Offentlige tjenester og offentlig sektor

Strategisk ledelse er at stille de eksistentielle spørgsmål, tage fremtiden alvorligt og forsøge at foregribe og forme den.Det er fint nok at knokle med at optimere driften og at skabe en god arbejdsplads med motiverede medarbejdere, men det er langt fra tilstrækkeligt. Den offentlige leder skal sætte sig i spidsen for at skabe en offentlig sektor, der ikke blot er produktiv og effektiv. Lederen skal også formå at nytænke og genopfinde sin organisation.Denne nytænkning skal frem for alt ske i et samarbejde med andre, men lederen skal også turde sætte sig selv i spil for det strategiske projekt. Hvis ikke lederen selv tror på strategien, kan det ikke lade sig gøre at overbevise andre om, at den er meningsfuld at holde fast i over en længere periode. Strategisk ledelse er nemlig også det lange, seje træk.Den offentlige leder skal indgå i intelligente strategiske samtaler for at udvikle sin strategi i et samarbejde mellem politik og administration, centralt og decentralt. Han skal oversætte, motivere og skabe mening, men også forlange noget af både sig selv, sine medarbejdere og samarbejdspartnere.Til at løfte denne store opgave bidrager denne bog, som samler professor Kurt Klaudi Klausens forskning i offentlig ledelse gennem mere end 30 år.Bogens kapitel 2 findes i en udvidet form som e-bog under titlen: Konteksten og det strategiske råderum

"Kunsten at blive et ordentligt menneske" viser, hvordan du ved at lade dig lede af syv dyder og styre udenom syv laster bliver et ordentligt menneske og en god leder, som motiverer andre til samme stræben.Bogen er en introduktion til den etiske og eksistentielle tænkning hos især Aristoteles og Søren Kierkegaard. Samtidig er den en handlingens bog, der demonstrerer, hvordan dydsetikken udvikler vores etiske dømmekraft, værner os mod lastefuld og selvoptaget adfærd og forbinder os med andre – ikke bare i en organisatorisk sammenhæng, men også i det enkelte menneskes liv.Bogen henvender sig til ledere og studerende inden for ledelse og organisation, men kan læses af alle med interesse for etik og personlig dannelse.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.

Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring.Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor. Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.

Afbureaukratisering er et smertensbarn. Alle ønsker at afbureaukretisere og alligevel er det tilsyneladende vanskeligt for alvor at tage livtag med et stadigt mere komplekst bureaukrati. Hvorfor er det så svært? Og hvad skal der til for at lykkes med ambitionen om afbureaukratisering?Dét er omdrejningspunktet i Samskabt styring, som argumenterer for, at afbureaukratisering er et wicked problem, som må løses i tæt samarbejde med de mange forskellige aktører, der har aktier i problematikken. Den regel, der opleves bureaukratisk af én part, kan samtidigt opleves som helt nødvendig af en anden part. Der er derfor brug for en langt tidligere og meget mere gennemgribende dialog med frontlinjemedarbejdere og ledere, og også borgere og brugere, når styring skal designes, revideres eller afvikles. Robust afbureaukratisering kræver mere fokus på styringens inderside, altså hvordan den opleves blandt de aktører, som har aktier i styringen.Bogen lægger op til en nuancering af myten om bureaukratiet som den ensidige onde skurk og ideen om, at afbureaukratisering kun handler om at fjerne styring. En pointe er nemlig, at en del af det besværlige bureaukrati samtidigt spiller en vigtig rolle i forhold til at håndtere risici, sikre retssikkerhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Når styring ikke bare kan fjernes, er der brug for alternative strategier til at forankre eller forandre styring, så den opleves mere meningsfuldt af dem, der skal leve med den.Samskabt styring er relevant for ledere og administratorer i offentlige organisationer samt for politiske beslutningstagere med ambitioner om afbureaukratisering og også faglige organisationer samt lokale tillids- og MED-repræsentanter. Bogen er endvidere skrevet til undervisere og studerende både på professions- og universitetsniveau samt på masteruddannelser som eksempelvis Master of Public Governance og en række diplomlederuddannelser i offentlig styring eller ledelse.

Effektiv opgaveløsning, trivsel blandt medarbejderne, mindre sygefravær og tackling af nye udfordringer kan lykkes, når lederen arbejder med at fremme den sociale kapital i den organisation, afdeling eller gruppe, han eller hun har ansvar for. Det er veldokumenteret, at virksomheder med høj social kapital opnår bedre resultater end andre. Social kapital er dog ikke et koncept eller et quick fix, men en ressource, som udvikles gennem det daglige samarbejde på arbejdspladsen med fokus på tillid og oplevelse af retfærdighed. Ledelse med social kapital i den offentlige sektor er tiltænkt den offentlige leder som inspiration til at lede med social kapital.

I denne tankevækkende bog dissekerer Nicolaj Ejler styringen af de offentlige kerneopgaver: hvad den er, hvor den kommer fra, og hvorfor vi har den. Han argumenterer for, at den offentlige sektor er overstyret. Vi kan ikke styre kerneopgaven. Men vi kan kun afvikle den massive overstyring, hvis fagprofessionerne tager et større ansvar for at definere kvalitet og skaber mere systematisk refleksiv praksis.Bogen anviser vejen til en ny styringsmodel med politikere, der styrer sig, og fagprofessionelle, der praktiserer vidensfunderede professionelle læringsfællesskaber.IndholdForordKapitel 1. Styring skal understøtte kerneopgaven, ikke styre faglighedenDel A. Kerneopgaven og fagligheden tilbage og fagprofessionernes medansvar for detteKapitel 2. Fagprofessionerne skal genvinde autoritet via systematisk, dokumenterbar faglighedKapitel 3. KerneopgavenKapitel 4. Faglig ledelseKapitel 5. Datadrevet refleksionspraksisDel B. Statslig overstyring eller nye understøttende tiltag?Kapitel 6. Det skal også være evidensbaseret indsats – om evidenskulturKapitel 7. Implementering – den næste bølge af frisættelse eller bare endnu et statsligt styringsregime?Kapitel 8. Kritik af New Public Management og resultatbaseret styringDel C. En ny styringsmodelKapitel 9. En ny styringsmodel – konsekvenser og veje fremLitteraturNavneregister

Bogen fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. Hovedpointer inkluderer at styring kan indføres på en sådan måde, at den offentlige medarbejder ser den som understøttende for arbejdet fremfor demotiverende.Der tilbydes desuden en indføring i motivationsformer og diskussion af politiske styringsrelaterede beslutninger.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektorKapitel 2. Motivation og styring mellem riddere og knægte, dronninger og bønderKapitel 3. Motivation og performanceKapitel 4. Opfattelsen af styring som kontrollerende eller understøttendeKapitel 5. Motivation, rekruttering og fastholdelseKapitel 6. Styringsmæssige ulemper og trade-offs forbundet med motivationKapitel 7. Hvordan skabes en bedre sammenhæng mellem styring og motivation?Referencer

Hvad lægger politikerne til grund, når de træffer beslutninger? Er det værdibaserede holdninger og ideologi eller faktabaseret viden? Er det følelser eller fornuft?Med udgangspunkt i de seneste års udvikling i dansk mediepolitik argumenterer Christian S. Nissen for, at politik ikke længere kan forstås og begrundes alene med den rene fornuft og rationelle argumenter, men først og fremmest må bygge på værdier, holdninger og ideologi.Spørgsmålet er så, om Folketinget og regeringen med den særlige beslutningskultur på Christiansborg kan håndtere stridende værdier og ideologi og udmønte det i en praktisk politik? Kan der skabes et større rum for idébåren politik. En modvægt til en stadig mere fremherskende teknokratisering af de politiske kulturer i det moderne samfund, der har afpolitiseret politikdannelsen og skabt en kløft mellem en politisk-administrativ elite og en fremmedgjort vælgerbefolkning. En politisk beslutningskultur, hvor der nærmest ikke længere er brug for politikere.De spørgsmål har forfatteren sat sig for at belyse ved at følge medieforhandlingerne i perioden 2017-19. Hvordan spillede kulturelle, teknologiske, økonomiske og politiske forhold ind i beslutningerne om public service-mediernes indretning og udvikling? Hvad lagde politikerne til grund for deres beslutninger? Var det ideologi, sund fornuft – eller gammelt nag?Bogen følger det taktiske spil op til medieaftalen i juni 2018 og frem til og med S-regerings forkastelse af aftalen. Indflettet i dette forløb belyser bogen det danske mediemarked under de globale mediekoncerners stigende dominans og striden om DR’s størrelse og rolle.

Debatten om, hvordan den offentlige sektor skal styres og ledes kører på fulde drøn i disse år, og i den sammenhæng er begrebet tillid blevet aktuelt. Denne bog handler om, hvad tillidsbaseret styring og ledelse er og om det svære spring fra ambition til praksis. Tilliden er attraktiv, fordi den øger engagement og sænker transaktionsomkostningerne i organisationen. Men tillid hænger også uløseligt sammen med risiko, som kræver en række overvejelser i den offentlige organisation.Der sættes blandt andet fokus på forholdet mellem tillid og kontrol, som både kan blive mod- og medspillere, afhængigt af hvordan styringen opleves af dem der udsættes for den. Bogen ser også på de barrierer, der kan opstå i processen med at implementere tillidsbaseret styring og ledelse samt de rolleforandringer, tilliden kræver blandt både politikere, forvaltning, personaleledere, medarbejderrepræsentanter og medarbejdere.Bogen henvender sig både til praktikere, studerende og forskere og er formidlet i et tilgængeligt og klart sprog. Pointerne er forskningsbaserede, men trækker også på konkrete eksempler fra praksis og tilbyder gode figurer og opsummeringer som et godt springbræt til at oversætte pointerne til egen kontekst.Om forfatterenTina Øllgaard Bentzen er forsker på institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun også har skrevet sin ph.d. om tillidsbaseret styring og ledelse, som danner grundlag for bogen.

I alle dele af den offentlige sektor er det centralt at diskutere effekt og nye styringsformer, der sætter fokus på, hvordan der skabes mere værdi for borgerne. Det gælder i særdeleshed i regionerne, hvor værdibaseret sundhed præsenteres som det fremtidige styringsparadigme, og i kommunerne, hvor effekt i stigende grad indgår i analyser, strategier og nye budgetmodeller. Bogen præsenterer elementerne i den ledelsesmæssige infrastruktur for fremtidens velfærdssamfund og giver inspiration til arbejdet med effektbaseret strategi, ledelse og styring i alle dele af den offentlige sektor.Kapitlerne i bogen er struktureret i tre temaer, der tilsammen giver et indblik i de mest relevante og praktiske erfaringer med strategi, ledelse og styring i den offentlige sektor:Fremtidens velfærdssamfundStrategi, mål og databaseret ledelseNye modeller for effektbaseret styringOm redaktørerneBogens redaktører, professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, og lektor Karina Skovvang Christensen, Aarhus Universitet, har tidligere udgivet et stort antal bøger om ledelse, styring og strategi. De har en omfattende erfaring med strategi og styring i offentlige virksomheder og har medvirket ved implementeringen af effektbaseret økonomistyring i en række kommuner.IndholdsoversigtForord – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenDEL I. Fremtidens velfærdssamfund – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenKapitel 1. Effekt som fremtidens velfærdsparadigme – af Helene Bækmark Kapitel 2. Effekt i fokus: Erfaringer fra Odense Kommune – af Sarah Gaarde & Anders Drejer Lønbæk Kapitel 3. Det effektbaserede styringsparadigme i Odense Kommune – af Trine Kragelund Jensen & Kenwyn Ditlev OlesenKapitel 4. Usund styring giver usunde patientforløb – af Larry Højgaard Kristiansen Kapitel 5. Regionerne på vej mod værdibaseret styring – af Pernille Moll Kapitel 6. Produktionsprocessen og den økonomiske styring af effekt – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenDEL II. Strategier, mål og databaseret ledelse – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenKapitel 7. Styring og ledelse i Gladsaxe Kommune: Få mål, der sætter retning – af Charlotte Juel Baungaard & Tine Vedel KruseKapitel 8. Mål skaber mening: strategi og målstyring på sundheds- og ældreområdet – af Jan Bendix Jensen, Julie Teresa Neidhardt & Anne Fink Kapitel 9. PRO-data: et patientnært redskab til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet – af Mette Munch-Petersen & Annette Wandel Kapitel 10. Fra nul til data: erfaringer fra Hedensted Kommune – af Thomas FranKapitel 11. Vidensinformeret styring og ledelse i folkeskolen – af Nikolaj SchnurrKapitel 12. Datadrevne beslutninger og velfærdsanalyse – af Katrine Bagge Thorball DEL III. Nye modeller for effektbaseret økonomistyring – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Kapitel 13. Erfaringer med frisætning fra DRG-styring i fem afdelinger på Aarhus Universitetshospital – af Kirsten Wisborg & Eva Sejersdal Knudsen Kapitel 14. Økonomisk styring på vej: værdibaseret finansiering og afregning i sundhedsvæsnet – af Janne Refnov Kapitel 15. På vej mod effektbaseret styring af folkeskolen: Erfaringer fra Vordingborg Kommune – af Signe Hindborg Riise-Knudsen & Søren KokholKapitel 16. Værdibaseret styring af ortopædkirurgien i Region Nordjylland – af Helene Hedensted Bjerregaard & Poul Hedevang Christensen Kapitel 17. Design og test af effektbaserede økonomimodeller – af Trine Kragelund Jensen & Kenwyn Ditlev Olesen Kapitel 18. Differentieret budgettildeling som styringsværktøj og dialogredskab – af Sidse Kristensen Kapitel 19. Frafald på ungdomsuddannelserne – af Allan Andreasen Kortnum

Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Samarbejdsdrevet innovation i praksis: en introduktion – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 2. Teori og metode i studiet af samarbejdsdrevet innovation i praksis – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 3. Samarbejdsdrevet politikinnovation i Det Etiske Råd: En succes der ikke bliver gentaget – af Susanne Boch Waldorff, Eva Sørensen & Anne PetersenKapitel 4. Magt og afmagt i psykiatrien – Iscenesættelse af samarbejdsdrevne innovationsprocesser – af Lone Thellesen, Per Lykke Hansen & Claus HaveKapitel 5. Offentligt-privat innovationssamarbejde: Konkurrence og alliance – af Dorthe Hedensted Lund & Nana VaabeKapitel 6. Fra samarbejdsdrevet innovation til innovative læreprocesser – af Birthe LundKapitel 7. Samarbejdsdrevet politikinnovation i praksis: Udfordringer og muligheder – af Eva Sørensen & Annika AggerKapitel 8. Innovation i folkeskolen – af Julie Borup JensenKapitel 9. Ledelse af tværgående innovationssamarbejder – Balance mellem det planlagte og det uforudsigelige – af Gitte Miller BalslevKapitel 10. Innovative partnerskaber som mulighedsmaskiner for biblioteker – af Louise Overgaard & Birgit JægerKapitel 11. Organisationsinnovation som symbiotisk evolution. Et casestudie af Det Kriminalpræventive Råd – af Peter AagaardKapitel 12. Bottom-up ledelse af samarbejdsdrevet innovation: Udsatte Byområder i Københavns Kommune – af Jesper Rohr HansenKapitel 13. TRYK Politi – en succesfuld fiasko – af Troels Schultz LarsenKapitel 14. Ledelse af samarbejdsdrevet innovation i den kriminalpræventive indsats – af Elisa Kankaala & Andreas Hagedorn KroghKapitel 15. Mellem begejstring og budgetfokus: Offentlige ledere og samarbejdsdreven innovation i en krisetid – af Troels Schultz LarsenKapitel 16. Er der én eller flere tilgange til samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor? – af Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob TorfingOm forfatterne

Hvordan ville den offentlige sektor se ud, hvis den kunne se sig selv med borgernes øjne? Bogen KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN inviterer den offentlige sektor inden for i borgerens liv. Med udgangspunkt i designtænkningen inspirerer den til, at fremtidens velfærd skabes mellem mennesker i et samfund, hvor det offentlige ikke længere spiller hovedrollen, men er en facilitator, der får andre til at lykkes. KÆRLIG HILSEN FRU HANSEN præsenterer et lettilgængeligt begrebsapparat og en værktøjskasse, der hurtigt kan omsættes i samspillet mellem system og menneske. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere såvel som politikere, interesseorganisationer, konsulenter og aktive medborgere, der ønsker at udvikle den offentlige sektor og samfundet, der hvor det rykker noget hos borgerne.

Denne bog har fokus på offentlige ledere og strategisk kommunikation. Strategisk kommunikation er blevet et ledelsesværktøj som synes mere og mere væsentligt, også for offentlige ledere. Bogen beskriver en række af centrale ledelsesudfordringer, som knytter sig til strategisk kommunikation i forbindelse med interne kommunikationsprocesser. Det kan være i forløb med forandringer og digitalisering samt i forbindelse med kommunikationen med medierne, for eksempel under kriser. Eller når man som leder ønsker at arbejde strategisk med sit omdømme. Bogens udgangspunkt er, at der er en række særlige kendetegn ved den offentlige sektor, både i de offentlige organisationer og i deres omgivelser, som skaber nogle specielle udfordringer. Det gælder også for offentlige lederes håndtering af de strategiske kommunikationsprocesser. Derfor diskuterer en række af bidragene, hvorledes mere generiske kommunikationsteorier kan oversættes til en sammenhæng, der gælder for den offentlige sektor.

"Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Lerborg er styringsopbruddets kartograf. Rundt om i landskabet prædiker styringspræster hver deres evangelium: NPM er død! Afbureaukratisering! Professionerne er i krise! Slip anerkendelsen løs! Lerborg lader sig ikke rive med af denne tummel, men søger ned under disse udsagn og kortlægger de tankemønstre, som gør sig gældende i de stridende styringsparadigmer. Hvad er deres grundantagelser? Hvor er deres blinde pletter? Og ikke mindst: Hvordan kan de forbinde sig med hinanden? Gennem dette grundige arbejde skaber Lerborg grundlaget for en reflekteret og pluralistisk styringsdebat. Med bogen får vi både en begrebslig systematik og et væld af praksisnære, udfordrende iagttagelser, som er berigende, uanset hvor i landskabet man selv befinder sig." Klaus Majgaard Konsulent "…Fronterne i (styrings)debatten er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Der er behov for, at hellige køer slagtes i styringsdebatten. Kritikere af styringsteknologierne hævder, at de enten er nyttesløse eller skadelige. Omvendt mener fortalere, at der spildes alt for meget tid på sløseri i den offentlige sektor. For mig er det ikke et enten eller, men et spørgsmål om både og. Det, som man kunne kalde for reflekteret styring. At nogle metoder ikke virker eller virker mindre hensigtsmæssigt betyder ikke, at styring er uden betydning. Alle styringsmetoder kræver, at man er over dem det meste af tiden, forfiner dem, blander dem med hinanden, og hele tiden justerer..." Per Hansen Formand for Offentlige Chefer i DJØF Indholdsoversigt Forfatterens forord Prolog 1 Indledning 2 Indledende om styringsparadigmerne 3 Om de enkelte styringsparadigmer 4 NPM og DRP 5 Styringsparadigmer og styreformer 6 Eksempler på styringsparadigmer og styringstemaer 7 Styringsparadigmernes teoretiske rødder 8 Harmoni og/eller konflikt 9 Hvordan kombineres paradigmer? Oversigt over anvendte forkortelser Litteratur Epilog af Klaus Majgaard. Hvor sidder den sunde fornuft? Stikordsregister

Social innovation handler om at brug den innovations- og drivkraft, der findes blandt samfundets virksomheder, foreninger, frivillige og pårørende til at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. Den offentlige sektor må slippe sit velfærdsmonopol og i højere grad træde ind i rollen som facilitator af en fælles indsats. Sammen om velfærd placerer sig midt i diskussionen om, hvordan vi i Danmark vil organisere og drive fremtidens velfærdssamfund – og giver konkrete anvisninger.I bogen finder du analyser, fakta, konkrete eksempler, erfaringer og nødvendige definitioner i det videre arbejde med social innovation.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Denne bog handler om reformer i den offentlige sektor og hvordan man analyserer reformer. Den offentlige sektor er blevet reformeret markant gennem de seneste år: Politireform, domstolsreform, strukturreform og kvalitetsreform. Bogen beskæftiger sig med 11 reformer i den danske offentlige sektor og har en grundig case-analyse af kvalitetsreformen. Den offentlige sektor i dag er en grundlæggende helt anden offentlig sektor end for ti år siden.Bogens budskab er, at reformer er blevet en central måde at drive politik på i dagens Danmark. En reformproces er ikke en teknisk, administrativ øvelse, men en politisk proces, der vedrører politikere, offentlige ledere, interesseorganisationer og borgere. Bogen inddeler også reformer i forskellige kategorier, som f.eks. ”kampagnereformer”.Bogen nøjes ikke med at beskrive og analysere reformer, men har også et kapitel til sidst, der kommer med råd til, hvordan reformatorer kan forberede nye reformer i fremtiden. Carsten Greve er Ph. D. og professor i offentlig ledelse og styring på Department of Business and Politics, Copenhagen Business School. Han har siden 2009 været studieleder for Master of Public Governance-uddannelsen – den fleksible master i offentlig ledelse, som hvert år efteruddanner offentlige ledere i stat, regioner og kommuner.

Distribueret ledelse er en ledelsesform, hvor personer på forskellige niveauer i en organisation samarbejder om ledelse. Bogen viser, hvordan distribueret ledelse kan bidrage til værdiskabelsen i offentlige organisationer til gavn for borgere og samfund. Den fremhæver en række opmærksomhedspunkter, som ledere og medarbejdere kan have blik for, når de vil arbejde med denne ledelsesform. Bogen står på et solidt fundament af forskning, egen erfaring og masser af konkrete eksempler fra danske offentlige organisationer, og den klæder ledere og medarbejdere på til at lykkes med en afstemt deling af ledelsesopgaver. Bogen henvender sig især til offentlige ledere på alle niveauer, der ønsker at arbejde med distribueret ledelse i deres egne organisationer. Det gør den også relevant for alle andre, der bidrager til løsningen af ledelsesopgaver som f.eks. projektledere, teamkoordinatorer, kvalitetsansvarlige og faglige vejledere. Endelig henvender bogen sig til undervisere, konsulenter, studerende og andre med interesse i distribueret ledelse. Anne Mette Kjeldsen, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og ledelsesudviklingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Christian Nyvang Qvick er organisationskonsulent og forskningsformidlingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Thomas Faurholt Jønsson, ph.d., er lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og tilknyttet Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Lotte Bøgh Andersen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Den såkaldt danske model på det offentlige område er de senere år blevet udfordret. Den danske model indebærer, at arbejdsmarkedets parter, dvs. lønmodtagere og arbejdsgivere, forhandler kollektive overenskomster og løser konflikter uden statslig indblanding. Modellen virker imidlertid bedre på det private end på det offentlige område. Denne bog analyserer nogle af de store udfordringer, der opstår, når et forhandlings- og konfliktløsningssystem flyttes fra den private til den offentlige sektor.For eksempel spiller den offentlige mening en stor rolle, allerede når en risiko for en arbejdskonflikt er under opsejling. Forligsinstitutionens rolle og funktion er også meget anderledes på det offentlige område. Det samme gælder for lovindgreb som afslutning på en arbejdskonflikt. I en nordisk sammenhæng er der flere eksempler på, at der er lavet tilpasninger på forhandlingsmodeller på det offentlige område. Sverige har eksempelvis en mere uafhængig statslig arbejdsgiverorganisering, og i Norge er det et uafhængigt lønråd, der udarbejder udkastet til lovteksten efter et lovindgreb. På den baggrund præsenterer bogen også en række forslag til mulige justeringer og tilpasninger af den danske model på det offentlige område.Om forfatterenLaust Høgedahl, ph.d., er lektor i arbejdsmarkedsrelationer ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet tilknyttet forskningsgruppen Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Han forsker og underviser i arbejdsmarkedets regulering og organisering.

Idéen om konkurrencestaten har præget den offentlige debat i flere år. Diskussionerne om folkeskolen, de videregående uddannelser, arbejdsmarkedsreformer, organisering og ledelse af den offentlige sektor har alle været præget af spørgsmålet om hvilken type velfærdsstat, vi ønsker os, og hvordan vi kan ruste Danmark til udfordringer globalt og europæisk, nationalt og internationalt.Begrebet konkurrencestat har delt vandene mellem de, som er fortalere for opretholdelse af efterkrigstidens velfærdstat og de, som mener, at denne kan og skal reformeres, især i lyset af de erfaringer, vi har fra velfærdsstatens gloriøse periode fra 1950’erne til 1970’erne og de forandringer, der fra begyndelsen af 1990’erne begyndte at præge hele verden. Konkurrencestaten og dens kritikere giver læseren et udtømmende indblik i den videnskabelige og politiske diskussion af ’konkurrencestaten’. Søren Kaj Andersen har samlet en enestående række af kritiske bidrag fra prominente politikere, meningsdannere og forskere. Afslutningsvis rummer bogen et grundigt svar og en diskussion af begrebets status fra Ove K. Pedersen, hvis analyse af udviklingen i dansk politik ligger til grund for debatten. Således fungerer bogen både som en indføring i og en videreudvikling af diskussionen om konkurrencestaten.Omtale"Der er ikke nogen facitliste hverken til samtidsanalysen eller til ”det gode samfund”. Og netop derfor er bogen om Konkurrencestaten og dens kritikere meget spændende og udfordrende at fordybe sig i. Alle bidrag er skrevet med betydelig indsigt og engagement. Bogen kræver tid, tanker og refleksion. Til gengæld får man en bedre forståelse af udviklingen – eller i hvert fald en erkendelse af, at politik, samfund og menneskesyn er under udvikling og særdeles komplekse størrelser, som vi ikke begriber fuldt ud – og slet ikke i samtiden."6/6 stjerner- anmeldt af Jesper Hjort, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03/2018”Anders Bondo Christensen er den mest uforsonlige kritiker af konkurrencestatens ”opportunistiske person”, som – ifølge efterordet – er Ove Kaj Pedersens forsøg på at begrebsliggøre det nye menneskesyn, der bredte sig fra 1980’erne.”4/6 stjerner- anmeldelse ved Mikael Busch, Jyllands-Posten, 7. januar 2018IndholdSøren Kaj Andersen: IndledningDEN ANALYTISKE FORANKRING1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af Konkurrencestatens og Markedsstatens forsider som vej til en forståelse af Ove K. Pedersens værk2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyserVALG AF KONKURRENCESTAT3 Martin Møller Boje Rasmussen: Hvilken type konkurrencestat vælger du? Og hvilken vælger Danmark?4 Dan Jørgensen og Johannes Lundsfryd: Velfærd er nødvendig for konkurrencestaten5 Marianne Jelved: Konkurrencestat eller ej – samarbejde og fællesskaber skal der til6 Lizette Risgaard: I Danmark vinder vi sammen7 Uffe Elbæk: Balancesamfundet – et mere håbefuldt alternativ8 Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard: Ud med konkurrencestaten – ind med samarbejde. Den blå konkurrencestat skal ikke erstattes med en demokratisk sindet, rød-grøn konkurrencestat, men af skridt mod socialismenDANNELSESIDEAL OG UDDANNELSE9 Lars Qvortrup: ”Konkurrencestaten” og folkeskolen10 Anders Bondo Christensen: Konkurrencestatens reaktionære skolesyn11 Stefan Hermann: Konkurrencestatens pædagogiske spørgsmål – og dens mange svarSTYRINGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR12 Kurt Klaudi Klausen: Hvad betyder konkurrencestaten for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor?13 Eva Secher Mathiassen: Konkurrencestaten. Det går stærkt – men går det godt14 Bente Sorgenfrey: Danmark har brug for en forvaltningsreform NU!ARBEJDSMARKEDET OG KONKURRENCESTATEN15 Christian Lyhne Ibsen: Konkurrencestaten og den danske aftalemodel16 Karsten Dybvad: Den danske arbejdsmarkedsmodel i en globaliseret verden17 Per Christensen: Vi må insistere på demokratisk debatBORGEREN, HVERDAGEN OG DEMOKRATIET18 Lars Torpe: Medborgeridentiteten er presset19 Mikkel Thorup: De uvalgtes styre – konkurrencestaten og det begrænsede demokrati20 Maja Hojer Bruun, Mikkel Rytter og Stine Krøijer: Selvstændighedssamfundet – antropologiske perspektiver på velfærdsstatens kontinuitet og forandringHISTORIEN OG KONKURRENCESTATEN21 Jeppe Nevers og Per Boje: Stat og marked – et historisk perspektiv22 Thomas Højrup: Politisk kultur, livsformer og statsformer under forandringEfterord. Ove K. Pedersen: Fra kritik til selvkritik – og tilbage igen

Den offentlige sektor er mere dynamisk og innovativ end sit rygte. Alligevel er der god grund til at fokusere på, hvordan offentlig innovation kan fremmes. Denne bog viser, hvordan offentlig innovation kan fremmes gennem samarbejde mellem forskellige offentlige og private parter. Samarbejde mobiliserer forskellige former for viden, muliggør gensidig læring og skaber fælles ejerskab til innovative løsninger. Bogen introducerer og undersøger konceptet 'samarbejdsdrevet innovation' - både teoretisk gennem en tværfaglig diskussion af samarbejdets innovationspotentiale og empirisk gennem en række casestudier. I bogen diskuteres desuden de udfordringer som forskellige sociale og politiske aktører møder, når de indgår i samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Bogens ambition er at fremme samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor som en velforankret daglig praksis og et nyt og centralt forskningsområde.Bogen er redigeret af Eva Sørensen, professor i offentlig administration og demokrati, Roskilde Universitet og Jacob Torfing, professor i politik og institutioner, Roskilde Universitet.IndholdsoversigtForordIntroduktionKapitel 1. Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektorDEL 1. Teoretiske vinkler på samarbejdsdrevet innovationKapitel 2. Økonomisk innovationsteori: Fra iværksættere til innovationssystemerAf Bengt-Åke LundvallKapitel 3. Samarbejde og innovation i fysisk planlægningsteori Af Lone Søderkvist KristensenKapitel 4. Teorier om teknologisk innovation: Veje til samarbejdsdrevet innovation Af Birgit JægerKapitel 5. En organisationsteoretisk rejse gennem innovationslandskabetAf Anne Reff og Mette Brehm JohansenKapitel 6. Teorier om offentlig administration og styring: Fra stillestående bureaukrati til samarbejdsdrevet innovationAf Jacob TorfingKapitel 7. Ledelse og styring af samarbejdende innovation: Medledelse med muligheder Af Jørgen Danelund og Tue SanderhageKapitel 8. Læringsteori: Hvordan skabes kreative samarbejdsprocesser? Af Birthe Lund og Julie Borup JensenDEL 2. Aktørerne i samarbejdsdrevet innovationKapitel 10. Frivillige organisationers rolle i samarbejdsdrevne innovationsprocesser inden for den forebyggende sundhedsindsats Af Naja Vucina PedersenKapitel 11. Fagprofessionelles rolle i samarbejdsdrevet innovation Af Karina Sehested og Lykke LeonardsenKapitel 12. Når offentlige ledere skal lede samarbejdsdrevne innovationsprocesser Af Henrik Kolind og Eva SørensenKapitel 13. Kommunalpolitikeren som dagsorden- og iscenesætter af samarbejdsdrevet innovationAf Peter Funder og Eva SørensenKapitel 14. Det gælder om at have styr på tingene uden at styre Af Claus HaveDEL 3. Empiriske studier af samarbejdsdrevet innovationKapitel 15. Drivkræfter og barrierer for samarbejdsdrevet projektstyringsinnovation: Et casestudie af Det Kriminalpræventive Råd Af Peter AagaardKapitel 16. Sundhedscentre - som resultat af samarbejdsdrevet innovation Af Susanne Boch WaldorffKapitel 17. De lokale aktionsgrupper som arnested for samarbejdsdrevet innovation i landdistrikterne? Af Maria-Louise Lindgaard GalambaKapitel 18. Organisatorisk innovation i skabelsen af nye metoder til fastholdelse af unge i uddannelse Af Gitte Miller Balslev og Birgit JægerKapitel 19. Offentlige ledere og samarbejdsdrevet innovationAf Troels Schultz Larsen og Marianne HeideKapitel 20. Barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovationAf Troels Schulz Larsen og Dorthe Hedensted LundKonklusionKapitel 21. Hvordan studeres og fremmes samarbejdsdrevetinnovation?Af Eva Sørensen og Jacob TorfingForfattere

Konflikter er et grundvilkår i arbejdet som offentligt ansat, men ifølge psykoterapeut og konfliktrådgiver Merete Hessel kan de undgås, hvis man har de rigtige værktøjer. Det tilbyder bogen og giver samtidig en god forståelse for konfliktstrategi.Konflikter opstår hele tiden, når myndighedspersonen følger de regler og love, som vi andre hele tiden ønsker at sætte spørgsmålstegn ved. Det har både store personlige omkostninger for den enkelte og store økonomiske omkostninger for samfundet, så at kunne undgå, afvæbne og håndtere konflikter som myndighedsperson, er en efterspurgt jobkompetence.Der er omkring 750.000 offentlige ansatte i Danmark. Og en stor del af dem har dagligt kontakt med borgerne, f.eks. politibetjente, lærere, socialrådgivere, læger, jobkonsulenter m.fl. Rigtig mange myndighedspersoner har svært ved at håndtere konflikter, og tager dem med sig hjem efter fyraften. Bogen er en værktøjskasse og et opslagsværk om konfliktløsning. Bogen har bl.a. kapitler om konflikter, afvigende adfærd og konfliktstrategi, og den giver en række værktøjer i arbejdet med at undgå konflikterne.Merete Hessel er psykoterapeut, og har tidligere arbejdet som både fængselsbetjent, hjemmehjælper, jobkonsulent, vejleder for kontanthjælpsmodtagere og rådgiver for selvmordstruede.

Jura for offentlige ledere viser den offentlige leder, hvordan han eller hun kan identificere og handle på de vigtigste juridiske udfordringer i de offentlige organisationer.Offentlige ledere skal ofte opfylde modsatrettede krav, og særligt juraen kan opleves som et benspænd for alt det andet, en offentlig leder også skal lykkes med.I bogen gennemgås regler og principper i forhold til temaer som fx drift, sagsbehandling, kontrakter og økonomi, og en række af de juridiske udfordringer, som lederen vil møde på hvert af områderne.Eksempler på nogle af de udfordringer bogen behandler er:Hvordan håndteres løbende omprioriteringer?Hvordan kan vi imødekomme borgerens ønsker, når det ikke er altid, vi må?Hvordan undgår vi at få for mange klager?Hvordan undgår vi, at kvaliteten i sagsbehandlingen bliver tilfældig og afhænger af den konkrete medarbejder?I forhold til hver af udfordringerne beskrives lederens forskellige handlemuligheder.Bogen er skrevet til offentlige ledere i kommunerne, regionerne og staten, og til de medarbejdere der rådgiver lederne.Læs om: * De juridiske spilleregler * Drift * Sagsbehandling * Økonomi * Kontrakter * Offentlighed og fortrolighed * Medarbejdere * Løsning af et juridisk problem * Ekstra materiale

En lang række velfærdsopgaver og samfundsudfordringer løses i dag i et tæt samspil mellem den offentlige og private sektor. Det skaber både en række muligheder og udfordringer i forhold til, hvordan skillelinjen mellem den offentlige og private sektor traditionelt trækkes.Denne bog giver en introduktion til centrale begreber, teorier og praktiske erfaringer med offentligt-privat samspil – i daglig tale forkortet OPS – krydret med eksempler fra både ind- og udland. Der stilles skarpt på seks modeller for offentligt-privat samspil, som hver behandles i et særskilt kapitel: Udlicitering, frit valg, offentlige indkøb, privatisering, offentlige-private partnerskaber og offentlige-private innovationspartner-skaber. Hvert kapitel beskriver og diskuterer karakteristika, udbredelse og erfaringer med hver model.Bogen kan både læses i sin helhed for at få et overblik over udviklingen og udbredelsen af offentlig-privat samspil eller med fokus på enkelte kapitler for den læser, som ønsker at fordybe sig i udvalgte former for offentlig-privat samspil.Målgruppen er dels studerende i forvaltnings-fagene på universiteter og professionsuddannelser, og dels indkøbere og udbydere, som dagligt arbejder i feltet med offentligt-privat samspil.Ole Helby Petersen er professor, ph.d., og leder af Center for forskning i offentligt-privat samspil (COPS) på Roskilde Universitet. Hans forskning fokuserer på samspillet mellem den offentlige og den private sektor med særligt fokus på effektmålinger. Ole har ledet 15 danske og internationale forskningsprojekter om offentligt-privat samspil og publiceret resultaterne i førende internationale forvaltningstidsskrifter, herunder Journal of Public Administration Research and Theory og Public Administration Review. Lena Brogaard er lektor, ph.d., og vice-centerleder af Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS) på Roskilde universitet. Hun forsker særligt i hvilke faktorer, der påvirker målopfyldelsen og værdiskabelsen i forskellige former for offentligt-privat samspil, både på organisatorisk og individ-niveau. Lena har publiceret sin forskning i førende internationale tidsskrifter som Public Management Review og International Public Management Journal.

Ledelse af Relationel Koordinering – i offentlige organisationerDenne bog handler om at skabe sammenhæng omkring kerneopgaven på tværs af faggrupper og organisatoriske søjler. Med afsæt i forskning og erfaring fra konkrete cases giver bogen en grundig introduktion til arbejdsprocessen 'Ledelse af Relationel Koordinering'. I bogen gennemgås, hvordan ledere trin for trin kan tage initiativet til at skabe bredt ansvar og ejerskab omkring den komplekse kerneopgave.Om bogens forfattere:CARSTEN HORNSTRUP (Ph.d.)Partner & chefkonsulent i Joint-Actioncaho@hornstrup-partners.dk // +45 25329141Carsten er en erfaren leder, konsulent, underviser og forsker med mange års erfaring fra private og offentlige organisationer. Han arbejder med fokus på at udvikle ny ledelsesmæssig og organisatorisk praksis gennem forskning, udvikling og innovation. Han er forfatter til en række bøger og artikler om ledelse og organisationsudvikling.MIKKEL PILGAARD MADSENOrganisations- og Ledelseskonsulent i Joint-ActionMikkel er uddannet fra Kaospiloterne, et af nordens førende grunduddannelsesforløb indenfor ledelse og organisering. Han har en bred erfaring med ledelse, konsultation og undervisning som både selvstændig, freelance, frivillig og ansat i den private sektor. Han fungerer som medforsker og arbejder med at udvikle, lede og facilitere organisatoriske lærings- og forandringsprocesser.

In a world where public trust is hard-won and easily lost, "The Agile Government: Blueprint for Modern Public Administration" by Charlotte Hastings emerges as a vital guide for transforming public administration through agility and innovation. This book not only demystifies agile methodologies for government settings but also provides a practical roadmap for implementing change that leads to more efficient, transparent, and citizen-centered governance. Whether you're a public sector leader, policymaker, or practitioner, Charlotte Hastings offers the tools, insights, and inspiration needed to navigate the complexities of modern governance. Embrace this opportunity to redefine public service for the digital age and build a government that's truly by the people, for the people.

Denne bog tager læseren med på en rejse ind i hjertet af offentlig ledelse med fokus på lederniveauerne: topchef, funktionel chef, leder af ledere og leder af medarbejdere. Med afsæt i righoldige eksempler og fortællinger fra virkeligheden introduceres læseren for ledelsesteorien den Offentlige Leadership Pipeline, som giver unik indsigt i:- hvad der kendetegner offentlige ledere, der lykkes - og ledere, der får fiasko- hvilke mekanismer, der får lederkarrieren til at køre af sporet - og hvilke, der får karrieren til at tage fart- hvordan den offentlige organisation bedst muligt kan understøtte den rette ledelse på de enkelte lederniveauer og udvikle ledertalenter.Teorien byder på et detaljeret ledelsesgrundlag, hvorudfra den offentlige organisation kan bygge en professionel værdikæde for ledelse ved at forme lederprofiler, -rekruttering, -uddannelse, -evaluering m.m.Leadership Pipeline i den offentlige sektor er baseret på et treårigt dansk praksisorienteret forskningsprojekt med deltagelse af 15 offentlige organisationer, som repræsenterer kommunerne, regionerne og staten. Projektet har videreudviklet en af de sidste 10 års mest indflydelsesrige ledelseteorier i de største private organisationer, Leadership Pipeline, og har målrettet og tilpasset den til den danske offentlige sektor.Bogen henvender sig til ledere på alle niveauer i den offentlige sektor samt HR-ledere og -medarbejdere, organisationskonsulenter og ledelsesforskere.2. udgave er indholdsmæssigt identisk med 1. udgave af Leadership Pipeline i den offentlige sektor (ISBN 978-87-7706-666-5), men i ny grafisk opsætning.