Privatliv: lov og ret

Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver bl.a. brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning for politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når vi som individer bliver stadig mere transparente, og forvaltningen bliver stadig mere uoverskuelig? Og hvordan undgår borgerne, atstaten også får indsigt i vores sociale relationer og vores seksuelle orientering?Også virksomhederne ved stadigt mere om den enkelte, for deres økonomi er i stigende grad baseret på at indsamle og kortlægge så meget data som muligt om os. Men hvordan undgår vi, at alle vore data – som vi villigt stiller til rådighed påsociale platforme – bliver brugt til at forudsige vores adfærd, profilere os og sælge oplysninger om os? Hvordan kan det enkelte menneske få kontrol over sine data? Og kan vi opretholde tilliden til offentlige og private institutioners brug af data,hvis vi ikke har nogen indsigt eller kontrol. Kort sagt: Hvordan sikrer vi, at vi kan beskytte vores privatliv i en Big data-tid?Disse spørgsmål og mange flere bliver undersøgt i bogen Eksponeret, der præsenterer aktuelle danske og internationale udfordringer i en vidensbaseret og tilgængelig form. Bogen skal bidrage til at kvalificere, nuancere og problematisere de mange spørgsmål, der stilles til retten til respekt for privatliv og databeskyttelse, herunder diskutere risici og potentialer med udgangspunkt i aktuelle cases.Antologien rummer i alt 16 bidrag fra toneangivende, danske eksperter, som behandler helt centrale og aktuelle problemstillinger på området.

Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande. I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu. Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger. Bogens har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.

Danielle Citron takes the conversation about technology and privacy out of the boardrooms and op-eds to reach readers where we are - in our bathrooms and bedrooms; with our families and our lovers; in all the parts of our lives we assume are untouchable - and shows us that privacy, as we think we know it, is largely already gone. The boundary that once protected our intimate lives from outside interests is an artefact of the 20th century. In the 21st, we have embraced a vast array of technology that enables constant access and surveillance of the most private aspects of our lives. From non-consensual pornography, to online extortion, to the sale of our data for profit, we are vulnerable to abuse. As Citron reveals, wherever we live, laws have failed miserably to keep up with corporate or individual violators, letting our privacy wash out with the technological tide. And the erosion of intimate privacy in particular, Citron argues, holds immense toxic power to transform our lives and our societies for the worse (and already has).With vivid examples drawn from interviews with victims, activists and lawmakers from around the world, The Fight for Privacy reveals the threat we face and argues urgently and forcefully for a reassessment of privacy as a human right. And, as a legal scholar and expert, Danielle Citron is the perfect person to show us the way to a happier, better protected future.

In der allgemeinen Vorstellung wird die künstliche Intelligenz (KI) meist als eine göttliche Instanz dargestellt, die "gerechte" und "objektive" Entscheidungen trifft. Dabei ist die KI alles andere als intelligent. Sie erkennt vielmehr in großen Datenmengen das, was sie zu erkennen trainiert wurde. Wie ein Spürhund findet sie genau das, wonach zu suchen man ihr beigebracht hat. Nur ist sie dabei viel effizienter als jeder Mensch. Genau dies ist aber auch ihr Problem. KI spiegelt oder wiederholt ausschließlich das, was sie zu reflektieren angewiesen wurde. Sie könnte so gesehen als eine Art digitales "Spiegelkabinett" verstanden werden.Menschen trainieren Maschinen, und diese Maschinen sind nur so gut oder so schlecht wie die Menschen, die sie trainieren. Ausgehend von dieser Erkenntnis befasst sich die Publikation nicht nur mit algorithmischer Voreingenommenheit oder Diskriminierung in der KI, sondern auch mit KI-bezogenen Themen wie versteckter menschlicher Arbeit, dem Problem der Kategorisierung und Klassifizierung sowie unseren Vorstellungen und Phantasmen in Bezug auf KI. Sie stellt zudem die Frage, ob (und wie) es in diesem Kontext möglich ist, Handlungsfähigkeit zurückzuerlangen.

This book explores a range of comparative issues in, and in the relationship between, property law and contract law in English and Spanish law. It also draws on other jurisdictions. The purpose is to give readers access to discussions of these areas of private law that are not easily accessible elsewhere. It goes further, however, than simply setting out similarities and differences: it provides an insightful analysis of key points of interest in the comparison of the legal systems discussed.

Kann es ein legitimes Internet-Recht ohne staatliche Institutionen und Behörden geben? Wer soll der Verfasser des Internet-Rechts und des Grundgesetzes der online Kommunikation sein? Prinzipien wie Repräsentation, Legitimation, Transparenz und Zurechnungsfähigkeit scheinen keine wichtige Rolle mehr bei der online-Regulierung zu spielen. Und Grundrechte wie Persönlichkeitsrecht, Datenschutz, Schutz der Privatsphäre und das Recht auf Informationelle Selbstbestimmung haben eine geringere Bedeutung erhalten. Konzepte wie "Lex Digitalis", "Transnationalisierung des Rechts", "globales Recht ohne Staat" und "normative online Netzwerke" sind die Protagonisten der heutigen Internet-Regulierungsdebatte und einer meta-staatlichen Gesetzgebung. Das noch im 21. Jahrhundert verbreitete Denken des Rechts und der Verfassung als eine Einheit ist im Bereich der Internetkommunikation anhand privater Rechtsordnungen, die auf Basis der Prinzipien der Selbstregulierung und der Dezentralisierung geschaffen wurden, zersetzt worden. Aber kann eine solche Rechtsordnung tragfähig, kohärent und legitim sein?

I dag vedtages der flere og flere love, som hjemler politiets overvågning, hvilket fra lovgivers side begrundes i et ønske om at styrke trygheden og sikkerheden idet offentlige rum. I takt med at overvågningsteknologierne og de systemer, der efterfølgende behandler de indsamlede data, bliver mere sofistikerede, tegnes der meget præcise billeder og mønstre af den overvågedes adfærd. Danmark er forpligtet gennem hhv. den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder til at beskytte privatlivets fred, hvorfor det kan være problematisk, når lovgiver hjemler indgreb i retten til privatlivets fred i form af politiets øgede overvågning."Digital overvågning – lovgivningens grænser i et menneskeretligt krydsfelt" behandler denne problemstilling, som bygger på afhandlingen af samme navn. Formålet er først at fastslå reguleringsstrukturen mellem den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, herunder hvordan det indbyrdes hierarki mellem de to retskilder er. Det primære formål i afhandlingen er dog at udlede krav til lovgivning, der hjemler digital overvågning i de to retskilder og hertil hørende retspraksis.Disse krav er bl.a. med til at sikre, at lovgiver kan vurdere og prøve om love er proportionelle og holdt inden for det strengt nødvendige, således at overvågningen ikke medfører et større indgreb i den grundlæggende ret til privatliv, end det er nødvendigt for at opnå målet med overvågningen.I bogen udledes med udgangspunkt i ovenstående retspraksis specifikke krav til indholdet af lovgivningen. Det betyder, at lovgivning, der hjemler politiets digitale overvågningen skal indeholde oplysninger om formålet med overvågningen ud frafølgende:– Nødvendigheden og proportionaliteten af overvågningen– Hvilken form for overvågning der er tale om– Omfanget af overvågningen– Afgræsningen af overvågningen– Hvilke lovovertrædelser der kan give anledning til overvågningen– Hvilke betingelser der er for at iværksætte overvågningen– Hvem der behandler og har adgang til de indsamlede data, og hvor denne adgang gives– Opbevaringen af de med overvågningen indsamlede oplysninger– Egen adgang til og berigtigelse af de indsamlede oplysninger.Bogens overordnede konklusion er, at det er lovgivers ansvar at sikre sig at love, der hjemler politiets digitale overvågning, er i overensstemmelse med den grundlæggende ret til privatliv. Bogen giver samtidig et bud på, hvordan dette kan gribes an og ud fra hvilke procedurer.