International økonomi

Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner fænomenet overvågningskapitalisme og kalder det for en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede. Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det. Anmeldelser “Læs den – den er fremragende!” ★★★★★★ - Altinget ”Det hidtil mest ambitiøse forsøg på at tegne det store billede og forklare baggrunden for digitaliseringens følger, som vi oplever dem som individer og som samfundsborgere ... En fortsættelse af traditionen fra Adam Smith, Max Weber, Karl Polanyi og – tør man sige det – Karl Marx.” – The Observer ”En tilbundsgående researchet, fængende skrevet fortælling om overvågningskapitalismens opståen og dens skadelige virkninger for vores samfund... – New York Times Book Review ”... alle bør læse denne bog som et digitalt selvforsvar. Med stort klarsyn og moralsk mod demonstrerer Zuboff ikke alene, hvordan vores hjerner støvsuges for data, men også hvordan de ændres undervejs, hurtigt og radikalt.” – Naomi Klein, forfatter til Intet bliver som før og No Logo Om forfatteren Shoshana Zuboff er amerikansk socialpsykolog, filosof og professor emerita på Harvard Business School samt ekspert i den digitale revolution. Hun har udgivet en lang række bøger i spændingsfeltet mellem teknologi, psykologi, filosofi og økonomi, og i 1988 skrev hun The age of the Smart Machine: the Future of Work and Power, som blev et skelsættende hovedværk om computeriseringen af vores arbejde og liv.

Økonomer forstår alt – undtagen kapitalismen. Sådan lyder det fra cand.polit. Karen Helveg Petersen.I 'Rentekapitalismen' undersøger hun, hvad der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, de politiske institutioners rolle i processen og om globaliseringen er ved at være nået en grænse i vækstens og profitjagtens navn.Den kapitalistiske økonomi har muliggjort frihed fra tvang og materiel nød, men bliver ved med at trampe naturgrundlaget og autonome sociale strukturer under fode og skabe nye former for fattigdom og elendighed.Helveg Petersen ser på den moderne, globale kapitalisme, og hun giver et indblik i den moderne imperialistiske situation: Råvarer hentes i Det Globale Syd, industriproduktionen er flyttet til Øst- og Sydasien, og de vestlige konsumsamfund bæres oppe af stadig mere hektiske finansmarkeder.Med udgangspunkt i klassisk-marxistiske grundbegreber analyserer Karen Helveg-Petersen de modsætninger og kriser, der driver det kapitalistiske verdenssystem fremad, og de politiske institutioners rolle i processen.Karl Marx' og John Maynard Keynes' teorier kombineres med neoklassisk teori og stilles kritisk op mod hinanden. Og forfatteren dykker ned i, hvordan de økonomiske hovedskoler begriber den virkelighed, de er sat i verden for at forklare og forudsige.Første del gennemgår konkrete udviklingstendenser i verden – ikke kun i Vesten. Anden del behandler grundbegreber i økonomisk teori, vare, værdi, pris, penge og kapital i alle dens mange former. Tredje del stiller skarpt på, hvordan grundrente, prisfastsætning på jord og naturressourcer kan forstås i sammenhæng ud fra arbejdsværditeorien. Fjerde og sidste del diskuterer krisen i 2007-2008 som et finansielt udtryk for underliggende dårligdomme, modsætninger i ’realøkonomien’ samt den nye imperialisme, hvor Vesten dominerer verdens produktion og råstofudvinding og skaber marginalisering og arbejdsløshed.Bogen giver en troværdig forbindelse mellem teori og virkelighed. Målet er – forhåbentlig – at bibringe læseren en bedre forståelse af det kapitalistiske samfund.Karen Helveg Petersen er ph.d. i økonomi fra State University of New York og har haft talrige konsulentopgaver i energi og offentlige finanser i ikke mindst Afrika. Hun har tidligere undervist på RUC samt været programrådgiver for FN’s Udviklingsprogram i Kenya, EU’s udviklingsprogram i Congo-Brazzaville og Den Interamerikanske Udviklingsbank.

Insights and Practical Implications for Contracting Authorities and Suppliers]]>

Økonomisk videnskabsteori for erhvervsjurister er en overordnet fremstilling af det metodologiske og videnskabsteoretiske grundlag for økonomi. Bogen består af tre dele. Del I. Virksomhedsteori, industriøkonomi og metode giver en ramme til at analysere de enkelte forskningstraditioner og forskellene mellem disse. Her analyseres en række af de vigtiste nyere forskningstraditioner som neoklassisk teori, behavioralismen, manegerialismen, transaktionsomkostningsteorien, m.fl. Afslutningsvis diskuteres betydningen af udviklingen i virksomhedsteori og industriøkonomi for erhvervsøkonomi og nationaløkonomi.Del II. Økonomisk videnskabsteori giver en grundig indføring i de forskellige økonomiske metodologier, der siden 1920'erne har præget opfattelsen af økonomisk forskning. Her følger en gennemgang og vurdering af økonomiske metodologier som induktivismen, den logiske empirisme, den moderate empirisme, instrumentalismen vs. realismen, falsifikationismen, forskningsprogram-metodologien samt Thomas Kuhns teori om paradigmer og videnskabelige revolutioner.Del III. Om forklaringer og forklaringstyper i økonomisk teori præsenterer, hvad en forklaring er og hvilke typer af forklaringsmodeller, som benyttes indenfor økonomisk teori. Foruden ligevægtsmodeller diskuteres funktionelle-adaptive forklaringer samt procesmodeller. Bogen afsluttes med et opsummerende kapitel om, hvordan man orienterer sig i det erhvervsøkonomiske univers. Bogen samler en række centrale kapitler fra værket Økonomisk metodologi bind 1-2, der her suppleres med et nyt kapitel. Kapitlerne er skrevet af Christian Knudsen og redigeret af Lasse Henningsen med særligt henblik på pensum på HA(jur.)- og cand.merc.(jur.)-uddannelserne.Christian Knudsen er forhenværende professor ved CBS og tidligere ekstern lektor i økonomisk metodologi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.Lasse Henningsen er tidligere adjunkt og nu ekstern lektor ved Institut for Business Humaniora og Jura på CBS og underviser bl.a i økonomisk videnskabsteori.

Dieses Buch ist das Ergebnis meiner Bemühungen, die komplizierten Geheimnisse zu lüften, die den Handelsbeziehungen zwischen den beiden mächtigsten Volkswirtschaften der Welt ¿ den Vereinigten Staaten von Amerika und China ¿ zugrunde liegen. Als die beiden bedeutendsten wirtschaftlichen Supermächte haben diese Länder in den letzten Jahren eine enorme Zusammenarbeit und Spannungen erlebt. Auch ihr gegenseitiger Handel verzeichnete in dieser Zeit ein phänomenales Wachstum. Durch die sorgfältige Analyse der historischen Handelsstatistiken und wichtiger politischer Ereignisse habe ich versucht, Einblicke in dieses lebenswichtige Thema zu gewinnen und den Schleier von einigen seiner komplexen Realitäten zu lüften. Ich hoffe, dass die Leser durch dieses Buch eine neue Sichtweise entwickeln können Perspektive zu diesem sensiblen Thema. Ich habe die Informationen klar und unvoreingenommen präsentiert, um das Verständnis dieses globalen Wirtschaftsdilemmas zu erleichtern.

Jeta kniga ¿ rezul'tat moih usilij razgadat' zaputannye tajny, lezhaschie w osnowe torgowyh otnoshenij mezhdu dwumq samymi moschnymi äkonomikami mira ¿ Soedinennymi Shtatami Ameriki i Kitaem. Buduchi dwumq wydaüschimisq äkonomicheskimi swerhderzhawami, äti strany w poslednie gody stolknulis' s ogromnym sotrudnichestwom i naprqzhennost'ü. Ih wzaimnaq torgowlq takzhe prodemonstrirowala fenomenal'nyj rost za ätot period. Tschatel'no analiziruq istoricheskuü torgowuü statistiku i wazhnye politicheskie sobytiq, q popytalsq poluchit' predstawlenie ob ätom zhiznenno wazhnom woprose i pripodnqt' zawesu nad nekotorymi iz ego slozhnyh realij. wzglqd na ätu delikatnuü temu. Ya predstawil informaciü w qsnoj i bespristrastnoj forme, chtoby pomoch' ponqt' ätu global'nuü äkonomicheskuü dilemmu.

Este livro é o produto do meu esforço para desvendar os intrincados mistérios subjacentes às relações comerciais entre as duas economias mais poderosas do mundo ¿ os Estados Unidos da América e a China. Sendo as duas superpotências económicas proeminentes, estes países têm vivido imensa cooperação e tensões nos últimos anos. O seu comércio mútuo também testemunhou um crescimento fenomenal durante este período. Ao analisar meticulosamente as estatísticas comerciais históricas e os acontecimentos políticos importantes, tentei obter conhecimentos sobre esta questão vital e levantar o véu de algumas das suas realidades complexas. perspectiva sobre este tema delicado. Apresentei a informação de uma forma clara e imparcial para ajudar a compreender este dilema económico global.

Questo libro è il prodotto del mio sforzo di svelare gli intricati misteri alla base delle relazioni commerciali tra le due economie più potenti del mondo: gli Stati Uniti d'America e la Cina. Essendo le due principali superpotenze economiche, questi paesi hanno sperimentato un¿immensa cooperazione e tensioni negli ultimi anni. Anche il loro commercio reciproco ha assistito a una crescita fenomenale durante questo periodo. Analizzando meticolosamente le statistiche commerciali storiche e gli importanti eventi politici, ho cercato di ottenere informazioni su questa questione vitale e di sollevare il velo da alcune delle sue complesse realtà. La mia speranza è che attraverso questo libro, i lettori siano in grado di sviluppare una nuova visione prospettiva su questo delicato argomento. Ho presentato le informazioni in modo chiaro e imparziale per aiutare a comprendere questo dilemma economico globale.

Ce livre est le fruit de mes efforts pour percer les mystères complexes qui sous-tendent les relations commerciales entre les deux économies les plus puissantes du monde : les États-Unis d¿Amérique et la Chine. En tant que deux superpuissances économiques de premier plan, ces pays ont connu une immense coopération et des tensions immenses au cours des dernières années. Leurs échanges mutuels ont également connu une croissance phénoménale au cours de cette période. En analysant méticuleusement les statistiques commerciales historiques et les événements politiques importants, j'ai essayé de mieux comprendre cette question vitale et de lever le voile sur certaines de ses réalités complexes. J'espère qu'à travers ce livre, les lecteurs pourront développer une nouvelle vision. point de vue sur ce sujet sensible. J'ai présenté les informations de manière claire et impartiale pour aider à comprendre ce dilemme économique mondial.

These are the WTO's authorized and paginated reports in English. They are an essential addition to the library of all practising trade lawyers and a useful tool for students and academics worldwide working in the field of international economic or trade law. The form of citation for this volume recommended by the WTO is DSR 2019: I-III.

These are the WTO's authorized and paginated reports in English. They are an essential addition to the library of all practising trade lawyers and a useful tool for students and academics worldwide working in the field of international economic or trade law. The form of citation for this volume recommended by the WTO is DSR 2019: I-III.

These are the WTO's authorized and paginated reports in English. They are an essential addition to the library of all practising trade lawyers and a useful tool for students and academics worldwide working in the field of international economic or trade law. The form of citation for this volume recommended by the WTO is DSR 2019: I-III.

The creation of MERCOSUR is based on the experience of the Latin American Integration Association, and motivated by the rapprochement between Brazil and Argentina in order to promote regional trade. In 1990, the relationship between these two countries resulted in the Buenos Aires Act, in which the economies decided to form a Common Market. In 1991, Paraguay and Uruguay joined the process to form a Common Market through the Treaty of Asunción. However, it was on December 17, 1994 that MERCOSUR gained legal personality under international law. With the advance of globalization and the increase in economic interdependence, international crises in the world's largest economies have had an effect on different regions, and especially on the trade policies of developing countries. Thus, the paper sought to analyze MERCOSUR's trade evolution, with emphasis on the effects caused by the Asian Crisis (1997), the Russian Crisis (1998) and the International Financial Crisis (2008).

La creazione del Mercosur si basa sull'esperienza dell'Associazione di Integrazione Latinoamericana ed è motivata dal riavvicinamento tra Brasile e Argentina per promuovere il commercio regionale. Nel 1990, le relazioni tra questi due Paesi sono sfociate nell'Atto di Buenos Aires, con il quale le economie hanno deciso di formare un mercato comune. Nel 1991, il Paraguay e l'Uruguay si unirono al processo di formazione di un mercato comune attraverso il Trattato di Asunción. Tuttavia, è stato il 17 dicembre 1994 che il MERCOSUR ha acquisito personalità giuridica ai sensi del diritto internazionale. Con l'avanzare della globalizzazione e l'aumento dell'interdipendenza economica, le crisi internazionali delle maggiori economie mondiali hanno avuto un effetto su diverse regioni, in particolare sulle politiche commerciali dei Paesi in via di sviluppo. Il documento ha quindi cercato di analizzare l'evoluzione commerciale del Mercosur, con particolare attenzione agli effetti causati dalla crisi asiatica (1997), dalla crisi russa (1998) e dalla crisi finanziaria internazionale (2008).

Sozdanie MERKOSUR osnowywalos' na opyte Latinoamerikanskoj associacii integracii i bylo prodiktowano sblizheniem Brazilii i Argentiny w celqh razwitiq regional'noj torgowli. V 1990 godu otnosheniq mezhdu ätimi dwumq stranami wylilis' w Akt Buänos-Ajresa, w sootwetstwii s kotorym strany prinqli reshenie o sozdanii Obschego rynka. V 1991 godu Paragwaj i Urugwaj prisoedinilis' k processu formirowaniq Obschego rynka, podpisaw Asuns'onskij dogowor. Odnako tol'ko 17 dekabrq 1994 goda MERKOSUR poluchil status üridicheskogo lica w sootwetstwii s mezhdunarodnym prawom. S razwitiem globalizacii i usileniem äkonomicheskoj wzaimozawisimosti mezhdunarodnye krizisy w krupnejshih äkonomikah mira okazywaüt wliqnie na razlichnye regiony, i osobenno na torgowuü politiku razwiwaüschihsq stran. Poätomu w dannoj rabote predprinqta popytka proanalizirowat' äwolüciü torgowli MERKOSUR s akcentom na posledstwiq, wyzwannye aziatskim krizisom (1997), rossijskim krizisom (1998) i mezhdunarodnym finansowym krizisom (2008).

La création du MERCOSUR est basée sur l'expérience de l'Association latino-américaine d'intégration et motivée par le rapprochement entre le Brésil et l'Argentine en vue de promouvoir le commerce régional. En 1990, les relations entre ces deux pays ont abouti à l'Acte de Buenos Aires, par lequel les économies ont décidé de former un marché commun. En 1991, le Paraguay et l'Uruguay se sont joints au processus de formation d'un marché commun par le biais du traité d'Asunción. Toutefois, c'est le 17 décembre 1994 que le MERCOSUR a acquis la personnalité juridique en vertu du droit international. Avec l'avancée de la mondialisation et l'interdépendance économique accrue, les crises internationales dans les plus grandes économies du monde ont eu un effet sur les différentes régions, et en particulier sur les politiques commerciales des pays en développement. Ce document vise donc à analyser l'évolution du commerce du MERCOSUR, en mettant l'accent sur les effets de la crise asiatique (1997), de la crise russe (1998) et de la crise financière internationale (2008).

Die Gründung des MERCOSUR basiert auf den Erfahrungen der Lateinamerikanischen Integrationsvereinigung und wurde durch die Annäherung zwischen Brasilien und Argentinien motiviert, um den regionalen Handel zu fördern. Die Beziehungen zwischen diesen beiden Ländern mündeten 1990 in die Akte von Buenos Aires, in der die Volkswirtschaften beschlossen, einen gemeinsamen Markt zu bilden. 1991 schlossen sich Paraguay und Uruguay durch den Vertrag von Asunción dem Prozess zur Bildung eines gemeinsamen Marktes an. Der MERCOSUR erlangte jedoch erst am 17. Dezember 1994 Rechtspersönlichkeit nach internationalem Recht. Mit der fortschreitenden Globalisierung und der zunehmenden wirtschaftlichen Verflechtung haben sich die internationalen Krisen in den größten Volkswirtschaften der Welt auf verschiedene Regionen und insbesondere auf die Handelspolitik der Entwicklungsländer ausgewirkt. In dem Papier wurde daher die Entwicklung des MERCOSUR-Handels analysiert, wobei der Schwerpunkt auf den Auswirkungen der Asienkrise (1997), der Russlandkrise (1998) und der internationalen Finanzkrise (2008) lag.

The Chinese economy has been undergoing significant structural changes and showing extraordinary expansion through Foreign Direct Investment (FDI) in the last four decades; which has indiscriminately affected the absolute majority of countries, especially since the 2000s. Concomitantly, the Brazilian economy has been characterized by two phenomena of the greatest relevance: 1) the decrease in its manufacturing industry compared to GDP and 2) the reprimarization of the national export agenda. Given this situation, this book presents the following question: are Chinese FDIs carried out in Brazil after the year 2000 responsible for the structural change manifested by the relative loss of the manufacturing industry and in the Brazilian foreign trade pattern expressed by its reprimarization? To this end, we seek to analyze the impacts that Chinese trade flows and IEDs have had on the national productive sector, specifically, on its manufacturing industry and on the pattern of foreign trade.

Negli ultimi quattro decenni l¿economia cinese ha subito cambiamenti strutturali significativi e ha mostrato una straordinaria espansione attraverso gli investimenti diretti esteri (IDE); che ha colpito indiscriminatamente la maggioranza assoluta dei paesi, soprattutto a partire dagli anni 2000. Contemporaneamente, l¿economia brasiliana è stata caratterizzata da due fenomeni della massima rilevanza: 1) il calo dell¿industria manifatturiera rispetto al PIL e 2) la riprimarizzazione del sistema nazionale agenda delle esportazioni. Data questa situazione, questo libro presenta la seguente domanda: gli IDE cinesi effettuati in Brasile dopo il 2000 sono responsabili del cambiamento strutturale manifestato dalla perdita relativa dell¿industria manifatturiera e del modello di commercio estero brasiliano espresso dalla sua riprimarizzazione? A tal fine, cerchiamo di analizzare gli impatti che i flussi commerciali cinesi e gli IED hanno avuto sul settore produttivo nazionale, in particolare sulla sua industria manifatturiera e sul modello del commercio estero.

Za poslednie chetyre desqtiletiq kitajskaq äkonomika preterpela znachitel'nye strukturnye izmeneniq i prodemonstrirowala neobychajnyj rost za schet prqmyh inostrannyh inwesticij (PII); V to zhe wremq brazil'skaq äkonomika harakterizuetsq dwumq qwleniqmi, imeüschimi naibol'shuü znachimost': 1) snizhenie obrabatywaüschej promyshlennosti po srawneniü s VVP i 2) reprimarizaciq nacional'nogo äxportnaq powestka dnq. Uchitywaq ätu situaciü, w ätoj knige stawitsq sleduüschij wopros: qwlqütsq li kitajskie PII, osuschestwlennye w Brazilii posle 2000 goda, otwetstwennymi za strukturnye izmeneniq, proqwiwshiesq w otnositel'noj utrate obrabatywaüschej promyshlennosti i w strukture brazil'skoj wneshnej torgowli, wyrazhennoj w ee reprimarizacii? S ätoj cel'ü my stremimsq proanalizirowat' wliqnie, kotoroe kitajskie torgowye potoki i SVU okazali na nacional'nyj proizwodstwennyj sektor, w chastnosti, na ego obrabatywaüschuü promyshlennost' i na strukturu wneshnej torgowli.

L'économie chinoise a connu des changements structurels importants et a connu une expansion extraordinaire grâce aux investissements directs étrangers (IDE) au cours des quatre dernières décennies ; qui a touché sans discernement la majorité absolue des pays, surtout depuis les années 2000. Parallèlement, l'économie brésilienne a été caractérisée par deux phénomènes de la plus grande importance : 1) la diminution de son industrie manufacturière par rapport au PIB et 2) la reprimarisation de l'économie nationale. programme d¿exportation. Face à cette situation, ce livre pose la question suivante : les IDE chinois réalisés au Brésil après l'an 2000 sont-ils responsables du changement structurel manifesté par la perte relative de l'industrie manufacturière et dans la structure du commerce extérieur brésilien exprimée par sa reprimarisation ? À cette fin, nous cherchons à analyser les impacts que les flux commerciaux chinois et les IED ont eu sur le secteur productif national, en particulier sur son industrie manufacturière et sur la structure du commerce extérieur.

Die chinesische Wirtschaft hat in den letzten vier Jahrzehnten erhebliche strukturelle Veränderungen durchgemacht und ein außerordentliches Wachstum durch ausländische Direktinvestitionen (FDI) verzeichnet. Dies hat insbesondere seit den 2000er Jahren die absolute Mehrheit der Länder wahllos getroffen. Gleichzeitig ist die brasilianische Wirtschaft durch zwei Phänomene von größter Bedeutung gekennzeichnet: 1) den Rückgang der verarbeitenden Industrie im Vergleich zum BIP und 2) die Neuorientierung des Nationalen Exportagenda. Angesichts dieser Situation wirft dieses Buch die folgende Frage auf: Sind chinesische ausländische Direktinvestitionen in Brasilien nach dem Jahr 2000 für den Strukturwandel verantwortlich, der sich im relativen Verlust der verarbeitenden Industrie und im brasilianischen Außenhandelsgefüge manifestiert, das sich in seiner Neuorientierung äußert? Zu diesem Zweck wollen wir die Auswirkungen analysieren, die chinesische Handelsströme und IEDs auf den nationalen Produktionssektor hatten, insbesondere auf seine verarbeitende Industrie und auf die Struktur des Außenhandels.

The book "Innovative Diplomacy and Future of the BRICS Alliance" explores the concept of innovative diplomacy and its application within the context of the BRICS alliance. The aspects of innovative diplomacy focused on include inventive and adaptive approaches to address contemporary difficulties and capitalize on emerging opportunities. The book begins by setting the context of innovative diplomacy, highlighting examples such as the Oslo Agreement, digital diplomacy, the Belt and Road Initiative, and international space cooperation. It emphasizes the need for diplomacy to be flexible, adaptable, and open to new approaches, technologies, and collaborations. The shift to virtual diplomacy during the COVID-19 pandemic and the use of unconventional and inventive diplomacy to reconcile conflicting parties are cited as examples of this flexibility. The BRICS alliance is seen as promoting economic cooperation, transforming power dynamics, establishing alternative international institutions, increasing geopolitical influence, ensuring collective security, and impacting global governance. The book also discusses the future trajectory of the BRICS alliance.

A economia chinesa vem passando por significativas mudanças estruturais e apresentando uma extraordinária expansão por meio da realização de Investimento Estrangeiro Direto (IED) nas últimas quatro décadas; o que tem afetado indiscriminadamente a maioria absoluta dos países, especialmente a partir dos anos 2000. Concomitantemente, a economia brasileira vem sendo caracterizada por dois fenômenos da maior relevância: 1) a diminuição da sua indústria de transformação frente ao PIB e 2) a reprimarização da pauta exportadora nacional. Diante deste quadro, este livro apresenta a seguinte questão: os IEDs chineses realizados no Brasil após o ano de 2000 são responsáveis pela mudança estrutural manifestada pela perda relativa da indústria de transformação e no padrão de comércio exterior brasileiro expresso pela sua reprimarização? Para tanto, busca-se analisar os impactos que os fluxos comerciais e os IEDs chineses provocaram no setor produtivo nacional, especificamente, na sua indústria de transformação e no padrão do comércio exterior.

This book discusses the most recent developments in the WTO regime. Issues such as E-commerce, security exception clause, China's compliance with the WTO obligations, sustainability development, IP protection in FTZs, trade controls and etc., are at the forefront of WTO studies. These issues strongly influence people's understanding of the current role of WTO and provides possible way to revitalize the function of WTO. Meanwhile, as the world's second largest economy, the world's largest trading nation and the holder of the world's largest foreign exchange reserves, China is apparently a powerful figure in leading these issues. Therefore, this book explores extensively these issues from a Chinese perspective to see what China could do to reboost the world trade.