Militærstrategi og forsvarsstrategi

"Hvad vil du have, jeg skal gøre?“ De fleste ledere mener, at problemet med at eksekvere strategi består i at få folk til at gøre, som der står i planerne. Medarbejdere bliver handlekraftige og motiverede, hvis lederen skaber tydelig retning og fokus og samtidig giver medarbejderne udstrakt frihed til at nå i mål. Hvordan kan ledere lykkes med at lukke videnkløften (hvad vi ideelt set burde vide vs. hvad vi faktisk ved), retningskløften (hvad lederne ønsker medarbejderne skal gøre vs. det medarbejderne gør) og resultatkløften (hvad vi forventer at vores handlinger afstedkommer vs. resultatet)? Når vi ikke opnår de ønskede resultater, er vi tilbøjelige til at reagere ved at gå endnu mere i detaljer og udøve strammere kontrol. Det gør bare tingene værre. Det, vi har brug for, er ikke flere detaljer, men større klarhed, ikke strammere kontrol, men en klarere retning. For at kunne eksekvere effektivt er vi nødt til at gå væk fra vores praksis med mange målsætninger og beslutte os for, hvad vi virkelig vil have; formidle budskabet ved at fortælle folk, hvad de skal opnå og hvorfor, og spørge dem, hvad de har tænkt sig at gøre som følge af det; samt give dem handlefrihed inden for nærmere definerede grænser.

Lars Møllers bog er en velunderbygget analyse af soldaters lyst - eller nærmere ?ulyst? - til at slå ihjel. Men bogens titel til trods handler den om meget mere end det, hvilket gør den så meget mere interessant. ?Vi slår ihjel og lever med det? bygger på en større spørgeskemaanalyse, som Møller har foretaget blandt danske soldater, der har været udsendt i international tjeneste. Hvad der er mindst lige så interessant ved bogen, er imidlertid den indgående gennemgang af, hvad der sker ved et menneskets kognitive funktioner under ekstrem stress. F.eks. i en kamphandling. Møllers egne erfaringer og teorier suppleres hele tiden med tankevækkende udsagn fra flere hundrede soldater. Møller trækker også her på analyser fra andre lande. Vil man have et reelt indblik i, hvad vores soldater oplevede i Afghanistan, Irak og på Balkan, er bogen stærkt anbefalelsesværdig.

Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i december 2021 landede i Københavns Lufthavn, blev han anholdt og fængslet for landsskadelig virksomhed.Det var kulminationen på en historisk efterretningsskandale, der går hele vejen til toppen af regeringen, og som også førte til sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. En helt igennem usædvanlig og udansk sag.Men i virkeligheden begyndte den ti år tidligere, længe før Mette Frederiksen blev statsminister. På Amager blev en af spionvæsenets it-eksperter så kritisk over for Danmarks overvågningssamarbejde med USA, at han gav sig til at optage sine samtaler med kolleger og chefer for at bevise, at stormagten spionerede mod sine allierede.Det udløste en kæderække af begivenheder, herunder en langvarig overvågning af efterretningsfolk og journalister; blandt dem denne bogs forfatter, som på baggrund af sine artikler om sagen i Politiken og årelange dækning af de danske efterretningstjenester forsøger at levere et svar på, hvordan det kom så vidt.

"I statens hemmelige tjeneste" fortæller Jacob Kaarsbo om sine 15 år i Forsvarets Efterretningstjeneste med tophemmelige missioner, politiske magtspil og skandaler.Jacob Kaarsbo gjorde gennem 15 år tjeneste i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og var en af meget få personer, der sikkerhedsgodkendes på allerøverste niveau. I denne bog tager han os helt med ind i de dybeste kamre af FE og med på hemmelige missioner, hvor menneskeliv og nationens sikkerhed var på spil. Det er sager om terror, pirater, hemmelige kilder, kontraspionage og kampen imod Saddam Hussein, Al -Qaeda og Islamisk Stat. "I statens hemmelige tjeneste" åbner for første gang en ellers lukket dør til FE, og giver et levende indblik i efterretningstjenestens dagligdag men også tjenestens dramatiske magtkampe, dens afgørende rolle som brik i dansk politik og de seneste års hovedrystende skandalesager. Jacob Kaarsbo har skrevet bogen i samarbejde med Steffen Nyboe McGhie.

Fra herre i Norden til en forslået små-stat med ondt i selvfølelsen. Sådan kan Danmarks historie i en meget kort form gøres op, når flådens historiker, Hans Chr. Bjerg og hærens historiker Ole L.Frantzen gør regnestykket op. Det gør de sammen i den farverige udgivelse, der kort og kompetent redegør for Danmarkshistorien afgørende salg. Fra slaget ved Svold omkring år 1000 og til Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig og selvfølgelig til allersidst en redegørelse for den nyeste tid, hvor Danmark igen er blevet en krigsførende nation i: Fra Balkan, Irak og Afghanistan til deltagelsen i Libyen.Men udover krigshandlinger, tabte landskaber og lande, voldsomhed og dramatik, understreger bogen, at ord og forhandlinger sjældent har været i stand til at rokke afgørende ved de konflikter og interessemodsætninger, som landet har befundet sig i. Og som har haft den største indflydelse på landets skæbne.I fortællingen om bogens mange slag er der ikke kun lagt vægt på at beskrive selve begivenheden og dens dramatik. Det har også været ambitionen at redegøre for baggrunden for hændelserne.Som introduktion til fortællingerne om de enkelte slag er krigenes årsager og konsekvenser derfor beskrevet i en udenrigs- og forsvarspolitisk sammenhæng. Desuden redegøres der for de mere teknisk, aspekter ved krigen: krigsførelse, taktik, organisation og våben, således at den militærtekniske udvikling sættes i perspektiv. Og ja, folkeviddet har haft ret. Svenskerne har altid været hovedfjenden!Storslået Danmarkshistorie, med vægten på de krige og slag, staten, kongerne, generalerne og politikerne har kastet os ud i. Skildret af Flådens og hærens historiker. Pragtfuldt illustreret.

Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

Moderne krigsførelse er uhyre kompleks, og beslutninger skal ofte træffes hurtigt på baggrund af enorme mængder ufuldstændige data. Til det formål er kunstig intelligens særdeles velegnet. Maskinlæring, algoritmer, neurale netværk og andre computerdrevne efterligninger af den menneskelige tænkeevne repræsenterer derfor en egentlig militærteknologisk revolution. I denne antologi leverer førende danske forskere og praktikere for første gang en samlet introduktion til teknologien bag og anvendelsen af kunstig intelligens i militære systemer og organisationer. Emner som logistik, kontrol- og kommandoforhold, cybersikkerhed og etik præsenteres på letforståelig vis og sættes i både historisk, nutidigt og fremtidsmæssigt perspektiv.

Michele Rigby Assad er kristen og forhenværende agent for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Som hemmelig agent for CIA gjorde hun tjeneste i nogle af de mest risikofyldte områder i Mellemøsten. Hun var leder for nogle af de allerdygtigste agenter på kloden. Truslerne var virkelige. Operationerne var farlige, og inderst inde spurgte Michele sig selv, om hun virkelig var den rette til jobbet. Var hun det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, eller havde hun misforstået sit livs kald undervejs? Havde hun det, der skulle til for at overleve?I Ud af skjul har Michele fået tilladelse til at droppe sit dække og stå frem og fortælle sin historie – en historie om indædt kamp, uventede udfordringer, mislykkede operationer og frem for alt: beretningen om, hvordan hun fandt en tro og et formål, der kunne overvinde selv hendes værste frygt.Da Michele og og hendes mand, Joseph, trak sig tilbage fra aktiv tjeneste var de med til at planlægge og udføre en nervepirrende redningsoperation, hvor en stor gruppe internt fordrevne kristne irakere blev evakueret til en ny tilværelse i Slovakiet.Hardback med jacket.

Spændende beretning om krigens hæsblæsende og uhyggelige forvandling igennem de seneste hundrede år. På én gang et fængslende stykke historie og et øjenåbnende kig dybt ind i de konflikter, der præger verden i dag. Vi følger med fra Flanderns skyttegrave og Normandiets strande - over Mellemøstens ørkenkrige, Koreakrigens kolde bjerge og Vietnams jungle - helt frem til Sydlibanon og Bagdad, hvor moderne hære kæmper en ofte forgæves kamp mod guerilla- og terrorgrupper. Vi kommer tæt på krigens hoved- og bipersoner og ind i tekniske nyskabelser som panserkøretøjer og ubåde sammen med de svedende mandskaber - og oplever både slagmarkens voldsomme forandring og den moderne krigs lidelser.Martin van Creveld er en af verdens førende militærhistorikere. Han giver et enestående overblik over et århundredes krigshistorie og en mængde detaljerige dyk ned i dramatiske enkeltbegivenheder frem til i dag.Illustreret

2. verdenskrig var en kompleks affære med mange lokale krige, skiftende alliancer og argumenter. I "Politik og strategi" tegner historiker Aage Trommer et overordnet billede af de mange krigsdeltagende nationers militære og politiske strategier i forbindelse med 2. verdenskrig. En krig, der blev kæmpet på mange fronter, af mange nationer, der hver især havde deres motiver for at være en del af krigen. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. Aage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.

This scarce antiquarian book is a facsimile reprint of the original. Due to its age, it may contain imperfections such as marks, notations, marginalia and flawed pages. Because we believe this work is culturally important, we have made it available as part of our commitment for protecting, preserving, and promoting the world's literature in affordable, high quality, modern editions that are true to the original work.

Written in the 6th century BC, Sun Tzu's The Art of War is still used as a book of military strategy today.

»Besser nicht warten auf King Tide« verarbeitet poetisch Berichte über die Nuklearwaffen-Tests der USA auf den Marshallinseln im Pazifischen Ozean zwischen 1946 und 1958. Vor dem Hintergrund des steigenden Meeresspiegels und der damit verbundenen Gefahr sowohl für die Inselkette an sich und ihre Bewohner als auch für den ohnehin brüchigen »Runit Dome«, in dem die radioaktiven »End«abfälle der Tests gesammelt wurden, stellt sich anhand dieses Extrembeispiels die Frage nach den systemischen Auswirkungen unseres Umgangs mit der Biosphäre. Die weitab unseres Kontinents gelegene Inselkette führt vor Augen, wie verheerend die Auswirkungen der soeben in der EU-Taxonomie als nachhaltig deklarierten Nukleartechnologie, selbst ohne ihren Einsatz in Form von Waffen, sind. Der »Runit Dome« verkörpert eine Prognose für die Suche nach dem nuklearen Endlager in Deutschland und Europa insgesamt. »Der Blick auf die Folgen der Nuklearwaffentests im Bikini-Atoll zeigt, das Reversibilität im Zusammenhang mit Atomenergie eben nicht gegeben ist. Weder die Bevölkerung noch die Flora und Fauna konnten je regenerieren«, sagt Judith Hennemann. Wie geht Lyrik und wie gehen wir in unserer Sprache mit Irreversibilität um? - Hier formulieren sich nicht irgendwelche akrobatischen Möglichkeiten fürs Gedicht - hier ist Lyrik geradezu aufgerufen, an der Sprache zu arbeiten. Judith Hennemann tut das.