Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer
    af Dennis Nørmark
    118,95 - 247,95 kr.

    Vores arbejde drukner i målinger, rapporteringer, møder, kontrol, dokumentationskrav og velmente, men overflødige initiativer, omstruktureringer og projekter. Alt sammen pseudoarbejde, der lægges oveni det rigtige arbejde og ikke efterlader sig noget værdifuldt.I Tilbage til arbejdet tager antropolog Dennis Nørmark tråden op fra bogen Pseudoarbejde, som han i 2018 skrev sammen med filosof Anders Fogh Jensen, og som satte ord på mange danskeres frustrationer over et arbejdsliv tiltagende tømt for mening.Hvor den første bog diagnosticerede problemet, ser Tilbage til arbejdet på, hvad man konkret kan gøre som medarbejder og leder for at spotte og eliminere det overflødige arbejde og bremse det, inden det stjæler mere af vores tid. Bogen viser, at det ikke er nogen naturlov, at vores organisationer bliver mere komplicerede; det kan ændres ved nye måder at lede og organisere sig på. Med simple adfærdsændringer kan vi forhindre pseudoarbejde i at opstå igen, så vi for alvor kan komme tilbage til at lave det, som skaber værdi.

  • - Dyrk dine styrker – håndter dine svagheder
    af Mikael Kamber & René Oehlenschlæger
    137,95 - 237,95 kr.

    Mikael Kamber er journalist og René Oehlenschlæger personlig motivator, begge er uddannet indenfor positiv psykologi. I Stærkere argumenterer de for, at vi skal være mere optaget af vores styrker end af vores svagheder i arbejdet med os selv. For når vi arbejder bevidst med styrkerne i os selv, løfter vi os. Og når vi arbejder bevidst med styrkerne i andre, løfter vi dem. Begge dele er solidt dokumenteret. Derfor rummer bogen viden, som alle mennesker kan have glæde og gavn af. Mikael Kamber (f. 1967) journalist, forfatter og vært på TV2 Nyhederne samt foredragsholder med fokus på arbejdsglæde og positiv psykologi. Uddannet i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar. Har tidligere udgivet bogen Vi er bedst når vi er glade (2015). René Oehlenschlæger (f. 1972) uddannet fra Københavns Universitet i kemi og idræt og siden i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar. Arbejdede i en årrække inden for biotek. I dag er han partner i virksomheden O2, som arbejder med at inspirere mennesker, så arbejdslivet bliver ressourcefyldt og meningsfuldt.

  • af Steen Thorborg
    338,94 kr.

    Kommunikation – teori og praksis er en ny lærebog, der giver læseren redskaber til at arbejde professionelt med virksomhedens kommunikationsopgaver.Bogen indeholder bl.a.: kommunikationspsykologi kommunikationsmodeller værktøjer til mundtlig og skriftlig kommunikation kropssprog, præsentations- og mødeteknik valg af medier nyhedstrekanten kommunikation i en digital verdenLærebogen er rettet mod videregående uddannelser i kommunikation og især akademiuddannelsesfaget ’Kommunikation i praksis’.

  • af Daniel Goleman
    43,94 - 164,95 kr.

    Følelsesmæssig intelligens og ledelse hænger uløseligt sammen, og i de senere år har den viden opnået bred anerkendelse. Den følelsesmæssigt kompetente leder har lettere ved at opnå succes og nå sine mål, fordi medarbejderne føler sig set og hørt. Med FI i ledelse skabes et positivt arbejdsmiljø baseret på åbenhed og tolerance. Et miljø hvor kritik gives på en kompetent måde og hvor der er plads til humor. Det er en visionær ledelsesstil, der samler medarbejderne og viser en klar retning for de ansatte og for virksomheden. Den følelsesmæssigt intelligente leder er en socialt intelligent leder. Han eller hun forstår, hvad der driver den enkelte medarbejder.

  • - fra omkostningscenter til profitcenter
    af Bo Foged, Henriette Fynsk & Anders Liu-Lindberg
    610,95 kr.

    Økonomifunktionen har i stigende grad succes med at effektivisere og automatisere traditionelle kerneopgaver indenfor compliance og kontrol.Det efterlader os groft sagt med to udgangsmuligheder:1: Vi kan overflødiggøre os selv eller2: Vi kan udnytte de ressourcer, automatiseringen frigiver, på anden visVi mener, at en virksomhed, der har fokus på værdiskabelse, bør vælge det sidste. Økonomifunktionens faglige og analytiske kompetencer har potentiale til at skabe langt mere værdi, end tilfældet er i mange virksomheder i dag. I denne bog giver vi en komplet guide til, hvordan økonomifunktionen bliver en uvurderlig partner for forretningen og ultimativt går fra at være et omkostningscenter til at blive et profitcenter.Vejen dertil går gennem en systematisk opbygning af det, vi kalder forretningspartnertankegang. Det indebærer blandt andet at alle medarbejdere i økonomifunktionen udvikler en stærk forretningsforståelse og begynder at se kolleger og chefer i hele virksomheden som kunder, der skal serviceres med værdiskabende og partnerskabsfokuseret rådgivning.Ved bogens afslutning er læseren klar til at indlede en stille revolution af økonomifunktionens rolle og værdiskabelsen i virksomheden.

  • - De små spor der afslører store trends
    af Martin Lindstrom
    72,95 - 247,95 kr.

    Brandingeksperten Martin Lindstrom, den moderne marketings Sherlock Holmes, har et blik for de detaljer, vi andre ikke bemærker. Han zoomer ind i stedet for ud og viser, hvordan man kan arbejde kvalitativt med data frem for kvantitativt. 300 dage om året tilbringer han som gæst i fremmede menneskers hjem verden over, hvor han roder i affaldsspanden, studerer mobilregningen, åbner køleskabet og rutineret graver sig vej gennem rodet i børneværelset. Disse detaljer, de små data, kan nemlig afsløre globale tendenser, de kan fortælle om drømme, vi ikke vidste, vi havde, eller de kan indeholde idéen til et produkt, ingen endnu havde opdaget, vi manglede.

  • - om mentalisering og neuroaffektivt lederskab
    af Henrik Dahl, Susan Hart, Henrik Hvilshøj, mfl.
    475,95 kr.

    Morgendagens krav til ledelse kræver, at lederen i højere grad bringer sine personlige kompetencer ind i samspillet med andre mennesker og formår at anvende og regulere sine følelser og emotioner optimalt. Inddragelse af emotionelle og mentale ressourcer gør den enkelte leder til en bedre chef, både for sig selv og for sine medarbejdere.Ledelse mellem hjerne og hjerteer en nyskabende bog, der kobler den seneste ledelsesteori, herunder neuroledelse, sammen med udviklingspsykologi og bygger bro mellem de krav og den hverdag, lederen møder.Bogen har samlet danske og udenlandske bidrag til, hvordan vi kan opnå bedre ledelse og velfungerende organisationer og virksomheder gennem bl.a. mentalisering, empati og neuroaffektivt lederskab. Bogen består af fem dele:1.Introduktion til neuroaffektivt lederskab, 2. Emotionel intelligens og empatisk ledelse,3. Arbejdspladsen som tryg base, 4.Prosocial ledelse i offentlige og omsorgsgivende organisationer,5. Introduktion til lederens udvikling af social kapacitet.Bogen henvender sig til ledere og konsulenter i private og offentlige virksomheder og organisationer, som identificerer sig med den moderne og selvudviklende leder, der ønsker at skabe bedre udvikling for sig selv, sine medarbejdere og i hele organisationen. Endvidere kan bogen indgå i videre- og efteruddannelsesforløb, hvor ledelsesudvikling er en del af studiet.  Besøg ogsåhttp://susanhart.hansreitzel.dk

  • af Morten Hansted
    43,94 - 247,95 kr.

    DANSKE EVENTYR I IRAN fortæller historien om Iran via de danskere, der i tidernes løb er rejst til landet for at prøve lykken. Ét eventyr handler om danskeres imponerende jernbanebyggeri i de iranske bjerge i 1930’erne. Det regnes stadig for en af de største ingeniørpræstationer i dansk erhvervslivs historie. Et andet eventyr handler om eksporten af fetaost, der antog så enormt et omfang, at den endte i Guinness Rekordbog. Carsten Niebuhrs ”store arabiske ekspedition” i 1761, der bragte ham til Persien i 1765, udgør det ældste eventyr. De danske eventyr i Iran rummer både store succeser og katastrofale fiaskoer. Alt sammen fortalt i et medrivende sprog og baseret på over 100 interviews med danskere, der har prøvet lykken i Iran. Bogen indeholder desuden et væld af flotte og aldrig før publicerede billeder. Den henvender sig både til eventyrlystne læsere, der aldrig har været i Iran før, og til erhvervsfolk og herboende iranere, som vil vide mere om de tætte historiske bånd mellem Danmark og Iran.

  • - Præsentationsteknik og PowerPoint i verdensklasse
    af Kenn Ladegaard Hansen
    72,95 - 207,95 kr.

    De fleste præsentationer er en ret kedelig oplevelse. Så snart computeren sluttes til, og PowerPointen startes op, går taleren helt ud til siden for ikke at stå i vejen. Kommunikationen består af højtlæsning fra sliden, og interaktionen mellem publikum og fremlæggeren bliver svag. Sådan ser rigtig mange præsentationer ud, men det kan man med enkle værktøjer lave om på.Kenn L. Hansen bruger konkrete eksempler og cases til at vise, hvordan man kan løfte niveauet på sine præsentationer. Han gennemgår, hvordan man skaber en rød tråd, målretter præsentationen til modtageren, opbygger troværdighed, bekæmper nervøsitet, præsenterer med et overbevisende kropssprog og ikke mindst laver slides i verdensklasse.

  • - - videregående uddannelser
    af Arne Steen Sørensen & Henrik Stordal
    592,95 kr.

    Human Resources – videregående uddannelser er en praktisk orienteret lærebog med relevante teorier og værktøjer til hjælp for den enkelte leder og HR-medarbejder.Forfatterne tager udgangspunkt i vigtigheden af, at Human Resource Management på strategisk niveau spiller ligeværdigt sammen med organisationens forretningsstrategier. Der lægges vægt på, at HR-funktionen både befinder sig i de egentlige HR-afdelinger og også er en del af den enkelte leders ansvarsområde. Påstanden er, at en leder ikke kan fungere optimalt uden HR-viden set i sammenhæng med, at alle de faktorer, der indvirker på det psykiske arbejdsmiljø, i bund og grund handler om ledelse og HR.Bogen rummer 10 kapitler, som hver for sig slutter med en række opgaver, der er egnet til drøftelse i gruppe- eller plenumsammenhæng. De første kapitler er en samlet gennemgang af personaleplanlægning, som efterfølges af kapitler om ledelsesstrategier, tiltrækning, udvikling, fastholdelse og afvikling (afskedigelser) af medarbejdere. Som konsekvens af den stigende internationalisering er globalisering set i HR-lys behandlet som et nyt kapitel i denne 4. udgave.På bogens hjemmeside er der adgang til digitale materialer i form af flere opgaver, vejledende løsninger og tværgående cases.Human Resources – videregående uddannelser er primært rettet mod faget Human Resource Management ved Akademiuddannelserne i Ledelse, men kan også anvendes på andre uddannelser i forbindelse med ledelse. Bogen kan ligeledes være til inspiration for HR-medarbejdere, ledere på alle niveauer og andre interesserede.

  • - Introduktion til Karl Weick
    af Tine Murphy
    296,94 kr.

    Sensemaking er en teori udviklet med henblik på at forstå interaktion i organisationer og koblingen mellem organisering og meningsskabelse. Teorien er primært tegnet af den amerikanske organisationsteoretiker Karl Weick.Sensemaking - introduktion til Karl Weick er en grundbog i, hvordan man kan lave empiriske analyser af sensemakingprocesser. Teorien er et oplagt udgangspunkt for at analysere organisering, forandringer i organisationer, ledelse, strategiudvikling, kommunikation, informationsstyring og meningsskabelse blandt aktører i organisationer. Bogen giver redskaber til at stille skarpt på de processer, hvorigennem vi skaber mening.Karl Weick har skrevet bogens indledning, hvor han reflekterer over to af sine primære artikler, som indgår i bogen i dansk oversættelse."Tine Murphys bog kan anbefales til enhver der vil danne sig et klarere billede af sensemaking og hvordan det kan bruges til undersøgelser, teoretisk forståelse eller ledelse. Murphy undgår at gøre sensemaking til en øvelse i kognition, og gør det i stedet til en levende proces af handling og fortolkning, hvilket placerer den helt centralt i den spændende del af organisering og organisationer. Bogens fokus på samspil mellem individ og organisation, mellem samhandling og identitet, og mellem teori og praksis giver læseren en helhedsforståelse uden at nuancerne går tabt."Tor Hernes, Professor i Organisationsteori, CBSBogens målgruppe er videregående uddannelser, hvor faget organisation udgør en væsentlig del af pensum.

  • - NY opdateret 2022 udgave
    af Richard Bandler
    237,95 kr.

    NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEBrug din hjerne giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser. Så, hvis du vil vide, hvordan du kan lære at bruge din hjernes potentiale på en langt mere hensigtsmæssig måde, så er "Brug din hjerne" i en netop opdateret 2022 udgave et absolut must for dig.Sammen med John Grinder grundlagde bogens forfatter, Richard Bandler Neuro Linguistisk Programmering - eller NLP, der siden er blevet en fast bestanddel i måden vi i dag tænker personlig udvikling."Folk bruger længere tid på at lære, hvorledes de skal bruge deres nye telefon end på at lære, hvordan de skal bruge deres hjerne", skriver Bandler. "Men du kan nemt lære at bryde uhensigtsmæssige mønstre og få kontrollen tilbage - uanset om du ønsker at se muligheder og tænke positivt, fremfor at tænke i begrænsninger".Bogen berører også, hvordan du kan slippe af med fobier og begrænsende overbevisninger.Du indføres i den grundlæggende NLP metoder, og får mange redskaber og øvelser til selv at arbejde videre.Brug din hjerne kan læses af alle. Læsere, der allerede har en baggrund inden for NLP, bør have denne bog i samlingen.

  • - Kom godt fra start
    af Ulrik Lange
    72,95 - 167,95 kr.

    - En guide til dig, der tager det store spring fra medarbejder til lederEn bog til dig, som lige har fået sit første lederjob, og som ikke gennem uddannelse eller arbejdsliv har arbejdet med ledelse.Ulrik Lange tager den nyudnævnte leder i hånden og guider hende og ham igennem de overvejelser, problemer og dilemmaer, den nye leder vil møde i det nye job: Hvordan takler jeg mit rolleskift fra medarbejder til leder i forhold til mine tidligere kollegaer? Hvilken organisation skal jeg fungere i? Kender jeg mit vigtigste ledelsesinstrument – mig selv – godt nok? Hvad er mine personlige styrker og svagheder i forhold til lederjobbet? Bogen peger på vigtigheden af løbende at reflektere over sig selv som leder, løbende at udvikle sig som leder, og den giver ideer til, hvorledes dette kan gøres.Bogen gennemgår de typisk forventninger og de typiske misforståelser, man møder som ny leder. Derudover får du viden om, hvad ledelse er – helt basalt. Hvad betyder det - hvad betyder det for mig, og hvilke instrumenter er der er til rådighed i lederens værktøjskasse? Bogen fortæller også om, hvordan du holder stress fra døren, hvordan du henter energi til ledelse, hvordan du sætter dig ledelsesmål, og hvordan du sætter dig på din tid fra starten - så andre ikke gør det!En bog fyldt med gode og korte råd om, hvad du stiller op, hvis din chef aldrig er at træffe eller er psykopat, om hvordan du leder primadonnaer og ledelsesresistente medarbejdere, om hvordan du takler de fejl, du selvfølgelig kommer til at begå, i forhold til dine medarbejdere, og om hvad du skal gøre, hvis en medarbejder konsekvent obstruerer dig.

  • - Innovation til hverdag
    af Anders Seneca & Morten Christensen
    72,95 - 207,95 kr.

    Hvordan skaber du innovation? Hvordan omsættes alle de flotte ord og festtaler til handling og effekt?Innovation er ikke et mirakelmiddel, men det kan være med til at skabe de ønskede forandringer i offentlige organisationer. At kende sin kerneopgave er forudsætningen for innovation i hverdagen. Det kræver imidlertid, at kerneopgaven er klar og fælles – og det er sjældent tilfældet viser forfatterens erfaringer.Bogen viser, hvordan kerneopgaven gøres til et meningsfuldt omdrejningspunkt for innovationen i din organisation. Med en klar kerneopgave kan medarbejdernes og borgernes ressourcer forløses, og kvaliteten forbedres. Uden at det koster mere. Og dét er innovation. Kend din kerneopgave viser, hvordan du skaber innovation i egen organisation ved at gøre kerneopgaven kendt, servicen til en oplevelse og medarbejderen til en ressource. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere, der står over for krav om innovation, men som savner koblingen til hverdagens udfordringer.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

  • - Strategisk handling gennem selvledelse
    af Stephen Bungay
    43,94 - 327,95 kr.

    "Hvad vil du have, jeg skal gøre?“ De fleste ledere mener, at problemet med at eksekvere strategi består i at få folk til at gøre, som der står i planerne. Medarbejdere bliver handlekraftige og motiverede, hvis lederen skaber tydelig retning og fokus og samtidig giver medarbejderne udstrakt frihed til at nå i mål. Hvordan kan ledere lykkes med at lukke videnkløften (hvad vi ideelt set burde vide vs. hvad vi faktisk ved), retningskløften (hvad lederne ønsker medarbejderne skal gøre vs. det medarbejderne gør) og resultatkløften (hvad vi forventer at vores handlinger afstedkommer vs. resultatet)? Når vi ikke opnår de ønskede resultater, er vi tilbøjelige til at reagere ved at gå endnu mere i detaljer og udøve strammere kontrol. Det gør bare tingene værre. Det, vi har brug for, er ikke flere detaljer, men større klarhed, ikke strammere kontrol, men en klarere retning. For at kunne eksekvere effektivt er vi nødt til at gå væk fra vores praksis med mange målsætninger og beslutte os for, hvad vi virkelig vil have; formidle budskabet ved at fortælle folk, hvad de skal opnå og hvorfor, og spørge dem, hvad de har tænkt sig at gøre som følge af det; samt give dem handlefrihed inden for nærmere definerede grænser.

  • - Struktur, kultur, processer
    af Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal
    417,95 kr.

    Organisationen er livsnerven i samfundet, og teorier om organisationen spiller en vigtig rolle i diskussioner om ledelse og magtfordeling, motivation og kultur, strategi og forandring. Bogen giver både en nyttig oversigt over hovedemner i organisationsforskningen og en dyberegående analyse af aktuelle problemområder. Forfatterne bruger tre synsvinkler:Strukturperspektivet, som lægger vægt på opbygningen af organisationer, både på det formelle og uformelle plan.Kulturperspektivet, som kaster lys over udviklingen af værdier, normer og symboler i organisationer.Procesperspektivet, som drejer sig om beslutninger, usikkerhed, motivation, strategi og forandringer af organisationer. Der er tilføjet nye, interessante cases i denne femte reviderede og ajourførte udgave. IndholdsoversigtKapitel 1. Hvad er organisation og organisationsteori? - CASE: Gamle CarlsbergKapitel 2. Formel struktur - CASE: Falcks RedningskorpsKapitel 3. Organisationsform og omverden - CASE: ColoplastKapitel 4. Grupper og uformel struktur - CASE: Arbejder på B&W og En moderne vidensarbejderKapitel 5. Organisationskultur - et signalement - CASE: IKEA et skandinavisk eventyrKapitel 6. Anvendelse af organisationskultur - CASE: IRMAKapitel 7. Individet i organisationen - CASE: Individet under presKapitel 8. Ledelse og lederroller - CASE: Sophus Falck - en visionær lederKapitel 9. Beslutningsprocesser - CASE: Hørsholm KommuneKapitel 10. Strategi og strategiske processer - CASE: LEGOKapitel 11. Forandring, omstilling og fornyelse - CASE: Paradigmeskift i Skanderborg Kommune og Ny velfærd via innovation i Roskilde KommuneAppendiks: Teori, model og empiriFiguroversigtLitteraturlisteStikordsregister

  • - Sådan skaber du en succesfuld abonnementforretning
    af Andreas Dirksen
    223,95 kr.

    Andreas Dirksen er kendt som abonnementskongen og står bag flere succesfulde millionforretninger, der er baseret på abonnementsmedlemskaber, bl.a. Plusbog, en moderne bogklub, der sælger bøger til særpris til medlemmerne. Sign up fortæller om rejsen fra den lille enkeltmands-startup Plusbog til den december, hvor de fik 10.000 nye medlemmer på få uger, og det hele er skrevet, så læseren guides bedst muligt til at starte sin egen forretning. Bogen er både historien om en mand og en virksomhed, som ruskede op i bogbranchen, og en udførlig vejledning i de vigtige trin og gode råd, som man har brug for, når man selv kaster sig ud i et abonnementseventyr. Andreas Dirksen er succesfuld iværksætter og konsulent og står blandt andet bag Plusbog.dk, Plusbok AB og Bladkiosken.dk

  • - ledelse af møder der skaber værdi og mening
    af Ib Ravn
    257,95 kr.

    Facilitering er en mere dynamisk og involverende måde at skabe resultater i grupper på end den klassiske mødeledelse. Derfor er metoden attraktiv for en ny generation af vidensarbejdere og yngre ledere.Facilitering er for grupper, hvad coaching er for den enkelte: En teknik til at forløse potentialer med og skabe udvikling, mening og værdi blandt mennesker.Bogen er bl.a. baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt, "Møder der skaber værdi og mening". Ca. 40 konkrete teknikker til mødefacilitering efterfølges af et historisk og teoretisk afsnit, der sætter møder og facilitering ind i et humanvidenskabeligt perspektiv.Det har hidtil mest været konsulenter, der har benyttet sig af facilitering, men her præsenteres metoden, så den kan bruges til ethvert møde og anden forsamling. Målgruppen er personer med mødeansvar, dvs. ledere, projektledere, tillidsfolk og alle, der gerne vil forbedre de møder, de går til – i private og offentlige organisationer.Ib Ravn er Ph.D. og lektor ved Aarhus Universitet (Emdrup campus), hvor han forsker i facilitering af videnprocesser. Læs interview med Ib Ravn i Dagbladenes BureauBesøg LinkedIn-netværket Danske FacilitatorerBesøg DPU's site om forskning i facilitering

  • - Kommunikations- og kampagneplanlægning
    af Preben Sepstrup & Pernille Fruensgaard Øe
    527,95 kr.

    Studerende, undervisere, forskere, praktikere. Bogen er skrevet med udgangspunkt i forfatternes erfaring med strategisk kommunikationsarbejde, med forskning i kommunikation og med undervisning på læreanstalter, efteruddannelseskurser og kundeseminarer. Fastholde og forny. 4. udgave af Tilrettelæggelse af information – Kommunikations- og Kampagneplanlægning fastholder tankegang og tilgang fra 3. udgave. Begrebsapparatet er justeret og tilpasset den strategiske kommunikations ændrede vilkår. Bogens disposition og fremstilling er opdateret og fornyet. Alle eksempler, illustrationer, øvelser og cases er fornyede og ført frem til 2009-10. Tilbage til rødderne. Mange nye begreber og fænomener er kommet til efter 3. udgave fra 2006. Teorien er den samme, men anvendes på nye områder og på nye måder, da modtagernes adfærd er under stadig forandring. Medieudbuddet er stærkt ændret over de seneste fem år. Bogen er tilpasset ændringerne, men fastholder det grundlæggende kommunikationsperspektiv, der er afgørende for at forstå de nye ting, der sker. Kampagneteori. Bogen handler om den teori og de fremgangsmåder, der er fælles for al strategisk kommunikation. Uanset om vi kalder den helhedskommunikation, integreret kommunikation, virksomhedskommunikation, markedskommunikation, reklame, information, intern eller ekstern, kommerciel eller ikke-kommerciel, privat eller offentlig kommunikation.Strategisk kommunikation er anvendt teori. 4. udgave lægger betydelig vægt på den praktiske anvendelse af teorier og principper. De seks cases i kapitel 21, der anvendes gennem hele bogen, er aktuelle og bidrager med anvendelsen af strategisk kommunikation i et bredt udbud af kampagner, der anvender både nye og traditionelle medier og budskaber. Afsendervinkel kræver modtagerfokus. Bogen anskuer strategisk kommunikation fra afsenderens synsvinkel. Det er kun muligt med udgangspunkt i og forståelse af modtageren. Bogen er skrevet til medie- og kommunikationsuddannelser og kurser på universiteter og handelshøjskoler. Den kan også anvendes på journalistuddannelser, biblioteksskoler, seminarier og til efteruddannelse. Bogens struktur gør det muligt at arbejde med bogen i forhold til de forudsætninger og den tid, der er til rådighed.

  • - Motivationsteori og praktisk anvendelse
    af Helle Hedegaard Hein
    317,95 kr.

    "Introduktionen til motivationsbegrebet og den efterfølgende gennemgang af teorierne om motivation er fremragende. Grundig, reflekteret og klar og tydeligt formuleret."Paul Hegedahl, DKnyt - nyheder for offentlige beslutningstagereMotivation giver læseren en grundig indføring i de væsentligste motivationsteorier og gør samtidig disse motivationsteorier praktisk anvendelige. Det gøres dels gennem en kritisk diskussion, der gør læseren i stand til at reflektere over motivationsteorierne, dels ved at inddrage metodiske overvejelser om, hvordan man både som studerende og leder kan undersøge, hvad der motiverer medarbejderne. Bogen er struktureret i fire dele: Hvad er motivation? Perspektiver på motivation Klassisk motivationsteori Moderne motivationsteori For at relatere bogen til praksis er der indarbejdet cases, der illustrerer og diskuterer, hvordan forskellige organisationer håndterer den praktiske motivationsopgave, og hvordan disse praktiske eksempler kan forstås og tolkes i et teoretisk lys. Bogens målgruppe er primært studerende på videregående uddannelser, f.eks. på diplom- og bachelorniveau. Bogen vil kunne indgå i en række fag på disse studier, typisk fag, som fokuserer på personaleledelse og det personlige lederskab. Bogen vil også kunne anvendes som supplement til fag, der fokuserer på organisationsteori.Helle Hedegaard Hein er cand. merc., ph.d. og post doc. ved CBS.

  • - Veje til mening, læring og værdi i samtalepraksis
    af Gert Rosenkvist & Peter Hansen-Skovmoes
    296,94 kr.

    Samtaler i organisationer handler om at skabe mening, læring og værdi sammen.Livet i organisationer er fyldt med samtaler. Gennem samtaler er vi medskabere af hinanden i de indbyrdes relationer, som vi indgår i. Samtaler kan bidrage til, at vi hjælper hinanden med at lykkes med organisationens kerneopgave.Bogen er skrevet ud fra en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori og tilbyder på en lettilgængelig måde en vifte af metoder, modeller samt tænke- og handleværktøjer til brug i professionelle samtaler. Den er krydret med eksempler fra forfatternes samtalepraksis i en række forskellige organisationer.Forfatterne fokuserer på væsentlige temaer af betydning for professionelle samtaler: Samtalens praksis Samtaleformer i organisationer At vælge ståsted og etik i samtalen At anvende nyttige tænke- og handleværktøjer i samtaler At iscene- og italesætte samtaler At lytte At spørge At bidrage At facilitere samtaler i grupper At øve sig i samtalerSamtaler i organisationer henvender sig til ledere og fagprofessionelle, for hvem det at føre professionelle samtaler er en vigtig del af deres arbejde, samt til alle, der er interesseret i at finde inspiration til nye veje i samtalepraksis. Den er velegnet til brug i forbindelse med inspirations- og udviklingsforløb med ledere og fagprofessionelle.Bogen henvender sig også til undervisere og studerende på uddannelser, hvor samtaler og kommunikation er en del af pensum.

  • af Kristian Dahl, Asbjørn Molly, Jacob Storch, mfl.
    359,95 kr.

    Hvordan coacher man som leder? Når jeg sidder i kursuslokalet og træner spørgeteknikker, går det fint, men når jeg skal bruge det hjemme i min organisation, fungerer det slet ikke. Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tilpasses de spilleregler, der gælder for arbejdskonteksten - det er udgangspunktet for denne bog. Forfatternes argument er, at der er sket en kortslutning i den måde, coaching er overført fra idrættens og terapiens verden til den organisatoriske hverdag. I denne bog giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer omsat til en ledelsesmæssig kontekst, og de byder på en række praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil. Ledelsesbaseret coaching henvender sig til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationerne som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring - for både medarbejder og leder.

  • - Strategier for bevidst forandringslederskab
    af Dean Anderson & Linda Anderson
    122,95 - 327,95 kr.

    Forandring er et nøgleord i det 21. århundrede, og langt de fleste virksomheder og organisationer gennemgår jævnligt store transformationer. Alligevel er det et fåtal, der reelt har succes med deres forandringstiltag. Nøglen til ledelse af forandring handler om, hvordan man mestrer forandringer, og beskriver den dybere sammenhæng mellem ledelse, personlig udvikling og organisatorisk transformation. For at kunne forandre sin virksomhed succesfuldt må man nemlig ændre sig selv og den måde, man tænker på – sit mindset. Ligeledes må man ændre organisationens kultur, hvilket kun kan ske, hvis man selv går foran som rollemodel. Bogen byder på en revolutionerende tilgang til organisatorisk forandring, kaldet bevidst forandringslederskab, og henvender sig til såvel ledere som konsulenter samt alle andre, der arbejder med transformation. Den indeholder både teoretisk indsigt og praktiske værktøjer, eksistentielle overvejelser og konkrete cases, så læseren klædes solidt på til at lede og arbejde med forandring i nutidens omskiftelige forretningsverden.

  • - sådan forvandlede Niels B. Christiansen landets største industrivirksomhed
    af Niels Lunde
    72,95 - 287,95 kr.

    Niels B. Christiansen blev udnævnt til leder af Danfoss med 23.000 medarbejdere blot to uger før, finanskrisen brød ud i 2008. Krisen ramte virksomheden hårdt og gjorde det nødvendigt at fyre flere tusinde medarbejdere. Trods krisen lykkedes det at lægge en ny og langsigtet strategi, der har vakt international opmærksomhed, og Danfoss har siden præsteret en større værdiskabelse end konkurrenter som mastodonterne tyske Siemens, amerikanske Emerson Electric og svensk-schweiziske ABB. Erhvervsjournalist og forfatter Niels Lunde fortæller om, hvordan Danfoss fra 2008 arbejdede intensivt med deres strategi for at komme på fode igen. For første gang har en af landets største virksomheder givet en forfatter fri adgang til interne dokumenter fra sin strategiproces. Læseren får et enestående indblik i, hvordan en moderne topchef leder sin virksomhed. Læs om Niels B. Christiansens strategiske overvejelser, om hans fremgangsmåder og værktøjer og om, hvad andre ledere og virksomheder kan lære af Danfoss.

  • - Når tale er guld
    af Mette Højen
    219,95 - 317,95 kr.

    I klassisk økonomi afhænger dit udbytte af din investering. Investeringen kan du se i kroner og ører og udbyttet ligeså. Erhvervsfolk har stort fokus på vækst, men de overser og udnytter ofte ikke det potentielt stærkeste aktiv, de har til rådighed: deres tid og tale. Med stor præcision og glimt i øjet sætter Mette Højen i denne bog fingeren på erhvervslivets retoriske uvaner og viser, hvordan ledere og virksomheder med få retoriske greb og fokuseret træning kan få meget mere ud af deres taler, møder og præsentationer. Med en stærk forståelse for erhvervslivets særlige spilleregler, en musikalsk baggrund og evnen til at udfordre erhvervsfolk på deres (manglende) taleevner har Mette Højen derfor skabt en ny retorisk disciplin: Erhvervsretorik. Højens mission er at bringe dyderne fra den klassiske retorik og sensibiliteten og disciplinen fra musikkens verden ind i erhvervslivets konferencesale og mødelokaler.

  • af Poul K. Faarup, Birgitte Nygaard Alexandersen, Susanne Meldgaard & mfl.
    385,95 kr.

    Markedskommunikation er en ny, praksisnær lærebog til faget markedskommunikation.Bogen giver en operationel introduktion til planlægning af markedskommunikation i et kommercielt perspektiv med henblik på at gøre de studerende i stand til at arbejde med markedskommunikation i praksis. Den er en opdateret indføring i et fag, der spænder fra strategiudvikling til konkret udførelse.I de første kapitler behandles fundamentet for fagområdet, herunder kommunikationsteori og -modeller samt branding. Dernæst går bogen i dybden med forudsætningerne for markedskommunikation: målsætninger (kapitel 3), målgruppeanalyser og indsigter (kapitel 4), kreativitet (kapitel 5), mediestrategi (kapitel 6) og medievalg (kapitel 7).Bogen behandler derefter eksekveringen af markedskommunikation gennem forskellige kommunikationsformer:• intern kommunikation (kapitel 8)• awareness (kapitel 9)• engagement (kapitel 10)• action (kapitel 11)• loyalitet (kapitel 12).Til sidst ser bogen på, hvordan man måler og evaluerer effekten af indsatsen.Markedskommunikation er udarbejdet som grundbog til faget markedskommunikation på Markedsføringsøkonomuddannelsen. Den henvender sig endvidere til studerende på andre korte videregående uddannelser som for eksempel Serviceøkonomuddannelsen og Multimediedesignuddannelsen. Endelig kan den læses som inspiration af personer, der arbejder med markedskommunikation i det daglige.

  • - Hvorfor topchefer blander sig for meget og medarbejdere skal blive bedre til at sige nej
    af Per Helge Sørensen
    118,95 - 247,95 kr.

    Efter at have lagt danske teatre og medarbejderseminarer ned med sine populære comedyshows, Djøf med Løgn, er Per Helge Sørensen tilbage med en bog om alle de idiotiske ting, der sker på vores arbejde.For det er, som om vores arbejdsliv har udviklet sig til et absurd teaterstykke, der har premiere hver morgen klokken 9, og som bliver opført med et eneste formål: At forhindre os i at passe vores arbejde.Hvorfor er det blevet sådan? Og er der slet ikke noget, man kan gøre for at begrænse absurditeten?Med sin bog går Per Helge bag kulisserne og forklarer, hvad der i virkeligheden sker, når meningsløse HR-initiativer bliver lanceret på plakater på toiletterne. Når vi samles på værdiseminarer om kerneværdier, som ingen kan huske. Når vi går til uendelige møder uden dagsorden og bliver præsenteret for verdensfjerne varmluftsstrategier, som ikke fører til noget som helst – andet end at vi naturligvis skal omstruktureres igen.Vi bliver lidt bedre til at forstå, hvad der sker. Og hvis vi forstår, hvad der sker, kan vi måske blive bedre til at hjælpe hinanden med at stoppe idiotien.

  • af Claus Elmholdt, Lene Tanggaard & Hanne Dauer Keller
    247,95 - 357,95 kr.

    Denne bog udfordrer den dominerende personfokuserede ledelsespsykologi, hvor den enkelte leders kapacitater, evner og personlighedstræk er i fokus. Med afsæt afsæt i det fællesskabs- og netværksorienterede paradigme, mener forfatterne, at ledelse i højere grad forstås og beskrives som et socialt fænomen i organisationer. En social ledelsespsykologi inkluderer også lederen som person, men betoner nødvendigheden af at udnytte samtlige organisationens humane ressourcer og få fællesskaber til at blomstre og gro. Ledelse er altså en situeret og refleksiv praksis, der i vid udstrækning skal læres. Fås i anden udgave, benyt SBN 9788759332788

  • - En verden til forskel. 2. udgave
    af Gitte Haslebo
    427,95 kr.

    RELATIONER I ORGANISATIONER er den første bog i Danmark, der med et afsæt i socialkonstruktionisme viser, hvordan systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling kan formes i praksis og bruges i organisationer. Det illustreres af bogens mange cases, der belyser begivenhederne i flere perspektiver.Bogen viser, hvordan en lang række grundlæggende antagelser kan føre organisationsmedlemmer på afveje, indsnævre deres handlerum og forhindre dem i at skabe den ønskede sociale verden. Det er uhensigtsmæssige grundantagelser, der gemmer sig i hverdagskommunikation og gængse metoder til personlig udvikling, problemanalyse og konfliktløsning. Bogen viser vej til nye antagelser, der kan udvide handlerummet, styrke den indbyrdes forbundethed og respektere en relationel etik.Denne 2. udgave rummer et nyt forord, hvor Gitte Haslebo sætter bogen ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samt et nyt kapitel, der særligt henvender sig til ledere. Bogen er også opdateret med relevant litteratur.RELATIONER I ORGANISATIONER er et hovedværk inden for ledelses- og organisationslitteraturen. Den har præget og inspireret generationer af ledere, medarbejdere, konsulenter og studerende. Bogen er en af de mest benyttede på leder- og konsulent-uddannelser og henvender sig til ledere, medarbejdere, tillidsvalgte, interne samt eksterne konsulenter og studerende, der er optaget af læring og udvikling i organisationer."Bogen er (...) inspireret af innovative og banebrydende systemiske og socialkonstruktionistiske tænkere, som radikalt har brudt med tidligere, modernistisk præget tænkning (...) På fornem vis har Gitte Haslebo med denne bog formået at forene idéer fra disse og beslægtede forfattere i en elegant og tilgængelig syntese og har koblet dem til praksis i en dansk kontekst (...) Gitte Haslebo har været en af pionererne i Danmark med hensyn til at udbrede og videreudvikle disse idéer i praksis og har inspireret ledere, konsulenter og undervisere landet over." - Fra bogens forord af Lone Hersted, ph.d. i relationel ledelse, underviser og forsker ved Aalborg UniversitetGitte Haslebo er organisationspsykologisk konsulent, sparringspartner og coach for ledere samt foredragsholder. Grundlægger af konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, der siden 1991 har gennemført konsulentopgaver i offentlige og private virksomheder ud fra systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling.

  • - Ledelse og udvikling af team
    af Thorkil Molly-Søholm, Asbjørn Molly, Jacob Storch, mfl.
    192,95 - 327,95 kr.

    Bogen gennemgår, hvordan teambaserede organisationsformer giver nye udfordringer til ledelsen, og hvordan teamcoaching kan fungere i praksis. Der gives et teoretisk og metodemæssigt overblik over udfordringerne og mulighederne i teamarbejdsformen. De mange illustrerende cases og øvelser guider læseren til en forståelse af, hvordan team etableres, vedligeholdes og udvikles gennem blandt andet teamudviklingssamtaler og aktiv teamledelse. Teoretisk udspringer bogen af anerkendende systemiske idéer. Bogen henvender sig til ledere og konsulenter, der i kort form har brug for overblik og metodeanvisninger på et vellykket teamarbejde i organisationer.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.