Markedets billigste bøger
Dag-til-dag levering

Psykoterapi: børn og unge

Her finder du spændende bøger om Psykoterapi: børn og unge. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Show more
Filter
Filter
Bogtype
  • (6)
  • (1)
Format
  • (5)
  • (1)
  • (1)
Sprog
  • (6)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (1)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
  • (3)
Tag
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Marie Louise Reinholdt-Dunne, Barbara Hoff Esbjørn & Nicoline Normann
    278,95 kr.

  • - til børn med mange bekymringer
    af Gitte Winter Graugaard & Stine Hæk
    216,95 kr.

    Angst og bekymring hos børn er almindelige og sunde følelser. Men for mere end hvert tiende barn udvikler den naturlige angst sig til en overdreven tilstand, der rammer barnets trivsel og resten af familien. Monstermanualen henvender sig til familier med overbekymrede, ængstelige eller angste børn i alderen 7 – 12 år. For nogle børn kan denne bog betyde, at de overvinder angsten og får langt bedre trivsel. Der er mange grunde til, at et stigende antal børn bliver overbekymrede, og alt for mange forældre føler sig rådvilde og magtesløse over for denne usynlige lidelse. I en novelle møder I pigen Simone på ti år, som har angst, og hører, hvordan hun øver sig i at være mere modig. Derefter sender vi forældrene i Monsterskole, så I bedre kan forstå den lidelse, der plager jeres barn og får gode råd til, hvordan I kan hjælpe. I Monsterskolen for børn laver dit barn sin helt egen monstermanual, som bliver en slags skjold i kampene mod monsteret. Og gennem børnemeditation og mindfulness styrker vi dit barns tro på, at han eller hun har den indre styrke, der skal til for at bekæmpe sit mørke. Vi giver børnene poweren tilbage. Men husk på, at monstre skal bekæmpes i fællesskab!Bogen er skrevet af forfatter Gitte Winter Graugaard, som er kendt for sine bøger med børnemeditation, der får børn til at sove, herunder bestselleren Børnemeditationerne I mit hjerte, der sælger i tyve lande og psykolog Stine Hæk, som hver dag behandler børn med angst og overbekymring i sin klinik i Silkeborg.

  • af Lisbeth Rask, Birthe Elholm & Maja Natacha Haack
    234,95 kr.

    Børn og unge i udsatte positioner, hvor risikofaktorer har forstærket hinanden over tid, og hvor beskyttelsesfaktorer ikke længere opvejer disse, mistrives. I Udviklingsstøttende samtaler med børn og unge i mistrivsel sætter Birthe Elholm, Maja Haack og Lisbeth Rask fokus på de samtaler, der kan støtte et barn eller en ung i at identificere egne tanker, følelser og behov samt at forstå sin situation og kende sine muligheder og rettigheder. Disse samtaler kan have afgørende indflydelse på barnets udvikling og kan i nogle tilfælde føre til et positivt vendepunkt i dets selvforståelse og forståelse af sig selv i forhold til andre. I bogen bliver den professionelle først introduceret til den udviklingsstøttende samtale, til hvad udviklingsstøtte er, og til den betydning, støtten har for barnet. Herefter følger en række metoder, som den professionelle kan trække på i en udviklingsstøttende samtale med et barn eller en ung. Udviklingsstøttende samtaler med børn og unge i mistrivsel er skrevet til professionelle inden for det pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale område, som hver dag taler med børn og unge.

  • - Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring
    af Anette Prehn
    129,95 - 202,95 kr.

    I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.

  • - Øvelser i mindfulness til unge
    af Lone Ross Nylandsted
    231,95 kr.

    Slip presset med øvelser i mindfulness. Generation Præstation er betegnelsen for de mange unge, der i dag suser af sted gennem skole og uddannelse – og livet – med øjnene stillet skarpt på den gode præstation. Det kunne også hedde Generation Pres, for kravene er tårnhøje, og tolerancen over for fejl og dårlig kampform er nærmest lig nul. Denne bog er skrevet til dig, der er vokset op med presset om at præstere, brande dig selv og altid lige gøre det hele lidt bedre – i skolen, på studiet, i sport, fritiden og det sociale liv med vennerne. Mindfulness har vist sig at være en særlig god måde at løsne det jerngreb af stress, præstationsangst og nedtrykthed, som en del unge befinder sig i. Med enkle mindfulness-øvelser kan du flytte fokus væk fra kravene om præstation, væk fra, hvor meget du yder, hvor flittig, målrettet og ambitiøs du er, og hen mod at være til stede i nuet, mærke dig selv, forstå og kende dine reaktioner og få et mere objektivt syn på dig selv. Du behøver ikke at tro på alt, hvad du tænker! Bogen kan også læses af forældre, lærere og andre professionelle tæt på nutidens pressede unge, som ser til med bekymring, men mangler inspiration til, hvilke tiltag der kan vende udviklingen for den enkelte.

  • af JEAN PIAGET & Barbel Inhelder
    156,95 kr.

    Den verdenskendte psykolog Jean Piaget og hans nærmeste medarbejder, Bärbel Inhelder, skrev denne bog i 1966. Den udkom første gang på dansk i 1971. At den nu genudgives i let revideret form skyldes den fornyede interesse for Piaget og hans forskning, man oplever i disse år. Barnets psykologi er den første bog, hvori Piaget selv kortfattet fremlægger sin opfattelse af børns kognitive udvikling, sådan som den indtil da var blevet udviklet i de foregående ca. 45 år. I 1966 var Piaget nået så langt i sit udviklingspsykologiske arbejde, at teorien om de operative stadier var på plads. Også en række af de begreber, man plejer at forbinde med Piaget, f.eks. assimilation og akkomodation, omtales i bogen. Piagets udgangspunkt var biologisk, men han og Bärbel Inhelder overså ikke, at sociale og miljømæssige faktorer har væsentlig betydning for barnets udvikling. Piagets synspunkt, at intelligens udvikles og forandres gennem opvæksten, var et opgør med de fleste hidtidige teorier om intelligens som noget arveligt. Barnets psykologi kan udmærket læses som en introduktion til Piagets teori og forskning, endda som en relativt letlæst sådan. Den nye udgave af bogen er forsynet en oversigtsskabende introduktion til hvert kapitel af Piaget-eksperten Hans Vejleskov, der også har revideret den fyldige ordliste bagest i bogen. Begge dele gør teksten lettere tilgængelig for læseren og gør bogen velegnet til f.eks. studiebrug. Oversat fra fransk efter La psychologie de l’enfant af Vibeke og Victor Bloch.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.