Revolutionære grupper og bevægelser

Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

I Kannibalens lov følger vi en ung dansker, som efter sine forældres død beslutter sig for at rejse til Brasilien. Hans fars ungdomsven, forretningsmanden Viktor Holbrandt, er blevet en indflydelsesrig og magtfuld spiller i det brasilianske samfund, og fortælleren søger tjeneste i hans virksomhed SPARTA. Gradvis kommer fortælleren dybere og dybere ind bag facaden på militærdiktaturet, og da det endelig går op for ham, hvem det er, han selv arbejder for, må han træffe et skæbnesvangert valg.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Noir Redux handler om kriminalfilm og forbrydelsens rolle i vores kultur. Med afsæt i heist-film, den franske nouvelle vague og seriemorderfilm kortlægges nogle af nutidens mest populære genrer som udtryk for en særlig livsform og kamp mod det borgerlige samfund. Derudover opridses konturerne af begæret efter at se og komme helt tæt på overskridelsen.

The most dramatic, revealing and little-known story in Turkey's history - which illuminates the nation'Through the spellbinding career of a single, ill-fated leader, Jeremy Seal illuminates a bitterly divided country' Colin Thubron'Read this book if you're interested in Turkey.

Der er bred enighed om, at vi lever ved afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet, på Holocæn og på civilisationen, som vi kender den. Denne bog er kunsthistoriker T. J. Demos’ spekulative undersøgelse af, hvad der kommer efter verdens undergang. I sin nyeste bog undersøger den anerkendte kunsthistoriker og professor ved University of California T.J. Demos eksperimentel visuel kultur, nye medier og æstetiske praksisser blandt sociale bevægelser. Her finder han visioner for en retfærdig og flerartslig verden. I stedet for at fortabe os i de fatalistiske fremtidsscenarier, argumenterer han, er det nødvendigt at kultivere radikale visioner for fremtiden – visioner bygget på lighed og arternes mangfoldighed. T.J. Demos (f. 1966) er kunsthistoriker og professor i visuel kultur ved University of California. Han har vundet flere priser for sine bøger om samtidskunst, international politik og økologi samt forholdet mellem disse domæner. Bøgerne tæller blandt andet Against the Anthropocene: Visual Culture and Environment Today (2017), Decolonizing Nature: Contemporary Art and the Politics of Ecology (2016), The Migrant Image: The Art and Politics of Documentary during Global Crisis (2013) og Return to the Postcolony: Spectres of Colonialism in Contemporary Art (2013). Bogen er del af Bibliotek for ny kunstteori. Tidligere bøger i serien: Retsteknisk arkitektur af Eyal Weizman, Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling af Jacques Rancière, Vores æstetiske kategorier af Sianne Ngai, Toldfri kunst af Hito Steyerl og Samtidskunstens teorier af Juliane Rebentisch.

The astonishing story of the English heiress who devoted her life to the IRAShe grew up in a Chelsea townhouse and on a Devon estate. She was presented to the Queen at Buckingham Palace as a debutante in 1958. She trained at Oxford as an academic economist and had a love affair with a female professor (who was on the rebound from Iris Murdoch). At thirty, she commenced giving her inheritance away to the poor. In 1972, the deadliest year of the Northern Irish Troubles, she travelled to Ireland and joined the IRA. Sean O'Driscoll's Heiress, Rebel, Vigilante, Bomber tells the astonishing story of Rose Dugdale, who went on to become a committed terrorist, participating in a major art heist and a bombing raid on a police and army barracks; who kept a pregnancy secret for nine months in prison and gave birth there; and who ended up at the heart of the IRA's bomb-making operation during its deadly final spasms in the 1990s. Heiress, Rebel, Vigilante, Bomber is both the page-turning biography of a remarkable woman and a groundbreaking account of the inner workings of a terrorist organization.

"En agitators erindringer" er socialdemokraten og forfatteren A.C. Meyers selvbiografi i to bind. Andet bind begynder, hvor første bind slap omkring årene 1904-1905, og dækker de følgende 25 år, som var en tid præget af store politiske forandringer, verdenskrige, klassekamp og kvindebevægelse. Men først og fremmest er det en beretning om en personlig kamp for at forbedre vilkårene for arbejderklassen og i særdeleshed for de børn og unge, der voksede op under fattige kår som han selv og som de tusindvis af mennesker, han havde mødt på sine mange rejser rundt om i landet som journalist for Social-Demokraten. -

A timely, ambitious and unique book that traces the history and present state of leftist politics in China

This book looks at Chinäs May Fourth Movement and how it has been contextualized in modern Chinese history. Tracing the roots of the movement and of modern Chinese literary and intellectual traditions it analyses how it transformed ideas, culture and social practices in the country.

This book looks at Chinäs May Fourth Movement and how it has been contextualized in modern Chinese history. Tracing the roots of the movement and of modern Chinese literary and intellectual traditions it analyses how it transformed ideas, culture and social practices in the country.

As the world considers what the ultimate legacy of Morales¿s left-wing social experiment will be, this book will be of great interest to researchers across the fields of Latin American Studies, Development, Politics, and Economics, as well as to professionals active in the promotion of development in the country and the region.

This collection is the first of three volumes of the Complete Works devoted to the central theme of Rosa Luxemburg’s life and work—revolution. Spanning the years 1897 to the end of 1905, they contain speeches, articles, and essays on the strikes, protests, and political debates that culminated in the 1905 Russian Revolution—one of the most important social upheavals of modern times. Luxemburg’s near-daily articles and reports during 1905 on the ongoing revolution (which comprises the bulk of this volume) shed new light on such issues as the relation of spontaneity and organization, the role of national minorities in social revolution, and the inseparability ofthe struggle for socialism from revolutionary democracy. We become witness to Luxemburg’s effort to respond to the impulses, challenges, and ideas arising from a living revolutionary process, which in turn becomes the source of much of her subsequent political theory—such as her writings on the mass strike, her strident internationalism, and her insistence that revolutionary struggle never take its eyes off of the need to transform the human personality.Virtually all of these writings appear in English for the first time (translated from both German and Polish) and many have only recently been identified as having been written by Luxemburg.

Øgede arbejderprotester fra 2000 til 2015 viste en mere selvbevidst kinesisk arbejderbevægelse. Kinas industricentrum ligger i Perleflodens Delta. Arbejdere fra alle dele af landet kom til chokerende forhold: arbejdsgivere der bare forduftede når betalingsdagen nærmere sig, fagforeninger og politi der solidariserede sig med ejerne, når arbejderne protesterede. En bølge af strejker blussede op, med bl.a. Honda-arbejderne i spidsen i juni 2010. Centralt i bogen er artiklerne om arbejderne på Jasic og deres kamp i sommeren 2018. Jasic, et privat firma, der laver svejsemaskiner. Det ligger i Shenzhen, en by på 12 mio. indbyggere i den store provins Guangdong, tæt ved Hongkong.Men hvordan tegner situationen sig i dag efter at parti-staten nu lægger vægt på forebyggende politiindgreb? Det prøver bogen at give et svar på.

Das Ziel der Autorin ist es darzulegen, ob die Interessen (sowohl normative als auch rationale) und Ziele der europäischen Außenpolitik mit den Aktionen/Handlungen der Union in Nordafrika während des Arabischen Frühlings übereinstimmen. Ist das außenpolitische Verhalten der EU in den Bereichen Sicherheit, wirtschaftliche Entwicklung und Wertesicherheit in Tunesien und Libyen mehr materiellen Interessen geschuldet oder ist es normativer Natur? Durch Einbeziehung von Erkenntnissen des neoklassischen Realismus verwendet die Autorin hierbei eine neue Methode. Die Studie beinhaltet eine weitreichende Analyse von EU Dokumenten, Experten Interviews und Primär- und Sekundärquellen. Die Autorin ist nach Abschluss der Doktorarbeit in Köln nach Ankara umgezogen. Ihre Forschungsinteressen liegen in der Europäischen und Türkischen Außenpolitik und der Außenpolitikanalyse.

Det er mere end 10 år siden, folkelige oprør fik fjernet Tunesiens og Egyptens diktatorer fra magten. Det var starten på Det Arabiske Forår, der skulle transformere det arabiske Mellemøstens autoritære regimer til demokratier. Men efter militærkup i Egypten, borgerkrig i Libyen, Syrien og Yemen og konflikter de fleste andre steder i Mellemøsten kan man spørge, om Det Arabiske Forår var en fiasko og i givet fald hvorfor.Mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kortlægger de dramatiske politiske skillelinjer i regionen for at finde svar på disse spørgsmål. Centralt for forståelsen står fordelingen af ressourcer, religiøse og etniske udfordringer, generationskonflikter og spørgsmålet om kvinders rettigheder. Og ikke mindst handler det om, hvordan de enkelte lande vil positionere sig såvel regionalt som i den globale orden, der er under konstant forandring.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Verden er i forandring, de gamle koordinater for klassekampen er ubrugelige, og sammenbruddet af den senkapitalistiske verdensorden er helt åbenlyst i gang, hvad enten man kan lide det eller ej.I forlængelse af en venstrekommunistisk tradition for historisk analyse og kritisk tænkning, fra Rosa Luxemburg over Karl Korsch og Walter Benjamin til Guy Debord og Jacques Camatte og frem til Roswitha Scholz, sætter vi fokus på klassekampens historiske og nuværende repræsentationsformer. Strejken, som vi ønsker at pointere med Luxemburg, er ikke blot et pressionsmiddel i kampen for bedre lønvilkår men en historisk specifik form for konfliktoptrapning i en uforsonlig klassekamp, der ændrer sig organisk i takt med kapitalakkumulationen. Spørgsmålet er så, om strejken fortsat har en rolle at spille i dag, hinsides traditionelle forestillinger om arbejderklassen og klassekampen?