjer, og om hvem de er og repræsenterer, bliver lobbyisme en forudsætning for og nødvendighed i et moderne demokrati. Mange danske organisationer har et stort uudnyttet potentiale i forhold til at sikre sig politiske kapitaliseringer og fordele. Organisationer ikke længere kan regne med at blive hørt alene på baggrund af deres størrelse, eller fordi de er vant til at blive hørt. Politik skabes i stigende grad som enkeltsager i en dagsorden sat af medierne, og derfor vil de organisationer, som forstår spillets regler, få mere magt end dem, der ikke gør. I bogen ses lobbyisme i en organisatorisk sammenhæng, idet der argumenteres for, at lobbyisme kan forstås som en ny og specifik måde at organisere og strukturere sin organisation på. Dermed kan lobbyisme reelt set tegne fremtidens organisation. Det vil være en organisation, som konsekvent har den politiske påvirkning i fokus, og som på alle niveauer tænker lobbyisme ind i sine målsætninger og eksterne strategier.