Psykisk sundhedstjeneste

For første gang på dansk præsenteres en selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighedDen traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Denne bog kan vise dig en vej ud af smerten og frem mod et friere og rigere liv. Har du eksempelvis tidligt i livet erfaret, at andre mennesker gør dig usikker og forvirret? Har du ikke lært at trøste og berolige dig selv, men skullet tage dig af de voksnes bekymringer og trivsel? Har du været nødt til at finde en strategi, hvor du kunne finde den tryghed, som du ikke har fået i dine tidlige nære relationer? Med kroppen som gidsel giver dig råd og vejledning til at komme ud af spiseforstyrrelsen eller træningsafhængigheden. Trin for trin får du en omsorgsfuld gennemgang af symptomer, forklaringer og redskaber. Som forælder står du mange gange alene og kan registrere at noget er galt, men hvordan tager du fat om problemet og hvad skal du gøre for at hjælpe dit barn. Gennem bogen får du hjælp til at forstå dit barn, og vejledning til at støtte helingen. Behandlere vil kunne finde redskaber til at arbejde tilknytningsbaseret. Bogens ene forfatter Mia Beck Lichtenstein er psykolog, ph.d. og forsker. Igennem 20 år har hun arbejdet med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og den psykiske smerte og længsel bag lidelserne. Mia har som fagperson deltaget i TV udsendelser om emnet, bl.a. indenfor sportens verden.Sammen med to tidligere klienter, Hanne og Cecilie, beskriver Mia en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Forfatterne deler, rørende og personligt, deres erfaringer med hungeren efter nærende relationer, livet med smerten, og vejen ud af kropsfængslet gennem trygge relationer. -- For nogle er det behov, som spiseforstyrrelsen dækker over, en dyb længsel efter at være forbundet til andre mennesker. En længsel efter at blive værdsat og elsket. Maden og træningen udfylder her et tomrum, hvor nære, tætte og trygge relationer skulle have været. Denne bog er den første af sin slags, fordi den går i dybden med, hvordan utryghed og mangel på omsorg i barndoms - hjemmet kan lægge kimen til en spiseforstyrrelse. - Anne Gaardmand & Morten Elsøe, MadroInstituttet---Privatpraktiserende psykolog Karin G. Rasmussen skriver om Med kroppen som gidsel: "Der har været megen 'berøringsangst' hos fagpersoner og i den offentlige debat de seneste mange år i forhold til at se på forældrenes rolle og ansvar ('skyld' og 'svigt') i udviklingen af psykiske forstyrrelser eller lidelser hos deres børn. Man har selvfølgelig ikke villet ende i 'Mor er roden til alt ondt'-grøften, men det har så betydet, at rigtig meget er blevet gjort til et spørgsmål om genetik og kemi, mens tilknytningens betydning er blevet negligeret."

I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

Akut psykiatri giver en oversigt over et stort antal psykiske lidelser, der kort beskrives med symptomer, årsager, forekomst og forløb. For hver sygdom angiver bogen en vejledning i akut diagnostik, akut behandling og visitation. Bogen beskriver ligeledes vurderingen og behandlingen af specielle akutte tilstande i psykiatrien, såsom selvmordsadfærd, aggressiv adfærd, abstinenstilstande, akut psykotisk uro og psykiske symptomer ved medicinske og neurologiske sygdomme. Den nødvendige viden om den neurobiologiske og psykologiske baggrund for akutte psykiske lidelser og tilstande er kort anført. Denne 3. udgave er gennemrevideret og tilpasset de nyeste behandlingsprincipper. Bogen er opdateret med de nye lovregler om tvang i psykiatrien m.v. Akut psykiatri giver talrige informationer og er velegnet til hurtige opslag. Bogen er særdeles nyttig for enhver læge, som får kontakt med patienter med akutte psykiske lidelser, og denne nye udgave vil også, som den tidligere udgave, kunne anvendes af lægestuderende under deres klinikophold, såvel som af sygeplejersker.

De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme, var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, herunder en far til en dansk statsminister. Den slags kan der være gode grunde til at mindes. Men der kan også være gode grunde til at glæde sig over, at det nu er slut. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserethed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.

Kan psykedeliske stoffer være en måde at tænke anderledes om dødsangst, depression og alderdom på? Ja, kan de ændre vores syn på verden? Michael Pollan tager os på en gribende og fascinerende rejse fra genkomsten af psilocybin og LSD i psykiatrisk forskning og ud mod sindets horisonter og muligheder.Da LSD blev opdaget i 1940’erne, troede lægerne, de stod på tærsklen af en psykologisk revolution. De så overvældende resultater i behandlingen af lidelser som afhængighed og depression – og mulighed for at bruge de psykedeliske stoffer til at undersøge bevidsthedens mysterier. Men optimismen varede ikke ved. Da ungdomsoprøret rullede ind over USA i 1960’erne, blev de psykedeliske stoffer koblet til modkulturen og presset ud af universiteterne og politisk under jorden. I 40 år turde ingen tage forskningen op.Lige indtil et umage par – en Silicon Valley-ingeniør der bor i en skov og en højt estimeret, ranglet professor med hang til meditation – i 2006 fik godkendt et studie på det prestigefyldte universitet Johns Hopkins.I dag er en stille, men gennemgribende revolution i gang. Studier viser, at dødeligt syge kræftpatienter kan håndtere deres dødsangst efter at være guidet af en psykolog gennem en psilocybinoplevelse. USA’s og EU’s lægemiddelmyndigheder finansierer enorme studier i psykedeliske stoffer, fordi man håber, de kan afhjælpe den truende depressionsbølge, der er ved at slå ind over den vestlige verden. I London er det første center for psykedelisk forskning åbnet. Og på Rigshospitalet undersøger man effekterne på hjernen.I ‘Din foranderlige bevidsthed’ fortæller Michael Pollan på varm, uhelbredeligt nysgerrig og sober vis historien om de psykedeliske stoffer. Han beskriver, hvad der skete, da det første forskningskapitel blev fortrængt, og hvordan det andet folder sig ud lige nu. Han tager os på en rejse ind i en verden af psykologer, shamaner og svampejægere, der beretter om exceptionelle oplevelser med dyb og forandrende effekt. Kigger med i hjernescanneren, når forskerne viser, hvordan det netværk i hjernen, der er knyttet til vores selv, dæmpes. Og endelig prøver han (for første gang i en alder af næsten 60) stofferne selv.En rapport fra det, der meget vel kan være fremtiden for vores psykologi og vores forskning i bevidsthed.

Man anslår, at godt 87.000 personer har en demensdiagnose i Danmark i 2018. Hvert år får omtrent 7.700 personer stillet diagnosen, og det antages, at 400.000 mennesker er pårørende til en med demens. Med bogen Få det bedste ud af livet med demens vil Strandberg Publishing i tæt samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens repræsenteret ved professor dr.med. Steen Gregers Hasselbalch og neuropsykolog Laila Øksnebjerg øge viden om demens hos patienter og pårørende og give dokumenteret vejledning i, hvordan man får det bedste ud af livet med demens.Patienter og pårørende rammes hårdt, når demensdiagnosen stilles. Det er hverken muligt at stoppe eller helbrede sygdommen, og behandlingen består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter. Udfordringen er, især for de pårørende, at finde overskud til at sætte sig ind i sygdommen og de mulige tiltag for at øge livskvaliteten for patienten og pårørende.For at sikre at bogen henvender sig bedst muligt til patienter og pårørende, er skriveropgaven lagt i hænderne på videnskabsjournalist Lise Penter Madsen, som har erfaring med at formidle komplekst sundhedsvidenskabeligt stof til læsere, der ikke er fagfolk.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel. I dag er omkring 3.400 unge anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, hvor personalet er underlagt voksenansvarsloven, som udstikker rammerne for, hvor langt personalet må gå i deres magtanvendelse. Hvis det skal lykkes personalet at hjælpe de anbragte unge, skal de kunne håndtere vanskelige situationer på en ordentlig måde og være ekstremt dygtige til at håndtere trusler og provokerende adfærd, ligesom de skal kunne nedtrappe konfliktsituationer. Og her kommer personalet ofte til kort. Denne bog er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. For de er ikke hensigtsmæssige, og der findes velfungerende alternativer. Bogens 13 grundprincipper giver viden om, hvorfor konflikter opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen. Med udgangspunkt i low arousal-pædagogikken henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge, og den opfordrer alle til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og for de unges trivsel, tryghed og udvikling.

”Genopbyg, Omprogrammér, Bliv Rask!” fokuserer på: - At genopbygge ernæringstilstand og hele kroppen. - At omprogrammere neurale nervebaner, aflære selvbegrænsning, tvangstræning, anoreksi-genererede tanker og reaktioner i hjernen og erstatte dem med nye uden anoreksimønstrene. Ved at bruge erfaringerne fra sin egen helbredelse og fra andre, som hun har arbejdet med som coach, fører Tabitha Farrar dig igennem processen med at gennemføre din egen personlige helbredelse. Foruden utraditionelle idéer og koncepter leverer denne bog også et ”Værktøjssæt” til at hjælpe med den neurale omprogrammeringsproces samt handlingsbaserede idéer til at hjælpe dig med at spise uden begrænsninger.

Der bruges store ressourcer på at hjælpe mennesker, der lider psykisk. Men hvor meget hjælper det egentlig? Hvad siger de mennesker, vi skal hjælpe, om det, der er vigtigt for dem? Hvad kan vi lære? Birgit Valla tager i denne bog fat på sådanne spørgsmål og giver optimistiske løsninger på, hvordan vi kan gøre psykiatrien bedre. Det at få tilbagemeldinger fra dem, der modtager hjælp, er essentielt. Og det at finde ud, hvad vi skal gøre med denne feedback, er mindst lige så vigtigt. På den måde kan vi forbedre os som terapeuter og som psykisk sundhedsvæsen. Lyt til det, folk fortæller, opsøg ny viden, øv dig, og find modet til at gå nye veje. Potentialet for forbedring er enormt. Birgit Valla er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Hun har stor erfaring med feedbackinformeret arbejde.

Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

This fifth edition contains the latest research on the use of the QCS PAL Instrument and new information on using the PAL Engagement Measure. It features photocopiable activity checklists and plans that help professionals match users' abilities with personal care and leisure activities to aid them in meaningful activity.

Bogen handler om livshistoriefortælling som metode i psykosocialt rehabiliteringsarbejde. Metoden sætter fokus på og skaber sammenhæng i et menneskes samlede liv. Den syge ses som et helt menneske, hvor den dominerende fortælling ikke primært omhandler sygdom.Fortællearbejdet kan hjælpe videre i en recoveryproces og være med til at bryde en sygdomsfortælling, som ellers let kan blive den dominerende selvopfattelse hos mennesker, der på grund af deres sindslidelse er i langvarig kontakt med behandlingssystemer og sociale tilbud.Bogen rummer en række konkrete eksempler på anvendelse af livshistoriefortælling som metode og det udbytte, som fortællingen har haft for både brugere og medarbejdere.Det er en lettilgængelig og praksisorienteret bog om metoden. Den indeholder ni kapitler med fokus på praksiserfaringer fra forskellige målgrupper og forskellige fokusområder. Hertil kommer fire kapitler om teori og etik, og hvordan man kan komme i gang med brug af livshistoriefortælling. Livshistoriefortællinger henvender sig både til fagfolk og studerende inden for de sociale og sundhedsfaglige områder. Det være sig pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere, men bogen er også velegnet til brugere og pårørende.Jónas Gústafsson er cand.psych. og specialist i supervision og psykoterapi samt koordinator af Lifo-netværket.

En børnebog til og om børn med forældre, der er ramt af psykisk sygdom. Bogen kan også sagtens læses som et almindeligt eventyr om følelseshåndtering. For børn i alderen 5-10 år og deres forældre.Forfatteren Nikolaj Quaade er læge med speciale i børne- og ungdomspsykiatri.Hvad gør man, når ens mor bliver taget til fange af en stor, grum skygge, og man selv er blevet lillebitte? Det ved Den store Balthazar, men først må man finde ham. Kom med på rejsen, hvor en søn leder efter hjælp til sin mor og på vejen møder alskens godtfolk, som han hjælper, så godt han kan. Men lykkes det ham mon at finde hjælp til sin mor? Og måske også sig selv?Eventyret om Den store Balthazar er fortalt med humor og varme og tackler svære, voksne følelser set med et barns øjne. Eventyret er et oplagt springbræt til samtaler om glæde, tristhed, vrede, farver, fantasi, ansvar, skam og at føle sig forkert. Alt sammen emner, som børn og voksne har godt af at tale sammen om - især småfolk, som vokser op med en forælder ramt af psykisk sygdom.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling."Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning?Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system. Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018.Den dybt personlige beretning indeholder både positive oplevelser og tragikomiske elementer, hvor systemets kassetænkning reducerer mennesket til et sagsnummer.Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at se glæden i livet.Om forfatterenBirne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. Hun debuterede i 2018 med Kan du se Lyset – et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb.

This timely analysis sets out the full impacts of policy reform, austerity and marketisation on our country's mental health services. Rooted in the experiences of service users and providers, it provides valuable perspectives on our evolving practical and organisational responses to mental distress.