Flåden og søkrigsførelse

24 timer i døgnet, 365 dage om året er det danske Søværn klar til at forsvare danske og allierede interesser – med magt om nødvendigt.Søværnet har i 2019 cirka 2.400 ansatte og 37 orlogsskibe. Skibene og deres besætninger løser et væld af opgaver i danske og internationale farvande – fra suverænitetshåndhævelse over fiskeriinspektion til forureningsbekæmpelse og uddannelse af personel. Alt sammen mens værnets ansatte forbereder sig på at kæmpe en krig, som alle håber aldrig kommer.Denne rigt illustrerede bog beskriver Søværnets opgaver, organisation samt ikke mindst flådens skibe. Den henvender sig både til Søværnets personel – nuværende såvel som kommende – og til alle andre med interesse for det danske forsvar og dets virke i det 21. århundrede. Illustreret med over 100 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

Bogen beskriver et stykke dramatisk krigshistorie, som udspillede sig i danske farvande for 80 år siden – i maj 1940.Forfatteren Jens Andersen fra Museum Thy fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland.Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige udenfor de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange ”nye”kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere sikkert og detaljeret end tidligere.Bogen er rigt illustreret, da nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.

”Dyk, når I kan” er fortællingen om, hvorfor den 16-årige Kaj med udgangspunkt i et snævert provinsmiljø melder sig til tre års grunduddannelse i Søværnet for at blive ”søofficer med hvide handsker og sabel” – men hvor drømmen om en karriere i Søværnet er forduftet efter det første år. Kaj vælger derfor i 1955 at tilbringe de resterende to år i STØREN og SÆLEN – to af de tre gamle ubåde fra anden verdenskrig, som Danmark har lejet af den engelske flåde.I en rå og uforfalsket beskrivelse af livet over og under havets overflade under den kolde kig bliver læseren ført med på spændende togter og NATO øvelser i Østersøen, Skagerrak, Norge og Skotland. Orkan i Nordsøen, sabotage i Norge og en dybdebombe i Østersøen er blandt oplevelserne.Ramsaltede beskrivelser af de snævre og uhygiejniske forhold om bord samt ubådsgasternes fornøjelser under landlov er med til at gøre bogen til spændende og afvekslende læsning.

Den danske admiral Niels Juels motto, nec temere, nec timide (“hverken ubesindig ellerfrygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv eller død for dem selv og deres besætning.Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.Bogen er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

Under 2. Verdenskrig var sænkningen af den danske flåde den 29. august 1943 en af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder. I år er det 75 år siden begivenheden fandt sted.Da den tyske besættelsesmagt tidligt om morgenen forsøgte at sætte sig i besiddelse af den danske hær og flådes materiel kom det til direkte kamp flere steder i landet, og det lykkedes hovedparten af flådens enheder enten at sænke sig selv eller at nå neutralt svensk område.I denne bog, der er en kraftigt revideret udgave af Flådens sænkning fra 2003, fortæller marinehistorikeren Søren Nørby dels Søværnets historie under besættelsen, dels de enkelte skibes skæbne på og uden for Holmen den 29.august. De officielle beretninger krydres med en række øjenvidneberetninger og med en lang række enestående fotografier, der viser fartøjerne før, under og efter sænkningen. Mange af de viste billeder har ikke tidligere været offentliggjort.

Livet i Søværnet fortæller historier fra anden halvdel af 1900-tallet om livet om bord på Søværnets skibe, fra orlogskutter til fregat, og lidt fra nogle af landtjenestestederne. Der er historier, der primært er fortalt af de menige, ‘svendene’ på skibene. Men der er også uddrag af interviews fra en etnologisk undersøgelse af Søværnet fra midten af 1980erne, aldrig tidligere offentliggjort. Var der overhovedet nogen fritid til søs? Hvad skete der, når skibene gik i havn, og besætningen gik på jagt efter øl (gerne gratis) og det andet køn? Blev der revolution, da Søværnet fik kvindelige gaster om bord? Den, der ikke kender noget til forholdene til søs, får en indføring i skibsorganisationen med en minestryger som eksempel. Bogen er rigt illustreret.

Denne krønike omhandler spritsmugleriets kulturhistorie i Nordjylland, som dengang i forbudstiden, var en folke-sport, og vendelboernes vej til ros, magt og lettjente penge. Titlen stammer fra en stort opsat artikel i 1926, der under titlen Smuglerliv i Norden, udnævner Frederikshavn til nordens største smuglerrede. Denne udnævnelse, er blevet påhæftet Frederikshavn flere gange siden, blandt andet da cigaretsmuglerkongen Thorkild Løndal Therkildsen huserede fra 1965. Bogen er en romantiseret krønike om spritsmuglerne til søs, og deres bagmænd og medhjælpere på land, der i Vendsyssel i perioden 1918 til 1960smuglede vin og sprit til det tørstende folk i Danmark, Sverige, og ikke mindst Norge, hvor tørsten var stor. I bogen nævnes, selvfølgelig også, den kendte spritsmugler Ernst Bremer med nye historier, fortalt af nordiske journalister, forfattere og myndighedspersoner. Også under anden verdenskrig kom nogle af disse spritsmugleres erfaringer til hjælp for modstandsbevægelsen ved transport af jøder, nedskudte engelske flyvere og danske og norske sabotører. Spritsmuglingen var på grund af krigen aftaget noget, men blev nu suppleret med smugling af andre varer, som var afgiftsbelagt eller var en mangel i husholdningen i de enkelte lande.

En ny nøgleroman og opslagsværk over Øge, kæle og tilnavne i Søværnet med de morsomme historier bag øgenavnene.Da forfatteren i efterkrigsårene voksede op i Skagen havde stort set alle et øgenavn, og da han efter navigations-uddannelse blev shanghajet til Søværnet, var det samme tilfældet her. Og da særlig, de festlige historierne bag øge-kæle- og tilnavnene, altid har fascineret ham, begyndte han i 2016 på to bøger, Øgenavne i Søværnet og Øgenavne i Skagen. Den første bog Øgenavne i Søværnet udgives nu og den anden ultimo 2018. I Søværnet, Søetaten, Flåden, Marinen, Den Kongelige Marine har man givet personer øgenavne, som denne bog omhandler siden Søværnets oprettelse den 10. august 1510. Man gav øgenavne til personer skibe, titler og tjenesteder m.m. Udover øgenavne havde man også i Søværnet tilnavne, som foruden skibsnummer blev brugt af befalingsmænd overfor menige gaster. Det kunne være navnet på den by, vedkommende kom fra, f.eks. Hvide Sande, eller dennes profession, f.eks. fisker. Alle disse øgenavne, kælenavne og tilnavne skal ses med et glimt i øjet, og de fleste, der fik dem tildelt, opfattede dem da for det meste også sådan, blandt andet fordi humor i Søværnet altid har været udpræget. Således gav man indtil for få år tilbage officererne bedømmelse i humor. Eksempel: Flugten fra Amerika. En kendt, festlig premierløjtnant af maskinlinjen. Han fik sit øgenavn efter en kendt bog ”Flugten fra Amerika” af Christian Winther, og fordi han nægtede at sejle over Atlanten i nogle minestrygere, som Danmark havde fået som våbenhjælp(Sund-klassen). Han og andre besætningsmedlemmer, der skulle sejle disse minestrygere hjem, ankom til havnen i USA, hvor minestrygerne var fortøjet. Da Flugten fra Amerika så de små minestrygere, nægtede han at sejle over det stormombruste Atlanten i en af dem. Han blev efterfølgende sendt hjem med fly, hvilket ikke var karriefremmende.

Ved Danmark besættelse 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. 6.300 danske søfolk blev afskåret fra Danmark og sejlede i udeflåden. Andre 6.000 danske søfolk kom til at sejle på skibe i hjemmeflåden.Det nyoprettede fragtnævn førte på samarbejdspolitikkens vegne forhandlinger med Fachgruppe Reeder. Den danske handelsflåde indenfor spærringen skulle først og fremmest dække det danske samfunds behov - først derefter kunne skibene sejle for tysk regning, men kun med ladninger, der ikke anfægtede Danmarks forhold til andre lande. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Fragtnævnet var klar over, at transport af malm var et kritisk punkt, og man måtte leve med et uophørligt pres fra besættelsesmagten, der konstant pressede på for at få stillet skibstonnage til rådighed. I denne bog gennemgås hele udviklingen og alle historierne. Bogen er illustreret med en række historiske fotos.

Med fornøden dristighed. Ordene er tilskrevet den danske søhelt Peter Wessel Tordenskiold, der under Store Nordiske Krig 1709-1720 viste, at han ikke var bange for at tage chancer, når han mødte fjenden.Bag begrebet ”fornøden dristighed” ligger den filosofi, at vil man vinde i krig, så kræver det en aggressiv og offensiv holdning. Skibschefen skal balancere ansvaret for skib og mandskab op mod gennemførelsen af den pålagte ordre, og Søværnets historie har mange eksempler på situationer, hvor skibschefer, befalingsmænd eller gaster har udvist en fornøden dristighed.Flådens historie har dog også eksempler på det modsatte, og Med fornøden dristighed samler 12 af disse dramatiske beretninger. Fra linjeskibet Dannebroges eksplosion i Køge Bugt i 1710 over krigen 1864 til 1. og 2. Verdenskrig og vor tids indsatser for at redde søfolk i nød. Hermed føjes flere spændende historier til beretningerne om flådens virke i Søren Nørbys tidligere bog Hverken ubesindig eller frygtsom.

Bogen om Richard banden fortæller om bandebegrebet, som altid vil kunne opstå, hvis man, selv i små byer, ikke kan tilbyde de unge drenge aktiviteter som på fornuftig vis kan holde dem beskæftiget og uden for kriminalitet. Richard banden kan på ingen måde sammenlignes med de kriminelle bander der hærger storbyerne i disse år, men omtaler en selvbestaltet ungdomsklub som i perioden efter 2. Verdenskrig blev etableret i den lille fiskerby, hvor drengene, som alle andre drenge havde behov for, at dyrke de maskuline værdier. Richard banden omhandler en periode ved afslutningen, og kort efter 2.verdenskrig, hvor det ikke var en videnskab at få, og opdrage børn, og hvor børnehaver, ungdomskonsulenter, mentor, curling børn, dampbørn, utilpassede unge og besættere m.m. var ukendte begreber -nemlig i peroden da bedstefar var dreng. Her var de unge ofte overladt til sig selv og deres fantasi og kreativitet med hensyn til at få tiden til at gå indtil mor og/eller far kom hjem fra arbejde. Her kunne de lege og udleve deres drømme og fantasier uden overvågning af kvindelige pædagoger og forældre. Det gjorde dem til hele mennesker der ikke senere i livet havde behov for kanindræberkurser og lignende. »Tilbage i bunkeren stod de to tilfangetagende drenge på ca. 13 år bundet til hver sin pæl. Diskussionen gik nu på, hvad der skulle ske med dem – for straffes skulle de, så mosegårdsungerne forstod, at de skulle holde sig væk. Drengene kiggede med tårer i øjnene fra den ene til den anden, medens den ene vanvittige idé efter den anden blev foreslået, indtil en fik en skrækkelig idé, som Poul nølende accepterede. Drengene fik nu trukket bukserne og underbukser af, medens de skreg som stukne grise. En af drengenes Schæferhund blev holdt i en snor foran dem. Der blev sagt pus, og hunden begyndte straks, at snerre og vise tænder, alt imedens snoren blev slækket så der kun var 20 cm hen til drengenes penis. De skreg nu som vanvittige og sled i deres reb for at komme fri, alt imedens de tissede ned af sig.«

'Kershaw's book is a welcome rebalancing; a thoughtful, well-researched and well-written contribution to a narrative that has long been too one-sided and too mired in national mythology.' The Times The British evacuation from the beaches of the small French port town of Dunkirk is one of the iconic moments of military history. The battle has captured the popular imagination through LIFE magazine photo spreads, the fiction of Ian McEwan and, of course, Christopher Nolan's hugely successful Hollywood blockbuster. But what is the German view of this stunning Allied escape? Drawing on German interviews, diaries and unit post-action reports, Robert Kershaw creates a page-turning history of a battle that we thought we knew. Dünkirchen 1940 is the first major history on what went wrong for the Germans at Dunkirk. As supreme military commander, Hitler had seemingly achieved a miracle after the swift capitulation of Holland and Belgium, but with just seven kilometres before the panzers captured Dunkirk - the only port through which the trapped British Expeditionary force might escape - they came to a shuddering stop. Only a detailed interpretation of the German perspective - historically lacking to date - can provide answers as to why. Dünkirchen 1940 delves into the under-evaluated major German miscalculation both strategically and tactically that arguably cost Hitler the war.

"Highly recommended as a sobering but enlightening account." Richard B. Frank, author of Downfall: The End of the Japanese Empire In the 44 months between December 1941 and August 1945, the Pacific Theater absorbed the attention of the American nation and military longer than any other. Despite the Allied grand strategy of "Germany first," after the Japanese attack on Pearl Harbor, the U.S. especially was committed to confronting Tokyo as a matter of urgent priority. But from Oahu to Tokyo was a long, sanguinary slog, averaging an advance of just three miles per day. The U.S. human toll paid on that road reached some 108,000 battle deaths, more than one-third the U.S. wartime total. But, by the summer of 1945, on both the American homefront and on the frontline, there was hope for surrender. Atomic bombs dropped on Hiroshima and Nagasaki on August 6 and 9 seemed sure to force Tokyo to capitulate to the Allies' demands made in Potsdam. What few understood, however, was the vast gap in the cultural ethos between East and West at that time. The Japanese cabinet refused to surrender and vicious dogfights were still fought in the skies above Japan. This fascinating new history tells the dramatic story of the final weeks of the war, detailing the last brutal battles on air, land and sea with evocative first-hand accounts from pilots and sailors caught up in these extraordinary events. Award-winning author and historical aviation expert Barrett Tillman expertly details the first weeks of a tenuous peace and the drawing of battle lines for the forthcoming Cold War as Soviet forces concluded their invasion of Manchuria. When the Shooting Stopped retells these dramatic events, drawing on accounts from all sides to relive the days when the war finally ended and the world was changed forever.